Wedding plans

” Du kender mig alt for godt efterhånden, men det jo nok også meget godt det samme ” smilede han og virkelig tryg ved sin kommende ægtemand, og den mand han havde valgt at tilbringe livet sammen med. Anstor kiggede med fryd tilbage i Joshuas øjne og kunne konstatere at det at være nyforelsker sagtens var noget der kunne forekomme mange år efter at man så hinanden første gang. ” Ja det kunne du li at vide….tjaaah det første der slog mig var nok dit sind. Lige fra den første dag jeg mødte dig var du altid lige høflig, charmerende og glad ved at være i selskab med mig, og jeg var ovenud lykkelig for at Davien havde fundet sådan en god fyr, for det fortjente han. Men som tiden gik var der jo mere ved dig jeg opdagede som jeg faldt for. Den måde du altid åbnede dig for mig og indvigede mig i dit liv, både de gode og dårlige ting. Du stolede på mig og var omsorgsfuld og var der for mig. Du var lidt den storebror, jeg havde manglet. Og så var der din krop, som jeg som kunstner stadig den dag i dag ikke kunne få nok af. Men mest af alt har det nok været din ærlighed og troskab og din kærlighed til min der virkelig slog igennem. Jeg tvivlede aldrig på dig, og du er og var der altid for mig når jeg havde brug for dig…og så det at du har sådan nogle dejlige unger og vi sammen har tre børn jeg er så stolte af at kalde mine” smilede han og kyssede ham kærligt, og kunne mærke han lige skulle synke en klump i halsen efter at have sagt alle de ting. ” Jo de vil alle tre så vidt jeg ved gerne have samme efternavn som os andre så det er jo bare helt fint, og ellers har jeg talt med dem alle tre om at Elvira, jo gerne må tages Maceys efternavn og Noah og Cade kan selvfølgelig tage Daviens hvis de vil. Det er deres vælg ” smilede han, men smilet forsvandt da han så hvor oprevet hans søn var. Noah lignede sin far meget med temperament og det kunne være både godt og skidt til tider. Anstor blevet lagt i en ligge stol og han rakte hunden ud mod Noah, som stille satte sig ved sin fars side. ” Du skal ikke være urolig for mig mere min dreng. Det går bedre og din far passer på mig ligesom han passer på dig. ” sagde han og tog hans hånd, og Noah der ellers ud ad til var rå og cool, når han var sammen med gutterne på stranden, i træningscenteret eller på skolen, var en helt andet åben og følsom dreng når han var sammen med Anstor ” Efter den her ulykke er der noget jeg kom til at tænke på…..Husene vi bor er mine undtagen Joshuas sommerhus, det tilhører ham. Men indtil den dag vi bliver gift er de mine….Men det var ikke så meget det…Ser du den her ulykke lyste op for hvis jeg og din far ved en ulykke måtte forlade jer før tid, har vi ikke tænkt på hvordan I skulle stilles, men skulle vi gå bort før brylluppet. Så tilfalder husene dig, mens formuen og fonden deles ligeligt imellem jer. Cade får min plads i direktørstolen og Elvira og du vil hver få en plads i bestyrelsen. Som den ældste må du vejlede din søstre og passe på dem…vil du love mig det?...Og dernæst er formuen stille sådan at I aldrig vil komme til at mangle noget nogen af jer….” Anstor tav og kneb en tåren, da han selv kunne hører hvordan det lød det han sagde. Det var forfærdeligt men ulykken havde gjort ham opmærksom på det. ” Jeg ved det er en stor byrde, men jeg siger det til dig, fordi jeg ved du har styrken i dig til at varetage opgaven min dreng…” sagde han og silede forsigtigt op til sin halvvoksne søn.

Joshua havde oplevet at man tit og ofte blev genforelsket i sin fyr og det gjorde han ret ofte med Anstor. Ligeså snart han gjorde et eller andet han ikke kunne modstå ved ham faldte han for Anstor igen. Han nikkede let til han godt kunne tænke sig at vide det. Det var vel logisk nok et sted? Joshuas smil blev større og større for hvert ord han sagde. Han kunne virkelig mærke hvordan lykken spredte sig i ham. Han gengældte blidt hans kys og strøg ham over kinden. "Bliver du nu sentimal skat?" spurgte han med et varmt smil over sine læber og kunne i hvert fald godt mærke at han selv gjorde. "Det er jo det og du svarede aldrig på hvad James havde gjort ved dig" sagde Joshua stille og så over på Noah der pludselig kom ind. Joshua lod dem snakke i fred. Han selv var trods alt færdig med at snakke med Jesse. Hvis Joshua vidste hvad de snakke om ville han komme helt op i det røde felt igen for at skjule hvor trist den slags samtaler ville gøre ham. Joshua var jo godt klar over der kunne ske dem noget, men aldrig i hans vildeste fantasi havde han regnet med det. Hans egen formue havde han dog for længe siden testementeret til de 5 andre: Anstor, de tre børn og Jesse, men derfor det at høre det var stadig for smertefuldt for Joshua

