be my man my love

Hele huset var på den andenside. Klokken var 10 og Jesse stod i morgenkåbe og bankede på Anstors dør. Da det var ham som stod for det hele med tøj var det han og pigerne der skulle gøre Anstor klar. Joshua selv var igang med at gøre sig klar sammen med Noah. Jesse havde gjort alt for at få Josiah med, men det var ikke lykkes ham. I stedet havde han taget sin barndomsven med som hjælp Joshua og Noah. "åh Anstor! Du skal op! Du skal giftes om 2 timer min smukke ven" kaldte Jesse med et grin mens de to piger stod i morgenkåbe også og grinte ved Jesses side.
Joshua selv var igang med at vågne, men da Noah synes han var langsom hældte han vand i hovedet på Joshua

/Hvis Shane vil kan du invitere ham hertil så han faktiskkbo være der?

Anstor havde sovet dejligt i Shanes hjem. De havde siddet længe oppe og talt sammen og tidligt på morgen var det taget til huset i Cannes hvor brylluppet skulle stå, og så var de faldet i søvn igen. Nu bankede det på døren og Anstor gned sig i øjnene. Et smil bredte sig med det samme på hans mund, for det var en helt særlig dag han vågnede op til. Det første han tænkte på var mon om Joshua havde fundet den morgengave han havde fået butleren til at ligge på Joshuas natbord, da han var faldet i søvn om aftenen. Det var et lille en lille diamantdråbe med datoen ridset ind i. Så han altid ville kunne mindes deres bryllupsdag. Anstor sprang ud af sengen og fik sin morgenkåbe på, og lidt vand i hovedet inden han gik ud og lukkede op, " Godmorgen i tre" smilede han og fik et kindkys af sine døtre og et knus af Jesse. " Jeg har dårlig nok sovet i nat " smilede han. "Far....så kan du godt se og komme op, du skal giftes med din Anstor i dag " sagde Noah, og kastede et håndklæde til Joshua, så han kunne tørre sig.

// Shane er også med i emnet Jeg har kopieret det vi har skrevet ind i en ugletråd med Shane og så har han svaret på det og her er hans svar //

At være taget afsted tidligt havde ikke været noget problem. DEt havde været hyggeligt bare at sidde og snakke selvom.. ja de burde vel få noget søvn? Men Shane havde nu haft det hyggeligt. Han havde fået taget fri hele dagen og dagen efter så han ikke skulle tænke på at være ædru og udhvilet.
Da de var frem så var de gået kolde på et øjeblik. Det var nok en god idé at få lidt søvn. Anstor fik jo også en lang og vigtig dag. Shane var der bare. Han var ikke i fokus og kunne gå når han ville. Han skulle se sin bror igen. Det ville godt nok blive underligt efter alt den tid. Men han gjorde det for Anstor. Og hvis det blev et problem så kunne han hurtigt bare smutte. Han ville ikke ødelægge deres dag.

Da det bankede på mumlede han træt og vendte sig i sengen og skubbede dynen af sig og stod op. Hvem pokker var det mon? Han så Anstor stod op og tog morgenkåbe på og vand i ansigtet og nærmest sprang afsted og åbnede døren. Han stod selv op og gabte mens han fik en morgenkåbe på selv. tre? hvem pokker var tre? Han kunne ikke se nogen så det måtte være nogen lavere end Anstor. Så..det var altså børn? Nok ikke lige det bedste indtryk overfor sine niecer og nevø at dukke frem bag deres ene far op denne dag. Men hvad fanden.. de kunne vel ikke tro han havde gjort noget? Men så igen. Han strakte sig lidt og søvndrukken gik hen hen mod døren. Han var nervøs men ville jo gerne hilse eller i hvert fald se dem. Han dukkede stille frem skråt bag Anstor og måske så de ham slet ikke. Nah. Han måtte hellere hilse pænt. Så måtte det bære eller briste om de kunne lide ham. "Du kunne bare være gået i seng istedet for at vi skulle sidde og snakke hele natten din tosse." grinede han lidt da han hørte Anstor nævne at han ikke havde fået sovet særlig meget.

//han må gerne få linket hvis det er <3

Jesse grinede en smule af Anstor inden han trådte indenfor. Han var en lav dreng der ikke var meget mere end 21 år og dermed ca. 10 år yngre end Joshua og Shane. "Ja det må du nok sige. Her skal du giftes med en sød fyr som også er min chef og så glemmer du at sove. Fy" sagde Jesse med et fnis og rystede let på hovedet af Anstor. Han kunne nu godt forstå det. Ham og Mathias havde også siddet oppe den halve nat da han skulle giftes med Zihn. Jesse havde bare været så heldig den gang det havde været hans barndomsven og hans bedste ven. Nu var det blot hans ven/chef og hans anden ven.

