Our place - Joshua, Anstor, Davien

Joshua ville ikke mene han som sådan havde 'fået lov' til at indrette soveværelset og køkkenet. Det var vigtigt for ham at Davien ikke tog al styringen på det punkt og han vidste han var en mand andre steder end bare i selve soveværelset, men hvem der havde indrettet hvem og hvordan ville Anstor finde ud af når han ville blive vist rundt senere. Det samme med at det var ham der havde idéer til haven som han allerede havde fortalt til Davien og sidst, men ikke mindst skulle han snart se på lokaler til en restaurant. Det havde han dog ikke sagt til Anstor endnu fordi det skulle være en overraskelse for så mange som muligt og Antonie kun vidste det fordi han havde spurgt indtil hvad Joshua nu skulle lave. De havde godt nok stadig butikkerne hjemme i USA, men der var daglig leder på der blev aflønnet og Joshua havde mest de steder for ekstra indkomster da de var ret så store efterhånden i de to byer de lå i. Joshua sagde intet om det med Macey for han anede faktisk ikke at han havde en søster. Så meget havde han heller ik snakket med Macey og det sagde måske lidt om hvor meget tid han havde brugt på sig selv og Davien i Anstors selskab hvilket egentlig fik ham til at skamme sig en smule over hvor egoistisk han kunne være og holdte derfor bare kæft.

"Ej lad dog vær med at grine sådan. hvor skulle jeg dog vide fra hvor gammel hun var?. jeg vidste kun at han havde en søster. det fortalte du mig vist for lang tid siden. men det ville da også have været oplagt hvis hun ikke var ret gammel siden i stadig snakker om børn"sagde han bare for ikke at lyde alt for dum midt i det hele. Han smilte så svagt og så kort over på Joshua der ikke rigtig sagde noget. Joshua var som sagt også begyndt at bestemme lidt mere end før men Davien lod ham ikke bare bestemme hvad som helst. han havde stadig visse ting i hjemmet som Joshua ikke skulle pille ved, såsom børnenes værelser og alle puderne og tæpperne Davien havde sat rundt omkring. det var også Davien der plejede at bestemme det meste så det var faktisk rigtig svært for ham at Joshua pludselig også begyndte at bestemme. men det var bedst sådan kunne man sige. sådan så Joshua for alvor fik lov til at være manden i huset.

" Ej det er kun så sødt du synes det, men må desværre skuffe dig med at hun er en stor pige " smilede han og nikkede smilede til Davien så han ikke måtte føle sig helt galt på den. " Og nu det med børn.....tjaaah det er udsat på ubestemt tid kan jeg sige. Vi mente, både Macey og jeg, det ville være bedst sådan. Vi skal også opbygge et mere afbalanceret forhold hvis vi skal have en ny en iblandt os " smilede han og tog Noah på skødet " Vi har jo også sådan nogle dejlige børn af jeres " smilede han og kiggede ned på Noah og kildede ham på maven " Kan du egentlig huske din Onkel Macey Prins ?" spurgte han og kiggede ned på det glade barneansgist. " Og derpå voksede der et spørgsmål frem som han egentlig ikke fattede hvorfor han første stille nu så lang tid efter, men et var sikkert. Han ville i hvert fald gerne vide besked med hensyn til det.
" Hvad er Noah fuld navn, og Cades også for den sags skyld. det har jeg af en eller anden mærke årsag aldrig hørt, eller også må jeg have fortrængt det med mine kælenavne til dem.

Hvad med det her emne ?...

1) det er gammelt 2) Davien er på ferie 3) Jeg har intet Joshua-humør