” Hihi du kender mig, der skal jo næsten ikke noget til at gøre mig, bare den mindste smule sentimental.” Smilede han og lagde en kærlig hånd på hans kind og nussede den lidt, inden han forsigtigt inden han trak den til sig igen. Anstor kiggede lidt væk og ville bare ikke bringe mere ufred. ” Det er lige meget, han er væk og kan ikke røre mig mere…..gudskelov..:” sagde han og kiggede tilbage på Joshua, mens han kiggede på ham med sine milde mørke øjne. I værelset var Anstor roligt og fattede, men han kunne se det påvirkede Noah at de skulle tale om sådanne ubehagelige ting. ” Jeg ved det ikke er rart at tale om…men efter i dag…ja så ville jeg bare forsikre mig du vidste hvordan landet lå, hvis det skulle ske at Joshua og jeg skulle forlade jer ….” sagde han og pludselig rejse Noah sig og lagde sig på knæ ved siden af siden far og kiggede ham stålfast i øjnene ” Jeg lover at jeg nok skal opfylde dit ønske og passe på mine søstre ” sagde han og rejste sig igen. Det skulle lige bundfalde sig i ham ” Jeg tror ikke vi skal sige det her til din far, han har været nok op i det røde felt, jeg skal nok sige det til ham når det hele er faldet lidt til ro. ” smilede han og smilede op til Noah der smilede igen. ” Skal jeg bære dig ind igen?” ” spurgte Noah igen, og Anstor nikkede, og der på løftede Noah sin far på plads inde i stuen…” Jeg går lige hviskede han” og løb ud af stuen.

"Ja. Det sødt skat. Jeg kan ikke lade være med at elske når du er sådan" sagde han med et smil over sine læber og mærkede hånden på kinden hvilket fik ham til at smile. "ikke.. røre dig mere?" spurgte han og lagde hovedet let på skrå. "Skat hva gjorde han?" spurgte han alvorligt da han ville høre hvad han gjort. James skulle komme til at bøde for det her og Joshua havde virkelig ingen nykker så længe ingen stoppede ham. Da Anstor kom tilbage var det kun Jesse der var til stede. "Undskyld" sagde Jesse stille og bed sig hårdt i læben. "Jeg er altså ikke stærk nok til at stoppe ham" undskyldte Jesse og slog sit blik ned. Joshua havde stukket af for at ville skade James. Han var virkelig op og køre og siden Anstor havde sagt at James havde rørt ham var han smuttet for at beskytte sin familie. "Han.. Han var virkelig rasende og hvis ikke du vil sige hvad James gjorde.. ville han selv få det ud af ham" sagde Jesse og bed sig hårdt i læben igen.

”Nej det kan du vel forhåbentlig ikke,” smilede han venligt tilbage. Anstor havde altid været lidt af en romantiker, men forstået på den måde at fortiden betød meget for ham og at minderne fra den stadig havde indvirkning på ham. Bea, …de andre, Shane, Davien, alle menneskerne fra hans fortid. Hans mor og far og hans barndom. Det var så anderledes dengang alting. Når han sad på sit kontor efter lukketiden, kunne minderne gå flyde ind over ham både de gode og dårlige, og han kunne side og dvæle ved dem for et stykke tid. Anstor kom tilbage til virkeligheden da han hørte Joshua skarpe spørgsmål ” Han sagde…….Han dage at han aldrig ville helme før den dag han fandt mig….” og han hviskede det i mit øre, mens han lagde en hånd på min anden kind…..” sagde Anstor og så ned i gulvet. Han vidste det ville få Joshua til at gå amok. ”Hvos er han nu !!!!......Jeg sgade til ham at han ikke skulle røre James, mere….det må slutte det her ” sagde Anstor stålfast, for nu var han vred på Joshua. Og på den anden side ikke, for det var jo af ren kærlighed til ham at Joshua gjorde det, men Anstor havde sagt at han ikke måtte ty til vold.” Hvor tog han hen!!!!!!?” gentog Anstor i en meget skarp tone..” Undskyld, det er jo ikke dig jeg skal være sur på søde Jesse !”.