Joshua anede intet om hvad der foregik i den anden ende af huset. Joshua greb håndklædet og tørrede sig i hovedet. "du er sørme sød Noah. Det må jeg sige. Virkelig.. Sød" sagde han og rystede på hovedet af Noah. Egentlig glædede Joshua sig en del til at se Shane igen. Han havde trods alt lovet ikke at lave nogen form for ballade og han ville faktisk gerne kunne snakke med sin bror igen efter det her. Det var jo ikke Joshua der havde båret nag, men Shane der havde gjort det. Hvilket Joshua godt kunne forstå. Han havde trods alt haft datet en anden mens han havde leget rundt med Shane som bare pokker og rygtede ville vide at Shane vist aldrig rigtig havde fundet nogen efter det. "Jeg er jo på vej Noah din bums" sagde han med et smil og nikkede let for sig selv. Jesse var ikke deres søn. Han var en ven så det var deres to børn og Jesse som var inde ved Anstor

Anstor prøvede at glatte sit lange hår ud med fingrene der som han stod i døren. ” Hmmm… Ja men Shane og jeg havde meget at tale om, vi talte blandet andet om Joshua og det ægteskab jeg skal til at træde ind i, og det med at gifte sig i en moden alder. ” smilede han og blinkede venligt til sine døtre der stod bagved og trippede. ” Men hvis jeg kender dig ret, så er jeg ikke den eneste der har været længe oppe. Gætter jeg rigtigt når jeg siger at du også har været lidt søvnløs ved tanken om det der skal ske i dag” smilede han og kunne mærke Shane komme op bag ved sig. ” Ja og værsgo at komme indenfor….Må jeg præsenterer, Shane, som er Joshua tvillingbror. Og Shane det her er Jesse en fælles ven af Joshua og jeg, og bagved ham mine to døtre Elvira og Cade, ” sagde han i en venlig tone. Og vendte sig om mod Shane ” Ja så er det med at være frisk du gamle, ” grinede han og klappede ham venligt go blidt på kinden. Det varede ikke to sekunder før Elvira og Cade var fremme og hilse på deres onkel. ” Hej Shane. …Det er virkelig rart endelig at møde dig, Anstor har fortalt så meget om dig. Og du skulle da bare være kommet meget før” smilede hun og gav ham et knus. Så var det Elviras tur.” ja jeg vil give min søster ret, du kunne altid være kommet. ” smilede hun og tilføjede ” Og jeg ved far Joshau er meget glad for du er her i dag. HDet betyder meget for mig, selvom han måske ikke lyser ud af det når du møder ham. Men bag hans ydre….så er han meget stolt over du vil komme og være med her i dag ” sagde hun og gav ham ligeledes et knus. Anstor var lidt bange for at Shane, som måske var lidt generet af natur, ville blive overrumplet af Anstor døtre, men indtil videre gik det vist fint. ” Ja sådan går det når man ligger og snuer den dag man skal giftes du gamle ” smilede Noah og begyndte at finde tøjet frem til sin far.” Hey far, har du set der ligger en lille æske under din hovedpude. Det var en lille blå æske i fløj og inden indeni var en lille diamantdråbe der var lavet til at hænge i det amrbånd som Joshua havde fået for mange år siden af Joshua, lang tid før de blev et par. Ved diamanten var der en lille seddel, med nogle få ord ” Jeg Elsker Dig, Anstor”

Shanes indlæg:


"Hey hey hvem kalder du lige gammel din oldsag?!" grinede han lidt og var ærlig talt en der godt kunne sove et par timer længere hvis man spurgte hans hoved, men han var efterhånden vant til at være frisk og vågen selv efter kun korte søvntimer. Sådan var det at være model jo og arbejde i den brance. Han kunne ikke særlig tit slappe af udne der var et fotoshot eller nogen reklamer der skulle laves udover hans eget med tøj og dufte. Han skulle jo bruge alt sin tid på et eller andet. Han havde endda endnu flere projekter der skulle startes op så han ville ikke få særlig meget ferie i de næste par år heller.
Han var faktisk tæt lige på at falde da han ud af det blå blev overfaldet med knus af to vildt fremmede piger som jo så var hans niecer selvom han kun kendte deres navne og havde set på dem i.. ja mindre end et minut. Men han var da kun glad for en positiv modtagelse og smilede lidt som han genvandt balancen og hilste på dem. Nu var det meste af hans frygt da væk. Kun en til at hilse på. Bare det gik lige så godt med nevøen. Hvor han så end var? Han hilste også på den anden der var med som Anstor sagde var en af deres fælles venner. "Davs Jesse.. Ville gerne give hånd men.." han grinede lidt og pegede ned på pigerne der flokkedes om ham. "Mine niecer har vist førsteret." han kørte en hånd igennem det sorte strittende hår før han satte sig ned på hug og gav begge pigerne et stort knus på samme tid. "Det er også rart at møde jer piger. Jeg skal nok prøve at lære jeres navne hurtigt." grinte han lidt undskyldende. "Men det kan måske lære jeres far at vælge nogen mere normale navne." han smilede skævt til Anstor. Han kyssede dem let på panden før han rejste sig op igen og fik helst på Jesse også nu han havde hænderne fri. Og det var først nu han faktisk indså han ikke havde andet på end en t-shirt og boxers. Han havde jo bare smidt dynen af sig og stået op. I det mindste havde han da noget på ikk?
"Jeg er også glad for at kunne se Joshua igen. Det har været noget skidt i de sidste antal år." Men nu var han da kommet videre med den del af sit liv. Havde han været i noget tid faktisk, men bare ikke orket at tage kontakt til JOshua og han var heller ikke blevet kontaktet og hans arbejde havde taget hans tid så han havde glemt det lidt efter lidt. "Men nu er det Anstor's og Joshua's store dag. Så alt det med mig og Joshua kan vi snakke om en anden dag." han smilede og strakte sig lidt med et gab. "nå jeg er klar til at gå i krig!" grinede han lidt og lignede slet ikke en der kun havde sovet nogen timer. Han var frisk og vågen til en ny dag.

