I'm in deep shock

Der var stadig noget tid til brylluppet og Anstor var kommet hjem for nogle uger siden efter sin tur på hospitalet. Joshua havde været på arbejde hele dagen og kom senere hjem end han plejede. Han skubbede døren op indtil det store hus. Han lignede ikke helt sig selv da hans slips var halv åbent og hæng kun i en enkelt knude og hans skjorte sad en smule skævt. Hans øjne flækkede en smule. "Anstor!" råbte han idet han kom ind af døren da han virkelig havde behov for sin kommende mand lige nu. Det var virkelig et dårligt tidspunkt det her skete på og hele hans verden rystede under ham. Det havde trods alt ikke været verdens bedste dag og selvom han normalt var stærk var der stadig ting her i verden som kunne vælte det hele og han havde behov for Anstor hjælp ham op fra det her inden han røg længere ned.

Anstor sad ved sit skrivebord på første sal og kiggede nogle dokumenter omkring nogle forslag til fonden igennem. Han havde altid svært ved at vælge hvem der skulle støttes, og hvem der ikke skulle. Midt i sine spekulationer, hørte han Joshuas råben. Det lignede for det første ikke Joshua at råbe på ham, så derfor skubbede Anstor stolen ud fra bordet - rejste sig og gik ned mod hallen i hurtigt tempo. Børnene var ikke hjemme lige nu, men de kom nok senere, da det var ved at være sent. " Ja min skat " smilede han da han gik ned af trappen og fik øjenkontakt med Joshua. " Er der noget skat - du ser så træt ud. Er der sket noget i forretningen?" spurgte han og kunne godt fornemme på Joshua at der var noget. Efter mange år med den samme person lærer man at vide når det er noget galt. Anstor tog hans overtøj og hængte det på plads for ham.

Joshua sendte ham et let smil der var en anelse påtaget da han fik øje på ham og lagde sine arme om ham da han endelig var kommet tæt nok på efter Anstor havde taget hans overtøj. "Nej det er ikke arbejdet" sagde han stille og hev ham ordentligt indtil sig for at komme til at vide han ville blive. Han var godt klar over det var tydeligt at han ikke havde det godt, men han ville heller ikke lyve og sætte en facade op. Det var trods alt ikke Davien det her, men Anstor han snakkede med. "Shh skat.. Bare stå her lidt. Det er alt jeg behøver lige nu" sagde han stille i en mild hvisken selvom han godt vidste han ikke ville komme til at slippe helt så let

" Jo....jamen selvfølgelig " sagde han og lagde armene om ham og trykkede ham ind til sig. Det var lidt mærkværdigt. Det lignede ikke Joshua at være sådan. De stod der lidt uden at sige noget - og da han sagde at det ikke var relateret til arbejdet blev Anstor en smule nervøs. " Kom skat" sagde han og tog ham op på første sal og ind på hans kontor. I kontoret var der et sofasæt, rundt omkring en pejs. Anstor svingede sin stav og straks var der en ild i pejsen. " Kom sæt dig ned min skat!" sagde han og fik Joshua sat ned. Derpå gik han hen og ringede med klokken og lidt efter var Chaplin hos ham " Hvis de vil være venlig at lave the - og når børnene kommer så sig venligst at de bare skal spise og vi ikke vil forstyrres. " sagde han og Chaplin gjorde som han fik besked på. Hurtigt var han tilbage i sofaen og satte sig tæt ved ham " Fortæl så baby, hvad er det med dig?!".

Anstor smilede da han mærkede hans arme omkring sig. Han vidste godt det var bekymrende, men lige nu tænkte han slet ikke så langt lige nu. Han lod sig hive med ind på kontoret på første sal og smilede en smule for sig selv. Han sætte sig ned ved hans side og tog fat i hans hånd og flettede deres fingre sammen. Han så lidt på Chaplin og sagde intet hvilket slet ikke var ham. "Jo ser du.. En af mine gamle venner havde nær begået selvmord. Han havde skrevet et langt selvmordsbrev" forklarede han stille og bed sig en smule i læben. Det rystede ham virkelig meget. "Jeg vidste det ikke. Jeg havde virkelig ingen idé og uanset hvad så ændre det ikke på jeg elsker dig for det gør jeg virkelig. Ellers havde jeg aldrig friet til dig. Det havde jeg altså ikke" sagde han stille og så let på ham. Han kunne bare ikke være stærk når det kom til den slags for han havde jo selv leget med sit liv da han var mindre.

