be my man my love

Jesse havde heller ikke haft nogen idé om hvad det var Joshua havde fået lavet fordi Joshua var gået udenom ham og direkte til hans tvilling for så at snakke med Bobby. Jesse blev dog ret så rørt da han hørte hvad det var Anstor havde fået. Dog ikke nok til der kom tåre på hans vegne, men det havde været tæt på.

Jesse sad og betragtede de andre på skift fra deltagerpladserne af. Han var så stolt over at hans venner skulle giftes og det faktum han havde lavet mere eller mindre alt tøjet gjorde egentlig bare det hele en smule værre for Jesse. Han ville også begynde at stortude af lykke når Shane fik Anstor hele vejen derop. Dog var han typen der græd i stilhed så ingen ville blive påvirket af at høre på ham udover de to piger der ville sidde lige foran ham.

Joshua selv stod oppe ved alteret i et pænt sort jakkesæt med Noah ved sin side. Han bed sig ganske let i læben. Det var små overvælende for ham at skulle giftes med etrigtigt bryllup og ikke bare stikke af til Las Vegas igen. At han kunne få lov til at blive gift foran dem han elskede og holdte af. Sidst havde han også ønsket både Anstor, Julius og Shane der, men han havde godt vist den eneste der var for ægteskab mellem ham og Davien var Anstor. Og selv det havde Joshua til sidst selv nægtet. Nu stod han atter ved et alter og skulle giftes med ham der altid havde været der for ham i flere år. Ham han ikke havde kunne lade være med at flirte med. Alle tankerne og frygten for at en af dem ville stikke af forsvandt som han fik øje på Anstor med Shane ved siden af. Joshua smilede ned mod dem selvom han var i tvivl om de kunne se det. Joshuas blik gled kort over Shane der virkelig havde udviklet sig til en køn ældre herre som han selv inden hans blik fangede Anstor. Hans hjerte hoppede glad og lystigt et slag over. Tænk han skulle giftes med Anstor. Det var som alle drømmende gik i opfyldelse og han vidste allerede du at både ham og Jesse ville græde. Selvom Joshuas ville være mere moderat. Joshua lænede sig ind mod Noah. "åh hvor er din far smuk" hviskede han lavt og Noah nikkede enigt

Anstor var glad for Shane ville være der for ham. Han smilede svagt ved kysset på kinden, han vidste det var Shanes måde at fortælle ham at det nok skulle gå, men nøjedes med et svagt smil, ikke fordi han ikke var glad man han var meget nervøs. Solen skinnede. Elvira og Cade gik og smed blade foran dem. De snøftede med det samme som de så Noah og deres far ved alteret. ” Tusind tak Shane ” hviskede han venligt Shane ud af den ene mundvige. Netop som de passerede Jesse smilede Anstor det han kunne til ham. Som de kom tættere på Joshua blev det hele mere og mere presset. På den gode måde. Han så ham stå der, høj og flot som han var og med Noah bagved sig, det var et syn han aldrig ville glemme, vidste han med sig selv. Han kom op og Shane gav ham videre til Joshua og han tog ham i hånden, sagde ingen ting, men smilede strålende så de hvide tænder kom til syne mes tårerne løb og løb ned af hans kinder. Hans hjerte bankede helt vildt, og han kiggede ned og signalerede med øjnene at Joshua skulle se på hans bryst, der hang den halskæde han havde fået af ham i morgengave sammen med maleriet. Cade og Elvira kom hen med brudeskamlerne. Anstor satte sig og hold Joshua i hånden under hele vielsen. Shane, Elvira og Cade satte sig bagved dem og det samme gjorde Anstor. De satte sig på brudeskamlerne, og han skinnede af lykke. Anstor var verdens lykkeligste mand følte han. De sang de første salmer og de kom selvfølgelig til det højtidelige øjeblik. Præsten rejste sig op og så på Anstor. ” Så tilspørger jeg dig, Anstor Louis Joséf André Marie Palowski Romanov, vil du tage Joshua Jackson som hos dig står til din ægtemand. Vil du elske og ære ham i med og modgang, til kun døden skiller jer ad ” Anstor så på Joshua og smilede med tårerne glinsende på sine kinder,, ” JA!” sagde han og han mærkede vielsesringen glide på hans finger ” Ligeså tilspørger jeg dig Joshua Jackson,vil du tage Anstor Louis Joséf André Marie Palowski Romanov som hos dig står til din ægtemand, vil du elske og ære ham i medgang og modgang til kun døden skiller jer ad ” sagde Præsten og Anstor så atter Joshua i øjnene. Det vrimelde med sommerfugle i maven på ham, og han så ud af øjenkrogen, sine to døtre sidde og stortude på første række. De smilede og græd samtidig, og han så bagved Joshua sin ældste søn stå. En ung flot man, og Noah der var den rå fyr, bævrede med underlæben, han græd ikke men det var tæt på.