"Ikke mig som skal giftes" sagde Jesse med et fnis og nikkede let for sig selv til det første. Jesse ville så heller aldrig giftes kunne man sige så på den måde var det ikke helt det samme, men han elskede stadig tanken om brylluper. Bare det ikke var ham selv der skulle det. Han elskede romantikken i hele set-uppet, men nu var Jesse så altså også kun 23 år gammel og elskede bare alt med kærlighed. Jesse stod og trådte lidt over sine egne fødder ved Anstors antagelse og rokkede let frem og tilbage. "Ne.. ha.. ej. Det.. Det er da vist løgn det der" sagde Jesse og rakte drillende tunge til Anstor for hvis der var noget det var så var det helt igennem sandt. Han havde sådan set holdt Elvira og Cade oppe stort set hele natten og lavet tøseting for så var Jesse i sit rette element. Jesse rømmede sig højlydt da han sagde fællesven. "Og ham som har skabt tøjet til jer idag nåh. Syet det helt selv og alt muligt" sagde Jesse med et lille let bestemt nik. Den lave dreng var trods alt stolt af sine værker.
"Jesse nogle gange er du simpelthen så gay som noget kan være" sagde Cade med et grin hvilket fik Jesse til at nikke stolt inden de to piger hilste på Shane.
"Cade var faktisk Joshuas idé" sagde Cade med et grin. Det var bare godt med unormale navne. De var jo børn af unormale forældre. "Det er skam helt ok Shane. Jeg fortår" sagde Jesse med et smil og nikkede let for sig selv. Han kunne skam godt vente. Det var jo ikke hans onkel. Jesse rakte sin hånd tilbage mod Shane og hilste med et smil. En svag rødmen gled dog over hans kinder da han opdagede Shane kun havde boxers på. Jesse havde i det mindste taget morgenkåbe på i lilla. Joshua ville slå Shane ihjel ti gange hvis han sov uden boxers nær hans forlovet, men ellers var han faktisk lidt ligeglad. Joshua var trods alt stadig ganske jaloux anlagt.
"Jamen så må I heller i bad og så har vi tøjet. Alt er klart og det hele og for Joshua ik slår nogen ihjel. Så en af gangen ikke?" sagde Jesse med et smil da han kendte sin chef og ven godt nok på det punkt

"Jeg snuer ikke en s-k-i-d Noah! Man skulle tro det var Davien du var vokset op hos og ikke mig" sagde han med et suk og rystede let på hovedet af Noah. "Faar? Må jeg minde dig om jeg var næsten teenager da du fandt sammen med far Anstor?" spurgte Noah med et kækt smil over sine læber der så til gengæld mindede om Joshuas noget så meget. "Mmh jeg ved det" sagde Joshua med et smil og betragtede let Noah der fandt tøjet i skabet som Jesse havde gjort klar inden han så sig i spejlet for at se om han skulle barberes. Joshua rystede let på hovedet da han hørte hvad han sagde og for at sætte sig på sengen igen. Han lod sin hånd glide ind under puden og fandt æsken. Han læste den lille seddel og smilede let for sig selv da han så hvad der var i den. Han sætte den med det samme på sit armbånd. "Din far er skør" sagde Joshua med et muntre smil og gik i bad. Joshua vidste godt det var hans og Anstors dag, men det glædede ham meget at Shane var der. Nok havde han intet for ham, men det var trods alt hans første mand og sidste mand der skulle være i samme lokale. For nej. Han havde virkelig ingen planer om at gifte sig efter Anstor og Shane og ham havde trods alt haft lavet mange dumme ting, men noget af det bedste var nu Anstor kendte til det meste af det og accepterede bare Joshuas og Shanes fortid. Joshua ville faktisk begynde at tude af glæde over at se sin tvilling igen

” Vi er da næsten lige gamle, eller det sige du er lige lidt ældre end jeg som Joshua er det ” smilede han og krusede Shane i håret, bare for lige at drille ham lidt mere. Selvom Elvira og Cade var ved at være de 18-19år så kunne de stadig nærmest tumle folk omkuld og måske i særdeleshed Shane som var tynd som kun en model kunne være det. Det varmede Anstor at konstatere at de kom godt ud af det med hinanden fra første færd og at Shane virkede til meget naturligt at falde i et med rollen som onkel. Anstor grinede højlydt over hans kommentar og sagde så ” Ja nu er det ikke mig der har fundet på hverken Cade eller Noah, det var nok Joshua eller Davien ” smilede han og kiggede glad på Shane. ” Det skal nok gå ” smilede Cade og som den kærlige person som hun var gav hun Shane endnu et kram. ” Farmor kommer også, ved du godt det ” sagde hun venligt og vidste jo intet om forholdet imellem Shane og dennes mor. ” Awwww hvor er du sød ” smilede Anstor og nikkede enigt ” Ja vi må nok komme lidt i omdrejninger hvis vi alle sammen skal nå det – men hvad med jer tre, skal I ikke også klædes om ?!” spurgte han de tre personer der stod i døren ind til hans soveværelse. ” ja det er sandt. Det Jesse der har stået for alt der hedder tøj til i dag – og det er vi meget glade for. Der gemmer sig vist lidt af et modeikon i ham, uden der er sagt for meget ” tilsmilede Anstor kunne ikke lade være med at smilede sødt til Jesse. ” Men vi holder af dig, lidt som en sød lillebror ” smilede Elvira og nussede kærligt Jesse i håret. Elvira var 17 snart 18, så der var ikke så stor en aldersforskel på hende og Jesse. ” Du kan være ganske rolig, jeg går i seng alene og så Shane bagefter ” smilede han og lukkede døren ” Ja så fik du hilst på en del af din familie….tror du at du kan affinde dig med at være onkel til trods for du lige har set nogle af dem du skal være onkel for ” smilede han og kiggede nysgeerrigt over på Shane, selvom han kun havde boxers på så gjorde det ikke Anstor noget. Han havde altid set Shane som en ven og intet mere eller mindre, han ville aldrig kunne finde nogen form for seksuel tiltrækning i Shane. Nede Joshuas værelse. ” Sååå jeg har faktisk været mere sammen med far Davien end Anstor…..selvom det er meget forskellige og alligevel meget ens….”det sidste sagde han nok mere fordi han kom til at tænke højt, for han vidste at Asntor og Davien havde været de bedste venner engang. ” Hvorfor er det lige far Anstor er skør ” spurgte Noah og kom hen og lagde en hånd på skulderen af sin far og kiggede ham over skulderen ” Arrrrg jeg forstår..Hmmm meget kan man sige om Anstor men lidt af en romantiker er han nok ….sikke en smuk morgengave…..det minder om dengang vi var mindre og han havde gemt nogle af vores fødselsdagsgaver i vore børneværelse….Hmm det var dengang…. Far…du er godt klar over hvor heldig du er over du har en som Anstor ” sagde han uden at kigge på sin far, men sagde det med ryggen til mens han gik tilbage mod skabet. ” Har du givet ham nogen morgengave ” spurgte Noah og drejede rundt ” Og hey, du gamle…..du behøver ikke være macho i dag. I dag er det i orden at græde af glæde ” smilede han og fortsatte sin søgen efter tøj