” Det var dog forfærdeligt, ej det kan jeg da godt forstå påvirker dig – hvordan fik du det at vide ?! ” spurgte Anstor og gav hans hånd et klem. Han kunne dog ikke helt se hvorfor Joshua skulle være så ked af det ” Skat jeg ved det påvirker dig den slags, men det virker som om der er noget mere i det – har jeg ret ?!” spurgte han og kiggede bedrøvet op på ham. Lidt efter kom Chaplin ind. ” Tak det var rart , og så bare sig til børnene at vi komme ned senere og ikke vil forstyrres, hvis det er absolut nødvendigt ” gentog han, og Chaplin forduftede uden at sige mere. Han vidste hvornår han skulle tie og tale. Anstor vente sig mod Joshua, ” Hvorfor siger du det min skat ?! – Din kærlighed til mig har vel ikke noget at gøre med at der er en af dine venner der er ved at begå selvmord, jeg mener, jeg kan ikke helt se sammenhængen imellem de to ting ?!” sagde han og var en smule forvirret selv, og han håbede Joshua ville fortælle ham hvad det hele gik ud på.

"Jeg fik et opkald. Jeg har ikke set ham" sagde han stille og bed sig hårdt i læben. Han mærkede hans hånd fik et klem og smilede en smule og denne gang ikke påtaget. "Fordi jeg føler det er min skyld han gjorde det. Jeg var med til at få hans bære til at flyde over, men jeg vidste det jo ikke" sagde han stille og slog sit blik ned. Joshua blev helt stille da Chaplin kom ind og lod bare sit blik holde let på ham for ikke at miste sit ansigt helt og så tilbage på Anstor bagefter. "Fordi.. fordi han kunne li mig. Han faldt for mig og jeg vidste det ikke. Han er min ven og alt jeg kan er at snakke om dig uden at vide hvilken smerte jeg påførte ham" sagde han stille og klemte hans hånd hårdt for ikke at komme alt for langt ude mod tåre

Anstor kunne se hvor tynget han var af situationen og han slap også kun hans hånd nødtvunget, da han skulle skænke te op i de fine porcelænskopper. " Hmmm....det er svært- det er synd for ham, det kan jeg godt se. Er det en jeg kender ?" spurgte han og følte pludselig at han også var skyldig. " Jeg ved du måske tænker det ikke er retfærdigt, og jeg skal heller ikke gøre mig til dommer - men ja....det jeg vil sige er jeg elsker dig min skat, og hvad andre må føle for dig er deres sag, men omvendt kan jeg ikke li at tænke på at det smukke vi har sammen, bliver til et mareridt for andre." sagde han stille og tog sin hånd til sig. Anstor var nu også begyndt at blive tynget af det. Han tog derfor en tår af sin the for at berolige nerverne. "Kan du li ham?" spurgte han og forventede et meget ærligt svar fra Joshua, og derpå tilføjede ham " Hvad har du tænkt dig at gøre ved det ?". Anstor var også lidt i tvivl om hvor vidt han skulel indvige børnene i det eller om han bare skulle alde det forblive mellem Joshua og ham selv.

Han rystede let på hovedet. "Nej tror jeg ikke det er" sagde han stille og kunne godt se Anstor blev berørt af det som skete. Joshua åbnede munden da Anstor sagde sådan der og kunne faktisk mærke sit hjerte falde til jorden. "Og du tror ikke det gør ondt på Macey at vide jeg har taget hans eks? Du tror ikke det gjorde ondt på Davien at vide hans bedste ven var faldet for hans eks-mand?" spurgte han med et hævet øjenbryn da Anstor tog sin hånd til ham. Det havde han faktisk ikke regnet med. Han havde regnet med hans fulde støtte og intet mindre end det. Joshua rystede let på hovedet til hans spørgsmål. "Kun som ven. Nok havde vi en flirt kørende mellem dig og Davien, men du kender mig. Har altid gang i nogen når jeg er single. Jeg kan bare ikke lige håndtere jeg fik hans bæger til at flyde over og gav ham lysten til at ende livet. Heller ikke selvom han siger han er glad på mine vegne hvilket jeg ved passer" sagde han stille og tog stille Anstors kop ud af hans hånd for at tage hans hånd og gav den et kys. "Jeg elsker kun dig og sådan har det været længe. Det ændre sig ikke. Jeg er bare rystet over det. ikke andet" sagde han stille og håbede virkelig at Anstor ikke bare sådan ville give slip. De skulle giftes. Det var da ikke bare for sjov han havde friet til ham. Han ville aldrig mere være med en og have sit hjerte et andet sted