Han rystede ganske let på hovedet. "på ingen måde. Jeg elsker dig for højt til jeg kan lade være" sagde han med et varmt smil over sine læber og kyssede blidt hans kind. Joshua stivnede let da han hørte hvad Anstor sagde og vidste han var nød til at gøre noget. Det var også derfor han var smuttet.
Jesse bed sig hårdt i læben. "han.. Han tog afsted for at ordne noget" sagde Jesse og sætte sig ned ved Anstor og tog fat i hans hånd. "jeg prøvede altså, men han siger han ikke bryder sit løfte" sagde Jesse stille og slog sit blik ned. Jesse træk let på sine skuldre da han ikke vidste hvor Joshua var henne i verden.
En halv time efter kom Joshua tilbage med et stort smil over sine læber inden en nærmest ond latter gled over hans læber. Han havde tydeligt ikke fået nogle skader."nu bliver James intet problem" sagde han vel tilfreds og blinkede let til Anstor. "og nej har ikke smadret ham. Har slettet hans hukommelse" sagde han tilfreds og håbede det var bedre

” hihi hvor er du sød, basse, du ved godt at børnene driller mig…mest Elvira og Cade. De driller mig med at jeg har en tendens til at gøre dig blød i knæene, og de synes især det er sjovt, når du ud ad til er en stor og stærk og meget maskulin fyr. Og så siger de når du kommer i rum med mig, så bliver du en helt anden blød fyr, som de synes er meget i kontrast til den far de også kender.” smilede han og kom til at grine lidt ved tanken om det . Joshua var sød på sin egen lille facon.” Det er gør ikke noget, det er jo ikke din skyld. Du er så søde Jesse. Hvordan går det med dig og din fyr for resten ?” smilede han og syntes det var længe siden Anstor havde hørt Joshiah omtalt. ” Hmmm I see….ja det var vel hvad der var nødvendigt….” sagde Anstor og kiggede ud af vinduet. Tomt og stille. Indeni var han glad, men omvendt var han også bedrøvet om det var gået sådan som det var.

"det passer sikkert også meget godt" sagde han med et lille let grin da det sådan set var sandt. Joshua var jo en anden når han var med Anstor. Han var ganske blød nær ham, men han var også ret så beskyttende. "jamen jo. Jeg skulle stoppe ham" sagde Jesse og så skamfuldt på Anstor da han virkelig synes han skulle gave gjort mere. "det går ganske fint tak. Vi er stadig sammen og elsker ham højere end noget andet" sagde Jesse og bed sig ganske let i læben. Jesse ville stadig ikke have børn eller giftes. Han havde bare lyst til at være sammen med Josiah. "undskyld skat, men det var bedre end at smadre ham" sagde joshua roligt og gik over til Anstor for at ligge sine arme om ham. "er ked af det skal være sådan" sagde han stille og bed sig i læben

” Ja men de driller mig skaaaattt” smilede han og tog sødt om Joahua” Driller de aldrig dig? – De er jo nogle små drillepinde. ” spurgte han og kunne godt forestille mig at børnene også havde en klemme på Joshua. Det ville i hvert fald ikke komme på bag på Anstor. ” Nej du skulle da ikke, det var vel mit ansvar, men omvendt tror jeg så vidt muligt ingen af os kunne have stoppet ham selvom vi gerne ville. ” smilede han og var ved at kiggede undersøgende på Jesse, da han kom med sit svar. ” Nuuu det er sødt, du må snart tage ham med og introducere mig for ham. Vil rigtig gerne møde ham nemlig ” smilede Anstor venligt. Anstor lod ham lægge armene om sig og nød det og lukkede af den grund øjnene ” Ja…jeg er også ked af det skulle ende sådan ” hviskede han og lyttede til deres vejrtrækning. ” Jeg elsker dig ” hviskede han lige så stille så kun Joshua kunne høre det.