Shanes indlæg:

Shane følte sig lidt overrumplet men det var jo kun godt at han ikke var udstødt. At de to piger faktisk tog imod ham. De var bedårende. Han fortrød dog nok lidt, at han ikke havde været der igennem deres opvækst, men ja det havde ikke været muligt dengang. Han smilede lidt og først da snakken faldt ind på tøj gik hen hen og fik en skjorte på fra igår bare for lige at dække sig lidt. Shane havde snydt med sit liv og ja faktisk holdt sig længere ung ved hjælp af magi. Men ellers brugte han jo ikke særlig ofte magi. Han grinede lidt over det med at de kun skulle gå i bad en af gangen. Selv hvis de gik under en bruser sammen ville det ikke føre til noget andet end at de stod der. Shane var ikke tiltrukket af Anstor. De var for nære venner. Plus at hans hjerte tilhørte en anden. Og det gjorde Anstor's jo også. "Farmor siger du? Altså som i Joshua's og min mor eller i Anstor's mor?" spurgte han lidt forvirret Cade. Altså det var jo normalt at forældre kom, men deres forældre havde så tit travlt.De var sjældent kom hjem selv til jul da Joshua og Shane havde været børn. Og hvis det var deres mor hvorfor så kun hende og ikke deres far?
Da Davien blev nævnt mærkede Shane dog et stik i hjertet. Det havde været den person der havde ødelagt alt mellem ham og Joshua for år tilbage. Han skubbede det dog fra sig før nogen så hvordan det rørte ham. Det var dengang. Og han var jo kommet videre. Men bare lige minderne stak lidt alligevel. Han kørte en hånd igennem sit sorte hår. Strakte sig lidt og gabte en smule før han fik sagt farvel til de tre. Det havde været noget af en hilsen. Jesse's hilsen havde så været mere nede på jorden end pigernes, men det var fint nok. Han var kun glad for at de ville kramme ham. Han så om på Anstor med et skævt smil. "De er ikke så slemme. Fortryder kun at jeg ikke oplevede dem som yngre." han satte lænede sig op af stolen der stod ved bordet og smilede svagt. "Men bare det at jeg har mødt dem er det vigtigste. De er nogle dejlige piger." Det gav ham dog lidt lyst til selv at få børn. Måske han bare skulle adoptere? Han kunne næppe vente til hans fandt en partner fast. Hans hjertes veje var som altid nærmest umulige at opnå. Han så lidt ned med et suk. "Smut du bare i bad Anstor. Det er trods alt vigtigst at du når det." Han viftede let med hånden. Lige nu havde han brug for at være alene følte han. Før han endte med at ødelægge dagen for Anstor. Og han måtte lige have fat i nakken på sig selv hurtigt. Især før han skulle se sin bror igen. Gad vide hvordan Joshua var og så ud nu? Han savnede ham. Havde det ikke været for Anstor som stod mellem dem, hos den ene som kæreste og snart ægtemand og hos den andne som en nær ven. Ja så ville de måske aldrig været nået hertil. Han sad lidt og ventede på at Anstor gik ud i bad og imens forsøgte han at få det gode humør helt frem på fronten igen.

Jesse bed sig let i læben og nikkede ganske let til om de ikke skulle i tøjet. "Jo, men altså.. Du skal gøres klar først og så skal vi andre nok. Jeg har skam styr på det hele Anstor" sagde Jesse med et let bestemt nik da han virkelig havde styr på det hele. Jesse havde trods alt prøvet alt det der før og han vidste hvordan man gjorde. "Ja jeg har nemlig" sagde Jesse ganske stolt og nikkede let for så at blive rød i kinderne ved Elviras ord om de så ham som en lillebror. Trods for at han jo egentlig var ældre end dem, men han var ikke særlig høj. Han mærkede hendes nus i håret og smilede for sig selv. "Hvordan kan jeg være lillebror når jeg er 22?" spurgte Jesse med en mild latter da han ikke helt kunne få det til at stemme. Jesses blik gled let henover Shane som han tog tøj på. "Er der ikke andre badeværelser her end ved Joshua så vi kan komme videre?" spurgte Jesse med et smil over sine læber da han ville videre.