Det var jo ikke fordi Anstor ikke ville holde i hånd med Joshua, han var bare meget ked af at skulle påføre andre sådanne tanker, alene på grund af at Joshua var hans og ikke en andens. ” Jo det gjorde det naturligvis, men det var heller ikke let for mig – tro ikke det. Men jeg elsker dig jo min skat og ellers havde jeg jo heller ikke sagt ja til at gifte mig med dig og været far for vores børn sammen. ! ” sagde han og kiggede op på ham. Han var blevet helt ked af det – endda mere end Joshua måske. ” Ja det var dengang du havde mange jern i ilden – ” kommenterede han, skønt det irriterede ham at tænke tilbage på en smule .” Jeg forstår dig godt – men kom her ” sagde han og satte sig overskrævs på Joshua og kyssede ham lidenskabeligt på munden ” Jeg vil ikke miste dig !”

Joshua havde det jo også svært ved at han ved det her, men han havde jo netop behov for at holde ham i hånden. "Regnede jeg heller ikke med det var skat og jeg ved godt du elsker mig. Har jeg ikke været i tvivl om efter sidst" sagde han med et smil over sine læber da han virkelig godt vidste at Anstors hjerte kun bankede kun for ham. Han nikkede ganske let til han havde haft mange jern i ilden på det tidspunkt. Han kunne bare også godt mærke det kom og snappede ham i røven nu. Han var ikke klar over det irriterede ham, men på den anden side gav det lidt sig selv. Det havde jo også irriteret Davien i sin tid. Han mærkede han sætte sig henover ham og lagde sine arme om ham for at gengælde hans kys. "Kommer du heller ikke til. At han kan li mig gør ik jeg går fra dig. Jeg føler jo stadig kun for dig" hviskede han blidt og nussede hans hår

” Nej det ved jeg du ikke er – men det har ikke altid være nemt at elske dig, og nu tænker jeg på dengang du var sammen med Davien og jeg ikke kunne få dig for mig selv. ” sagde han lagde sig lidt ind til ham. ” Awww hvor er du sød ” hviskede han og kyssede ham gang på gang. Derpå satte han sig ned og ved siden af ham og skænkede lidt the mere. ” Jeg har tænkt på noget andet….Hvor kunne du tænke dig vi skal holde bryllupsdage ” sagde han og vidste godt det var lidt af et emneskift, men han håbede det var i orden med Joshua og de havde fået diskuteret det med selvmordsbrevet igennem. ” Jeg ved heller ikke om vi skal have børnene med eller måske tage dem med noget af tiden, sådan at vi alle sammen kunne være sammen?! – Eller hvad tænker du omkring det ?!” sagde han venligt og lagde sig op ad siden på ham.

"Det har heller ik altid været nemt at elske dig. Først var der Bea, så Louii, så Macey. Nogle gange tror jeg du har skiftet så meget rundt fordi du ik ku få den du ville ha" sagde han stille selvom han dog ikke var sikker på det var sådan det hæng sammen. Joshua havde trods alt ud ad til kun været med Davien og nu Anstor, men så havde han været med en masse andre mens han var med Davien. Han havde dog ikke så meget som et sekund været Anstor utro. Ikke engang haft tænkt på det, men det var også fordi Anstor var jo den han ville have. "Hvorfor gør det mig sød?" spurgte han stille og bed sig selv en smule i læben. Joshua træk ham tilbage på sit skød. Den eneste grund til han var blevet så rystet og så trist var fordi han kun snakkede med Anstor, William og denne her fyr som havde ville dø. Jesse og Joshua var trods alt langt mere professional fra Joshuas side af mens Jesse gerne åbnede sig og fortalte en masse. "Du skal blive her" sagde han med et smil og strøg ham over kinden. "Hvor kunne du tænke dig at tage hen? Jeg har trods alt været næsten hele verden rundt" sagde han med et smil over sine læber for at vise det var ok de snakkede om noget andet. "De kan komme og hente os de sidste par dage, men først vil jeg ha tid med min smukke fyr. Nok har vi næsten altid alene tid sammen, men jeg har behov for at vi er helt alene også uden at Charlie tuller rundt" sagde han med et smil og blinkede ganske let til ham