"selvfølgelig gør de det, men vil da ikke sige til min smukke fyr hvad de driller mig med for så gør du også" sagde han og blinkede ganske let til ham. Det kunne han i hvert fald selv finde på for jeres deres børn havde deres drillerier fra begge deres forældre. "ved jeg godt vi sikkert ikke kunne. Du har en frygtelig stædig fyr. Ved du det?" spurgte Jesse og sendte ham et varmt smil. "jeg ved det. Jeg skal også nok prøve at spørge ham igen, men han er ikke særlig social" sagde Jesse og bed sig selv en smule i læben da det var sandt. Josiah holdte sig mest bare for sig selv og sammen med Jesse. Joshua strøg Anstor ganske blidt over kinden. "sket er sket og det ingens skyld. Du kan ikke gøre for du er smuk og har en beskyttende forlovet. Der findes intet her i verden jeg ikke ville gøre for dig" hviskede joshua ganske varmt og kærligt og kunne mærke hans hjerte pumpe som han var nyforelsket igen. "jeg elsker også dig" hviskede Joshua blidt tilbage. "hey I ik alene, men kan I da blive" udbrød Jesse der savnede sin fyr af at se på Anstor og Joshua

” Hahah du tror også jeg er en drillepind. Tjaaah det har du nok ret i ” smilede han og vidste at han ville prøve at finde ud af det via en af børnene på et tidspunkt. Børnene drillede dem ind imellem, men det var på en god og kærlig måde overfor deres forældre. Det var dejligt, de havde sådan et godt forhold til hinanden. ” Ja det er gået op for mig for lang tid siden, men det må man lære og leve med, men men men jeg har lært og tæmme ham, bare rolig søde, jeg har nogle tricks i ærmet. ” smilede han og fortrøstede Jesse med at Anstor også havde et ord og skulle have sagt. Når han tænkte over det havde han aldrig set billede af Josiah. Men han kunne se og mærke på Jesse at han var glad for ham, og det varmede Anstor indeni. ” Nej det ved jeg godt, og jeg er også glad for den alfahan, der gemmer sig inde i dig ” tilføjede han og lænede sig forsigtigt ind til ham-. Hans balance var endnu ikke helt god efter uheldet. ”Awwww… ej Jesse, hahaha det var ikke sådan ment” smilede Anstor og kyssede Joshua kærlig og humpede så hen til Jesse. ” Vi elsker også dig og vil ikke være foruden dig ” sagde han og have ham et varmt knus så det kunne mærkes at der var føling bag ordene.

"Du er en drillepind skat" sagde Joshua med et smil over sine læber og blinkede ganske let til ham. Han kunne dog godt li det var sådan. Alt blev så kedeligt hvis man ikke kunne drille hinanden lidt. Joshua synes nu også det var meget sjovt når deres børn drillede dem. Han havde ikke det vilde imod det. Det vidste jo også bare lidt de var blevet gamle nok til det. "Ja langt hen af vejen, men ikke hele tiden" indskød Joshua da han ikke helt var enig med de to andre. "Det var da altid noget" sagde Jesse med et smil og lod som om han ikke havde hørt Joshua. Jesse vidste godt han aldrig havde vist nogle billeder af Josiah, men hvis han skulle være ærlig så vidste han ikke hvorfor."Han gemmer sig bestem ingen steder skat" hviskede Joshua blidt da han synes den var ret så tydelige tit og ofte. "Ved jeg godt" sagde Jesse med et lille let grin og gengældte så krammet han fik af Anstor. "Selvom I nu er søde sammen" sagde Jesse med et varmt smil over sine læber

”Hvad er du ikke selv basse ” smilede han sødt tilbage, og vidste udmærket hvor lidt der skulle til fra hans side ved at tease Joshua med udsigten til sex inden han blev helt vild. ” Men du kan li det?” hviskede Anstor flirtende tilbage og sendte ham nogle sensuelle øjne. Det var morsomt nogen gang at stikke lidt til Joshua og hans umættelige trang. ”Ja okay, selvfølgelig bestemmer han da nogle ting endnu, men det er ved at svinde ind ” drillede Anstor på den sød måde, men tilføjede straks ” Ej, vi er gudskelov meget tolerante over for hinanden og vi stoler på hinanden. Jeg ville ikke tvivle på Joshua hvis jeg vidste han tog i byen uden mig. Han ville sikkert nok knuse nogle drenge og pigehjerter, men han ville altid være min, det stoler jeg 100 % på” sagde han og håbede ikke det hele ville virke for rosen rødt i Jesses øre. Anstor satte sig ned ved siden af Jesse efter at have givet ham krammet. Det var rart lige et komme ned og sige lidt og slippe krykken. ” Hvor er du sød Jesse, synes du virkelig vi ser søde ud sammen…hvorfor synes du det ” spurgte han smilende og kiggede glad og en lille smule stolt over på Jesse. ” For resten, Skat, når Noah, kommer tilbage, jeg tror han gerne vil tale med dig om noget ” smilede han, vendte sig om i samme øjeblik Charlie, Cade og Elvira kom ind i stuen ” Nå der er I, vi vidste slet ikke hvor I blev af ” sagde Anstor og fik et knus over ryglænet på sofaen af sine to døtre.

