I hope you will forgive me soon - Anstor

Joshua havde modvilligt ladet Anstor tage afsted til Shane og havde med vilje heller ikke givet udtryk for hvor bange han var for Shane ville bede Anstor om at gå fra ham. Normalt var Joshua ganske stærk både fysisk og psykisk og selvom han godt vidste Anstor elskede ham så var det alligevel mindre end han plejede for tiden og Joshua vidste godt selv han både selv var skyld i det og fortjente det. Heldigvis var børnene så store de var flyttet hjemmefra så de slap for synet af en nedbrudt Joshua mens Anstor var væk. En stor del af Joshua var da også sikker på Anstor ikke ville forlade ham, men frygten sad nu alligevel dybt i ham. Joshua var endda blevet smidt hjem fra arbejde af Jesse-alec da han havde set herrens ud. Joshua havde da også givet deres butler og resten af personalet fri. Alt han levede af var alkohol i store mængder og det med som Jesse kom forbi med. Med andre ord. Anstor ville blive mødt af et frygteligt syn hvis han kom udventet hjem. For ikke at glemme de mange tomme smøgpakker der lå rundt omkring da Jesse kun blev lukket ind af terrassen og dermed ikke fik mulighed for at rydde op.

Det havde også være med tungt hjerte at Anstor havde valgt at vende Joshua ryggen for så at flytte over til Shane for nogen tid. Shane var en af de personer, som stod Anstor meget nær og som han helt og holdent stolede på. Det havde været svært i starten men Asntor havde fået daglig dagen til at gå bedre og han havde jævnligt været i kontakt med børnene, ikke mindst Elvira, der ventede sig tvillinger. Som tiden gik begyndte Anstor at tænke bedre og bedre om Joshua, men han havde valgt ikke at bære sin vielsesring endnu – den lå i hans skrivesbordsskuffe, men han havde et billede af Joshua stående på sit natbord altid. Det gjorde ham tryg og hvis han savnede ham havde han noget at se på.
I løbet af de første par uger i USA havde Anstor gået sig nogle aftenture og på en af disse ture havde han mødt en fyr på sin egen alder, en smule højere end ham selv, og mere muskuløs – han hed Crave. Crave havde fået Anstor til at ses lyst på tilværelsen og han havde taget Anstor med ud at køre og de havde været på ferie sammen til Canada kort, og Crave fik Anstor til at smile og grine igen. Desuden havde Anstor fortalt Crave alt om det med ham og Joshua – og Crave havde smilet og sagt at Anstor nu måtte tænke lidt på sig selv.
Nu var der gået en hel del tid og Anstor fandt ud af – at det var på tide at komme hjem og se til Joshua.
Crave var blevet ked af at skulle undvære sin ven Anstor, så han havde med møje og besvær fået overtalt Anstor til at lade ham tage med til Paris. De sad nu i Anstor åbne bil og var på vej hen til hotellet hvor de boede. Anstor satte Crave af – og fortsatte mod huset. Det så helt anderledes ud. Gardinerne var trukket for, græsset stod højt og hækkene omkring huset var ikke blevet klippet i lang tid kunne han se. Han parkede bilede og gik langsomt op mod hoveddøren og fik lukket sig ind. Der var helt stille og der lugtede indlukket. ” Joshua – er du her, ”råbte han ud i det store hus og gik ind i mod en af dagligstuerne.

Joshua lå døddrukken inde i stuen og hørte intet. Hans skæg var utæmmet og han lugtede kraftigt af alkohol. Joshua havde i starten snakket med sine børn, men han var hurtigt blevet irriteret over de snakkede om Anstor og havde bidt dem af. Joshua havde ikke kunne klare det i sidste ende da hans gamle vaner ville have bedt ham gå i byen trods for han ikke var skilt og derfor var det nemmere at isolere sig. Især da Joshua havde hørt at Anstor var på ferie med en fyr var det gået ned af bakke for ham. Joshua hørte godt nok en stemme langt væk, men den lød som et rart minde og derfor tog han sig blot en smøg i stedet for. "du høre syner du gamle" sagde han stille til sig selv. Joshua havde stadig sin ring på hvilket nok ikke helt havde været det bedste, men det var ham der havde dummet sig og dermed ham der skulle straffes.

Joshua lå døddrukken inde i stuen og hørte intet. Hans skæg var utæmmet og han lugtede kraftigt af alkohol. Joshua havde i starten snakket med sine børn, men han var hurtigt blevet irriteret over de snakkede om Anstor og havde bidt dem af. Joshua havde ikke kunne klare det i sidste ende da hans gamle vaner ville have bedt ham gå i byen trods for han ikke var skilt og derfor var det nemmere at isolere sig. Især da Joshua havde hørt at Anstor var på ferie med en fyr var det gået ned af bakke for ham. Joshua hørte godt nok en stemme langt væk, men den lød som et rart minde og derfor tog han sig blot en smøg i stedet for. "du høre syner du gamle" sagde han stille til sig selv. Joshua havde stadig sin ring på hvilket nok ikke helt havde været det bedste, men det var ham der havde dummet sig og dermed ham der skulle straffes.

