Stars shinning in the night

Klokken nærmede sig stille midnat. Der var helt stille på skolen da folk var i deres senge på kollegiet da det var en ganske almindelig skoleaften så derfor var skolen også fyldt op, men det var svært at fornemme at det var natten mellem onsdag og torsdag når skolen var så stille. Joshua var på vagt i kræft af sit job som vejleder som var en ting han havde fået pålagt at holde det af sine forældre som den stolte Slytherin familie de nu engang var. Han gik roligt ned af gangen ved vindueskarmen og nød at se stjernen der skinnede ind igennem vinduet. Det var helt stjerneklart udenfor og det var lige nu han godt kunne bruge at Faa var her så han kunne begynde at forføre hende da han gerne ville være sammen med hende selvom han ikke ville indrømme hvor hårdt han var faldet for hende. Det var virkelig en ulidelig følelse og det var ikke lige fremme fordi Aka satte stor pris på det heller da det var en Hufflepuffer for crying out loud. Månen var desuden halv også og lyste derfor en helt del op. Joshua satte sig ned i vindueskarmen for at betragte natten. Det ville ikke tage lang tid før det ville blive midnat, men lige nu registrerede Joshua det ikke. Han havde sin skoleuniform på fordi han gik vagt og hans blonde hår med de mørke striber i. Han havde lidt forsøgt at undgå Faa efter sidst fordi det virkelig havde fået ham til at indse han kunne li hende og havde ville have det til at stoppe. Det var bare ikke lykkes af nogen art. Han sad med sine arme om sine ben mens han kiggede ud af vinduet. Det var ok at tage sig en mindre pause så længe der indtil videre havde været stille.

Yulansquin kom lige så stille ned af gangen. Hun havde ikke rigtig kunne sove de sidste par dage. Hvis hun endelig have sovet så havde det været lidt i timerne, hvor hun lige havde blundet lidt. Det var utroligt sådan som hendes sove rytme kunne blive ødelagt over sådan en lille ting som ikke at være sammen med David mere. De havde ikke været sammen i nogle uger men efter tabet med ham havde det vidst også bare gået ned af bakke. Hun havde ikke engang indkaldt til nogen form for Qudditch træning. Hun havde ikke orket det, hun havde heller ikke orket sådan rigtig at lave lektier. Selv hendes karaktere var dalet. Det var uvirkeligt, og dem som kendte hende kunne jo også godt se at den var helt gal.

Hun tog hænderne over kors og holdte blikket ned i gulvet. Lige så stille bed hun sig i læben og sukkede. Hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle gøre efter hånden, det var uvirkeligt hos hende. Det eneste der vel snart betød noget for hende var at være med i orden. Men så igen det var heller ikke lige frem fordi hun havde passet det.
Hun vidste jo godt at man ikke skulle lade følelser kontrullere en, men det var det altså som om at det allerede havde gjort. Var der ikke en kur imod sådan noget? Få dem til at forsvinde ud af den blå luft så den aldrig mere ville komme tilbage? Hvis man kunne det så havde hun også gjort det, men desværre så var det ikke kommet så vidt, hun havde heller aldrig hørt noget om sådan en besværgelse eller eleksir.

Hun gik forbi Joshua og så godt at der sad en person ud af øjenkrogen. Hun fortsatte hen til næste vindueskarmen hvor hun satte sig ned. Hun svang benene op så hun sad med ryggen op af væggen og benene op af den anden side. Hun kunne mærke en tåre trille ned af kindne. Hun savnede sådan David, savnede at holde om ham, savnede at han bare var der. Hvorfor havde han ogås forladt hende?
Hun tog hånden op og fjernede tåren men der kom hurtigt en ny. Med et suk lagde hun hovedet ind op ruden og kiggede ud på landskabet.

Joshua blev hevet ud af sine tanker da en kom forbi ham. Han rejste sig stille og gik over mod hende. Han gik hen ved hendes side og lagde sin hånd på hendes skulder. ”Faa er du ok?” spurgte han roligt da hun ikke så ud til at have det for godt. Godt nok havde de mange timer sammen og de arbejde sammen i forvandling, men det ændrede ikke på Joshua generelt havde forsøgt at undgå hende for at få sin kærlighed til hende at forsvinde. Det var den dog ikke. Den var blevet så meget stærkere og det at han vidste hun var uopnåelig træk noget så meget i ham. Han ville dog vise hende sin mere kærlige og gentlemans agtige side fordi han så gerne ville være med hende. Han havde heller ikke sagt noget til at hun faktisk ikke burde være her endnu. Det var ikke det han havde mest lyst til lige nu og kunne faktisk godt finde på at tage hende med udenfor så hun kunne komme lidt væk fra sine tanker. Det huede ham dog ikke det var David der var skyld i hun havde det sådan her for det gjorde faktisk ondt at vide den man selv kunne li, kunne li en anden. Han ville dog helst ikke benægte han kunne li hende og slet ikke overfor Faa selv. Han vidste godt hun ikke var van til at se den her side af ham. Han var lige nu ikke den popsmarte dreng, men den kærlige dreng der faktisk holdte af hende og endda mere end han havde lyst til at indrømme. Han kunne mærke sit hjerte bankede hurtigere bare fordi hun var nær ham og dette fik ham til at synke en enkelt gang. Han havde sådan en lyst til at tage hendes hånd, give den et blidt kys, stryge hendes hår væk fra hendes ansigt selvom det korte hår ikke sad særlig meget i vejen for hendes smukke ansigt. Åh gud hvor han dog var forfærdelig forelsket og så endda i en grævling. Det var skrækkeligt. Selvom hun var fuldblods ville hans familie stadig tage det en del underligt at han kunne li en som hende selvom hans forældre i sin tid havde mødt hende til det store møde som Joshua pludselig havde været hevet ind i på en kro i London i slutningen af deres forrige år.

