Days in N.Y. (Joshua, Anstor & Shane)

Det var flere uger efter deres bryllup og selvom Shane ikke havde kunne snakke med deres mor var Joshua nu alligevel glad for at Shane havde været der. Han følte bare ikke han havde fået snakket godt nok med sin tvilling og derfor havde Anstor bestilt en mugglerrejse til N.Y. Joshua havde ikke vist det mindste og var bare blevet glædeligt overrasket da han var vågnet op dagen efter deres honeymoon og havde fået stukket billetterne i hånden. Joshua bed sig selv ganske let i læben som de var stået af flyet og regnede lidt med at Shane måske hentede dem. Han anede ikke engang hvor hans bror boede henne i verden mere. Alt han vidste var at Anstor havde slæbt ham til N.Y. og at Shane ikke boede i deres gamle lejlighed mere da den var solgt for længe siden.

//Sorry tiden, men har ligget syg og haft travlt på arbejdet :/

Anstor havde sovet op ad Joshua skulder under lfyeturen, så han havde fået sådan et hold i nakken, og det gjorde temmelig ondt nu. Anstor var meget glad og lykkelig for at Shane og Joshua var begyndt at tale samme igen. Især fordi Shane jo ved indgåelse af ægteskabet med Joshua var blevet Anstor familie helt og holdent, og derfor var det jo også kun naturligt nu at Shane kom til familiearrangementer der var i årets løb og han kunne mærke på sin at mand at han havde savnet sin bror meget. " Av , jeg har så ondt i nakken du, det var nok fordi jeg sov op ad dig under turen" sagde han og tog Joshua kærligt i hånden " Vi skal finde vores bagage på et eller andet bånd som de andre mugglere, men jeg ved ikke med Shane om han kommer og henter os, - har slet ikke fået aftalt noget med ham faktisk." sagde og prøvede at huske om de havde aftalt noget.

Der var ikke aftalt noget direkte om hvordan de skulle mødes og hvornår. Men Shane havde fået vristet flytiden ud af Anstor. Temmelig elegant så det ikke var for åbenlyst, at han fiskede efter den info. Han ville nemlig overraske dem med at samle dem op i lufthavnen. Han var lidt overrasket over, at de valgte at rejse på muggler måden. Istedet for susepulver, som de fleste troldmænd jo sådan set brugte. Han brugte den selv til hvis han hurtigt skulle frem og tilbage. Han havde dog fløjet en del. Gjorde han i samarbejde med sit arbejde. Hvis han nu skulle til Europa for et photoshoot eller et andet sted.
Han var mødt op i lu havnen og stod lige nu og ventede på, at de kom ud. Han vidste de lige skulle hente deres bagage og igennem tolden. Han havde en sort hættetrøje på der stod lidt åben foran så man kunne se den blå t-shirt han havde på under. Han havde sorte skinny jeans på og et par halv slidte allstars. Han havde et par solbriller på. Havde han stortset altid efterhånden. Sær vane han havde fået. Han var alt i alt klædt afslappet. Sådan foretrak han det stadigvæk. Ville de kunne få øje på ham? Ville de blive overrasket over han var her? Ville de blive glade? eller lidt utilfredse? Måske ville de jo gerne lige have lidt tid alene før de besøgte ham. Se N.Y. lidt på egen hånd. Så måtte de jo sige til. Men han måtte jo vente og høre hvad de ville når de ankom. Det kunne ikke vare længe.

Joshua havde valgt muggler vejen fordi det var længe siden. Han brugte aldrig susepulver. Han brugte spektral transferance da han var så dygtig han kunne have andre end sig selv med. Joshua havde trods alt bestået sine U.G.L.'er med fremragende hele vejen ned. Joshua gav Anstor et kys på kinden. "undskyld skat. Jeg skulle have valgt den normale vej" sagde han med et skævt smil over sine læber. Han tog hans hånd da flyet landede. Han begyndte at gå da der var plads. "skat ikke bruge m-ordet. Vi tiltrækker os opmærksomhed" sagde han stille da det ikke holdte. Joshua gik som regel i skjorter og pæne bukser. Han var altid velklædt da han ikke kunne lagde være med det. He loved suits. "hmm ja ok" sagde Joshua da Anstor ikke vidste om de blev hentet. Joshua ejede ikke mindre end 3 tøjbutikker og et spisested da han stadig holdte af at lave luksus mad trods for de havde ansatte