Anstor kunne lugte en duft ham slet ikke var vant til. Der lugtede af tobak – og Anstor havde aldrig røget og han havde afskyet tobaksrøg. Det virkede underligt og det slog ham med det samme om Joshua måske var begyndt at se en fyr der røg – for Joshua havde aldrig røget så vidt han vidste. Det var lige før han ville vende om på hælen og gå ud, men han tænkte sig om en ekstra gang go fortsatte ind i stuen. Det var et mærkelig og sørgeligt syn der mødte ham. Der var tomme madbakker over det hele og tomme tobaksæsker, samt sprutflasker udover stuebordet – og midt i det hele var Joshua, rygende og med utrimmet skæg. Anstor rømmede sig lidt, men kunne se på Joshua han var beruset. Det skar ham lidt i hjertet – og det gik op for Anstor hvad det havde medført, at han var gået fra Joshua for nogen tid. Hvad skulle ha dog gøre. Han gik stille hen og satte sig på hug og lod sin lille hånd løbe over Joshuas pande for at får det lange pandehår væk. ” Hey flotte….Hvad er der dog sket med” sagde han i en sagte lille stemme, der var fuld med medlidenhed. ” Sig mig, har du drukket ?” sagde han,men fik allerede sit svar da han duftede til Joshuas ånde ” Hmm jamen lille Joshua dog… Hvordan er det dog endt sådan her…er du her helt alene ” spurgte han og forsøgte at få ham op på højkant igen. Det var ikke så let, for Joshua var stor af bygning og Anstor havde tabt sig en del, da han ikke havde appetit, når ikke det var Joshuas mad han fik. Der var mørkt i stuen og der lugtede. ” Kom her ”sagde han og nussede ham på kinden. ” Nu skal vi havde dig i bad. Hvis du bliver siddende her, så kommer jeg og henter dig ” hviskede han venligt og løb op ad trapperne og til deres soveværelse. Han gik ud i de tilhørende badeværelse og tændte op for vandhanen til badekaret og kom nogle sæber i vandet så det boblede. Han fandt friske håndklæder frem og gik så ned for at hente Joshua.

Joshua havde faktisk været fastryger indtil Noah var kommet til verden. Han havde bare altid røget udenfor når han havde været hos Anstor i sin tid og holdt det skjult overfor ham. Joshua havde skam hverken været med mænd eller kvinder denne gang for de havde trods alt ikke slået op. Det havde også gået fint for ham det første stykke tid, men eftersom han havde valgt at blive hjemme og det stadig duftede af Anstor ifølge Joshua havde machomanden ikke kunne klare det til sidst. Joshua vendte blikket mod Anstor og tabte sin smøg. Han skyndte sig at få den slukket og så op mod Anstor. "Skat?" spurgte han og nev sig hårdt i armen for at sikre sig at han ikke drømte. Joshua vågnede helt op af sin rus da han havde fået et stort chok over at se ham der. "Mmmh jeg savnede dig. Her dufter sådan af dig" sagde han stille og slog blikket ned. Han nikkede til han var helt alene. Joshua havde tabt en smule af sin muskelmasse da han trods alt ikke holdte sin krop ved lige og kunne godt se Anstor var blevet tyndere. "Jeg gad ikke snakke med nogen. Selv Noah måtte opgive andet end at komme med mad ind af bagdøren" sagde han ganske roligt og smilede ved nusset over kinden. Joshua selv var kommet op at stå og gik hen og lagde sine arme om Anstor. "Sorry jeg stinker og ikke kunne holde mig selv sammen skat" sagde han stille og holdte fast i ham så han kunne få hjælp op til badeværelset. Joshua havde dog været i bad for det meste, men han havde bestemt ikke gidet særlig meget andet. Han havde holdt ud så godt som han kunne, men det sidste stykke tid havde han ikke kunne længere

Det kom hel bag på Anstor, da han observerede Joshua med en smøg i munden - det var et helt forkert billede af den Joshua han elskede og kende så godt. Det ville ikke blive nemt at fortælle om Crave - han var på alder med Anstor som sagt og de havde et meegt tæt forhold, de havde aldrig været i seng sammen og Crave havde forsøgt at komme tættere på Anstor med kys og kælen, men Anstor havde venligt afslået det til Craves store ærgelse. Men Crave spillede musik og elskede kunst og på den måde nød de megen tid sammen og sov også i seng sammen og lå og lavede melodier og så på hinandens skitser. " Ja skat, det er mig... Nu er jeg her igen " sagde han venligt og tråde med fodsålen på smøgen, som Joshua havde tabt sådan at den slukkedes. Den lugtede fælt og Anstor forsøgte at se bort fra alle de cigaretpakker der lå spredt ud over det hele. " Du behøver ikke nive dig selv i armen det er mig " sagde han stille og kiggede med sin rolige øjne på sin mand. " hehe der kan da ike dufte af mig i disse tobakståger " grinede Anstor svagt og rystede på hovedet af ham. Han var endnu vred på ham - men han kunne dog smile mere nu end dengang i Norge. Anstor svarede ikke på at han savnede Joshua, men det havde han naturligvis gjort. Nogle nætter havde en grædt sig selv i søvne men ville ikke fortælle det til Joshua, da han vidste at det kun vil give Joshua endnu mere skyldfølelse plus, at det var Crave der havde trøstet ham. Det kunne også mærkes på Joshua han ahvde mistet lidt muskelmasse. " Det går nok" hviskede han og så instinktivt ned på joshuas hånd - han bar endnu deres vielsesring og der slog med det samme knuder i Anstors mave.

Anstor fik hjulpet Joshua ind i badeværelse og sat ham på en lille skammel. " Nu skal du se - jeg har lave en dejligt bad her til dig " smilede han og begyndte at tage tøjet af ham og fik ham skubbet op i badet. " kom så vasker jeg dit hår, " sagde han og gik med det samme igang. Det var mærkeligt at sidde her igen. " Joshua ... der er noget jeg skal fortælle dig.... Du må ikke blive urolig eller noget...men jeg har mødt en... han hedder Crave og er en skøn mand på min egen alder... Vi øhhh... er meget indtaget af hinanden, men jeg vil godt sige at vi aldrig har lavet noget.... " sagde han og håbede ikke han gik for hurtigt frem, men det var faktisk grunden til at han var kommet - " Crave er min ven, som jeg holder meget af - måske har børnene fortalt dig lidt om ham.... Men hvad med dig- havd har du lavet " spurgte han stille og hold op med at vaske hans hår og satte sig på kanten af badekaret og så ned på Joshua.