Skridt for skridt kom de tættere på. Shane følte det næsten som om det burde være ham der blev nervøs og fik kolde fødder. Han vidste ikke hvorfor. Han skulle jo bare give Anstor væk, men ville han det? Ja selvfølgelig! Han ville jo ikke miste en kær ven ved det. Han gjorde derfor sin pligt og gav Anstor's arm til Joshua, da de var kommet derop og satte sig roligt ned på sin plads. Hans rolle var overstået og han skulle nu blot se to personer blive forenet. Hans uro faldt ned og han var rolig og lykkelig på deres vegne. Han smilede og betragetde dem som de blev viet. Et smukt, virkelig smukt øjeblik!

Da Anstor begyndte at græde startede tårene hos Jesse. Det var bare så smukt. Han gemte sig en smule ind mod Elvira da den yngre dreng var helt ude af sig selv af lykke over at se dem blive gift. Det var en underlig glæde der havde spredt sig i ham på deres vegne selvom han godt vidste den ikke var så underlig igen. Jesse var virkelig tudefærdig over det var så smukt og lod atter sit blik glide henover dem da det var tid for dem at gå tilbage igen. Nu var der kun festen tilbage. Jesse tørrede sine øjne. Han var ikke helt klar over hvem der græd mest. Ham eller Anstor. I sidste ende var de nok lige gode om det.

Joshuas hjerte begyndte at pumpe hårdt mod hans brystkasse da han fik øje på Anstor og Shane der kom ned af gangen. Han sendte Shane et taknemligt smil da han faktisk var fuldt ud glad for han ville det her. Joshua bemærkede kæden om Anstors hals og bed sig hårdt i læben da han kunne mærke lykken der pressede sig på i form af tåre. Han havde sagt han ikke ville, men da Anstors kinder begyndte at glitre af våde lykke tåre kunne Joshua ikke helt holde det tilbage. Et par enkelte tåre gled derfor ned af hans kind. Han kiggede kort mod sin bror igen for at sige tak til ham med sit blik for at lade det glide tilbage mod Anstor da han sagde ja først gang. Som han stod der og holdte hans hænder klemte han en smule da han virkelig ikke ville græde yderligere. Joshua nikkede let da det var hans tur. "Ja jeg vil" tilføjede han blot for at understrege sit ja. Joshua var mm fra at svare sit ja nummer to en gang for hurtigt, men nåede at stoppe sig selv. Han fik ringene af Noah og sætte den ene på Anstors finger inden Anstor gjorde det samme. Da Joshua endelig fik lov gav han Anstor et blidt og kærligt kys på munden. "Min" hviskede han lavt som deres læber skiltes af igen inden han begyndte at gå ned af gulvet. Nu som Anstors mand. Han glædede sig allerede til festen og snakke med Shane igen. Joshuas tårekanaler skulle da også lige drille ham en sidste gang og fik flere tåre til at løbe som han gik ned af gangen med sin skat under armen.