Anstor smilede venligt tilbage, iført i kobberblå uldfrakke med silkefor og sit bordeaux farvede halstørklæde. Anstor var altid afdæmpet men pæn og lidt i chique i sit tøjvalg - men det var aldrig noget han og Joshua som sådan diskuterede. Anstor havde købt nogle ting i Joshuas butik, men ikke vildt meget i betragtning af at det var hans mand der ejede butikken. " Undskyld det tænkte jeg ikke lige over, så siger jeg det ikke mere " hviskede han tilbage og blinkede til Joshua og tog hans hånd. Det gjorde nu stadig ondt i nakken, men det var jo slet ikke Joshuas skyld " Ej det er jo slet ikke din skyld- jeg kunne jo bare lade være med at snorksove, det var da heller ikke særligt skægt for dig at have mig hængende sådan der " smilede han og gav hans hånd et lille klem. Da de havde fået deres bagage fortsatte de sammen ud igennem tolden og Anstor noterede sig flere nysgerrige blikke, ikke på ham selv men på Joshua. Blikkene kom ligedele fra mænd som kvinder. " Jeg ved faktisk ikke.... Nej se " afbrød han sig selv og havde fået øje på Shane. Anstor trippede straks hen til ham og smed sin kuffert fra sig og gav ham et kæmpe kram" Ej hvor er det bare dejligt at se dig.... Var helt i vildrede om hvad vi havde aftalt omkring hentning....Awww Du ligner jo dig selv, hvor er det godt at se dig " gentog han sig selv og gav Shane hans kindkys, og trådte derefter et stykke tilbage sådan at Shane og Joshua kunne hilse på hinanden.

At Anstor kom ham i møde fik ham kun til at smile. Det var rart, at en så kær og tæt ven var blevet en del af familien. Det var lidt noget andet end blot at være venner, men han holdt af Anstor om han var familie eller ej. Han gav ham et kram som han kom helt hen til ham og grinede lidt. "Jeg vidste ikke om I ville være alene lidt først eller om I gerne ville hentes. Så ville overraske jer. Så må jeg jo tage hjem igen hvis I helst vil være alene lidt først." smilede han og mente hvert et ord. Ville de være alene skulle de bare sige det og han ville tage hjem og vente til de kom af sig selv. Han ville dog bare gerne selv være blevet taget imod hvis det havde været ham der var kommet så han havde valgt at overraske dem med at samle dem op.
Han så hen mod Joshua og smilede til sin bror før han gik hen og gav ham et kram. Alt i fortiden var glemt. De var startet på en frisk og det var skønt ikke at være foruden sin anden halvdel længere. Han var kommet ovenpå selv efter et par års slid på bunden, men ak ja livet gik jo videre. Og ærlig talt ville han nok være mere vred og såret hvis det havde været Anstor som dengang var den som Joshua havde valgt. Så var det altid noget det var en som Shane hadede. Ellers ville han også have mistet en af sine bedste venner og det ville være for meget. Han følte sig selv temmelig almindelig klædt i forhold til de to. Joshua gik vidst lidt for meget op i sin påklædning. Men ja havde han jo altid gjort. Men havde manden overhovedet noget afslappet tøj? Havde han overhovedet hørt om den slags?! Han havde nok aldrig gået i jogging bukser i sit liv. Men det kom jo ikke Shane ved. Han hadede bare altid at gå så fint klædt. Det var afslappende for ham med noget løst og almindeligt tøj som hættetrøjer. Han ejede også et helt skab fyldt kun med dem.

Joshuas tøjbutik solgte alternativ tøj. Det ville sige den slags som Jesse gik i og Davien havde gået i. Derfor var han også godt klar over at Anstor ikke ville gå ligeså meget i det tøj fra hans butik af og det var også fint nok. Joshua gik jo aldrig selv i det tøj. Han var altid velklædt og hadede afslappet tøj. Det eneste tidspunkt han slappede af var når han gik rundt enten i boxers alene eller med morgenkåbe. "nej det min skyld. Kunne bare have stødte dit hoved bedre. Du var trods alt træt fordi jeg hev dig ud af fjerene tidligt" sagde han med et lille let grin. Han sendte Anstor et smil da han sagde han ikke anede om Shane hentede dem. Han skulle lige til at sige det var ok da Anstor fik øje på Shane. "og turen var ikke kedelig skat. Kunnie jo betragte min smukke skat" nåede han at sige inden Anstor gik over til Shane. Joshua gik roligt efter og satte sin kuffert ned. Han gengældte krammet fra Shane. "jeg faktisk glad for du hentede os" sagde han med et smil før Anstor kunne nå at sige noget. Joshua ville trods alt gerne kunne satte sine tasker og ville gerne tilbringe tid med sin bror. Det var altid skønt at se ham igen nu hvor de snakkede sammen igen. Joshua havde godt nok haft lagt an på Anstor da han var sammen med Davien, men han havde slet ikke kendt Anstor da han var gået fra Shane og ville aldrig have skilt sin bror fra en ven. Han havde derimod skilt to bedste venner af pga. hans følelser for Anstor. En ting som Anstor ikke holdte Joshua for da Anstor selv havde valgt forholdet med Joshua fremfor venskabet med Davien.