Cade sendte sin onkel et varmt smil. "Jeres mor. Farmor har haft lidt tid mens Joshua var sammen med Davien og elskede ham ret så højt. Også for vores skyld, men da Joshua begyndte at være sammen med Anstor var hun så gammel at hun havde masser af tid. Og så var hun bange for at gå glip af os som hun havde det med jer" forklarede Cade ganske roligt da Joshua havde fortalt dem det mange gange. Joshuas og Shanes mor havde virkelig fortrudt at hun ikke havde brugt nok tid med sine egne børn at hun havde brugt en del af sine ældre år på sine børnebørn. Deres far var stadig i live, men en anelse bitter. De eneste der kunne få ham til at lyse op var hans børnebørn og derfor ville han ikke komme med. Han var stadig skuffet over Joshua valgte at date fyrer.

"Fordi han er sådan en håbløs romantiker at jeg snart ikke kan konkurrer med ham mere" sagde Joshua med et mindre grin og rystede ganske let på hovedet ved tanken. Nok var Joshua også en håbløs romantiker, men det var lige før Anstor havde overgået ham med årene. Joshua lyttede let til historien og nikkede til sidst blot ganske let. "Rettelse. Jeg er heldig han opgav venskabet med far Davien for at være med mig" sagde han stille og bed sig selv en smule i læben. Joshua tørrede en mindre tåre væk som Noah stod med ryggen til. Hvor havde Joshua da ufattelig mange tabte venskaber på samvittigheden, mange knuste hjerter også. Joshua var heldig at Anstor ikke dømte det han i sin tid havde haft med Shane, men det var sikkert også fordi det ikke var ham han havde været utro ved at køre dobbeltspil. Det var Shane og Davien han havde smadret og ingen af dem havde tilgivet ham. Det ville sige ingen før nu. Shane havde næppe sagt ja til at være der hvis han ikke havde tilgivet Joshua bare en lille smule. En del af Shane ville sikkert også nyde at Joshua faktisk havde været Davien utro med andre senere hen. Nogle gange forstod Joshua slet ikke han havde givet sin bror op på den måde for en fyr der havde stukket ham i ryggen flere gange. Davien havde virkelig ikke været noget som helst værd. Anstor var alt værd. Joshua kunne ikke andet end elske sin kommende mand højere end noget andet her i verden. Han savnede dog stadig Shane som sin bror hvilket han havde forsøgt at give udtryk før mange år tidligere, men der havde Shane skubbet Joshua væk og derfor havde han ikke turde at kontakte ham igen. Joshua nikkede ganske let til Noahs spørgsmål. "Ja da. Han skal blot lede en smule efter den og det er kun Cade der ved hvor den er" sagde han med et varmt smil over sine læber. "Det bliver vi vist to om at bestemme" sagde Joshua med et grin inden han gik i bad.

"Far?" spurgte Cade ganske roligt inden Anstor nåede i bad. "Burde du ikke huske at kigge ved fars yndlings parfume? Jeg er sikker på han har glemt noget" sagde hun ganske stille og bed sig en smule i læben. Joshua havde for det første hængt en seddel om den hvor der stod hvor meget han elskede Anstor og hvor glad han var for at Shane ville være der. For det andet var der en lede tråd om at han skulle ud på altanen når de alle var færdige idet han havde en mindre gave gemt der til Anstor

”Neeeej du er nok ved at falde lidt af på den, på den front, men jeg synes bare du skal vide det…ja du ved det sikkert udmærket, men du skal fandme være glad for du har en som ham du skal giftes med i dag ” understregede Noah og var glad på sin fars vegne og syntes i sit stille sind det måske var noget der burde være sket fere år før. ” Okay, hvad er det du har givet ham, eller er det en hemmelighed far…. Og nej det gør vi ikke…nu ikke alt det macho i dag, du må gerne græde, vi ved jo godt som dine børn at du er en følebamse, og du har ikke noget du skal bevise overfor os. Det er helt i orden at vise følelser ” sagde han med et drillende smil over sine læber. Han kiggede sig lidt i spejlet og tænkte det var mærkeligt at skulle have kjole og hvidt på. Det var aldrig noget han havde tænkt sig selv i, når han var vant til at være mere hipster og smart i sin stil . Anstor elskede sin mand højt, men han tænkte også nogen gange på de omkostninger det havde haft. Han savnede Davien og Ethan, men han sagde det aldrig til noget, for det var ham selv der havde taget beslutningen og han burde have været klar over at følgerne nok ville blive som de var. Han elskede dog Joshua ubeset og han ville aldrig være foruden ham. ” Ja min skat ” sagde Anstor til Cade og drejede rundt på hælen. ”hmmmm hvad har din far nu fundet på ” sagde han og gik straks hen til parfumen og fandt selen og hold hånden op for munden og blev helt bevæget…” Skal jeg så kigge nu eller først når jeg er kommet i tøjet ?!” spurgte han og lagde sedlen ned på sit natbord. ” Shane kom lige og læse den, der står også noget til dig ” smilede han og rakte sedlen til Shane inden kan hoppede ud i badet, tændte for bruseren og lod vandet varmes hans krop, og han sæbede sig ind og inden længe var han ren og duftende og kom ud i badekåbe.