"Jeg tror stadig ikke på mine øjne. Det må være en drøm eller noget i den stil" sagde han ganske roligt og rystede let på hovedet af sig selv. Det kunne slet ikke passe at Anstor stod lige der foran ham. "Jo jeg gør. Jeg er helt sikker på jeg drømmer" sagde han og nikkede ganske bestemt. "Jo jeg kan og dine malerier fylder hjemmet. Hvorfor tror du de er dækket til hver og en?" spurgte han og så over mod det nærmeste billede. Joshua havde ikke ville se på det. Joshua lod ham tage fat i sin hånd og kiggede på hånden. "Hva er der? Ser du spøgelser? Bare fordi jeg er mere comitted til det at være gift med dig end Davien så burde jeg tage min ring af?" spurgte han med et mindre fnys og rystede atter på hovedet. Joshua havde trods alt valgt at bruge sin tid der i stedet for at møde nye og risikere at dumme sig i sin egen sorg.

Joshua lod sig hjælpe op til badet. Han hjælp selv til med tøjet. "Og du tror ikke fordi Noahs mund snakker lidt for højt jeg netop har lukket mig inde for ikke at være dig utro igen som jeg plejer når jeg er trist? Fuck hvor du bare ikke kender mig godt nok Anstor" sagde han med et irriteret glimt i øjet og tog fat i hans hånd da han stoppede med at vaske håret. "Du skal ikke komme tilbage hvis du er åhh så væk i en anden. En del af mig havde ønsket Noah fortalte mig hvor du var, men det ville han ikke sige" sagde han og holdte godt fast i hans hånd. Joshua havde bestemt tænkt sig at kæmpe for det havde han lovet ham. Den del havde han tænkt sig at overholde. Joshua var dog vred og såret selvom han fortjente det fra Anstors side af. "Så du kommer kun for at sige du måske har fundet en anden? Du fandme sød Anstor. Det må jeg sige. Ikke engang jeg havde tænkt mig at finde sammen med Kenji og jeg har endda holdt afstand fra ham selvom han har kæreste på" sagde han og slap endelig hans hånd han havde fået klemt alt for hårdt.

” Hehe , ej tosse. Du har vist fået lidt for meget at drikke. ” sagde han og rystede på hovedet. Der kom et smil frem på hans læber. ” Så mærk efter ” sagde han hurtigt og standsede og stille sig på tæer og gav ham er kys på panden han kunne mærke. Anstor håbede det kunne være med til at overbevise Joshua om at han var der. ” Du har hvad… ” spurgte han ud i luften og så sig pludselig omkring og samtlige af alle hans malerier var dækket til med store lagner – ikke et eneste var lade urørt. ” Årh Joshua…. ” Sagde han og hans skuldre faldt helt ned, det gjorde det blot endnu være. Det vakte den tanke i Anstor om det måske havde været forkert af ham at gå fra Joshua. ” Hold nu op Joshua ! – Du ved godt hvorfor ikke har den på – det burde du om nogen vide hvorfor…. ” svarede han kort tilbage og fnøs. ” Og det med det være comitted…det skulle du have tænkt på inden du jog din tunge ned i halsen på Kenji!” svarede han kort for hovedet. Det overraskede ham lidt at Joshua sådan stak til ham.

” Hmm nej jeg kender dig ikke godt – jeg troede jeg kendte dig, lige indtil du så højt på at du var gift med mig og lige havde det sjovt med Kenji! Indtil da kendt jeg dig ” sagde han og det begyndte at gøre ondt i hans hånd. Joshua havde mange flere kræfter end Anstor. ”Og jeg ved ikke hvad Noah har sagt, men han har sagt til mig at han har savnet sin far Joshua. Han fortalte mig at du bed vores børn af dig og de kun måtte komme med mad til ! ….. ” sagde han i fordømmende tone. Han havde trods alt selv holdt sig selv oppe ikke mindst i forhold til at han havde nogle børn han gerne ville være der for.
Det begyndte at gøre ret så ondt, men Anstor ville ikke sig av eller noget. ” Og du tror jeg er væk i Crave… Nu er du fucking dum! Jeg er bare meget glad for Crave ! – Fordi han .. fordi ! Årh – Jeg gider ikke diskutere med dig når du er sådan ” sagde han og ville gerne have sin hånd tilbage, men kunne ikke få den fri. ” Ja jeg kommer for at se til dig – og fortælle mig hvordan jeg har det – noget som jeg troede du var interesseret i, men nu ser jeg jo at tobakken og sprutten har indtaget den plads der betyder noget for dig ” hvæsede han. Anstor blev endnu mere såret, han havde regnet med en venlig modtagelse, men dette her var langt fra hvad han havde haft i tankerne, da han fort kort tid siden låste sig ind i huset. Endelige slap Joshua hans hånd. Det dunkede helt, så meget havde Joshua klemt til ” Joshua.. hvordan kan du tro det om mig ! DU er ikke særlig rar lige nu .. ” sagde han hårdt og vred sig i lidt i håndleddet. Han vendte om og gik ud af badeværelset.
Fucking hvor var han vred igen på Joshua – men han kontrollerede sin vrede ved at lave noget. Han begyndte derfor at skifte sengetøjet og rede den igen med nyt frisk. Han tændte op i pejsen og varmede sengen op med en varmedunk. Derpå gik han hen i klædeskabet hvori han vidste Joshuas morgenkåbe var. Han tog den med ud i badeværelset. ” Undskyld… Det var ikke pænt sagt før – men syntes bare det var en urimelig kritik. … Vil du op af badet, jeg har lige varmet sengen til dig og har din morgenkåbe her. ” sagde han neutralt. Han lagde dog hurtigt morgenkåbe på badekarskanten da han ikke kunne holde den med sin hånd – det gjorde ondt i den endnu efter Joshua havde klemt den.

