Ourplace


    Sensei Lauryn

    Share

    Admin
    Admin

    Antal indlæg : 32
    Join date : 05/01/11

    Sensei Lauryn

    Indlæg  Admin on Ons apr 06, 2011 5:01 am

    Sensei Lauryn siger:
    Sted: Søen - Tid: Henover middag - Omgivelser: Ikke en eneste sjæl - Vejr: Koldt og det regner
    Lauryn skubbede porten op. Han havde slået en stor, sort paraply op over sit hoved, for hvis der var noget han hadede, så var det fandeme regn. Han gik med ansigtet rettet mod jorden. Han gik og tænkte. Han synes det var sjovt at hans alpehue som han havde på, kunne gøre hans hår så utroligt uglet. Ja, han tænkte på meget mærkelige ting og det var han godt klar over. Desuden tænkte han også på hvor hurtigt tiden gik. Og på sine venner. Og dem han savnede.

    Judas siger:
    Judas havde taget et regnslag på udover sin skolepigeuniform der var en en svag lyserød farve. Altså regnslaget og et par gummistøvler på. Han hoppede i vandpytter for at holde sit humør oppe og grinte helt vildt i mens. Han vidste ikke sensei var ude. Han havde ikke set ham noget tid, men han havde også altid travlt. Han morede sig i hvert fald lige nu selvom der kom mudder på hans tøj, men det var mere fordi han ikke ville være våd at han havde valgt at tage regnslag på. Han så ikke der var andre ude faktisk da han var i sin egen lille sikker verden for sig selv. Det var egentlig typisk for den lille dreng at være det, Det var her der var tryghed så det var ligeså meget derfor han gjorde det. Der var ingen bekymringer af nogen art og det var ikke fordi han havde set sine kærester i en
    evighed heller


    Sensei Lauryn siger:
    Lauryn anede ikke hvad fanden han lavede udenfor. Endda når det REGNEDE. Han var begyndt at ryste af kulde, siden han var så dum kun at tage en stor sort hoodie udover sin overkrop. Han tænkte sig aldrig om, men hvad nyttede det også. Han gad ikke gå rundt og veje hver evig eneste ord på en guldvægt. Ikke så længe han levede. Længere nede mod søen kunne Lauryn høre noget. Det lød som... plask? Eller noget i den stil? Han blev nysgerrig og traskede ned mod søen, så hans converse blev endnu mere mudret til end de var i forvejen.
    Da han kom ned i nærheden af lyden, fik han øje på nogen. Først troede han at det var en pige, men han fik meget hurtigt øje på, hvem det i virkeligheden var. "PRINSESSEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE!!!" hylede han med den mest pigede stemme han kunne fremsige. Derefter sp
    spænede han ned til ham og overfaldt ham, så de væltede ned i en mudderpøl og blev tilsølet med mudder.

    Judas siger:
    Judas opfattede ikke noget før det var for sent og væltede bagover ned i mudderet. Han fniste lidt for sig selv og lagde sine arme om Lauryn. "Hey sensei" sagde han med et grin da han havde hørt en råbe prinsesse og da der kun var to der gjorde det var det begrænset for hvem det kunne være. Han havde derfor hurtigt set det var Lauryn. "nu bliver jeg jo beskidt" sagde han med et fnis uden at gøre tegn til at slippe ham og dermed komme op af mudderet igen. Han ville ikke op lige nu. Han ville ligge her lige nu sammen med Lauryn fordi han havde savnet ham så inderligt meget. Han kunne ikke andet end savne ham da han var en af hans bedste venner. "AL for lang tid siden slemme sensei" girnte han lidt og så op på ham da han ikke måtte flytte sig


    Sensei Lauryn siger:
    Lauryn grinede højt og prikkede ham på hans mudrede næse og slyngede armene omkring ham, så han samtidigt også kunne få varmen en anelse. "HEJ!" udbrød han ivrigt og smilede over hele hovedet. Det var vidst ikke specielt svært at se, at han havde savnet Judas. Selvfølgelig havde han det! Utroligt meget, endda. "Det kan godt være du bliver beskidt, men så er vi bare beskidte sammen!" grinede han og nikkede smilende. "Ja jeg ved det... Men jeg har jo haft så travlt! Undskyld, prinsesse..." mumlede han trist og så ned i muderet med et bedrøvet ansigt. Han fniste lidt bagefter og kiggede derefter på Judas og havde på ingen måde lyst til at flytte sig. "Hvordan går det så med dig? Anything new?" spurgte han nysgerrigt og tørrede noget af mudderet af Judas' kønne ansigt med hans ene finger.


