The days first light

Regnen havde silet ned hele natten, alt omkring søen og broen, græsset, træerne, buskene. der var ikke en eneste tør plet på jorden. Når man så rundt skulle man næsten tro at der havde været oversvømmelse fra søen, der lå store plamacher af vandpytter rundt omkring. Noget af græsset var tydeligvis revet op. Der var enda tydeligt at se der havde været en storm. Hvor stor den havde været var der nok nogle elever på skolen der havde hørt, men ikke alle havde.
En korthåret pige kom ud fra slotsporten og gik ned imod søen, hun havde kigget rundt og set hvor meget at jorden var ødelagt, grene der lå flere steder vandpytter der var dybe nok til at ens sko ville blive våde. Et lidet opgivende blik fra hende, hun havde aldrig set nogen form for storm før ikke en der havde været så slem som denne der havde været om natten. Det var underligt at noget så kraftfuldt kunne ødelægge alt. Man var jo trodsalt på et magisk sted men det var ikke alt magi kunne hamle op med.
Pigen kløede sig lidt i håret og kiggede ned af sig selv. Hendes sko var sorte samt hendes bukser, det var nogle stramme bukser hvor man næsten kunne se alt hvad der nu skulle ses. Hendes trøje sad lidt op over hendes hofter så man kunne se lidt af bæltestedet. Trøjen var hvid og passede nu godt til hende. Hendes kappe med symbolet fra Grævlingen hang ned langs ryggen og flavrede lidt.
Et blik gik op imod himlen hvor man kunne mærke solens varme ramte hende. Det var jo begyndt at blive efterår, og måske var det også tideligt at gå i for lidt tøj, men solen varmede jo og det var det vigtigeste.

I vinterferien havde hun været hjemme hos sine forældre og rigtig hygget sig, selvom hun havde savnet David så havde hun hygget sig meget. Men underligt nok så havde hun faktisk også savnet Joshua Sttorm, men hvorfor vidste hun ikke. Joshua var jo ikke den helt store dreng som man skulle tænke på, han kunne jo ikke engang finde ud af at fungere blandt piger. Men det bedste af det hele ved at hun havde været hos sine forældre havde været den tatovering hendes far havde givet hende. Hun kigget ned på sin underarm og smilte lidt. Hun kørte en finger hen over tatoveringen mens hun læste. "Julie Faa, Jukomo Faa og Yulansquin Faa" så var der da ingen tvivl om hvem hun var i familie med. Alle kendte jo hendes navn på skolen, eller de fleste gjorde. Yulansquin Faa, men der var ingen der rigtig sagde det. Det var jo også alt for langt til at kunne sige det. Kælenavne var jo meget bedre.

Joshua selv havde nu også været hjemme. Han havde kort haft en kæreste igen i starten af skoleåret, men det var ikke rigtigt noget særligt. Han havde trukket i sin Slytherin kappe kun fordi det var det som lige var nærmest. Han selv havde fået et mærke på sin arm. En slange for at være helt præcist. Det sorte mærke. Han så sig en smule omkring. Hans hår var stadig lige brunt med blonde striber i, men han virkede en smule ældre. Han selv havde tænkt på Faa og endda langt mere end han ville indrømme. Han var trods alt gået hen og blevet 18 nu og havde derfor båret mærket i et års tid og endda ganske stolt. Han så sig en smule omkring. Hans crush på Faa havde udviklet sig på en måde han ikke brød sig om at vide af. Et mindre smil bredte sig på hans læber da han fik øje på hende. Han var stadig skide sur over hun tillod sig selv at være sammen med David. Han pjuskede let sit hår og gik roligt over mod hende. Han havde stadig et drenget smil over sine læber. Hvis hun tænkte sig om ville hun også opdage at hans nyeste eks mindede ret så meget om hende i udseende. Samme hår og Puffer. Hun var dog ældre end dem og langt fra ligeså slange like som Faa kunne være det. "Hey Faa" sagde han stille med et varmt smil over sine læber. "Eller Yulansquin om du vil" skyndte han sig at sige for at vise hende at han faktisk havde brugt tid på at lære hendes rette navn at kende.