Yulansquin kunne mærke noget på hendes skulder og så lidt efter en stemme. Hun kunne hurtigt genkende stemmen, men alligevel var den ikke som den plejede, denne gang var den blid og ikke slange stemmen. Det var underligt at høre den slags stemme for selveste Joshua.
Hun sagde ikke noget men holdte blot blikket ud af vinduet, hun var faktisk lige glad med at Joshua var Vejleder og havde magt nok til at trække point fra hende på denne her måde. Men han kunne sige hvad han nu ville til hende, det ville ikke røre hende på nogle måder. Hun ville sidde her til hun ikke ville mere, hvis hun skulle sidde der hele natten så gjorde hun det gerne, om det så kun var for nogle timer, så var hun faktisk helt lige glad!

En tåre trille ned af hendes kind og hun tørrede den væk med håndryggen. Lidt efter lagde hun en hånd op på hans og gav den et lille klem inden hun tørrede endnu en tåre væk med håndryggen.
Hun vidste ikke hvad hun skulle svare ham. Kunne han ikke være helt lige glad med hende? Han havde alligevel ignorereret hende som noget kunne være. Så han kunne bare lade hende være ikke? Inderst inde havde hun faktisk ikke lyst til at han skulle gå. Hun havde brug for at der var nogen omkring hende. Lukas var der jo ikke, selv Rachel havde ikke været der. Så der var.. Hende selv. Skulle man virkelig klare alt dette her alene, alt det der var sket igennem det lange stykke tid. Nej hun magtede det ikke. Hun ville ikke være alene længere hun kunne ikke.
Hun tog hænderne op for øjne og begyndte at græde endnu mere. Nogle få hulk kom fra hendes, hun satte benene op og lod hovedet gå ned imod sine knæ. Dog ramte håndryggen knæene.
Var der ikke bare en som kunne sige til hende hvad hun skulle gøre?

Han mærkede hendes klem af hans hånd og skulle til at tørre hendes tåre væk, men kunne også godt se at det kunne han ikke nå. Han vidste godt han var anderledes end han plejede, men da han gerne ville være med hende så handlede det jo også om at vise sig fra en anden side af for fuck hvor var hun dog noget så ufattelig dejlig. Da hun begyndte at græde endnu mere kunne han mærke sit hjerte ache og lagde sine arme om hende ganske blidt. ”Så, så Faa. Det hele skal nok blive bedre” sagde han med en mild stemme og satte sig lidt på knæ for at komme mere ned til hende da han trods alt var en høj satan. Han havde ikke tænkt sig at tage point fra hende når hun havde det sådan der. Han tog blidt fat i hendes hænder for han kunne komme til at se hendes smukke ansigt. ”Du er en meget smuk pige Faa. Du skal nok finde en der har tid til dig og elsker dig for den du er” sagde han og strøg hende blidt over den ene kind for at komme til at fange nogle af hendes tåre. Han vidste godt han lige havde kaldt hende smuk, men hvis hun tænkte sig lidt om havde han jo også for lang tid siden erkendt overfor hende i raseri at han havde et crush på hende. Han havde bare ikke ville vedkende sig dette og derfor havde han lidt holdt sig fra hende, men nu hvor hun havde brug for ham havde han også tænkt sig at være der for hende og holde hende indtil sig så hun vidste hun kunne stole på ham. Han kunne ikke lade være med at være så ærlig overfor hende lige nu, men han havde jo kunne li hende længe og nu var det faktisk på tide at stille og roligt vende hende over på sin side, stille slå benene væk på hende og score hende så hun aldrig kom op at stå igen. Da han aldrig rigtig havde prøvet det her før var han nød til at føre det ud i livet og ikke udnytte hun lige nu var følsom for selvom han var utrolig selvglad og ret så selvisk så ville han gerne vise hende at han var en anelse gentleman også.