” Hmm tjaaah det kan godt være – jeg har nok ikke været den nemmeste partner. ” sagde han og tænkte kort tilbage på sin fortid og blev en anelse trist ved tanken, men da han så Joshuas blik blev han med det samme glad igen og kyssede ham kærligt på de fyldige læber. ” Fordi du bare er sød – du har været en bisse, men det har vi vist alle engang været, men nu er du en flot man, der stadig kan være barnlig, og ikke så lidt pigefornærmet, men også være maskulin og macho, der kan forvride hovedet på de unge piger på gaden. ” grinede han og lod sig hive op i skødet på ham igen, og fniste lidt ved det. Men han sad jo godt der og havde gjort det et utal af gange, både med og uden tøj på. ” Hmmm måske nogle øer, og så også et eller andet fattigt sted, jeg ønsker mig ikke noget i bryllupsgave som sådan, jeg vil hellere bruge nogle penge på velgørenhed ” sagde han og vidste ikke helt om Joshua ville finde det for upersonligt at give pengene væk. ” Har du nogen idéer hvor vi skal tage hen, - hvor var du og Davien henne?!” spurgte han og håbede ikke det stak for meget i ham. ” Ja det kan de gøre….Hvem er Charlie?!” smilede han og blev en smule hylet ud af den.

"Tror jeg heller ikke altid jeg har, men det er nu alligevel stadig meget den samme tosse der har valgt at være sammen med mig fordi jeg ikke måtte være med andre" sagde han med et lille let grin da det var sandheden. Sådan havde Joshua jo også haft det med Davien. Desuden havde han jo aldrig troet Anstor ville have ham. Han gengældte blidt hans kys og nussede ham let i nakken. "Ja, men jeg er din bisse så det går vel nok?" spurgte han og blinkede ganske let til ham. Joshua smilede let til ham da Anstor ikke sætte sig imod ham ved at sidde på skødet. "vi kan jo rejse via magik skat. Så skal vi ikke bruge penge på at tage afsted. Tror bare jeg finder en ø vi kan besøge og så vil jeg ingen indvendinger høre om prisen. Det er din bryllupsrejse og du får kun denne ene" sagde han med et bestemt nik. "Vi har kun været i L.A. for at blive gift. Ellers var vi ingen steder" sagde han med et smil og strøg ham over kinden. "mente Chaplin" rettede han let på sig selv da han havde ment deres butler

” Hvad mener du med det?” spurgte han forsigtig og lagde hænderne på sixpackken for at støtte bedre. Anstor havde heller ikke lige forudset at det skulle være Joshua han endte sine dage med, men sådan var det bare nu engang. Tilfældighedernes spil ville nogle nok kalde det. ” Ja du er min bisse ” tilføjede han og grinede på en sød måde. Han lagde hovedet en anelse på skrå og kiggede ned på ham, da han kom med sit omkring bryllupsrejsen. ” Det er jo også et bud, men vil du stå for hvor vi skal hen så ? – Så kan jeg stå for velgørenhedsdelen. – Og nej du skal nok slippe for pris-indvendinger fra min side, bare rolig. ” nåede han hurtigt at sige inden han bukkede sig fremover og kyssede ham endnu engang. ” nå okay – ja vi har jo sådan set heller ikke fundet det helt konkrete sted hvor vi skal vies, og nej Chaplin får lov at holde ferie, det kunne han sikkert også trænge til ” smilede han og lod ham nusse sig i nakken og lukkede øjnene og nød det.