Han rystede ganske let på hovedet til han havde fået for meget at drikke. "på ingen måde" sagde han med et ryst på hovedet da han selv mente han ikke havde drukket nok når han stadig kunne mærke det tomrum som Anstor havde efterladt ved at rejse. Da Anstor gav ham et kys på panden sank Joshua en klump der havde sat sig i halsen i samme sekund da det føltes som om et eller andet i ham både gjorde ondt og længtes på samme tid. Smerten var nok mest af alt til fordi hans længsel var så stor at han havde lyst til at kysse hans læber. "Det gjorde vores butler inden jeg gav ham og resten af personalet ferie" sagde han ganske roligt da han ikke ville have de skulle se ham sådan her. Joshua havde virket fattet langt hen af vejen og i starten gravet sig dybt ned i sit arbejde, men da han havde hørt om Crave og taget Jesse i at lave bryllupskjole til sin brors forlovet var Joshuas verden faldet sammen uden han viste det til nogen.
"jeg sagde skam intet om jeg ikke vidste det Anstor. Jeg ved også godt jeg kyssede med Kenji, men til din glæde har jeg ikke set på andre end Jesse og vores børn i starten og det trods for Kenji stadig har kæreste på. Jeg hverken kan eller vil tage min ring af. Det trods alt ikke Davien der bære den anden" sagde han ganske roligt og lod Anstor slippe hans hånd igen. Joshua vidste også godt det var selvtortur at have den på, men han elskede Anstor og selv hvis de blev skilt ville han bære den.  

Joshua havde glemt alt om hvor mange kræfter han selv havde. Han vidste også godt han ikke kunne have holdt sig selv oppe. Det ville sige det kunne han i starten, men ikke i længden. Joshuas store fejl havde måske også været at han ikke havde snakket med nogen om det og han stadig befandt sig i deres hjem der sjovt nok var fyldt med minder og Anstors ting. Alt det havde trods alt været med til at knække ham, men i starten også til at holde ham oppe. Desuden ville han ikke ud af huset for så ville Anstor måske komme forbi og ikke ane hvor Joshua var henne.
"Jeg havde valget mellem at lade vores børn komme med mad eller intet med få" sagde han ganske roligt da han ikke havde haft overskud til at lave mad.
"Jamen jeg vil ikke høre et pib mere om ham. Det var nok at høre at en mand jeg troede var min tog på ferie med en anden. Og så forstår du ikke mine tanker vandre" sagde han roligt og rystede på hovedet. Joshua kom til at klemme en anelse mere til mens han udtalte de ord. Nok havde Joshua kysset med Kenji, men Anstor var taget på ferie med en fremmed. Joshuas frygt havde vandret og stadig ikke ytret sine tanker til andre.
"Jeg er skam interesseret Anstor. Blot haft en kamp mod min natur og jeg vandt" sagde han med et let smil over sine læber. Joshua var faktisk stolt af sin egen kamp.
"Velkommen til min dystre og såret side" sagde han med et glimt i øjet og lod Anstor forlade rummet. Joshua forsøgte at rejse sig op da han ville barbere sig, men uden held. Det gav et par bump lyde i badekarret som Joshua ikke tog sig af.
Joshua rystede let på hovedet til det med sengen. "Nej jeg vil ikke derind. Jeg sover på sofaen nede i stuen" sagde han roligt og kom denne gang op at stå da han var mindre ivrig. Han tog sin morgenkåbe på og tog blidt fat i Anstors håndled. Han gav den et blidt kys. "Undskyld jeg klemte til. Du må forstå huset er fyldt med spøgelser og når man ikke snakker med nogen kommer der flere af dem" sagde han roligt og lagde sine arme om Anstor. "tak for du fik mig ud af min rus" sagde han stille og klemte en anelse til. Joshua havde savnet ham så inderligt og var stadig sikker på det blot var endnu en af hans mange spøgelser

” Hmm jeg ved nu ikke – der står da et par flasker der ” irriteret og pegede på det overfyldte sofabord med de tomme sprutflasker. Det lignede flere ugers druk uden afbrydelse. Mens Anstor havde tydet til druk og smøger havde Anstor hengivet sig til Shane og musikken i første omgang, men som tiden gik spiste han mindre og mindre, idet hans appetit lå ved Joshuas mad. Han havde tabt 15 kg på den tid, der var gået fra bruddet mellem dem. Han havde taget direkte fra Norge til Shane i USA. Han havde kun taget de få allervigtigste effekter med sig. ” Kan du så mærke at jeg er her ” smilede han stille og så for første gang i sit besøg Joshua direkte i øjne ” Jeg er jo lige her … det er din Anstor” hviskede han og nussede ham ganske kort på den ene arm. ” Hvorfor har du givet dem fri, de kunne jo være her sådan at du ikke var så alene og der kunne blive gjort rent og du kunne få noget at spise ” sagde han go begyndte at hjælpe ham afsted op imod badeværelse.
I tiden sammen med Crave havde Anstor udviklet sig meget, han havde lært mere musik og han havde forstået sin situation på en helt anden måde – men i den senere tid var Crave blevet mere og mere krævende, han ville hele tiden være sammen med Anstor.

” Til min glæde hmm tjaaahh… Jeg har slet ingen glæde i mit liv lige for tiden. Der er kun børnene og Shane og Crave.” sagde han og så lige ud i luften. Lige såvel som Joshua følte sig halv uden sin Anstor på samme måde følte Anstor det når han ikke havde sin Joshua hos sig – især når han skulle sove. At være uden Joshua favn når man skulle sove var noget han slet ikke kunne affinde sig med ordenligt. Det var mærkeligt. ” Jamen så behold du den på … jeg kan endnu ikke bære min desværre. Men jeg har den med i mit smykkeskrin ligegyldigt hvor jeg er henne i verden. ”sagde han som en slags plaster på såret. Uden at sige det med rene ord, så lyste det på en måde ud af Anstor øjne at han rent faktisk var glad for at Joshua havde sin vielsesring på til trods for at han ikke selv havde.