SOm hun bevægede sig yndefuldt hen over den våde græsplæne lagde hun hovedet lidt på skrå. Solen var dejlig men den var jo også kun på vej op. Klokken var vel heller ikke så meget. Den var da kun lidt over 6 var den ikke? Hun havde godt nok ikke set på klokken inden hun havde turde at bevæge sige uden for, men det havde hun nu også været komplet lige glad med, det handlede jo blot om at være glad og livlig. Når alt kom til alt så havde hun det jo godt, det at hun faktisk var begyndt at blive oplært af denne her form for orden var jo kun rart. Så kunne hun jo også vise hvad det egentlig var hun duede til. Det de endda var sat til at finde ud af og finde havde de jo fundet for længst. Hvem de var? Jo ganske enkelt Tomas, Mimi og hende selv. Dog havde Tomas været blevet dybt såret i kampen om at finde dette men han havde da overlevet. Eller det var da ihvertfald hvad hun havde hørt. Hun trak blot lidt på skuldrende som hun stod der og tænkte lidt for sig selv. Hendes liv havde forandret sig meget siden tiden 5 år. Det var godt nok ikke meget mere end et år siden, men bare på det år var der sket mere end hun anede. Et lille smil trak sig over hendes læber og vendte sig om da der blev snakket til hende. Hendes smil forsvandt lidt men det var dog stadig lidt. "Godmorgen Joshua." sagde hun blot venligt og lavede et lille nik. Meget havde hendes far lært hende, men det var ikke altid noget hun brugte. Alt det med venlighed havde hun bestemt ikke tænkt sig at være over for Joshua. "Faa er fint, Men du har da lært at sige mit navn det er da rart at nogen kan finde ud af det. Udover at Rach også kan samt Lukas." sagde hun og holdte sit smil. Hun savnede faktisk Rachel en del. Mest af at hun altid skulle være efter hende med lektierne, men hun var jo også hendes bedste veninde og det var bestemt også det som hun savnede. Lukas var jo også hendes bedste ven ham kunne hun jo også snakke med om alt som hun kunne med Rachel. Faktisk havde hun haft et crush på ham i de mindre årgange, men det var længst forbi da de havde nået 3 årgang. Der havde hun jo også haft gang i Qudditch træning og rachel som hun skulle holde øje med.

Et mindre grin gled over hans læber ved hendes udtalelse. "Ved jeg godt han kan. Jeg snakker altså også med ham Faa.. Hvem tror du har lært mig det?" spurgte han og blinkede let til hende. Ham og Lukas havde sådan et underligt venskab. Joshua beskyttede ham fordi han engang havde haft et crush på ham og Lukas havde ikke set en skid. Hele skolen vidste det dog, men Lukas havde aldrig set noget så derfor havde Joshua lagde det gå i sig selv da det havde været ekstremt lille, men han var bare så pokkers nuttet hvis han skulle være ærlig. Han var glad for at hun for en gangs skyld ikke var ligeså kold som hun plejede. "Hør. Jeg fik vist aldrig sagt undskyld for jeg fik rodet dig ud i den eftersidning hos Anyalina. Jeg ved ikke hvad der sker for prof. James. Det var jo ikke din skyld" sagde han stille og sukkede let. Det var godt nok så længe siden, men han havde også bare bevist undgået Faa siden der af den grund at han jo kunne li hende og han ville have det gik i sig selv. Hans blik gled kort udover søen inden det gled tilbage mod hende og gnaske stille ned over hende. "Hør. Det er ikke verdens bedste vejr. Må jeg ikke byde på en kop kakao nede på det glade vildsvin?" spurgte han stille og smilede let inden han fik let fat i sin læbe for at bide let i den. Han begyndte stille at tygge i den da hun gjorde ham en smule nervøs på en måde han aldrig havde prøvet før. Han var også godt klar over at hans venskab til Lukas ikke var et som mange vidste af, men det var der altså. Han selv var stadig vejleder og havde en Quidditch kamp der nok også snart skulle spille. Han pjuskede let sit hår og kløede sig selv let i nakken mens han ventede på hun svarede. Hvad fanden gjorde hun ved ham? Hans hjerte bankede en anelse. Det var ret så ulideligt. "Sådan.. Frisk start agtigt" mumlede han lavt for sig selv og lod sit blik glide en anelse ned af.