Shane sukkede i sit hoved. Ja selvfølgelig fandt damen ud af nu, at hun burde tænke på sin familie. Og hvor var hun så henne, da hendes to egne børn havde brug for forældre? At hun så troede hun måske kunne gøre det godt igen med børnebørnene var noget hun i Shane's øjne godt kunne droppe. Han hadede ikke sin mor, men han var skuffet over hende. Han ville ikke snakke med hende idag og helst undgå hende. Det skulle næppe blive et problem, da han ikke havde snakket med hende eller deres far i flere år. Skrevet lidt breve, men det var også det. De havde ikke givet ham opmærksomhed da han var barn så hvorfor skulle han give dem ret meget nu?
Han ville dog ikke gå og være sur over det. Det ville nok ødelægge Anstor's og Joshua's dag. Han måtte bare lade være at vise sine frustrationer og bare undgå kontakt. Hvis han skulle snakke med hende ville det nok ende galt. At deres far så ikke var der var kun en fordel og Shane behøvede ikke at spørge om hvorfor han ikke var med. Han kendte udmærket godt grunden. Han ville nok blive endnu mere rasende hvis han fandt ud af begge hans sønner var til fyre. Men med den smule interesse han havde for sine børn så fandt han næppe ud af det om Shane. Ikke medmindre nogen fortalte det.

At der så åbenbart var nogle overraskelser for Anstor fik Shane til at overveje om han bare skulle snuppe badet mens Anstor ordnede den der lille leg. De havde jo lige fået besked på at de ikke havde tid til at vente ret meget længere. Men de havde vel også et andet bad? Han havde haft sin påklædniing med og den hang i en renseri pose så den ikke blev krøllet eller beskidt. Den hang på skabet og han gik hen og tog sin taske op. "Nå er der en der vil vise mig hen til et bad hvor jeg kan være? Anstor har jo nok brug for den helt store skønheds kur for at gøre sig så dejlig som mulig så det tager tid." han smilede lidt drillende. Han kunne ikke lade være. Desuden ville han selv gerne i bad og komme i gang nu. Ellers ville han sidde og glo og falde i staver mens han ventede. Han så hen mod Anstor da han rakte sedlen mod ham og gik hen og læste den. Han kunne ikke helt lade være med at smile lidt. Han havde frygtet lidt, at Anstor enten ikke havde fortalt at Shane kom med, eller at Joshua måske havde ladet sig overtale til at lade ham få lov. Men alt tvivl gled bort da han læste ordene. De var jo ikke som sådan direkte skrevet til ham, men han følte sig stadig rørt.

Jesse så skiftevis på de andre da han ikke rigtig havde mere at sige lige nu. Faktisk var han en smule sat ud af de andres snak. Han var jo også bare ven af Joshua og Anstor så egentlig var han jo en del mindre end de to piger. Jesse bed sig hårdt i læben for hans tanker ikke skulle begynde at løbe af med ham da han godt kunne mærke alle hans negative tanker var ved at satte ind og det var et virkelig skidt tidspunkt lige nu. Jesse tog fat i Shanes arm da han havde fået seddlen. "Nu skal jeg vise dig vej og så kan pigerne klare det hele til at starte med mens Anstor fiser på jagt" sagde Jesse med et mindre fnis og hev Shane ud af rummet inden han gav slip for at begynde at gå. Jesse var også kommet ovenpå igen mens han havde vist Shane vejen til det andet badeværelse. Børnene havde trods alt haft et da de var yngre. "Du er Joshuas bror ikke?" spurgte Jesse ganske roligt inden han pegede mod badeværelset så Shane kunne gå ind og Jesse sætte sig ude foran. "Han nævner tit han savner at snakke med dig" sagde Jesse ganske roligt inden han lod Shane gå ind

Joshua nikkede ganske let da han godt vidste det. Det var også derfor han havde gjort et stort nummer ud af hans morgengave idet han havde faldet en smule af på den. Joshua vidste godt et sted det måske ikke var helt fair når Shane og Jesse også var der og de heller ikke skulle føle sig glemt, men Joshua vidste godt han gerne måtte være ego om Anstor fordi det var deres dag. Desuden havde Joshuas første bryllup været en del mere privat så han havde behov for at vise verden hvor højt han elskede Anstor. ”Det finder du ud af” sagde han med et smil og så let over på Noah. ”Jeg skal være macho lige indtil jeg ser min skat i øjnene og så er jeg sikker på jeg græder af lykke når han siger ja for alvor” sagde Joshua stille og bed sig selv let i læben. Ved den slags ting havde han alt for let til tåre og bare tanken om at se Shane igen var tæt på at få ham til at græde af glæde for han havde savnet sin bror. Joshua havde også ville gøre det mange år før, men han havde bare ikke taget sig sammen da timingen aldrig havde været perfekt nok for alt skulle være stort når det var Anstor og det var kun ifølge ham selv.
Joshua havde tilgivet sin mor og hun havde heller ikke det store problem med at han var sammen med en fyr. Joshua var så også stadig bi trods for han mest havde været sammen med fyrer efter Davien havde fået ham overbevist om det var ok at være til fyrer også når man var popdreng. Det var nok fordi Joshua havde skaffet hende børnebørn trods for hans ægteskab med mand nummer to at hun kunne leve med det. Deres far kunne godt snakke med Joshua, men han ville tusind gange heller bruge tid sammen med hans børnebørn end med Joshua og det havde han det fint med. Det var også en af grundene til han ikke var med på dagen. Joshua vidste godt beskeden ikke var direkte skrevet til Shane, men han håbede da det rørte ham bare lidt. Joshua havde bare stadig svært ved at indrømme den slags ting overfor Shane fordi han stadig var bange for Shane var vred på ham så mange år efter.
”Ud og kigge og så i tøjet far. Joshua burde vide at vi ikke har så meget tid til at løbe rundt i huset” sagde Cade og skær en utilfreds grimasse da hun godt vidste Jesse ville begynde at få stress over hvis de ikke nåede det hele hvilket var derfor det var ham der havde valgt at gå med Shane for at hjælpe ham så pigerne kunne tage sig af Anstor. Cade og Elvira anede trods alt heller intet så de to piger var mindst ligeså spændte som Anstor selvom Joshua havde skrevet de skulle være klar først.