Anstor havde også en lyst til at kysse Joshua på munden som han sad der i badekarret, men han ville ikke gøre det – der var endnu for megen vrede og mistillid fra Anstor mod Joshua. I sin tid alene havde Anstor opdaget hvor meget Joshua betød for ham – Joshua var jo ikke blot hans mand, men også den han hørte til råds i stort og småt og som hjalp ham med indkøb eller når bilen skulle ordne eller problemer med børnene. Det var ham som kom med blomster til ham på en gråvejrsdag og det var ham der gav ham morgenmad på sengen når det var hans fødselsdag. ” På den måde kan jeg godt forstå det .. Noah elsker dig jo meget højt ved du nok, og han har været her ofte med mad fortæller han mig… Nu vi taler om børnene… Elvira er godt nok vred på dig, men jeg skulle alligevel giv dig de her to. ” sagde han og dykkede ned i sin frakke lomme ” Det er et billede fra hendes screening forlede af de to små – det bliver to små drenge vi får til børnebørn og så er det et billede af hende og Charlie ” sagde han og overrakte billederne til Joshua. Det var måske med til a få hans tanker lidt på afveje.

”Ja jeg havde aldrig troet jeg skulle se dig sådan her, men det jo tilværelsen som den nogen gange kan være ” sagde han og kiggede lidt forgabt ned på ham. ” Hmm er du sikker ? – Jeg har ellers lige varmet den – vil du ikke nok med ind i den. Så kan jeg lave lidt mad til dig ?”spurgte han venligt og begyndte at følge ham ind i soveværelset. Der kom dog en lille rødmen i hans kinder, der som Joshua rejste sig fa badekarret, han var ikke så trænet som han plejede at være, men han var flot altid, og Anstor kunne ikke holde øjnene fra ham. ” Hehe du er tosset ” smilede han da han gik hen og krammede ham . ” Jeg har savnet dig ”hviskede han og stod der bare og nød at blive holdt om, men midt i det hele ringede dørklokken nede i hallen og virkeligheden meldte sig.

Det var Crave der var kommet for at hente Anstor, idet han var blevet nervøs for hvor Anstor blev af.

"Ja og det betyder ikke det er nok Anstor" sagde han med et let glimt i øjet da han sagtens kunne have drukket mere. Det skulle da være en smal sag. Joshua havde nu også drukket i flere uger, men ligeså meget intens. Han havde virkelig været væk da han ikke havde kunne klare at se sig selv i spejlet, han havde ikke klaret at blive mindet om Anstor konstant og da slet ikke når han ikke ville snakke med nogen. Ingen skulle se hans smerte og hans tåre for ikke at nævne hans vrede over sig selv. Joshua ville gøre alt for at Anstor kom tilbage i vægt igen. Han ville langt fra bryde sig om at han var blevet så tynd som han var.
Joshua rystede ganske let på hovedet selvom han sagtens kunne mærke Anstor, men det skær i hans indre da han havde savnet ham så dybt som han havde og han forsøgte at holde sine egne facader oppe lige nu.
"De skulle ikke se mit nedbrud. Ligesom Jesse ikke skulle, Kenji ikke skulle ja selv Chariot der i sin tid var kæreste med Antonie i sin tid skulle intet se og da slet ikke mine børn" sagde han ganske roligt og nikkede let for sig selv. Det var ikke kun for sin egen skyld at det skulle være sådan, men også fordi de andre ikke skulle have medlidenhed eller for den slags skyld Noah skulle miste noget for sin far for at se ham så langt nede. Joshua havde lovet han nok skulle fungere og kæmpe for Anstor og havde da også prøvet at komme i kontakt med ham, men Noah og Jesse havde taget mobilen fra ham med ordene 'Anstor skulle have plads'.
"Jeg gider stadig ikke høre om Crave og hvis jeg så meget som ser hans fjæs betvivler jeg ikke med at finde min stav og bruge den mod ham" sagde han bestemt da Joshuas jalousi ikke kunne have det. Ikke alene fordi han var bange for at miste Anstor, men også fordi han havde brugt tid med hans Anstor mens han ikke selv havde måtte.
Joshua havde ikke bare følt sig halv, men tom. Han havde for alvor fundet ud af hvor meget mere han elskede Anstor end han nogensinde havde gjort Davien. Han havde været en tom og arbejdende skal til det hele havde knækket på en gang fordi han netop ikke havde snakket med nogen om hvordan han havde det. Det kunne hans stolthed simpelthen ikke.
"Har jeg også tænkt mig. Mit hjerte høre kun et sted udover til mine børn og mit arbejde og jeg har ikke tænkt mig at fjerne det fra min finger af om så du ville skilles" sagde han ganske bestemt og nikkede let for at understrege sin egen holdning. Joshua ville altid elske Anstor og det var der intet der kunne lave om på. Hvis Anstor gik fra ham ville Joshua heller ikke ud og finde sig en ny partner.
"I starten så jeg skam alle vores børn, men da Jesse begyndte at designe en brudekjole til sin tvillings forlovet og Noah smed det med Crave på bordet væltede det hele" sagde han stille og tog imod billederne. Joshua var også ked af han ikke havde været der for sine børn, men havde han ikke hængt sammen til sidst.
"Havde ikke troet jeg ville vælte så hårdt så er vi to" sagde han ganske roligt da han gerne indrømmede den del. Han nikkede ganske let. "Jeg skal kun ind i den seng hvis min mand følger med. Ellers er den stor og tom" sagde han roligt og lod sig følge ind mod soveværelset. Joshua bemærkede godt hans rødmen og Anstor kiggede på ham. Det varmede en smule i hans indre.
"Jeg har virkelig også savnet dig" sagde han med et smil over sine læber og tog chancen og gav ham et ganske blidt kys på kinden. Da Joshua hørte dørklokken gav han hurtigt slip på Anstor og var da også godt på vej hen efter sin stav der lå i hans tøjskab. Han lod sig heller ikke holde tilbage af Anstor og fik derfor fat i den. "Hvem har du haft til at køre dig?" spurgte han ikke længe efter og knugede hånden om sin stav. Joshua lod kun lige Anstor svare inden han havde brugt den for at komme nedenunder. Joshua rev også fat i døren stadig kun iført håndklæde. "Hvad fuck vil du i mit hjem?" spurgte han vredt og holdte sig stadig godt tilbage i hvad han kunne finde på