Yulansquin kom med et lille grin. Det var ikke meget hun havde grinet på det sidste, men det er jo rart at få et grin engang imellem. "Så er der da noget han kan lære fra sig." sagde hun med et lille grin, det var ikke fordi at Lukas ikke kunne lære noget fra sig, men hun havde bare ikke oplevet det før. Tanken om at Lukas ikke havde vist sig siden hun var kommet tilbage fra ferien var egentlig ret skræmmende. Både ham og Rachel var altid en af de første til at overfalde hende når der havde været ferie eller hun havde været væk. Men de havde nok bare haft travlt med deres ting, så det gjorde hende egentlig ikke noget. Hun havde jo også set meget til David siden hun var kommet tilbage. Hun vendte blikket over imod ham og holdte sit venlige smil. "Det skal du ikke tænke på. Jeg kunne bare ikke se nogen grund til hvorfor i skulle komme op at slås på den måde. Det var der jo bestemt ikke nogen grund til. Det var jo gruppe arbejde og du skulle alligevel arbejde sammen med...." hun stoppede sin sætning og himlede lidt med øjne. ".. Kællingen til Akasha." sagde hun og væmmes bare ved navnet, hun kunne virkelig ikke fordrage Akasha og ville heller aldrig nogen sinde komme til det på nogen punkter. "Vejret er da fint nok, solen skinder. Det har godt nok blæst i nat ret kraftigt endda. Men det er jo ikke noget vi kan styre."[/b] sagde hun og smilte lidt. Hun kiggede lidt ned og så at hun stod i en vandpyt, heldigvis var der da ikke nogen huller i hendes sko. "Men en varm kop kakao siger jeg da ikke nej til. Men jeg tvivler på at Det Glade Vildsvin har åbent nu. Klokken er jo ikke så mange. sagde hun og kiggede lidt på ham inden hun lod blikket gå ud på søen igen.

Han nikkede let. "Mmh, men du har vel også hørt rygterne om jeg engang lagde an på ham så ville det undre dig hvis jeg kendte ham?" spurgte han med en mild latter. Han sukkede lavt. "Måske skal du bare ikke vide grunden endnu Faa, men jeg skal nok sige det når det er" sagde han stille og bed sig selv let i læben. Han var virkelig typen der havde svært ved at indrømme at han faktisk kunne li hende. Hans hjerte hamrede ustyrligt bag hans brystkasse. Han sendte hende et varmt smil og begyndte at gå. "Jo den har så" sagde han stille som han begyndte at gå. Han havde ikke lyst til at sige til hende at han kunne li hende, men idet hun havde nævnt David var hans hår atter gået hen og blevet rødt og endda langt mere end det havde været i timen. Han havde ikke selv lagt mærke til det hvis han skulle være ærlig. Efter lidt tid kom de til DGV og Joshua skubbede let døren op så de kunne komme ind. Han så sig en smule rundt og gik hen til et bord. Han ville bare ikke føle for hende. Ikke hende af alle. På den anden side var hun uopnålig lige nu og det gjorde hende bare så pokkers meget mere tiltrækkende på alle mulige måder.

Hun klemte øjne lidt sammen da hun så direkte ind i solen. Den var stærk men alligevel havde den en glans over sig som den plejede. "Hvad rygter siger er ikke noget der altid er sande. Et rygte er et rygte og et rygte er ikke noget man kan stole på. Hvis man vidste om et rygte er sandt hvorfor så lave et rygte omkring det? Så er det blot sladder men alligevel kan det være et rygte. Der kan endda blive bygget noget nyt på." sagde han blot kort og kiggede på ham med et lille smil. Han kiggede over imod solen igen og nikkede lidt. "Hvis der er nogen grund så vil jeg ikke vide den. Det er der heller ikke nogen grund til. Ikke engang David ved hvad det er så grunden er faktisk lige gyldig hvis den er der." sagde hun blot og kiggede på ham igen. Hendes blik blev på ham til han vendte sig om at gå. Et kort nik kom blot fra hende og fulgte efter. Det var vel rart med noget selvskab, også selvom det var med Joshua, han var jo ikke så slem nu. Men hvis han blev det så skulle han forvente at der ville komme en anden tone fra hende side af.
Hends gang var rolig og elegant og det virkede helt klart som om at hun var en af de fine piger. Men af hendes udssende at være blandt tøjet så lignede hun det ikke. Hun havde gjort men det var også den gang. Alligeve så fulgte hun med ind å DGV og satte sig over for Joshua. "Forresten, pænt hår du har fået dig lige pludselig" sagde hun og blinkede til ham enden hun vendte hovedet hen imod et vindue og tilbage på ham igen.