"jeg er helt igennem en lille engel at du ved det" sagde Joshua og var virkelig bare mm fra at dø af grin da han langt fra mente det. Joshua var selv en stor drillepind da han ikke kunne lade være. Joshua var umættelig og især sammen med Anstor. Han kunne virkelig nærmest hvert 3 sekund. "jeg ved nu snart ikke" sagde Joshua og kunne ikke holde sit grin inde hvilket blot sagde en anden sandhed om ham. "som om han tror på den" sagde Joshua og rystede ganske let på hovedet hvilket fik Jesse til at fnise. "tror jeg gerne på I er" sagde Jesse med et smil. "er du sikker skat?" drillede Joshua og spillede let med sine øjenbryn ved at løfte og sænke dem et par gange inden han gav Anstor et kram og et kys. "med Anstor behøver man kun en" blinkede Joshua og slap Anstor så han kunne gå over til Jesse. Hvis der var noget her i verden som Joshua ikke ville så var det at være sammen med andre end Anstor. Jesse nikkede ganske let da han synes de var søde sammen. "i bare to modsætn
inger der passer godt sammen. Ligesom Josiah og jeg er det" sagde Jesse med et bredt smil inden han bed sig selv ganske let i læben. Jesse og Josiah var bare noget mere tydelige i deres modsætninger på deres egen måde. Der var det Jesse som var den femine, men han elskede at blive passet på. Jesse havde også måtte lære at sex ikke var alt da han virkelig havde haft et sjovt syn på det. Joshua nikkedeganske let. "i orden skat" smilede Joshua varmt og sp efter om noah også var der

Ja du er jo uskyldigheden selv min skat ” sagde Anstor i et ironisk tonefald, og samtidig kunne han tydeligt se at Joshua var på vippen til at bryde ud i latter og det samme var han også selv. Sex var også noget essentielt i Anstors liv, det var slet ikke det. Der var blot et stort skel imellem hans eget behov og det behov Joshua havde. Anstor havde på fornemmelsen at Joshua kunne og ville gøre det når som helst på dagen og stort set hvor som helst. Det var ret sexet i Anstors øjne, - også når man tænkte på at hans trang efter Anstor bare blev ved med at være lige stor selvom der var gået mange år. ” Hvad ved du ikke skat?” spurgte han venligt og kiggede sin forlovede dybt i øjnene. Anstor nød kysset fra Joshua og humpede hen til Jesse så godt han nu kunne det. Der var stadig smerte at se i Anstors ansigt, men han gjorde alt for at de andre i rummet ikke ville opdage det. ” Ja, nu vil jeg også gerne snart møde ham, det er ved at være på tide søde ” sagde han og klappede Jesse på låret. Derefter kom de unge ind i stuen. ” Hey far ” sagde Elvira og Cade i kor, og kyssede ham på kinderne gave Jesse en knuser hver, for derefter at styrte over til Joshua, og kramme ham. De var stadig lidt rystet over ulykken. Charlie var lidt mere formel og gav Anstor et smil og trykkede ham i hånden ” Hvordan går det med dig Anstor ” spurgte han i venlig tone. Charlie var meget velopdragen og Anstor havde fundet ud af at han kom af en adelsfamilie, som Anstors familie havde kendt i flere generationer. ” Det går fint, tak fordi du spørger ”, og Charlie forsatte” Hvor er Noah, jeg skulle lige tale med ham ” spurgte han Anstor og han svarede ” Han gik lige….Ja han og jeg havde en samtale han lige ville tænke over mellem os sagt ” smilede Anstor. Charlie gik hen til Joshua og bukkede for ham. ”Nååå hvordan har du det Joshau, du var vel rystet over det hele. Elvira fortæller hvor glad du er for Anstor….Hmm jeg kan godt forstå det…jeg er virkelig også glad for jeg har fået sådan nogle behagelige svigerforældre ” sagde han og Elvira stod og rødmede lidt ved siden af, og håbede ikke hendes fædre så det.