” Hmmm så du har drukket mere end dette her ?” sagde han i nedtrykt tone, da det var tydeligt at mærke på Anstor at han ikke var glad ved Joshua havde drukket sådan igennem uden at tænke på sit helbred eller sin omgivelse. I sit stille sind kunne Anstor også godt fornemme at han nok havde haft brug for at glemme. Anstor smilede blot af Joshua, han kunne jo tydeligt se på Joshua at han kunne mærke at Anstor var ved ham. Det tøede hans hjerte en smule op, ikke mindst da han så at der endnu var lidt glimt i øjet på Joshua. ” Nej det kan jeg også godt forstå … men bliver lidt nervøs når jeg på hvordan du ikke var endt hvis jeg slet ikke var kommet tilbage at se til dig.. Du må love mig at passe på dig selv. …. Vil du ikke nok ” bad han venligt Joshua og gav den arm han holdt om et lille tryk. Det var mærkeligt at Jesse og Noah havde skærmet Joshua for at tage kontakt, men Crave havde på samme måde helt forbudt at nævne Joshua når han var der og helt forsøgt at få Anstor til ikke at sende et af de mange breve som Anstor havde skrevet men som Crave dermed havde konfiskeret. ” Hvis du rører Crave så kommer du ikke til at se mig i lang tid – du har bare at beherske dig og hvis du skade ham … sååååå ” sagde han meget bestemt. Han holdt uendeligt meget af Joshuas kærlighed til ham og den jalousi han havde – men han skulle på ingen måde røre Crave! Joshua måtte affinde sig med at Crave betyde meget for Anstor på det venskabelige plan. ” Fint nok , jeg skal nok lade være med at nævne ham mere – jeg kender dig jo godt, men han er sød og meget god ved mig – han siger jeg skal spise mere ” sagde han for at bløde stemningen lidt op.
”Hmm Joshua … pas nu på med at love for meget.. ” sagde han og tvivlede lidt på om Joshua ville beholde den hvis han blev skilt fra Anstor. Det ville han ikke selv gøre nemlig. Anstor havde som sagt endnu sin ring i sit smykkeskrin og de dage han havde savnet Joshua som en sindssyg havde han mange gange taget den frem og været lige ved at tage den på, men alligevel til sidst lagt den fra sig. ” De er også meget glade ved dig, men Cade er vred på dig endnu. Men jeg har virkelig også prøvet forklare hende, at det var en fejltagelse og du endte mente med det … men tror du selv skal tage snakken med hende – hun vil ikke rigtig lytte til mig ” sagde han og kiggede Joshua i øjnene. Han kunne mærke at tårerne et kort sekund var på vej ud af en af øjenkrogene.
”Tjaaah Noah har godt nok fortalt mig at der lige pludselig var et punkt der ikke bare var for meget og så gik det helt ned… Aww skat… Det gør mig ondt. ” sagde han oprigtigt og ville lægge armene om ham, men lod være. Det var måske strengt, men Anstor var ikke færdig med at lade Joshua straffe. Han havde godt af at vide og føle hvor ondt det gjorde at misbruge Anstors tillid og kysse med andre. Det var ikke noget som gik uset forbi Anstor! Det skule gøre rigtig ondt!
Anstor så hurtigt på billederne og blev blød om hjerte. ” Glæder du dig ikke til at blive morfar ?” sagde han og kigge over på Joshua ” Kan lige forestille dig sammen med sådan to små drenge der bare er vilde” grinede han og glæde sig til at se det for sig i virkeligheden.
han ikke hængt sammen til sidst.

” Hmm nej jeg skal ikke sove her i nat. Jeg skal tilbage til hotellet. – Ville gerne, men jeg kan ikke endnu min skat ” sagde han og lagde kærligt en hånd på hans kind og kunne se skuffelsen i hans øjne. Det var hårdt at skulle sige det – men det måtte gøre ondt før det gør godt.





” Jeg savner dig helt vildt … der går ikke en dag uden jeg tænker på dig ! Du betyder så meget for mig ved du godt det !” sagde han stille som de stod der og holdt om hinanden Det var rart at kunne dufte ham og fornemme hans arme om sig. ” Øhmm det har Crave gjort men Joshau rører ham ikke… Du . ” men mere nåede han ikke at sige før Joshua var væk. Anstor trak med det samme sin egen stav og løb hurtigt efter Joshua.
Crave blev lidt overrasket at få sådan en overraskelse og møde Joshua på denne måde ” Øhmm hej, jeg er Crave, jeg skulle hente Anstor her ?” sagde han venligt og rakte hånden frem. Anstor var kun lige nået ned for enden af trappen på det tidspunkt. ” Men Anstor er her måske ikke ?” spurgte Crave. Derpå nåede Anstor endelig frem til dem og fik stillet sig i mellem. ” Hold nu op Joshua. Vil du ikke nok holde op. ” sagde han og prøvede at skubbe ham tilbage, men uden held. ” Hey Anstor, kommer du med tilbage til hotellet du har et møde? ” sagde Crave til Anstor og smilede til ham. ” Ja undskyld, men der var lige nogle ting vi skulle have ordnet, men det her er min man Joshua ”præsenterede han og gik ind og hentede hans overtøj. ” Jeg må gå nu… Undskyld skat. ” sagde Anstor til Joshua og gav ham et kys på kinden. Da han gik hen mod Crave lagde han lidt provokerende en arm om på ryggen af Anstor inden de satte sig ind i den ventende bil nede for enden af indkørslen.