Han rystede let på hovedet. "Nej jeg ved det sq da godt Faa. Jeg er ikke dum. Jeg ved godt rygter ikke er det samme som sandheden, men altså. Det var ham der har lært mig dit rigtige navn" sagde han med et varmt smil. Han havde ikke noget mod at sige til Faa at han kendte Lukas, men det var også kun fordi hun selv kendte ham. Ellers forsøgte de jo at holde deres venskab hemmeligt. "Der er skam en grund. Kan ikke se hvorfor jeg skulle gøre den slags uden grund" sagde han med et mindre suk og rystede let på hovedet af det. Han pjuskede let sit hår. Indeni var han ret så glad for at hun ikke spurgte om grunden for så ville han jo ikke kunne svare hvad det var. Joshua kunne ikke lade være med at crushe på hende og det gik ham på. Han selv var ikke typen der troede på kærlighed og det at hun var som hun var gjorde bare at han var begyndt at falde for hende. Det var dog ikke så hårdt endnu, men frygten for det plagede ham.
Ved hendes kommentar om hans hår så han en smule undrende på hende. Han lagde sit hoved en smule på sned. "Min hårfarve?" spurgte han letter uforstående. "Den er vel som den plejer? Er den ikke?" spurgte han og hævede det ene øjenbryn inden han rystede let på hovedet. Han fik bestilt sig en ingefærøl og lod hende selv bestemme hvad hun ville have. Han havde godt nok hørt den der med håret før fra Aka, men det var vel bare ukontrollabel evner. Han rettede sit hoved op igen. "Men altså.. Er jo metamorphmagus så det er vel bare ukontrollabel evner.. Aner ikke hvad fuck der sker" sagde han med et lille let suk og håbede bare hun ikke begyndte at spørge om hvad grunden kunne være til at hans hår skabte sig på den der måde for han ville kun kunne forklare det med 'jo det sker hver gang du nævner David' og det ville bare ikke lyde så skide fedt.

Hun kiggede lidt på ham og nikkede en lille smule inde hun lyttede til hvad det var han sagde. Hun bed sig lidt i læben og nikkede så lidt igen. "Ingen kommentare på ordet dum, det kan bestemt diskuteres. Men jeg er da glad for at Lukas har fået dig til at lære mit navn rigtigt. det er jo rart at han har kunne det. Ikke fordi der er mange der siger det, men det er da rart at høre engang imellem." sagde hun blot venligt og kiggede på ham. Hun blinkede nogle gange med øjne og bed sig lidt i læben. Hun lod blikket gå hen imod vinduet og så kiggede tilbage på ham igen. "Grunden er som sagt helt uden betydning. Hvad du havde i tankerne på det tidspunkt er ikke noget der vedkommer mig." sagde hun og kiggede lidt på ham og blinkede engang til ham.
Hun kløede sig lidt i håret og lod en hånd gå rundt om en tot. Hun rettede lidt på håret så det stadig sad og strittede. Hun rettede blikket på ham og sendt et varmt smil og lidt efter et blink med sit øje.
"Ja din hårfarve, den er rød." sagde hun og smilte lidt. Hvorefter at hun rystede lidt på hovedet som for at sige at det ikke var som det plejede. Da Joshua bestilte sin ingefærøl bestille hun det samme. "Nå du er sådan en... Så må du da se at få styr på den evne. Jeg ved da at hvis David havde den evne så ville han jo øve sig på det så meget han nu kunne. Dog ikke så det ville gå ud over Quidditch og skolen. Ja man savner skam David engang imellem." sagde hun og blinkede engang mere til ham.