Anstors hjerte bankede på samme måde som Joshuas gjorde det. Det var en vidunderlig og ganske særlig følelse at stå omringet af alle de mennesker der betød noget og som udgjorde noget ganske særligt for ham, men ikke mindst at stå med den mand han nu for altid ville dele sit liv med. Han græd med værdighed, han hulkede ikke og hans øjne blev hverken røde eller blodskudte. Det var af ren og skær glæde og lykke at tårerne trillede ned af hans hvide kinder i stride strømme for at lande på det røde stof på jorden. Shane fik ham overlevret til Joshua og han var tryg, ligesom han altid var det når han havde sin store stærke mand ved sin side. Han lagde mærke til de små kinder på Joshua kinder og han lænede sit hoved lidt til siden og hviskede mens præsten talt ” Jeg elsker dig min egen ” smilede han og snøftede kort efter og lod bare tårerne fortsætte. Anstor smilede kært da Joshua virkelig understregede sit ja til at han gerne ville giftes med ham. Noah kom hen med ringene til dem og Ansot spottede en lille tårer i hans øjenkrog, og det varmede ham at se, at selv den så rå og cool Noah også havde let til tårer. Anstor kiggede til at han fik sat sin vielsesring på sin finger, og han måtte synke en klump, men kort efter mærkede han Joshua bløde læber og han forsvandt for et kort øjeblik ind i en verden at lykke og velvære. Det var helt ubeskriveligt. ”Min” gentog han og tog ham armen og lod sig føre ned af gulvet sammen med Joshua som ægtefolk. Da de var kommet ned til enden af den røde løber slog Anstor armene om sin mand og gav ham et stort og lykkeligt kys. ” Hvor er det her fantastisk….” græd han og snart så han tre skikkelser om dem, som han havde kendt fra de var små babyer. Deres tre børn stod om dem. Først faldt Elvira og Cade ham om halsen og sagde tillykke og bagefter fik han en kæmpe knuser af Noah. Og derpå overdængede børnene Joshua med samme lykønskninger og Noah smilede ” Nåååå så hold macho ikke. Ej det er sgu fint du gamle… I var så søde sammen…tillykke med det din heldige mand….tænk du har fået en som far Anstor ” smilede han og snart var børnene respektive kærester der også og hilste på dem. Som det hørte til ved et hvert bryllups skulle der også tages fotos af dem. Det foregik i foran en havepavillion, der var smukket i røde nuancer i dagens anledning, hvor Joshua og Anstor stod inden under, og hold om hinanden, og kyssede hinanden. Dernæst var der omstillet en række stole og nogen var placeret sådan et de ragede lidt op over de andre. Det var til familie portrættet. Anstor og Joshua i midten omgivet af deres børn, der næst Joshuas mor samt Shane, og Anstor tante og Jesse, ikke flere. Det blev et skønt foto.

Shane havde selv svært ved ikke at græde af glæde over at se de to stå der og blive forenet. Der var dog også lidt sorg i tårerne. Ikke fordi han ville have de ikke blev gift. Det var et vigtigt øjeblik for dem og han kunne ikke være mere glad på deres vegne. Det mindede ham bare om alt det han ikke havde og aldrig rigtigt fik. Han måtte dog bare glemme det for idag for ikke at ødelægge deres lykkelige dag. Hans problemer var ikke noget de skulle belemres med. Han fik heldigvis tørret sine øjne før der skulle tages billeder.

//Da jeg magter at logge frem og tilbage i bussen svare jeg bare med dem begge her/

Jesse begyndte selv at græde i glæde. Nok skulle han aldrig selv giftes, men ellers havde han alt hvad han havde behov for. Han havde sin Josiah og sine venner. Han ville heller ikke have børn. End ikke Judas' lille unge kunne trække i ham. Jesse var blot lykkelig på hans venner havde fået det de ønskede sig. Så kunne han ikke være mere glad.  Da det hele var over rejste han sig og tørrede let sine kinder og tog Shanes hånd da han var helt opløst af de andres lykke.

Joshua hviskede tilbage at han også elskede Anstor. Han vas ikle glad for at han endelig havde fået Anstor helt. Det var næsten som at leve i en drøm. Han havde for pokker været forelsket i ham i så mange år. Joshua bemærkede ikke Noahs øjne da han trods alt stod ved siden af ham. Han lagde egentlig bare ikke mærke til nogen andre end hans Anstor. Han var dog sikker på at Jesse ville bryde sammen og alligevel hørte han intet. Han betragtede blot sin smukke mand. Han gengældte hans kys og kunne mærke hjertet hoppe et slag over. Han lod det bryde og bemærkede pludselig andre om dem. "det bare sådan noget han gør ved mig. Jeg verdens heldigste mand" understregede han med et nik. Joshua var væk i lykke

