I really miss you

Joshua boede stadig alene, men efter mødet med Anstor havde han nu alligevel valgt at få deres butler til at komme på arbejde igen. Nogen skulle rydde op efter hans flasker der stadig ikke helt havde fundet vejen ud af hans liv og han arbejdede da også. Bare hjemmefra da han stadig ikke kunne høre på Jesses bryllup snak hele tiden når han savnede sin skat. Joshua var dog nødt til at holde sig i stand når han ikke var alene og var da også begyndt at træne så godt som man kunne når man stadig drak en smule for meget. Så det blev ofte ikke til meget, men mere en masse klager til sig selv om det gjorde ondt da han var ude af form. Joshua havde inviteret Anstor overbi håb om han snart ville flytte hjem. Det var trods alt en måned siden han havde set ham sidst og de havde da skrevet og ringet en del. Joshua ville give Anstor plads. Det var regnvejr og hvis Anstor kom ville der stadig være 10 min til han kom. Alle flaskerne lå i skraldespanden og huset lignende næsten sig selv

Anstor havde det svært efter overfaldet fra Crave og hans ribben gjord endnu ondt og der var endnu sår på de ar han havde fået på sin kind efter overfaldet. Men endnu engang havde han forsøgt at dække det med make up, selvom både han og Joshua vidste at det ville blive opdaget på et eller andet tidspunkt. I dag havde Anstor endelig valgt at flytte hjem til det hjem han var født i og havde boet hele sit hjem . Han havde et hav af bagage og det hele bad han om at få det hele læsset af på hovedtrappen op til døren. Der stod han så i regnen og fik banet sig langsom op ad trappen. De gjorde ondt, men op det ville han. Han ringede på for at ingen i huset skulle vide de var ham, idet han jo naturligt blot ville have lukket sig ind med sin egen husnøgle.

Joshua havde ingen idé om Anstor havde en plan om at flytte hjem igen. Dog havde han en god idé om at Anstor havde fået tæsk af Crave. Joshua gik ud til døren da han hørte det ringede på. Han åbnede døren og lagde sine arme om ham. "Kommer du på ferie skat?" spurgte han med et varmt smil over sine læber da det mest af alt så sådan ud. Han regnede trods alt ikke med at Anstor var klar til at komme hjem endnu selvom han da hver dag håbede.

Anstor tog sig til siden da det gjorde ondt og han forsøgte at være så standhaftig som muligt inden dørene åbnedes - og nåede lige at rette sig op inden døren åbnede. Det var Joshua der åbnede og han faldt om ham halsen selvom han allerede var pjask våd af regnen! " Ferie.... hvad snakker du om min skat ?" Sagde han og kyssede ham kærligt på munden " Der skulle vel ikke være plads til jeg kunne komme til at bo her " smilede han og så nede mod sin kufferter. Pludselig tog han sig til kinden. Regnen havde sikkert fjernet make-uppen så arene kom til syne, så han skyndte sig inden for og holdt en hånden for kinden. " Øhh jeg smutter lige op på badeværelset " smilede han og gik straks afsted.

Han mærkede Anstors arme om sin hals og kunne ikke lade være med at smile for sig selv. Han nød virkelig den her følelse. Joshua hævede sit øjenbryn og gengældte så hans kys. Han forstod ikke helt hans ord. Han kunne ikke lade være med at smile varmt og lagde hovedet på skrå. "Flytter du hjem? " spurgte han blot for at være sikker på han havde hørt det rigtigt. "Flytter du virkelig hjem? " spurgte han igen og denne gang med mere glæde i stemmen. Han skulle lige til at løfte ham op da Anstor ville forbi. Han tog fat i hans håndled og holdte fast. " Du bliver her skat. Jeg kan godt se du har makeup på igen" sagde han bestemt

Anstor var glad for at kunne mærke Joshua og holde om ham uden den mindste form for lyst til at være sur på ham eller skubbe ham væk. Han kunne mærke da Joshua gengældte kysset og fik en fornemmelse af noget der snart helt var glemt, hvorfor det også virkede så vidunderligt med et rigtigt kys med Joshua. " Hihi, ja hvis der da ikke er andre flyttet ind på min plads - så ja, så vil jeg gerne flytte hjem " drillede han og kildede kort Joshua på kinden. Asntor forsøgte at komme forbi, men op imod Joshua styrke kunne han ingen ingenting gøre. " Ja jeg flytter hjem til dig min ska " gentog han og så hurtigt ned i gulvet da Joshua nævnte det med make-uppen. " Ja du kan sikkert se det - men ville bare skåne dig for at se arene " sagde han og tog forsigtigt Joshuas hånd som de stod der i døren. " Er der andre end dig hjemme ?" smilede han og håbede lidt at Joshua ikke ville spørge mere til de skader som Crave havde påført ham.