"Jeg er ikke dum. Jeg er bare en forfærdeligt ballademager. Det er ikke det samme og til din orientering så var jeg tæt på at slå Collins den nar i en duel sidste år" sagde han med et blik der var en smule vredt fordi han havde nævnt Collins og hun havde nævnt at det kunne diskuteres om han var dum eller ej. Han nikkede let. "Jamen jeg synes det var på tide. Du mener jo at jeg kun ved hvem du er fordi du har skiftet stil og nok engang kan jeg stå og sige jeg godt vidste hvem du var før" sagde han og sukkede lavt mens han atter rystede på noget. Nogle gange var hun virkelig for dum at høre på hvis han skulle ærlig. Han kunne stadig ikke komme sig over at hun helt seriøst havde glemt de havde arbejdet sammen i nogle timer hvilket var grunden til at han vidste hvem hun var. Han valgte bare ikke at kommentere det med om der var en grund til at han havde flippet ud på David. På det tidspunkt havde det været et ubevidst crush. Det var det ikke længere. Det var et lille crush og han vidste godt at det var der. Han ville bare ikke have det var der og han ville slet ikke have at det blev værre end det var nu. "Det forstår jeg ikke" sagde han til det med at hans hår var rødt. Han kunne ikke andet end smile over at hun også bestilte en ingefærøl. Hans hår begyndte at falde tilbage til sit gode gamle brune selv med de blonde striber i. "Ja jeg er sådan en. Det sagde prof. James også i den bevægelses time" sagde han med et mindre vræs da hun var begyndt at snakke om David igen og ikke nok med at hun snakkede om David hun nævnte at hun savnede ham og han var bedre end Storm. Hans hår begyndte atter at blive rødt og endda ildrød som hun snakkede mens han knyttede sin hånd sammen. "Jeg gider ikke høre et ord mere om din åååh så perfekte kæreste. Det eneste jeg ikke kan styre ved min medfødte evne er mit hår. Ikke når jeg bliver vred og ved du hvad? Jeg er skide hamrende træt af at høre om den forpulede røvslikker af en Gryffindor at være!" råbte han pludselig vredt da hans temperament var kommet så højt op af at høre om David at han simpelthen ikke kunne styre det lige nu.

Et lille smil kom over hendes læber. *Dum... Det kan da diskuteres....* tænkte hun og kiggede på ham med det selv samme smil. "Ballademager... Det kan vi da bestemt godt blive enig om at du er. Det er der bestemt ikke noget forkert i. Men hvad du og Michael laver vedkommer ikke mig. Jeg har ikke noget jeg kan bruge det til. Hvis du vil lave en duel med ham så er det vel godt for dig. Håber du lærte noget noget af det for det gør du bestemt ikke i timerne." sagde hun og kiggede på ham med et hævet øjenbryn. Hun tog et sip af sin ingerfærøl. Hun lyttede lidt til hvad han sagde og kom med et lille fnys. "Jeg har stadig min mening omkring den del. Jeg mener bestemt stadig at du kun har lagt mærke til mig blot fordi jeg har skiftet stil. Godt nok er vi sammen i timerne og har arbejdet sammen, men der har du heller ville sidde, og irritere eller koncentrere dig om noget helt andet, end der egentlig skulle laves." sagde hun blot stille og kiggede på ham. Hun lod en hånd gå op til sit hår og roede lidt i det inden hun rettede det med nogle enkelte fingre så det sad og strittede igen. Hun ville snart have farvet sit hår igen for hendes hovedebund var begyndt at blive lidt blond igen. Hvis hun nu var Metamorphmagus så ville hun klart søre for at hendes hår var sort konstant og hele tiden, så skulle det jo ikke farves, heldigvis da! Men desvære kunne hun ikke det, men hun overvejede lidt om hun ikke skulle begynde at studere til Animagus så hun kunne forvandle sig til et dyr, det ville da være bedre. Så ville det være lige meget med den hårfarve. Egentlig så var det jo en fed "evne" at have også.
Hun havde siddet lidt i sin egen lille verden da Joshua sagde noget igen, hun rystede lidt på hovedet og smilte. Lidt efter nikkede hun til det han sagde og blinkede en gang til ham. "Hun sagde ikke direkte at du var sådan en. Hun sagde at nogen besad den form for evner." sagde hun og smilte til ham igen. Hun kiggede lidt på ham og så ned på sin øl som hun tog en trå af til. Et lille suk kom over hendes læber da hun tænkte på David igen, hun fik et næsten drømmende blik i øjne men det forsvandt hurtigt igen da Joshua kom op i det røde fælt. Hun kiggede lidt på hans hår "Ja bliv du bare sur.. I dont give a fuck! det er tydeligt at se hvornår du er sur og hvornår du ikke er det, bare se på dit hår..." sagde hun og holdte en lille pause inden hun fortsatte. .."Hvis du heller ikke gider at høre på David og hvad jeg føler for ham så kan du forhelvede lukke ørene! Der er ingen der har sagt at du lige præcis skal lytte til det. Jeg sagde blot hvad jeg vidste. Men ved du hvad Joshua du skal ikke snakke sådan om ham, for han har ikke gjort dig en skid! Det eneste han har gjort er at vinde nogle quidditch kampe imod jer, hvis du er sur over sådan noget så er du godt nok langt ude og virkelig barnlig!" sagde hun og fnyste lidt. Hendes stemme var gået over til en kold og kynisk stemme, den var lige så kold som en is man tog en bid af. Men hvis han skulle være hård så kunne hun bestemt også være det. Han skulle jo ikke gå og tro at han var noget som hun ikke var! Han havde selv set hvordan hendes temprement havde været før i tiden så hvis han skulle få det frem i hende igen så var det bestemt hans egen skyld!