Anstor fortalte Crave om sine oplevelser med Joshua, men da de kom tilbage ville Anstor ikke med til møde. Han sagde han ville op og lægge sig. Derfor gik han op i sin suite på hotellet, men lige som han var kommet ind ad døren gled han ned langs den og græd og græd og græd…

"Yups" sagde han ganske roligt og nikkede let for sig selv. Joshua var virkelig ligeglad med sit helbred. Hvis Anstor ikke var der for at stoppe ham så drak han gerne videre.
"Nej jeg vil ikke. Jeg forsætter præcis som jeg har lyst til. Jeg er nød til at vinde over min natur og ikke dumme mig mere" sagde han ganske bestemt og mærkede godt hans klem. Joshua havde virkelig tænkt sig at forsætte sådan her hvis det var det som han ville. Det var bedre end chancen for at gå i byen og dumme sig yderligere. Joshua ville trods alt ikke såre Anstor yderligere og i sidste ende havde han vundet kampen over sin krop og dens lyst til at gå i byen.
"Jeg skal beherske mig? Det er ikke mig der tager på ferie med fremmede! Jeg behersker mig ikke en skid og hvis du nogensinde kommer tilbage til mig så bliver det forbudt at se den idiot der sikkert også har lagt an på min mand!" råbte han en anelse da han virkelig havde tænkt sig det skulle være sådan. Hvis Anstor valgte venskabet med Crave så var Joshua den der var skredet. Joshua havde godt nok tænkt sig at kæmpe for Anstor, men han var ærlig talt træt af alle lagde an på hans mand.
"Han skal lukke røven og ligge sig ned og dø tak. Spise skal du, men Crave skal bare dø" sagde han med et fnys
"Jeg mener det Anstor. Jeg vil altid elske dig og jeg skal ingen andre have. Det er der intet der bliver lavet om på" sagde han med et ryst på hovedet. Joshua ville virkelig ikke have andre.
"Hun må bare forstå hendes store stærke far ikke altid kan holde sig selv oppe" sagde han roligt da han trods alt havde gjort alt for det skulle ske at han ikke knækkede-
Joshua vidste godt hvor ondt det havde gjort på Anstor og kunne snart ikke tage mere af hans straf. Det hele gjorde ondt og jo mere han blev straffet, jo mere drak Joshua. Han kunne ikke mere. Han savnede sin mand helt igennem og ville bare kysse og kramme ham.
Joshua svarede ikke på om han glædede sig til at være bedstefar. Ærlig talt havde Joshua stadig leget med tanken om at gøre en ende på det hele, men det kunne han ikke udsætte sine børn for.
"Hold op med at kalde mig skat når du ikke engang kan give mig et kys eller et kram Anstor" sagde han koldt da det gjorde alt for ondt at blive kaldt sådan når han ikke følte at han fortjente det.
"Nej Anstor det gør jeg faktisk ikke. Du tager på ferie med en fremmed mand og du kunne ikke engang sige det selv. Jeg er snart ret så sikker på du ikke elsker eller holder af mig, men derimod den idiot du har tilbragt din tid med. Du sagde du var sammen med Shane, men lyve kan du også" sagde han med et fnys og var væk ikke særlig længe efter. Joshua var holdt op med at tro på Anstor elskede ham og alligevel ville hans hjerte ikke holde op med at elske Anstor.
Joshua tog bestemt ikke imod Craves hånd, men så bare på ham. Han var ligeglad med om Crave var muggler eller ej. Joshua kastede en lammer efter Anstor der ikke ramte for at han skulle blive.
"Holde op? Du tager på ferie med en fremmed har jeg jo sagt! Du er hundred gange værre end mig Anstor!" råbte han vredt og skulle til at fyre en masse grimme ord afsted, men gjorde det ikke. Joshua flyttede kinden så Anstor ikke fik ramt den med et kys da han virkelig ikke ville have det lige nu. Til Craves held nåede han ind i bilen da Joshua kastede lammer efter ham og dermed praglede den af. Joshua var mere vred og såret end han nogensinde havde været før og havde været milimeter fra at råbe at han ikke ville være der hvis Anstor kom igen. Joshua havde en lyst til at sætte deres hjem i brand, men gjorde det ikke. Joshua låste døren med magi og sætte sig ind i sin bil for at køre efter dem stadig kun iført håndklæde. Han brugte sin stav til at barbere sit ansigt og havde heldigvis tøj i bilen fra når han var på arbejde. Han hoppede derfor i sit tøj som han havde parkeret i en gyde lidt væk og gik ind på hotellet. Han lod sig virkelig ikke stoppe lige nu og havde stadig alkohol i blodet. Joshua havde faktisk taget stoffer da han var yngre så det var nok meget godt det ikke var det han havde i sit blod. Han havde tænkt sig at finde sin Anstor og om så Anstor ville høre på det give ham endnu en kærlighedserklæring det sikkert ville virke en smule bedre denne gang når det hele ikke lige var sket