Anstor smilede da de to brødre omfavnede i hinanden og i grunden var det jo en underlig ting, fordi det jo ikke var hans fortjeneste, men alene at de to havde lagt fortiden bag sig, men han var under alle omstændigheder glad på deres vegne og det kunne han se på dem begge. Det kendte han dem godt nok til. "Jamen vi tænker da vi skal med dig hjem, vi havde ikke forestillet os at vi ville tulle rundt inden vi kom hen til dig " sagde han og blev en smule usikker og rettede blikket mod sin skat " Du er vel også nysgerrig på hvordan din bror bor ... ikke skat " sagde han og så kærligt på Joshua. Da de havde hilst alle sammen gik han tilbage og tog sin kuffert og frakke. " Og du har det godt også " spurgte Anstor i en venlig tone og tog samtidig Joshua i hånden. " Det er første gang jeg besøger dig som din familie...og skulle hilse mange gange for børnene og skulle sige, at de nok snart skal komme og besøge dig enten af sig selv eller sammen med os gamle " grinede han og nussede Joshua på hånden. " Er du i bil eller skal vi med taxa " spurgte han og kunne godt høre på sig selv at han var lidt af en spørge-Jørgen, men han kunne godt li at disse praktiske ting var i orden.

Han smilede og håbede deres rejse havde været behagelig, men han fik ikke så stor mulighed for at spørge, da Anstor var i fuld gang med at stille en hel masse spørgsmål og Shane kunne ikke helt lade være med at grine lidt. "Rolig nu.." grinede han lidt og så på dem mens de var begyndt at gå igennem lufthavnen for at komme ud til parkeringspladserne og dermed ud til bilen. For Shane var da i egen bil. Det fortalte han også Anstor som et svar til de mange spørgsmål. "Men de er jo også velkomne. Både med og uden jer." grinede han og blinkede til dem. Lidt som om han godt kunne finde på at der nok blev fest og ballade hvis børnene kom alene. At han gav dem lov til alt det de ikke måtte hjemme. Ej hvis der var noget som de helst så deres børn ikke gjorde så ville han jo ikke lade dem. Han ville jo gerne have, at Joshua og Anstor stolede på ham og at de med tryghed kunne sende deres børn alene afsted til at besøge ham. "Men jo jeg har det skam meget godt. Har heldigvis lige et par rolige dage.. og hvad med jer? Turen gik fint og uden problemer?" spurgte han mens han undgik at gå ind i alle de mange folk der var som skulle både den ene og den anden vej.

Joshua mente stadig Anstor havde en smule af fortjenesten for han havde sænket det en tanke hvis ikke det var for Anstor. Nok også fordi Davien og Shane hadede hinanden af logiske årsager. Joshua havde jo haft noget med dem begge på samme tid så det var logisk de hadede hinanden i stedet for Joshua. Det var også grunden til Joshua ikke havde gjort noget før. I sine år med Davien havde det været fy emne og det var Anstor der snakkede ofte om Shane så Joshua huskede på det forsømte igen. Joshua nikkede let til han var nysgerri på hvordan Shane boede. Selvfølgelig var han det. Han fulgte med dem og kunne ikke lade være med at grine mildt af Anstors ivrighed som Shane havde gjort det. Joshua var selv normalt ivrig og havde travlt, men nær Anstor slappede han altid af. Joshua nikkede let til børnene måtte komme selv. "nu er de voksne så må du nok snakke med dem selv om de har tid til" sagde Joshua ganske roligt da den yngste af dem var 18 hvilket gjorde Noah var 21 og der derfor ikke var noget de ikke måtte derhjemme. De boede nemlig ikke hjemme mere. "ja det gik fint minus Anstor er øm i nakken. Ellers går det fint. Har som altid travlt i butikkerne og restuanten passer sig selv" sagde Joshua ganske roligt. Han var stadig udpræget arbejdes narkoman som han havde med lektierne i sin tid