Yulansquin kiggedeslet ikke på Joshua hun kunne ikke. Hvad skulle hun overhovedet sige til ham? Bare det at hun slat ikke var sammen med David gjorde slet ikke sagen meget bedre. Faktisk gjorde det hele stiturrationen meget være, det var slet ikke sådan her hun havde forstillet sig det hele skulle være.
Faktisk var hun tæt på at opgive sit studie om at blive animagus som hun har studeret i godt og vel snart 5 år. Der ville kun være et par måneder endnu før at hun faktisk ville være fuldt ud Animagus. Men så igen hun ville ikke give op, det var der ikke nogen grund til når hun var så tæt på målet. Men målet med David var jo også endnu længere væk, det var slet ikke sjovt noget af det hele.

"Jeg.. Jeg... Josh.... jeg..." sagde hun stammende og kiggedevæk fra ham. Det var som om at tiden var gået i stå for hende, det var trist men sandt. Det var jo ikke sådan her hun havde tænkt sig at leve. Hvorfor valgt hun overhovede at gå hen og blive forelsket. Ville hun overhovede gå hen og blive det igen? Hun havde godt nok haft et mindre crush på Joshua men det var jo inden hun havde fundet sammen med David?
Et enkelt blik kom over på Joshua og hun bed sig i æben, tårene de trillede ned af kinderne på hende. Hun så så trist ud, der var ikke noget der indikerede det glade ansigt som altid var at se på hendes ansigt.

Han tyssede let på hende ved hendes ord da hun ikke behøvede at sige noget lige nu. Det var ikke vigtigt af nogen art. Hun skulle bare koncentrere sig om at falde til ro og få det bedre. Alt andet var ligemeget lige nu for det var slet ikke det som det handlede om. Han sad stadig foran hende og trøstede hende så godt som han kunne. Det skær faktisk en smule i ham at vide at den pige som han kunne li sad og græd over David. En fyr som han ellers havde forsøgt at konkurrer med hvem der var den største player. Et sted havde Joshua vundet for David havde fundet sammen med Faa og i mellemtiden var Joshua gradvist faldet for Faa. Det hele virkede så hjerteskærende og ligegyldigt lige nu. Det her gjorde ondt på ham og han kunne ikke rigtig benægte det. "Græd det ud smukke. Der er ikke så meget andet at gøre lige nu" sagde han roligt og sendte hende et varmt smil inden han strøg hende blidt over kinden. Han rejste sig stille op og lagde forsigtigt sine arme om hende. Han havde aldrig vist hun havde haft et crush på ham. Hvor skulle han dog vide det fra? Han havde ikke engang vist han selv havde et på hende. Han havde bare lyst til at trøste hende lige nu og lagde bare sin ego side lidt fra sig. Selvom det var noget så svært for ham

Yulansquin blev helt overrasket over at han tyssede på hende. Hun hade når der blev tysset på hende. Men hvad skulle hun gøre? Hun var trist nok i forvejen og kunne alligevel ikke få et eneste ord ud af munden. Hun var så ked af at hun ikke vidste hvad hun skulle gøre ved sig selv. Joshua kunne jo trøste hende så meget han nu ville, men hvor meget ville det nu også hjælpe? Tårene som trillede ned af kinderne på hende ville bare ikke tage en ende, hendes hulken stoppede heller ikke.
Lige så stille tørrede hun så godt tårene væk fra hendes kinder. Men der kom lige så hurtigt nogle nye. Bare det at Joshua sagde hun skulle græde det ud gjorde hende egentlig lidt vred. Hvad skulle hun ellers gøre grine? Hvor dum havde man dog lov til at være? Åbenbart lige så dum som ham!
Havde han egentlig nogen sinde haft det sådan her som hun havde det nu? Hun vendte sig om imod ham og overraskende nok lagde hun armene rundt om ham og trykkede sig ind til ham. Hun var så ked af at hun slet ikke anede hvad hun dog skulle gøre ellers.

Han var ikke dum. Nogle gange havde man bare behov for at græde sine følelser ud. Han ville dog aldrig indrømme hvis han græd. Heller ikke overfor Aka. Han havde ikke prøvet det hun havde nej, men han havde prøvet en anden følelser der skær mindst ligeså meget... At se den pige man var vildt forelsket i være forelsket i en anden. Hun var som den her pige man bare ikke kunne få og jo mere hun blev uopnåelig for ham.. Jo mere sukkede han efter hende. Han mærkede hendes arme rundt om sig og smilede let for sig selv i mens han strøg hende blidt over håret. "Hør smukke. Lad os tage på DGV og få en kop kakao for at tænke på noget andet?" spurgte han stille med en mild stemme. Han var virkelig en anden lige nu i forhold til den fyr hun kendte. Det at han havde tabt hende til den skid til David gik ham egentlig også på. Han ville gøre alt for at hun skulle blive hans om så hun ville det eller ej for der var ingen vej tilbage fra hvor han var lige nu.