"Ja ved du ikke det?" spurgte Joshua med et grin da han selv synes han var ganske uskyld. Det vidste han jo godt hvis han altså selv skulle sige det. Joshua kunne altid have sex uanset hvad. Det var der slet ingen tvivl om. Og hvor som helst var heller ikke helt forkert. Han havde haft det de mest sjove steder og gjorde det gerne ude blandt andre. Han havde virkelig ingen grænser når det kom til sex. Bare det var med hans partner. "Jeg driller aldrig" sagde Joshua med et grin selvom det slet ikke var sandt. "Ved jeg godt. Skal se hvad jeg kan gøre søde" sagde Jesse og bed sig selv ganske let i læben. Josiah havde altid travlt lige minus når det kom til ham. Joshua gengældte krammer fra sine to piger af. Joshua betragtede let de andre som de snakkede og nikkede ganske let. "Jo vist ja, men fik slettet idiotens hukommelse. Hjælper en del" sagde Joshua ganske roligt som om det var helt normalt. Han skammede sig virkelig ikke over hvad han havde gjort. Joshua lagde godt mærke til sin datters reaktion og smilede let for sig selv

" Nej det gør du nok ikke, men sådan er det jo....ej du driller jo med et glimt i øjet, så det går nok...men jeg ved godt hvor skoen trykker hvis man skal drillede dig svekse " hviskede han og nussede ham kort i skridtet uden de andre lagde den mindste smule mærke til det, og så var det at han satte sig ved siden af Jesse. Sex med Joshua var alt fantastisk, men nogen gange var Anstor mere tilbageholden og andre gange kunne Joshua lokke ham med ud på det dybe vand så at sige. Engang huskede han at Joshua var troppet op på hans kontor mit i arbejdstiden og havde låst døren og så havde de haft sex derinde, det havde været specielt for Anstor men når han tænkte på det bagefter syntes han det var vildt frækt at gøre det derinde med Joshua. " Ja han skal jo komme når han selv vil, men sig til ham, at han er mere end velkommen hvis han vil. " smilede Anstor og ville ikke gøre det til at krav over for Jesse, sådan at han ville få dårlig samvittighed over at han aldrig havde taget sin kæreste med på besøg. " Hmmm jeg forstår...tror jeg ville have gjort det samme, hvis der havde været en som var lige så slesk overfor Elvira...." samtykkede han og vidste med sig selv at det ville han have gjort. " Hvordan går det ellers svigerfar har du det godt " smilede Charlie, mens Cade var gået hen til Anstor satte sig ved ham " Ved du hvad min skat....Jeg vil lige spørge dig...men jeg har altså valgt at invitere din onkel Shane med til vores bryllup, men tror du det er en dårlig idé ?" spurgte han Cade, der derfeter sad og så lidt tænksom ud..." Hmmm joo han er jo en del af vores familie, og jeg har tit haft ham i tankerne. Jeg mener sådan sidde der ene og alene. Hvorfor har han egentlig aldrig været med på besøg ?" spurgte han med en undren i stemme men tilføjede " Hvis bare Far Joshua ikke har noget imod det, så synes jeg det er en god ide´" smilede hun og Anstor smilede venligt tilbage til sin datter. " Jooo...Shane og Joshua gik lidt skævt af hinanden da de var søskende for mange år siden...og ja siden er der vist ingen af dem der har gjort noget for at forsone sig, men Shane har været min ven i mange år, næsten lige så længe som Joshua." smilede Anstor og klappede Cade på kinden.