    Judas siger:
    han mærkede prikket på næsen og rynkede let på den. "Hey" sagde han med et fnis over Lauryns ivrighed. Han kunne godt se på Lauryn at han havde set ham og det gjorde ham inderligt glad. Han selv strålede også af at han havde savnet Lauryn, men han var jo også en af hans bedste venner. "Ej det kan altså misforstås" grinte han og rødmede i mens da han ikke havde kunne lade være for et kort sekund og som altid fortrød sine ord når det var sådan noget da Judas på ingen måde var det mest perverse væsen her i verden og ikke brød sig om at sige den slags. Det var altså pinligt! Men det var bare gledet over hans læber uden han havde tænkt over det. "Det er ok. Prinsesse har bare savnet sin sensei en helt del" sagde han og nikkede let for sig selv da det var rigtigt. "Det går vel" mumlede han lavt for sig selv og slog blikket ned. Godt nok var han begyndt at være sammen med Theon også, men det var ikke fordi han havde set ham længe og Pierce lugtede altid af pige de få gange han havde set ham så et sted havde han mest holdt sig for sig selv med tanken om han bare altid ville være i vejen for de tkunne ikke være noget andet. At han havde mødt Greg igen for lidt over en mdr siden hjælp heller ikke på humøret for han følte sig skyldig over at have set ham uden at Lauryn havde det. "Hvad med dig?" spurgte han stille da Lauryn fjernede muddret fra hans ansigt af og lod sit blik fange hans


    Sensei Lauryn siger:
    Han lagde hovedet tilbage og udbrød et stort grin, da han sagde at det godt kunne misforstås. Han havde aldrig troet, at Judas kunne finde på at sige sådan noget, men han fandt det alligevel utroligt sødt. Lauryn kunne tydeligt mærke, hvor meget han havde savnet Judas. "Nå så det kunne det? Javist..." sagde han på en mest sleske måde han kunne. Det havde altid ligget i Lauryns natur, at være pervers fra tid til anden. Der var mange som synes at han var ALT for pervers, men han kunne ikke gøre noget ved det. Sådan var han bare. Han lagde mærke til at Judas rødmede under alt mudderet og smilede roligt til ham. "Det er okay at være pervers engang imellem!" sagde han, som om det var ingenting. "Sensei har også savnet sin Prinsesse så ufatteligt meget!" sagde han og kiggede på ham med blide øjne. "Hmmm. Det lyder altså ikke som om det er godt nok! Tell aunt Lau what's wrong!" sagde han bestemt og nikkede nogle gange anerkendende. "Det går fint med mig. Jeg har fået set Todd meget! Også er jeg også begyndt at snakke med Greg igen..." svarede han og slog derefter også blikket ned mod jorden. Han vidste jo ikke, om Judas også havde set Greg eller ej.


    Judas siger:
    Judas bed sig hårdt i læben og nikkede let. "Ja det kunne så" sagde han stille og blev om muligt mere rød i hovedet af at Lauryn sagde tingene på den der måde. "Det er altså mega pinligt nåh sensei" mumlede han lavt og rystede let på hovedet af ham. Judas kunne nogle få gange misforstå ting, men det var ikke det som lå ham først for her i verden at gøre da han ikke var særlig pervers. Det var mere Pierce der var det. "Awh har du virkelig?" spurgte han glad og smilede helt varmt af det og lukkede kort sine øjne i for så at åbne dem igen og kiggede ind i hans øjne. "Ikke noget som sådan" mumlede han selvom det tydeligt var en løgn af den anden verden. "og du er da ikke min tante din dims" sagde han med en svag latter og så på ham da han nikkede nogle gange. "Awh du er da heldig. Vi har
    også skrevet sammen om vi burde møde hinanden, men han har ret travlt"
    sagde han stille da han gerne ville møde Todd fordi det var Lauryns kæreste. "Har jeg faktisk også, men vi var ret så mange sååå" sagde han med et lille lavt suk da han virkelig havde følt sig malplaceret og i vejen i Gregs selskab, men det var nok mere fordi han havde haft dårlig samvittighed overfor Lauryn

      Lige nu er det Fre nov 16, 2018 10:51 pm