"Jo du har haft skiftende partnere. Jeg har mere eller mindre bare haft Davien og så en masse utroskab. Især fordi vi kun var sammen fordi den anden ikke måtte være i forhold med andre hvis du forstår" sagde han ganske roligt da det var sådan det hæng sammen. Sådan havde det altid været med dem. Han var dog tusind gange mere lykkelig med Anstor og voksen nok til ikke at være utro. Han mærkede hans støtten på sixpacken og smilede for sig selv. "Ja din bisse" sagde han og blinkede ganske let til ham. Han nikkede let til han nok skulle sørge for hvor de skulle hen. "Godt for jeg vil gerne gi dig det bedste uden at tænke over det. Vi har penge nok til begge dele ved du nok" sagde han ganske roligt og nikkede for sig selv. Han gengældte blidt hans kys og så ham ind i øjnene. "Se det må være dit valg hvor vi skal vies henne. Jeg har ingen idé. For vi mødte hinanden på skolen så det kan ikke rigtigt være der og vi har sådan set heller aldrig været på date inden vi begyndte forholdet jo" sagde han med en let skæv grimasse

” Hmmm man kan sige vi hver især har haft vores problemer, men det hører jo livet til – men når det er sagt kunne man jo godt inde i sig selv tænke det sådan at man gerne ville have haft at det var gået anderledes, eller man selv havde handlet på en anden måde ” tilføjede han og nkkede enigt med Joshua. Før i tiden hang Anstor sig meget i sin fortid, men på det seneste havde han begyndte at lære at lægge de dårlige minder bag sig. ” Min bisse med den veltrænede krop ” grinede han og kigge ham ind i øjnene med kærlighed lysende ud af dem. ” Jo det er rigtigt nok, men det dyreste er ikke altid det bedste – ikke at jeg ikke kan li det dyre, slet ikke, men der er andet end penge her der kan gøre os lykkelige, men det ved du jo egentlig også godt, ikke skat !?” smilede han og satte sig lidt bedre til rette i hans skød. ” Jeg havde faktisk tænkt mig vi skulle giftes i parken ved huset ved Cannes, - der har vi tilbragt meget tid sammen, og det var også der vores første intime stund med hinanden var ” smilede han og huskede tydeligt den aften for så mange år siden, hvor de havde været tæt ved at lave noget meget dumt, men hvor Anstor havde besindet sig.

Han nikkede let til hans ord. "Og så igen er det med til at skabe hvem vi er. Hvis jeg havde handlet anderledes i min fortid. Gjort noget anderledes var jeg blevet en anden og det var ikke sikkert at du ville falde for den mand" sagde han med et smil da han havde lært ikke at fortryde hvad han gjorde. Det var jo sandt. Det var ikke sikkert at Anstor var faldet for ham hvis han var endt op som en anden mand. Eller omvendt så han var egentlig bare lykkelig for hvad der var sket. Havde det ikke været for Davien så havde han aldrig mødt Anstor. Han nikkede enigt. "Ohh yeah og i ufatteligt mange år endnu for din bisse opgiver dig ikke bare sådan lige" blinkede han selvsikkert til ham da det nok var det sidste her i verden han havde lyst til. Joshua elskede at se ind i hans øjne. Hans egne lyste på samme måde som Anstors egne. "Jeg ser på kvaliteten før prisen. Jeg troede du kendte mig. For mig er det ikke vigtigt det er dyrt. Ikke længere. Er jo ikke teenager mere, men kvaliteten skal være i orden" sagde han med et smil over sine læber og nikkede let for sig selv. "Det synes jeg var en god idé skat. Det sted har også tonsvis af gode minder. Så vidt jeg husker også noget med at jeg var mm fra at hoppe på ham den smukke Romanov" hviskede han ganske blidt og lod sin ene hånd kærtegne hans lår en smule. Bare tanken kunne vække lysten i ham