”And so what hvis jeg er en ballademager? Jeg er Slytherin in case you didn’t notice.. Eller du er måske selv en anelse dum eller hvad?” spurgte han og rystede let på hovedet af hende. Gud hvor var hun da for meget lige nu. Han så vredt på hende ved hendes næste kommentar om timerne og Collins. ”Jeg kan meget mere end du tror Faa.. Du skulle bare vide” sagde han med et blik der lyste af vrede. Det var ikke helt uden grund at han stod overfor at skulle bære det mærke hans hjerte hungrede sådan efter. Han vidste dog også godt at hun var af den modsatte af hende selv og det gik ham inderligt på for det betød at han slet ikke måtte nærme sig hende ifølge hans forældre. Han var derfor splittet i to for hans hjerte hev inderligt mere i ham end han brød sig om at indrømme. Han rystede let på hovedet af hende. ”Ja at glo på chicks om Chloe og sove. So fucking what? Faa du burde droppe det der med at undervurdere mig at du ved det. Her kommer jeg og invitere dig på ingefærøl for at komme ind på dig uden du skal gå og hade mig og alt hvad du kan er at trykke på mine knapper og pisse mig af for ja. Jeg kan også godt gå i slange humør Yulansquin” sagde han med et højlydt suk og kunne lige nu godt være øv over at han havde bedt hende om at komme med herned. Hun var bare stadig så pisse smuk og han kunne slet ikke komme udenom det faktum. ”Den nogen er så mig” mumlede han og rystede let på hovedet af hende. Han tog en tår af sin ingefærøl i et forsøg på at falde ned over hendes ord. Han overhørte bare pænt alt det lort hun sagde om David og hende. Han ville ikke se hendes drømmende blik. Hun var jo dum. Var det virkelig så svært at se at han var begyndt at crushe på hende? Han ville bare ikke begynde at falde for hende også. ”Som om det har noget med Quidditch at gøre. Nogle gange er du virkelig for dum Faa” mumlede han stille og forsøgte at få sit hår til at blive normalt igen. Det fik ham til at få brune striber i hans røde hår der virkelig bare ikke ville forsvinde lige nu. Han var virkelig arrig på hende. Hvis han havde været faldet for hende ville hans hår også ændre sig. Det ville dog bare gå h en og blive cherry rød, men det vidste han ikke for det var ikke sket endnu. ”Men jeg gider slet ikke snakke om din fyr lige nu. Jeg vil bare gerne få våbenhvile i mellem også Faa. Er det så svært at forstå?” spurgte han og sukkede lavt inden han pjuskede sit hår. Han gad ikke det her. Hun var så dejlig. Så uopnåelig. Så.. Han bed sig let i læben da hans hjerne begyndte at forestille sig hendes læber mod sine igen.