Anstor anede ud af sin øjenkrog at Jesse var på grådens rand, men han skyndte sig at vende sit blik bort, da han var sikker på det kun ville medfører at han selv ville komme til at græde igen, hvis han kiggede på Jesse for længe. Anstor smilede ved Joshua kommentar, og var ovenud lykkelig, hvilket afspejlede sig i det smil er prydede hans læber. Tænk at han stod her med Joshua som sin ægtemand, med ring og det hele. Under fotograferingen kiggede Anstor kun nødtvungen på fotografens linse, han ville meget hellere bare se på sin smukke og helt vidunderlige mand, han havde fået i Joshua. – Bagefter var der det store familieportræt og efter det, ja så var det blot frit at man kunne gå rundt og tale med hinanden inden selve middagen om ikke så lang tid. ” Årrrrh,,, du er sgu sød far ” smilede Noah og klappede sin far på skulderen da han sagde det, om hvordan Anstor gjorde ham lykkelig. ” I så simpelthen så søde ud da I stod der oppe…. I var helt opslugt af hinanden, man skulle nærmest tro I slet ikke hørte præsten. ” smilede Cade og Anstor gav hende endnu et knus. ” I var nu også nogle skønne brudepiger….. hihih” sagde han og var meget glad ved det hele. ” Hey Shane kom her hen ” smilede Anstor og vinkede shane derhen, nu mente han det var på tide de fik talt sammen, og så ville Anstor lade dem være alene et stykke tid og i stedet tale med Jesse og de andre gæster, der også var tilstede ved brylluppet.

Shane så lidt overrasket på Jesse, da denne tog hans hånd, men smilede bare stille. Han var ved at tude så han ville drukne dem alle hvis det blev ved. Han kunne godt fornemme, at Jesse var temmelig følsom anlagt. Det var jo ikke en skidt ting. Han gav hans hånd et lille beroligende klem for at se om han mon kunne få ham til at slappe lidt af. Næppe, men det var jo et forsøg ikke sandt?

At få taget billeder var både slemt og godt. Han sørgede dog bevidst for ikke at stå lige ved siden af sin mor. Han ville helst ikke i nærheden af hende overhovedet. Koldt og ondt måske? men ja han var ikke i humør til det overhovedet og det ville være bedst for alle, at han udenom hende.
Han vidste ikke om han skulle gå lidt rundt og hilse på folk. Ikke at han kendte så mange, men det kunne man jo komme til. Men Anstor kaldte ham hen og han måtte så glemme sin idé med at gå rundt. For nu. Han gik den korte tur over til Anstor med et smil på læben. "Tillykke I to." smilede han og det var jo på sin plads. Nu var de forenet i ægteskabet.

Jesse var følsom ladet og endda i stor stil. Han kunne nogle gange finde på at påstå det var fordi han var homo, men han vidste godt det slet ikke var derfor. Det var fordi han havde oplevet så meget lort i sit liv at han nærmest hyldede og kyssede kærligheden når han så den så stærk i mellem to mennesker. Han havde ikke været en af jordens mest heldige mennesker hvilket havde gjort ham ret så lille og svag, men i sidste ende kunne han klare meget mere end bare lige skulle tro. Han havde trods alt selv haft fucket meget op i tidens løb og selvom man ikke skulle tro det var den lille drenge krop faktisk fyldt op med grimme sår og rifter over det hele. Der var bare ingen der sætte spørgsmålstegn ved det da folk omkring ham godt vidste det langt fra var ham der havde lavet det. Faktisk havde han også sin kærestes fuldenavn ned af sin ene side efter han havde været skåret der som nu var blevet et smukt ar. Han havde også en tattoo ved det ene håndled som faktisk slet ikke var en almindelig tattoo, men en mulighed for at kalde på sin kæreste hvis han var i fare. Levet et liv i frygt for at blive slået ihjel af sin egen far havde sat sine præg på Jesse, men som han stod der og var glad og lykkelig på andres vegne kunne man langt fra se noget af det der hos ham. Jesse var godt klar over han ville tricke Anstor hvis han havde set ham. Det var langt fra hans mening. Han var blot så glad over at se endnu et vennepar blive gift og vide de havde hinanden som han havde sin Josiah selvom de aldrig skulle giftes og have børn.
Jesse så op på Shane da han mærkede hans klem og tørrede sine øjne for så at sende ham et smil. Jesse fandt trods alt stor tryghed ved ældre fyrer så derfor hjælp Shane en del mere end man lige skulle tro. Jesse holdte stadig ved Shane så meget som han kunne. Nok mest fordi han ikke havde Josiah der. Jesse gik derfor med Shane da Anstor kaldte på ham for så at slippe ham. "Undskyld Shane" sagde han stille og bed sig ganske let i læben. Han savnet trods alt sin skat i denne her slags situationer så han havde slet ikke tænkt over det