"jeg ved slet ikke hvad du snakker om" blinkede han ganske let ham. Joshua var en stor drillepind og han kunne ikke lad være med det. Joshua sukkede ganske lavt i nydelse uden nogle andre hørte ham. Joshua havde virkelig vilde lyster. Jesse nikkede ganske let. "skal jeg sige til ham" sagde Jesse med et bredt smil over sine læber. "en vis herre mente jeg skulle slappe af, men hvordan kan man det med tanken om at nogen vil røre ens fyr og bare se på?" spurgte han med et mindre suk og rystede let på hovedet. Det var helt sikkert det sidste som Joshua ville. Han nikkede ganske let. "ja da. Har jo min smukke forlovet og min dejlige familie" sagde Joshua med et smil og så lidt over modAnstor. Han rejste sig op og gik over til Anstor og Cade."hvad snakker I to om?" spurgte Joshua med et smil og så skiftevis på dem. Joshua ville ikke have noget mod Shane kom med. Han havde jo langt hele den fortid bag sig

” Nej spil du bare uforstående, men du kan ikke snyde mig din skurk” smilede han og kyssede ham blidt og inderligt på munden. Anstor elskede simpelthen alt ved sin forlovede og snart kommende mand. Det var så skønt det hele ved ham. ” Ja gør det og hvis han er genert eller noget så berolig ham med vi er ganske almindelige mennesker og det bare bliver stille og roligt.” sagde han og klappede Jesse på låret inden han vendte sig om imod sin datter. ” Ja det kan jeg godt forstå. ” smilede Charlie og tog om Elvira og gik hen og satte sig i nogle af de andre stole og kælede lidt med hende. Lidt kort tid efter kom Noah ind, og han og Anstor udvekslede lige nogle hurtige blikke, og Noah gjorde et lille nik, inden han gik hen til Elvira og Charlie og hilste og talte med dem. Anstor kunne se det havde påvirket Noah, men ikke mere end hvad det ville have påvirket alle andre. Cade smilede op til Joshua, og svarede for dem begge to.” Ja vi talte om at onkel Shane også er inviteret til jeres bryllup” sagde hun. Cade var nok den af børnene der havde det mildeste sind og den som havde mest omsorg til andre også folk som hun måske ikke kendte godt. Anstor tilføjede ” Ja altså jeg besøgte ham for ikke så lang tid siden, og ja hun virkede lidt trist og vi havde virkelig en god dag, og ja så kunne jeg ikke andet invitere ham, han er jo min svoger. ”. Anstor vidste ikke helt om Joshua ville kunne li det. Og hvis ikke han brød sig om Shane blev inviteret som Joshuas bror, så kunne han blive inviteret som Anstors gode ven.

"åh jo jeg kan så" blinkede Joshua let til ham inden gengældte hans kys. Jesse rystede ganske let på hovedet. "jamen han er ikke genert. Han er anti-social" sagde Jesse og bed let sig selv i læben. Josiah var langt fra genert. Jesse var jo pigen i det forhold. Det var også ham der kunne finde på at tage pige tøj på. Jesse mærkede klappet på låret og smilede for sig selv. Joshua lyttede til hvad hun sagde og fik et smil over sine læber hurtigt. "skat? Ved godt det din ven, men har du nået mod at invitere ham som min bror?" spurgte Joshua og lagde sine arme en Anstor. Joshua ville jo gerne se Shane igen og vise de var brødre

" Ja det er noget du tror min skat" sagde han kort for hovedet og nød kysset i fulde drag.Det var dejligt at kysse med ham som altid. " Tjaaah, det kan være vi skal have ham omvendt til at bage at blive en lille smule mere social, men nu får vi at se. Nu kan du jo tale med ham om det først og så kan vi vel tage den derfra. " smilede han og lod Jesse sidde og tænke lidt. Anstor fik en lille isnende kulde i maven da Naoh sendte ham det stålfaste blik men samtidig var det en fortrøstning for Anstor om at Noah nok skulle tage sig af al ting hvis han og Joshua ikke længere skulle være ved dem af en eller anden grund. " Ja han er faktisk en rigtig god ven, og nej jeg havde faktisk tænkt mig at invitere ham som din bror, men hvis du ikke brød dig om det, ja så ville jeg invitere ham som min ven " sagde han og smilede venligt til ham. " Jeg har faktisk lokket Shane til at jeg må sove ved ham inden vi skal giftes, vi må jo ikke sove sammen natten før brylluppet. " smilede han og lagde sine hænder oven på hans da Joshua tog om ham. " Så det er altså iorden han komme med.....Uhh hvor er jeg glad for det " smilede Anstor og lænede sig forsigtigt ind mod Joshua.