Hun rystede lidt på hovedet og kiggede på ham. "Ja ballademager, det kan man vidst godt sige at du er. Men bare fordi du er fra Slytherin så behøver du ikke at opføre dig som en. Bare se på Chloe hun opføre sig slet ikke som hvad i andre gør. Det er en Slytherin der er værd at være sammen med." sagde hun lidt og kiggede på ham. Han var jo for dum at høre på. Hvorfor skulle alle gå op i deres kollegier? Man skulle virkelig tro at de spillede en eller anden som de ikke burde være. Men det var vel bare sådan som de ville være. "Iiiih ja.. Det er ihvertfald ikke noget jeg har set. Det eneste jeg har set er en der får mit blod til at koge og en der tror han er noget som han slet ikke er. En player, en som kun er ude efter sex, en som spiller smart i timerne bare for at virke barsk når han slet ikke er det. Med andre ord... Prøv at være lidt mere dig selv og lidt mindre Slytherin blandet med en Phillip. Ja se det ville nok passe meget bedre til dig." sagde hun og blinkede en gang til ham og lidt efter rystede på hovedet. Hun tog en ordentlig tår af sin ingerfærøl og stalte glasset fra sig på bordet. Hun himlede lidt med øjne af ham og vidste godt at han ville få hende til at komme mere og mere op i det røde felt. Men Joshua kunne sige hvad han ville hun ville ikke røre sig en meter andet end at komme op i det røde felt. Hun ville blot sidde her og sige hvad hun ville sige og så kunne han gøre hvad han ville... Eller så længe det bare var inde for de grænser de skal være. "Jeg er sku da skide lige glad hvad du siger og hvad du laver i timerne så længe du kan finde ud af at holde din kæft. Men det er jo svært for den dreng som skal prøve at være noget han slet ikke er. 'Jeg vil skide dig et stykke du kan ikke lære mig noget som helst' ting som du kan fyre af. Jeg brækker mig fandme noget så grusomt af det! Kan du ikke finde ud af at sidde stille på en stol og bare følge med i timen om du vil det eller ej?!" sagde hun hårdt koldt og kynisk. Hendes øjne var blevet meget smalle og viste også en klar fjenskab imod ham. Hun ville ikke engang starte på at starte samtalen omkring at den nogen var ham for det kunne han ikke vide noget som helst om. Måske så havde Anyalina set at hans hårfarve havde været rødt som den eneste. Udover Akasha som Yules slet ikke kunne fordrage! Men hvordan kunne han vide det? Slet ikke kunne han! Han skulle lære at holde sine ting for sig selv hvis han ikke var sikker i sin sag. At hun ikke selv gjorde det var en helt anden måde for det var jo ikke ham. Sådan var han jo heller ikke. Eller det var ikke sådan han gav ud for at være. Mens at Yulansquin var den samme hele vejen igennem og ville ALDRIG på nogen måde ændre sig om andre ønskede det eller ej!
Et fnys kom over hendes læber da han sagde at hun var dum. "Er jeg dum bare fordi jeg ikke spiller en som jeg slet ikke er? Så må du ihvertfald gerne synes det. Hvad du mener omkring mig det er jeg helt lige glad med, det påvirker mig ikke engang! Så drop dit lort Joahua og kravl ind i et hul eller noget andet som er lille nok til den ting du render rundt med i bukserne. For hvis du prøver at score mig på en eller anden klam og ulækker måde. Så må jeg skuffe dig for jeg er STADIG optaget af DAVID! Men det kan din lille hjerne hvis ikke forstå. Og få dine lumske billeder ud af hovedet omkring om du skal ikke være en eller anden som laver jeg ved ikke hvad med mig i hovedet. Det er virkelig for klamt!" sagde hun hånenede og koldt. Hendes øjne var stadig smalle som de kunne blive og stemmen var helt klart gået over til en slange stemme, det var der slet ikke noget i tvivl om. Den var kold, kynisk og bare vislende.