Anstor havde et udmærket til hans kommende svigermor, men det var ikke videre dybdegående. Han talte nogle gange i telefon med hende og sendte hende billeder af børnebørnene jævnligt, da det lå hende meget på sinde at være der for sine børnebørn og det samme gjaldt hans svigerfar. På den anden side vidste han både fra Shane såvel som fra Joshua at deres opvækst til tider havde været mangelfuld, hvis ikke mere rent kritisabel, men når det så var sagt, syntes han ikke at han ville stå i vejen for at hans børn ville få et godt forhold til deres bedsteforældre og omvendt. Anstor opdraget til at de ældre generationer var de mest respektable, ment på den måde, at når hans familie var samlet da han var barn, var de ældre altid de fineste og dem man skulle behandle bedst. Derfor var han meget omkring sin svigermor, og når hun var gæst hos dem var hun den vigtigste og fornemste i forsamlingen. ” Jo er der en af jer der sød at vise Shane et badeværelse, haha, ej så meget behøver jeg ikke gøre ud af det, men jo jeg må nok lige gøre det ekstra ekstra godt i dag, når nu jeg skal giftes ” smilede han nikkede venligt til Shane ” Men kom tilbage hertil……For der er noget jeg gerne vil have du skal gøre for mig....måske du ville følge mig til alteret, ja jeg har ikke nogen far, han er død, og jeg havde tænkt på at Noah kunne det, men jeg tror lidt Joshua har gjort ham til forlover….så hvad siger du ” smilede han og blinkede til ham som tegn til at nu kunne han lige tænke over det. ” fint Jesse, men I kommer tilbage hertil ikke ?!” sagde han og følte det var underligt at blive alene rummet. ” Jo jeg skal nok se fars morgengave ” sagde han til Cade inden hun og Elvira gik. Pigerne var gået ind i værelset og begyndt at finde hans tøj frem, s han stod alene tilbage med sedlen i hånden. Han tog en dyb indånding, og tog så modet til sig. Lukkede øjnene og åbnede for altandørene, og kunne se gaven, og det var både den, men også dels ligeså meget fordi den var fra Joshua og fordi det var deres bryllupsdag.

Shane blev lidt overrasket over sådan at blive hevet væk, men han havde jo selv bedt om nogen kunne vise ham et badeværelse så han satte pris på Jesse ville gøre det og vinkede til de andre med et grin som det var, at han kom ud af værelset. "Du trækker da også hele tiden nye ting ud af ærmet din gamle buk!" nåede han lige at grine før han fik lukket døren og gik hen af gangen sammen med Jesse.
Han så på ham med et lille smil. "Jo jeg er hans tvilling. Hyggeligt at møde dig. Sådan for alvor uden alt det postyr derinde." han gjorde et let kast med sit hoved tilbage mod døren de havde lukket efter sig. Han stoppede op i døren og så på ham. "Gør han det?" han så lidt på ham. "Tja.. jeg savner sådan set også at snakke med ham, men der var en del problemer. Noget jeg havde svært ved at tilgive og da jeg havde tilgivet det så var kontakten ligesom røget mellem os. Og jeg havde et liv der skulle stables tilbage på benene før det var for sent. han gik indenfor og hang tøjet op på en krog før han tog det tøj af han havde på og smed det i en bunke og gik så i bad. Hvis han sagde nej til at føre Anstor op af gulvet ville Anstor ikke have nogen til det. Men hvordan kunne Shane sige nej? Han ville gerne gøre dem begge glade og det var en stor ære han næsten ikke kunne klare at bære. Han mærkede ikke et par tåre af svag glæde der løb ned over hans kinder, da han i forvejen jo stod under en bruser. Hvilket nok var meget godt.

"Jeg hiver ham med tilbage så hurtigt jeg kan!" råbte Jesse inden han lukkede døren i efter dem. Han skulle også selv i bad efter Shane, men Jesse var så spændt på de andres vegne at han helt sikkert ville skynde sig noget så inderligt meget. Jesse nikkede ganske enigt til det første som Shane sagde. "Jeg er helt enig. Det er faktisk meget rart" sagde han med et kærligt og varmt smil over sine læber mens en svag rød farve spredte sig i hans kinder. Jesse var den type der meget hurtigt blev forlegen og rød i kinderne. Jesse tog sig dog ikke af det længere. Det var bare sådan han var. Han nikkede let ved hans spørgsmål om Joshua. "Ja han gør. Han er min chef så når jeg syer i baglokalet og ingen er i butikken så snakker vi sammen. Han har nævnt det et par gange. Han ville bare ikke skrive da han var bange for du stadig var sur. Og så kunne han ikke for sin eks-mand" sagde han ganske roligt og lod Shane gå i bad. Jesse havde mange gange forsøgt at få Joshua til at tage kontakt, men han havde ikke turde.