”Det er svært at sige. Det er jo hele tiden hvis og hvis og hvis, men jeg faldt jo for dig her i sidste ende, så det gik jo som det gik ” smilede han og lagde en hånd på hans kind. Han havde haft et omtumlet liv og en anderledes barndom med gode såvel som dårlige minder – men som Joshua sagde havde det altså sammen været med til gøre ham til den han var i dag. ” Nej hvor han opgiver vel hverken mig eller sin træning ham bissen …..selvom du er ved at få lidt hård konkurrence fra Noah. Han vokser mere efter dig end mig, selvom I ikke engang har samme gener. ” smilede Anstor og så meget af Naoh i Joshua og omvendt. De var meget ens. Fra Joshua havde Noah arvet sit gode udseende, musklerne, lysten for damerne, og den selvsikre fremtræden, sin jordbundenhed og gå på mod og stålfasthed, mens han fra sin anden Far Anstor, havde arvet det musiske talent, omtanken, de bløde værdier, og når der skulle tales følelser og værdier, var det altid noget Noah tog med Anstor. Han var meget følelsesbunden og til tider generet også når det kom til de dybe følelser.” Ja selvfølgelig gør du det – det er helt i orden. Jeg glæder mig bare ti at par dage hvor det kun er dig og mig, men bare det ikke er lige så længe som mine forældre, de var på bryllupsrejse i et år. ” grinede han og kyssede ham hjerteligt igen. ” Ja det var dengang, tænk hvordan det havde set ud i dag. Hvis jeg ikke havde modsat mig…..Men ej…jeg tror det kunne være rigtigt smut i den ende af parken, der vender ud mod bugten og sådan. – Det vil være passende synes jeg ” smilede han og lagde sig ind til ham igen.

Han nikkede ganske let enigt til hans ord. Han var jo fuldstændig enig med det. Det var jo meget hvis og sådan da man aldrig kunne sige det og han var bare glad for det var end med han var med Anstor. Han rystede ganske let på hovedet. "Noah minder bare om mig, men han får kamp til strengen indtil den da jeg ikke kan mere og ikke før" sagde han med et grin da han virkelig ikke ville give op før. Joshua gav ikke bare op. Man kunne lære en del af det sociale som selve arven. En som var adopteret havde store chancer for at minde om dem de voksede op med af personlighed. Det var bare udseende man kunne se ikke var det samme. "Gør jeg også skat. Bare dig og mig.. En seng, romantik og så dig. Så kan jeg klare mig ret så længe" sagde han me det smil og gengældte hans kys blidt. "Åh så havde Davien slået mig halvt ihjel tror jeg" hviskede han blidt og nussede ham forsat på hans lår og lod den glide ned mod hans inderlår. "Jamen jeg er helt enig skat" hviskede han blidt og nikkede ganske let da han lige kunne se det for sig og det ville blive smukt. Han kunne ikke lade være med at kysse ham let på halsen en smule drillende

” Ja I minder utrolig meget om hinanden. Og det er tydeligt at se hvilke ting han har arvet fra dig. Jeg mener din maskulinitet, den fysiske udholdenhed, charmen, lysten til damerne, jordbundenheden, og det gode udseende ” smilede han og tilføjede ” Ja du viger næppe din plads, men han er ved at hale ind på dig, bare så du ved det min skat ” smilede han og mærkede Joshua på overarmen, men kunne ikke med sine små hænder nå rundt om armen. ” Hvad synes du egentlig Noah har arvet fra mig- når du tænker over det ” spurgte han og kiggede blidt ned på ham og lagde sig let ind til ham og den varme krop. ” Uhhh det lyder lækkert – og bare vågne op sammen og ikke tænke på noget andet end hinanden. ” sagde han og blev helt nostalgisk ved bare tanken om deres bryllupsrejse. ” Hvorfor havde han slået dig halvt ihjel?!” spurgte Anstor undrende og kom til at tænke på Davien. Han savnede ham. Rigtigt meget, og Ethan, savnede han også. Det gjorde ondt indeni, men det var jo lidt hans eget valg. ” Årrrh din drillepind, ” smilede han da Joshua begyndte at kysse ham på halsen ” Er der mere vi skal tale om, ellers har jeg lovet vi havde familie middag i dag, - Noah og Elvira har deres respektive kærester med ” sagde han og kyssede ham forsigtigt på den bløde mund.