"Fordi jeg kan" sagde han med et mindre grin og blinkede ganske let til ham. Egentlig vidste Joshua jo godt at han ikke kunne, men det gjorde ikke tanken mindre sød. Joshua nød også kysset. Han kunne ikke andet med hans Anstor. "Men ændre ikke på at han ikke er genert" sagde Jesse med et stort smil over sine læbr og nikkede en smule for sig selv. "Jamen jeg vil med glæde have ham med som min bror" sagde han med et smil og nikkede let for sig selv. Han ville jo ikke have noget imod det. Det havde han jo sagt før. Joshua hadede jo ikke Shane og havde ikke gjort det i mange år. Det havde Shane derimod gjort ham. Joshua måtte virkelig tage sig selv i ikke at stivne over Anstors ord om hvor Shane skulle sove og sendte Anstor et 'der går grænsen'-blik. Ikke fordi Joshua ville gøre noget, men det ville være underligt at sove i samme lokale med en man ikke havde snakket med i flere år selvom det sikkert var sundt, men Joshua ville ikke risikere at ødelægge noget. "Ja selvfølgelig er det i orden han kommer med skat. Ville ikke undvære min bror til det her bryllup" sagde Joshua med et smil og kyssede blidt Anstor i nakken. Joshua ville dog have Shane i lokalet når han skulle sove hvis Anstor bad om det. Så kunne det også være han kunne snakke ud med hans egen bror

” Du kan så meget basse ” smilede han grinede kort samme med Joshua og blinkede tilbage til ham. ” Nej det er jo sådan som det er. Men hvorfor er han sådan da? Har han haft en svær opvækst eller ligger det bare til hans person ikke at være så social eller hvordan skal det forstås ” spurgte han en smule undrende Jesse. Jesse var et af de sødeste og høfligste mennesker Anstor kendte og det undrede ham at denne hjertevarme og omtanke ikke det mindste havde smittet af på Josiah. ” Ja det tænkte jeg jo nok, men han har ikke svaret mig på invitationen endnu, han ville lige tænke sig om først. Men jeg tror gerne han vil, han skal bare vende sig til tanken, og til det at hans skal være onkel til 3. ” smilede han og kunne godt huske den samtale han havde haft med Shane for nogen tid siden. ” Så det er i orden jeg sover hos Shane natten før vi skal giftes ? Du kan sove hos William så ?!” smilede han og kunne ikke andet end blot være glad ved at Joshua var sådan en dejlig og tolerant mand

"Ja du skulle bare vide" sagde han med et glimt i øjet og nikkede let for sig selv. Han morede sig bare lige nu. "Lidt af det hele. Hans barndom har ikke været særlig fed og han er bare ikke typen der bryder sig om særlig mange mennesker. Han er min hårde og dejlige fyr der kan passe på mig anytime og samtidig få mig ned på knæ. Min herre, min kæreste og mit alt" sagde Jesse stille og bed sig selv let i læben. Jesse var typen der nød at blive undertrykt og det ville Anstor sikkert aldrig kunne forstå. Han vidste Joshua havde prøvet og selv det var gået galt til han bare valgte at acceptere det. "så sig til ham at jeg gerne vil ha ham med" sagde han med et smil og nikkede let for sig selv. "Kan vi nok godt sige" sagde han med et smil og nikkede let for sig selv. Han var nu ligeglad med om han sov på værelse med Shane eller ej. Måske trængte de netop til at tale ud

” Ja jeg er ikke i tvivl ” smilede han og kunne ikke lade være med at få lidt lys i øjnene ved tanken om at stå foran alteret og kunne sige ja til at blive Joshua mand, for hele verdenen. ” Ja det er måske det som er med til det. Men sig til ham at han skal tage med på besøg her eller med til brylluppet, hvis han selvfølgelig vil og har tiden til det ” smilede han og nussede kort Jesse på ryggen. Det var rart at være i selsakb med den lille spinkle fyr, der havde et hjerte af guld. Et hjerte der bankede ligeså meget for Anstor hans familie som hvis det havde været hans egen. ” Jamen det siger jeg til ham så….så er jeg ikke i tvivl om at han nok skal komme med….Han var også interesseret til at se de niecer og den nevø han nu skal til at være mere onkel for end han hidtil har været. Jo jeg tror han bliver glad for det min skat ” smilede han og tog Joshua arme om sig og puttede sig lidt ind til ham ” Tænk på det kun er en enkelt nat vi ikke skal sove sammen, og alle nætter derefter kan vi tilbringe sammen ligeså meget vi vil ” smilede han og til sig for så at tage sig lidt til siden. De brækkede ribben gjorde endnu meget ondt.