"Taget i betragtning af jeg har lovet jeg ikke vil elske andre end dig så nej. Så er der bestemt ingen der har taget din plads i sengen eller hjemmet" sagde han med et varmt smil over sine læber. Han holdt stadig fast i hans arm og slap den kun for at tage fat i hans hånd. Han svarede ham ikke og hev ham indtil sofaen for at skubbe ham ned i den og sætte sig op på skødet af ham så han ikke kunne flytte sig." Nu svare du mig pænt hvem der har skadet min mand og så er den ikke længere. Det anden gang jeg opdager du går med makeup" sagde han bestemt da han ville vide det

" Hihih jamen det er jo godt at vide, at vi ikke skal sove tre i sengen i aften. " smilede han og kyssede ham en gang til. Han havde sådan inderligt savnet sin mand og at være i hans favn og under hans beskyttelse. Anstor kunne mærke at Joshua var meget bestemt og han vidste nok også godt hvad det var han ville spørge om. Han satte sig sågar oven på ham. " Joo men jeg tog det på for ikke at gøre dig ked af det.... Men ja første gang var det da du havde været og besøgt mig på hotellet, kan du huske det. Bagefter gik jeg op på Craves værelse og gjorde det forbi... og ja så må han have stalket mig... lige siden, for det er vel godt en uge siden, og så havde jeg været ude og købe ind og så havde jeg lagt ting i bagagerummet og skulle til at lukke og så var Crave der pludselig igen og overfaldt mig som du kan se - ja han... han slog mig i hovedet med en flaske, hvorfor jeg fik de her ar... "sagde han og så helt ned i gulvet af bare flovhed.

"Den eneste mand jeg ligger med er min egen din dumme unge" sagde han med et glimt i øjet. Han gengældte atter hans kys og nød virkelig at være tæt på sin mand igen. "Gjort det forbi? " spurgte han med et hævet øjenbryn da Anstor sagde sådan. "Det lille svin!" snarrede han lavt da han virkelig var noget så vred over nogen kunne behandle hans mand på den der måde. Joshua kunne blive så vred. Ingen måtte gøre hans skat fortræd. Det måtte han jo hellere ikke selv. Heller ikke for sig selv

" Hihih det ved jeg da godt bamse - jeg driller da også bare " smilede han og gav ham endnu et knus. " Ja jeg følte at jeg lidt måtte træffe et valg. Du må ikke føle skyldfølelse, men jeg ved bare med mig selv, at hvis jeg havde beholdt Crave som ven så ville det give flere problemer end fordele, og jeg var også begyndt at blive lidt bange for ham !! - Og når jeg skulle vægte mellem dig og ham, så var der jo ingen tvivl om at det er dig jeg for alt i verden vil have i mit liv - så jeg forklarede ham at vi måtte ende vores venskab, men det kunne han så ikke acceptere! " sagde han og kiggede Joshua i øjnene " Jeg vil gøre alt for min mand, så ved du det " sagde han og gav hans hånd et klem " Men nu ved jeg ikke om han endnu stalker mig... så jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre kat " sagde han og kiggede på på ham, og et smil bredte sig. " Med al respekt skat, måske du vil hoppe ned fra at sidde oven på mig " smilede han og sendte Joshua et luftkys.

"Og jeg driller bare igen" sagde han med et glimt i øjet da han synes det var sjovt at drille en smule tilbage. Han var jo godt klar over at Anstor bare drillede ham lige nu og det var også fint nok. Joshua lyttede til hans forklaring og kyssede ham blidt på kinden. Joshua var et sted glad for at Anstor ikke ville snakke med Crave mere. Han var dog ikke spor glad for at Crave havde gjort Anstor bange. Han nikkede let med et smil over sine læber. "Du er alt for sød skat" sagde han med et smil og nikkede let til at han skulle flytte sig. Han kravlede derfor ned fra hans skød af og lagde sine arme om ham ganske blidt. "Du ved godt jeg slår Crave halvt ihjel ikke? Du er min skat" sagde han og kyssede ham blidt på munden.

" Det ved jeg da godt" smilede han og kunne mærke det var alt for længe siden han havde grinet sidst, da han lidt efter fniste af Joshua. " Har du set noget til børnene " spurgte han kort og så op på sin mand. " Nej jeg er ikke sød - jeg er bare gift med verdens dejligste mand, så jeg vil ikke være sammen med andre end ham. Overfor mit ægteskabe kan ingen venskaber skabe splid!" smilede han da han aldrig ville have et venskab frem for Joshua. Aldrig. " Tak det ville være rart " og dernæst kunne han mærke Joshua lagde armene om ham. " Du har trænet igen kan jeg mærke på dine arme ....Hmm ja hvis du ser ham så gør du jo nok... Av.. Du må ikke kramme mig for hårdt skat, mine ribben er ikke helt helet endni " sagde han nedtrykt og vendte sig om så han så Joshua i øjnene !"Hvad skal jeg gøre... hvis han nu forfølger mig og sådan ?. Jeg er så bange for at bevæge mig ud !" sagde han.