"Det eneste han ikke har fra mig er vist lysten til fyrer. Jeg tror faktisk han er hetero selvom jeg må erkende jeg har haft min frygt for at han blev homo når han voksede op med to fyrer som fædre" sagde han stille og bed sig selv i læben. Det var jo ikke fordi det var dårligt at være homo for Anstor var vist nok gået hen og blevet det, men bare fordi han helst ikke ville have han skulle præges på det område af sine fædre, men vælge selv. "Ja jeg ved det, men er ligesom også gået hen og blevet næsten 35 og jeg viger ikke før jeg er 50" sagde han bestemt og mærkede Anstors forsøg på at nå hele vejen rundt om ham. Joshua træk let på skulderen. "Sin fars stædighed og vist også jalousi. Bare ikke i helt så stor grad. Der er den heldigvis præget lidt af dig" sagde han med et smil over sine læber og mærkede hvordan han lagde sig indtil ham. "Hvis jeg havde været ham utro med hans bedste ven skat så var jeg næppe overlevet" sagde han med et smil over sine læber. Joshua savnede ikke Davien. Han savnede derimod Antonie der var forsvundet på samme tid. "Jamen jeg skal ha sex først" blinkede han let til ham og gengældte hans kys mens han lod sin hånd glide let henover hans mave. Nok fik Joshua ret så meget, men han kunne stadig godt tænde på tanken om at han næsten havde været med Anstor den gang og skulle bare liiige tjekke hans krop igen

” Nej han har da også lige arvet alle de ting jeg nævnte – og ja han er blevet en straight fyr, men det er jo så bare sådan som han endnu engang er. Jeg elsker ham som han er. Han er en god og kærlig dreng. ” sagde han og lagde hovedet en anelse på skrå inden han gentog sit spørgsmål igen. ” Hvad synes du kan se af mig i Noah, hvis du kigger efter skat ”?Spurgte han på ny og sendte Joshua et sigende smil, og vrikkede lidt med røven. ” Ja vi er jo ikke så unge som vi har været, det må vi jo erkende, selv dig smukke ” grinede han og strøg ham med en finger igennem håret. ” Neeej men vi har vel begge præget alle vores tre unger lidt hist og her, selvom de selvfølgelig er blevet til dem de er via deres egen udvikling” tilstod han og puttede sig yderligere ind til Joshua. ” Nej det var du vel næppe…..men den aften, var det fordi du var vild med mig allerede der eller var det fordi, du ville gøre Davien jaloux?” spurgte han og savnede lige meget Davien og Ethan for hver dag der gik. ” Nå så det vil du….og hvad giver dig så grund til at tro du får det, ” hviskede han og begyndte at knappe sin skjorte op og lod sin knold falde ud så hans hår faldt smukt

"Jamen jeg mente mere end bare det du nævnte skat" sagde han med et smil og nikkede let for sig selv. "Jamen jeg er bare glad for han er blevet sig selv i stedet for at blive præget af sine fædre på det der punkt. Det var ikke fordi det skulle lyde som noget dårligt. Er der måske ikke noget med du er sprunget ud som homo?" spurgte han med et smil over sine læber og kyssede hans kind. "Jamen alt det du lige nævnte. Han er så kærlig på din måde og nede på jorden. Han lader sig ikke blære for meget med sit udseende som jeg altid har gjort det. Selvom han er selvsikker" sagde han med et smil og håbede bare at Anstor kunne følge ham. "Men det gør dig ikke mindre smuk at vi ikke er helt unge mere. Vi er stadig under 40" sagde han med et bestemt nik. Joshua nikkede enigt med hans ord. Det var skønt at se på sine børn og kunne se lidt her og der som var dem og så igen kunne han se noget af sin mor også efter hans mor havde taget sig sammen for at være med dem. "Fordi jeg var vild med dig. Jeg vidste det bare ikke. Det virkede ik at være med fyrer for at gøre Davien jaloux. De havde ikke noget som han ikke selv havde. Derimod piger virkede. Så var fristet fordi jeg var så vild med dig uden at vide det" sagde han stille og bed sig selv let i læben. "Troede du vidste jeg var dum som en dør til det der" sagde han med et skævt smil over sine læber og hjælp Anstor med hans skjorte. "fordi du ikke kan modstå mig" hviskede han blidt og lagde sine arme om ham og kyssede ham på halsen mens han nussede ham på overkroppen inden den stoppede op ved hans ene nippel for at åbne sin skjorte med den anden hånd. Det med at bevæge to hænder på en gang var så fandens fjollet når de skulle to forskellige ting