"hvad nu hvis jeg bare ikke har lyst til at være lille og artig som Chloe?" spurgte han og rystede på hovedet af hende. Nogle gange var Faa altså virkelig.. Nej det kunne da godt være Chloe ikke opførte sig som en rigtig Slytherin og hun var da også meget sød og sådan, men han var ligesom ikke hende. Han var en Storm og sådan her opførte de sig altså. Han gik ekstremt meget op i sit kollegium og havde sådan set altid gjort det. Han elskede det selvom han ikke gik op i det der med point. Han var alt for egoistisk til at tænke på hvad der gavnede og straffede andre end ham selv. Han fnøs af hende. "Jeg vil ikke være som Phillip. Ja han er sød, men jeg skal fandme ikke være som ham og bare fordi jeg har været op til flere piger utro og kun været sammen med dem for sex betyder det fandme ikke jeg ingen hjerne har" sagde han med et hvæs over hendes kommentar om at han bare var en lille player der kun tænkte med sin pik. Det passede så meget ikke. Han så jo slet ikke Faa på den måde. Eller jo, men det var bare ikke det primære ved hende. Han knugede let sin ene hånd da han virkelig var vred. Det var simpelthen for meget det her. Han vidste godt han var nød til at begynde at behandle hende bedre hvis han skulle ligge an på hende, men lige nu var det simpelthen for svært. Han gad ikke svare på om han skulle sidde stille på en stol eller ej. Hun skulle da tage og lukke lige nu. Bare for en gang skyld! Hun skulle lukke sin røv og bare tag at erkende at han havde lagt mærke til hende før hun havde skiftet stil. Ved de sidste ord hun fyrede af blev hans hår atter rødt og han kunne simpelthen ikke styre sig længere. "Jeg er da skide ligeglad med om du er optaget af den nar! Jeg kan fucking li dig ok Faa din store idiot!" råbte han og smadrede sin ingefærøl ned i gulvet inden han vendte sig om og begyndte at gå. Fuck hvor var hun da bare dum og blind. Lille fucking Hufflepuff! Han smækkede døren efter sig og havde slet ikke tænkt over hvad han havde sagt til hende.

//out

Yulansquin kiggede på ham og himlede lidt med øjne. "Og hvem fanden har sagt at du skal være en forbanede lorte Slange som ikke kan døje synet af nogle andre end sig selv. Tag dig sammen og gå hen til din elskede Akasha! Hun er jo i så åh så lækker! Fuck af med dig Joshua! Og rend mig i røven! Gå hen og lav hvad end du vil lave med hende, hun er fandme lige så meget værd som dig, hvilket er ikke en skid!" sagde hun koldt, hårdt og kynisk. Hun var faktisk ret lige glad med hvor de sad henne. Hvis det var sådan at Joshua mente at det hele skulle være så måtte det være sådan. Det var altid ham der fik hende op i et felt hvor hun virkelig ikke brød sig om at være. Det væreste var faktisk at hun så skulle gå til Rachel for at komme ned på jorden igen. Men hvis ikke Rachel fik hende ned så kom hun jo aldrig nogen sinde ned på jorden. Hvor hun faktisk savnede at snakke med hende og ikke mindst synge sammen. Det var så lang tid siden det var sket. Hun håbede noget så inderligt at Rachel var okey, det var trodsalt hendes bedste veninde.
"Du kan sige lige havde du vil. Men du er og forbliver lige som Phillip. I ligner hinanden på en prik. Sikker på at i ikke er søskende, det kunne jo være at din mor har haft et lille sidespring og afleveret barnet til hans far. For hold kæft i er lige så dumme og tænker kun på en ting begge to. Tag jer sammen. For good sake you are a complete idiot!" sagde hun stadig med samme stemme. Hun havde ikke tænkt sig at ændre sin stemme på nogle måder. For det kunne hun heller ikke før hun havde snakket med Rachel! Hun rystede på hovedet og kiggede blot efter ham hvor han gik. Han var en idiot en stor en af slagsen. Bare fordi han ikke kunne tåle at høre sandheden så kunne han da holde op med at være i nærheden af hende!! Han var for dum at høre på. hun hørte godt hvad det var han havde sagt og da det havde været inde og vende blev hun knald rd i hovedet, ikke af arrigskab men af flovhed. Hun rejsted sig op og sparkede lidt til stolen som stod nær hende ingne hun fulgte hen til døren og gik ud af den. "Luk røven Joshua og tag dig sammen! Gå hjem og vug og klap dig selv på skulderen med den sex du får. Dickdead!" råbte hun efter ham og gik modsatte vej end hvad han gjorde. Hun skulle ikke på nogen måde samme vej som ham ikke på vilkår. Hverken nu eller senere!

//out