"Neeej men der er jo ingen skam og være lidt praktisk anlagt vel.." smilede han til dem begge og samlede sin kuffert op i den ene hånd og tog Joshua i den anden og gik sammen med dem ud til Shanes bil. " Ja er det ikke færdeligt, alle mine dejlige unger er fløjet fra reden, nu har jeg bare ham her tilbage og så hundene " grinede og gav Joshuas hånd et klem for at signalere at det var humoristisk kærligt ment det han sagde, selvom den del af børnene var sand nok. Han savnede sine unger forfærdeligt meget, selvom de ikke var flyttet særligt langt væk. Det var blot flyttet i lejligheder tættere inde mod Paris centrum med deres respektive venner eller kærester " Der var da rart, synes altid du har lynene travlt ligesom din bror, men forresten så er det tusind år siden jeg har være til modeshow synes jeg så næste gang du skal gå I Europa, så sig lige til. " smilede han venligt til Shane og overlod Joshua kufferten så han kunne lægge den i baggaerummet. De satte sig ind og han mærkede Joshua tog om ham da de havde sat sig ind. Anstor var sikker på det bundede i hans beskytter trang efter dengang Anstor kørte galt med sin bil. " Men jo jeg arbejder stadig med fonden, og så har jeg fået min egen café, som min søde man har været så sød at overraske mig med - den er virkelig skøn, du må komme og se den og spiser der en dags tid " smilede han, mens bilen fik startet motoren og de kom afsted.

Shane rystede lidt på hovedet. "Du arbejder for meget Jos.." mumlede han med et lille grin. Men han skulle nok nødig snakke. Han arbejdede selv en del og havde en masse projekter kørende ved siden af som en del af sit arbejde. Han ville dog bare ikke indrømme det og alt det arbejde beskæftigede ham jo så han ikke fik tid til at sørge over sin ensomhed.
Han kørte ikke som en fartbølle, men heller ikke helt som en gammel tante. Han overholdt færdselsreglerne, men var lige ved grænsen til at presse dem. Han hadede at køre langsomt, men han kørte stadig sikkert. Han forlod roligt lufthavnens område og lidt efter nærmede han sig udkanten af byen. Væk fra de større bygninger med forretninger og lejligheder og ud til hvor der mere var huse og villaer. Han kørte så snart langs en mur der førte hen til en port af jern i et smukt snirklet mønster som han drejede ind af efter at porten gled op efter en tryk på en knap i bilen. Han kørte så op af sin allé der endte i en rundkørsel omkring springvandet foran indgangen. Palæet var større end han havde brug for ville mange nok mene. Han havde to etager og det var ikke småt af sig. Var ejendommen heller ikke med de mange træer og egen sø og en lille slags part. Stier og bede af forskellige typer blomster.

Joshua kunne ikke lade være med at smile over Anstors klagesang over hans børn var flyttet hjemmefra. Det var så kært når han havde det på den der måde hvis han skulle være ærlig. Hvordan kunne man andet holde af Anstors omsorg og kærlighed til sine tre børn? Og så især fordi han altid havde behandlet dem alle tre som var de hans egne. Nu havde Cade og Noah så heller ingen kontakt med Davien så de havde haft behov for Anstor ville tage over så de ville have to forældre og ikke en.
”For du er sikkert meget bedre selv Shane” sagde Joshua med et glimt i øjet og nikkede ganske let til sin bror. Forskellen var bare at Joshua havde det hele. Han havde børn, en mand og kærlighed så han behøvede ikke have så travlt, men efter alle de års ægteskab med Davien og undgå at se ham i øjnene for endnu et skænderi om gensidig utroskab havde det været svært for Joshua at skære ned da han var blevet kærester med Anstor. Dog var det lykkes lidt, men stadig ikke helt. Joshua elskede trods alt at have gennemført travlt på alle fronter. En ting der helt sikkert ville komme til at koste dyrt på et tidspunkt. Det var trods alt ikke altid fordi han kunne holde lige meget til at det var på den der måde.
”Skat du kunne jo bare komme til dem som Jesse er en del af. Det ved du da godt. Det er kun fordi du vil sidde og glane over min bror” sagde Joshua ganske kærligt drillende da han godt vidste det havde været en hentydning til Shane, men ikke desto mindre var en designer som Jesse-Alec trods alt nød til at vise sine ting frem en gang i mellem.
Joshua vidste godt Shane næppe ville køre alt for hurtigt. Joshua havde i hvert fald stadig ar på sjælen efter de var kommet ud for en ulykke da de var små og det var derfor han i bund og grund ikke var vild med muggler-transport. Han mente bare det var meget sjovt at prøve det engang i mellem. Han selv havde så også autopilot i sin bil så han kunne ganske simpelt ikke køre hurtigere end grænserne tillod det.
Joshua betragtede let palæet som de kom frem og åbnede pænt døren for Anstor da bilen holdte stille og så over mod sin bror ikke længe efter. ”Det har du gjort Shane. Er du virkelig helt alene her? Ingen kæreste eller noget som helst?” spurgte Joshua ganske uforstående da han ikke kunne forstå hvis ingen ville have Shane.