Joshua havde planlagt det helt store. Mest af alt fordi han var faldet en smule af på den efter han havde fundet sin bedste ven halvdød da det havde sat sit præg på den ældre herre. Når Anstor kom ud på altanen ville han finde et maleri af hele familien. Det var godt nok sammensat, men de var der. Både Shane, Ethan, pigerne og Noah. Og selvfølgelig joshua og Anstor i midten og deres forældre udenom. Joshua havde fået Jesses tvillings kæreste Bobby til at male det til Anstor da joshua trods alt ikke kunne den slags selv. Det var et stort maleri der var på højde med joshua. Han havde fået lavet sin lillebror i himlen med et baby billede. Der hæng et kort ved med teksten: din familie skat. Kæden den hæng i var en halskæde som Anstor kunne tage på.
I mellemtiden gjorde joshua sig klar sammen med Noah. Han håbede Anstor ikke kunne styre sig og håbede inderligt Shane ville føre hans skat op af gulvet for Noah var hans forlover da William lå på hospitalet i koma

Anstor skød dørene op han stivende med det samme på stedet. Billedet var slet ikke noget han havde forventet men han blev med det samme meget rørt. Det var lige typisk Joshua, og så alligevel ikke, for det var som sagt ikke noget han just havde forventet af Joshua. Han gik stile frem til det og lod sine fingerspidser kører langs billedrammen og nærstuderede det grundigt samtidig med at små saltetårer løb ned af hans kinder. Det var så utroligt smukt og det varmede ham at se alle de ansigter som betød noget for ham, også at Joshua havde valgt at tage Ethan med på billedet og hans lillebror der godt nok var død, men det hele var så smukt og poetisk. Det var slet ikke til at tro. Han bemærkede kort efter halskæden, og smilede da han så brevet og tog med det samme halskæden på den. Funklende brillianter som han holdt meget af, og han ville hvis ikke det var fordi de skulle giftes styrtes ned på Joshuas værelse og så kysse ham og sige tusind tak for billedet. Han kunne høre fortrin bag sig og så sin to døtre bagved sig, og de smilede så sødt som kun en forældre kunne syntes de smilede. Han for tilbage og tog dem i sin favne og hold om dem. Hvor var han dog bare lykkelig " Awww " sagde de i kor da de fik øje på billedet. " Hvor er Joshua sød..." smilede Cade og syntes billedet var meget flot og lige i sin fars stil når hun vidste hvor glad Anstor var for at tegne og male.

Efter aftale med Joshua har vi talt om at skyde emnet frem til selve vielsen og festen. Så håber det er iorden


Og jeg skal da gerne ligge for.

Efter et par timers forberedelse og efter kyndig vejledning fra Jesse, stod Anstor nu iført sit fineste bryllupstøj tegnet og fremstillet helt unikt til denne helt specielle dag. Det havde været en drøm at blive opvaret og klædt på. Foran ham stod hans to døtre, begge i nogle silkecremfarvede kjoler, som Jesse også havde designet netop til dem. De var nogle søde brudepiger og have nogle kurve med rosenblade fra havens drivhuse som de skulle smide foran Anstor Shane som de gik frem. Han drejede hovedet og så på Shane der så ligeså glad og fin ud i sit tøj. Anstor var både glad og stolt over at Shane ville gøre det her for ham, og det varmede ham at se ham glad og veloplagt og uden at kunne mærke den mindste smule anspændthed over snart at skulle gense sin tvillingbror. Anstor rystede af bare nervøsitet " Nu må du godt tage mig under armen. Nu er jeg klar til at blive gift " hviskede han og kunne mærke et sus der gik igennem maven. Haven var badet i sollys og der var lettet skyer på himlen, og det var lidt ud på eftermiddagen så solen var begyndt at gå ned, og sendte et gyldent skær over det hele. Der var rejst et telt ud od havet, og lagt rød løber som kirkegulv, og uden om var placeret stole som ved et hvert andet have bryllup. På stolene sad Anstor svigermor, hans tante som var den eneste slægtning han have tilbage, og hun var hans mors storesøster Der sad alle de ansatte fra deres kontor, og Joshuas tøjbutik, og alle var spændte. Han hørte musikken gå igang og Elvira og Cade satte i bevægelse og nu vidste han at det var nu. I samme takt som Shane begyndte han at begive sig op mod den pavillion der var rejst og under hvilken de skulle giftes. Han kunne se Joshua og Noah stå der oppe og han trak vejret dybt og sank en klump og begyndte at gå den lange vej op ad den røde løber.

Det havde været skønt med et morgenbad og Shane havde takket Jesse for at vise ham vejen dertil og havde taget sit jakkesæt på. Han havde valgt et der var helt sort. Et hvidt sæt klædte ham også godt, men det var ikke passende til et bryllup mente han. Der var det bruden der bar hvidt og gommen måske. Men ikke en forlover. Han havde dog en perlehvid skjorte på under og slipset var også sort. Han havde faktisk fået sit ellers så vilde hår tæmmet en smule så det ikke var helt nær så strittende på en naturlig måde, men han havde fået lidt voks i så han havde et mere kontrolleret rodet hår så at sige. Hans jakkesæt sad som limet på og han havde fået det designet og speciel syet i denne anledning. Han var derefter kommet tilbage til Anstor's værelse og havde set hvordan hans forberedelser skred frem og fortalte ham på samme tid at han med glæde ville føre ham op af gulvet og give ham væk. Det havde måske været mere naturligt hvis han skulle give sin bror væk istedet for ville nogen mene. Men Shane var glad for at være Anstor's valg selvom det kom lidt pludseligt.

Han så på Anstor med et skævt smil. "Er du nu sikker på det?" grinede han lidt og holdt sin arm frem mod ham så han kunne tage den. "Jamen så lad os da begynde rejsen til din fremtid." smilede han og gav ham et kys på kinden før de begyndte at gå. Det var faktisk først nu hvor de var på vej og han kunne se Joshua stå deroppe at han mærkede sommerfuglene og anspændtheden i sig. Han var ved at blive nervøs.