Joshua selv ville også allerhelst bare kigge på Anstor da de fik taget billeder, men han kiggede også en gang i mellem stolt udover sin familie. Han var ret så glad for at Shane var kommet og han kunne ærlig talt godt forstå hvis hans tvilling havde en del sværere ved at tilgive deres mor. Joshua havde jo kun gjort det fordi Davien i sin tid mere eller mindre havde tvunget ham da lille Noah og Cade var kommet til verden. Han havde trods alt mere eller mindre bedt om at kunne få et forhold til sin svigermor og det havde i sidste ende kommet Anstor til gode hvilket Joshua faktisk var ret så glad for. Især fordi hun var mere glad for Anstor end hun havde været for Davien. Joshua havde godt lagt mærke til hvordan Jesse havde gået og holdt fast i Shane og var sikker på det var fordi han følte sig tryg ved Shane. Det synes han blot var en god ting hvis han skulle være ærlig.
Joshua puffede ganske let til Noah ved hans ord. "Jeg elsker bare din far. Det har du vel intet imod vel?" spurgte han med et drillende glimt i øjet da han bare ville drille igen. Han holdte trods alt af sin søn som han var. En værre drillepind, men det var svært andet med de der forældre.
"Tak brormand og kom så her" sagde Joshua munter og slog sine arme ud da han ville give sin bror et kram for første gang i virkelig lang tid. Han havde trods alt savnet ham og selvom det nok ikke var det bedste sted at invitere sin bror hen som man havde haft noget med i sin tid så var det på sin vis et godt sted når han var ven med Anstor og Joshua ville gøre alt for Anstor. Desuden var det på tide at lukke det hul der havde været åbnet for så mange år siden på en ordenlig måde

Anstor var helt opslugt af ham som de stod der, bare de to og så den ivrige fotograf, der ville forevige dem i deres lykkelige øjeblik. Bagefter på det samlede familiebillede. Anstor fik også gennet sin svigermor over på Joashus side og så kunne Shane stå ved siden af Anstor søde tante Så blev der ingen familiefight, og samtidig var bordplanen også rettet til sådan at Shane og dennes mor ikke ville komme i ballade med sin mor. Bortset fra det virkede alle gæsterne til at de kom godt ud af det med hinanden. Selv nød han sin svigermors selskab og han var glad for at hun havde taget så åbent imod ham som stedfar for sine to børnebørn og som Joshua mand for livet. Han havde så modsat Shane ikke haft et så problematisk forhold til hende og han forstod også at Shane var skuffet over hende. ” Jo det er i orden – især når du har valgt sådan en god far til mig og Cade – så gør det sgu ikke så meget du gamle ” smilede han og puffede lidt til sin far igen ” Og tillykke far Anstor ” smilede han og fik et kærligt knus af Anstor lige bagefter. Anstor tog Joshua i hånden og kyssede ham kort, men kærligt på munden. ” Godt min mand ” hviskede Anstor lige til Joshua inden han lod ham og Shane være lidt for dem selv. ” Kom Shane vi kan lige gå hen og hente nogle drinks, - jeg vil lige lade din far og onkel være lidt alene, jeg ved de har noget de lige have lidt tid for sig selv – kom ” smilede han og gik af sted med Noah ved sin side og støtte ind i Jesse ” Hej søde….nååå jeg så godt hvor du græd…det var så sødt sveske..Har du det bedre nu ” smilede han og var glad for at Jesse var med til deres store fest.

At Jesse så nærmest fulgte efter Shane og holdt fast i hans hånd stadig, ja det overraskede ham lidt, men han sagde ikke noget og havde heller ikke noget imod det. Jesse var jo ikke et barn, men han var nu kær som et barn på sin egen måde. og han virkede til at være skrøbelig i sådanne situationer fordi følelserne tog over så han ville gerne være hans klippepunkt i lidt tid til han fik samlet kræfter og kontrol.
Han smilede bare roligt til ham og rystede lidt på hovedet, da denne slap ham undskyldende. "Det er helt okay. Du behøver ikke sige undskyld." smilede han varmt til ham og kort efter tog han imod sin brors kram og gengældte det. Han havde ikke set ham i lang tid. Og slet ikke været i nærheden af ham og haft kontakt hverken med ord eller berøring, så ja det føltes lidt underligt. Men det føltes samtidig lettende fordi det hele med problemer så blev afsluttet og de kunne komme videre og igen vende tilbage til at være tætte brødre og venner.

// der skulle stå at det var Noah Anstor går afsted efter drinks med og ikke Shane //