Anstor var lidt af en hønemor og han brød sig ikke om tanken om at hans børn var blevet så store. Han savnede at de var små og have dem alle sammen hjemme i huset i Paris, men den tid var nu forbi. Og han havde gjort det klart, at fra det øjeblik hvor det hed Joshua og han, så ville Cade og Noah være ligeså meget hans børn som Elvira var det, og han kunne kun være glad for de var kommet så fint ud af det med hinanden som søskende. Anstor smilede bare for sig selv, mens Shane og Joshua kærligt stak lidt til hinanden. Det var tydeligt at høre de var brødre, og så oveni købet tvillinger. Anstor havde også travlt, men ikke tralvt som de to andre, det var han udmærket klar over, men han havde nu alligevel sit at se til, men aldrig mere end han kunne tage sig af Shane når han var ked af det eller trist, og af Joshua, den gang han var ked af og fortvivlet over sit forhold med Davien. ” Jo det er rigtig nok, men med Jesse lokker han mig altid til at blive til de der afterparties, og det synes jeg ikke jeg har alderen til mere, og så er det faktisk fordi det er længe siden jeg har set Shane gå catwalk, og ja så er det ikke svært at se at I begge har udseendet med jer begge ” smilede han og kyssede Joshua på kinden. ” Ja det har jeg også spurgt ham om før skat ” smilede Anstor over Joshuas spørgsmål til Shane. ” Skal vi alle sammen sove nede i stuen i dag også ” grinede Anstor til Shane, da de somme tider, når Anstor havde været på besøg havde ligget nede i stuen og set film, og lagt dyner og puder ud og sovet der natten over sammen med hundene. Det havde været hyggeligt. Solen skinnede og det var godt vejr, så Anstor strakte sig da han stod ud af bilen, lukkede øjnene og lod solen varme sit ansigt. ” Skat, hvor længe er det vi bliver…ej jeg skulle jo nok spørge Shane. Hvor længe må vi blive her som din gæster ” smilede han og kunne kun smilede med solen i sit ansigt.

Shane smilede blot lidt trist over at Joshua stilte det spørgsmål. Han nikkede bekræftende. "Jeps jeg bor alene. Det er kun mig og de skønne firbenede bofæller.." Han havde mere eller mindre opgivet at finde en livspartner. Han holdt sig godt nok ung og havde en del år at leve i endnu. Men han havde stadigvæk nærmest bare indset, at det ikke skulle ske for ham at dele livet med en. Han måtte bare leve alene.
Han gik op til døren og åbnede døren og så på at alle tre hunde styrtede ud og bjæffede glad og hoppede rundt om benene på dem. Shane smilede og klappede dem bag ørene før han lukkede sine gæster indenfor. "I kan for min skyld blive lige så længe I orker." smilede han og fik hundene kaldt ind og sendte dem ud af terrasse dørene i stuen og ud i den store have der nok mere var en lille park. Han lod døren stå åben for at få frisk luft og lys ind. "Men hvis I hellere vil have vi sover hernede så er det i orden. Ellers er der et gæsteværelse til jer." smilede han og tænkte de måske godt ville have lidt tid alene. Selvom de jo havde deres hjem for dem selv nu hvor børnene var flyttet.

//jeg har ladet den her blive så gammel jeg ikke kan svare.. Og jeg kan slet ikke overkomme så lange tråde for tiden