”Okay – jamen det må du selvom … men Joshua, for min skyld, vil du så ikke nok passe på dig selv ” sagde han og vidste godt hen gentog sig selv, men der måtte altså ikke ske ham noget. Joshua var stædig syntes Anstor med det samme og utrolig kujonagtig. ” Det skal du heller ikke – dummer du dig igen, så har du set mig for sidste gang ” svarede Anstor kort for hovedet. Han var nød til at sætte hårdt mod hårdt. – Det var slemt følte han, meget slemt, for Anstor var jo den blide type, så alt dette med at straffe og sige de der hårde ting, var noget han slet ikke brød sig om eller passede til ham.
Anstor blev helt forskrækket – i hele deres samliv havde Joshua aldrig hævet stemmen endsige råbt af Anstor. Aldrig, men nu råbte han lige pludselig. ” Hmm hvorfor tror du at han har lagt an på mig. Kunne det tænkes at Crave ikke er til mænd ! Nej vel, det havde du ikke tænkt over !” svarede han hårdt igen ” Og Crave er ikke fremmed ikke for mig – for di er han og for dig ved jeg godt han er en rival – men han holder af mig som en meget god ven !” sagde Anstor og kunne mærke at han blev mere og mere irriteret på Joshua at han var så snævert seende! Anstor måtte på den ene eller anden måde overbevise Joshua om, at han ikke kunne gå og se rivaler alle vegne.
Anstor blev virkelig vred da han sagde at Crave bare skulle dø! Det var så uværdigt at sige og så lavt tænkte han, at det ville han slet ikke kommentere på – og det slog ham lidt ud, at Joshuas jalousi kunne føre så vidt. Anstor trak sig derfor også lidt væk fra ham – Det var slet ikke den Joshua han kendte, men Anstor valgte at tro, at Joshua var en smule beruset. Det var en trykket stemning, og lige som Anstor skulle til at melde tilbage sagde Joshua det med at han elskede ham, og Anstor kunne ikke sige det han ville have sagt.
” Hvor vover du !!!! – Tænk at jeg ikke må kalde dig skat, nu siger du jeg lyver! – Det kan du ikke gøre mod mig ! Hvordan kan du gøre det imod mig” pev han og tårerne begyndte trille ned af hans kinder. Det var kommet for vidt snart og tænk at de to var endt sådan her. ” Hvem er den største idiot her ! – Hvem er det som så stort på vores ægteskab, hvem var der jog tungen ned i halsen på Kenji, hvem var det som … som… Årh… som glemte at han havde mig… mig.. ” gentog han og Anstor var helt knust over alt det han sagde.
Der var dog ikke tid til at græde meget for nu eskalerede situationen. ” JOSHUA – kan du ikke bare forstå at Crave er min ven ! Han tog sig af hvor du ikke kunne – han var med til at føre mig tilbage til en tilværelse, hvor jeg kunne fungere bare lidt ! ”skreg han og Crave forholdt sig bare tavst! ” Jeg skal slet ikke dig lige nu – ” sagde han da Anstor råbte af ham. ” Kom Anstor, du bliver bare ked af det nu ” sagde Crave trøstende og tog ham venligt ind i bilen og vendte ryggen til Joshua. Crave havde villet det godt – men nu var Joshua ikke en han ville se godt på mere.
Anstor var helt slået ud i bilen og Crave forsøgte at trøste ham så godt han kunne. ” Hmm ham Joshua… var han fuld eller hvad ” spurgte han i bil og Anstor kunne kun svare ” Ikke lige nu Crave.. jeg er så ked af det som Joshua sagde, jeg skal tilbage til hotellet kan jeg mærke ! ” sagde han stille mens bilen trillede afsted mod hotellet. Da de kom frem kaldte Crave en af piccoloerne frem, som så kunne hjælpe Anstor op til suiten. Craven gik derefter til møde.

Oppe i suiten havde Anstor grædt færdig. Han var blevet våd af at bade Joshau så han gik hen og skiftede tøj og satte sig derefter på sengekanten og så på billedet af Joshua der havde sin faste plads på bordet ved siden af hans seng og ved siden af billedet var hans smykkeskrin med sin vielsesring og halskæde. Han lod billede være billede og satte sig hen til sit skrivebord og begyndte at arbejde med nogle papirer fra sin fond. På skrivebordet var endnu et billede med Joshua og børnene omkring sig.

”Nej jeg har ikke tænkt mig at passe på mig selv. Jeg er nød til at proppe min krop med ting for at glemme” sagde han roligt og rystede let på hovedet af ham. Han vidste godt det var kujonagtigt at have det sådan, men hans verden var knækket og det kunne han ikke bare ændre på. ”For det ved jeg jo ikke godt selv vel?” spurgte han med et fnys da han godt selv vidste hvordan tingene hæng sammen.
”Fordi alle vil have dig Anstor. Du kan gøre hetero fyrer til biseksuel bare ved at se på dem for så helt igennem dejlig er du!” sagde han bestemt da han var sikker på tingene hæng sådan sammen. Han havde set op til flere fyrer savle over noget som var hans og han var virkelig træt af det. Joshua så trods alt dem alle sammen. Joshua ville ikke bare holde op med at se rivaler så længe han havde en vibe af hvordan de var. I sidste ende ville Joshua egentlig bare skulle møde dem og lære dem at kende, men når han var i det her humør var han slet ikke til at komme i nærheden af med det mindste gram af fornuft og minde sig selv om at ikke alle var fjender.
”Han er fremmede for mig Anstor og det må du kunne forstå” sagde han ganske bestemt og nikkede let for sig selv. Crave var jo fremmede for ham og selv Joshua havde ikke engang så meget som overvejet at tage på ferie med en han havde kendt så kort tid og da slet ikke hvis Anstor havde været ligeså jaloux som ham selv.
Joshua var et sted godt klar over hans ord om han ikke ville elske andre havde sat Anstor ud af skak, men det var ikke derfor han havde sagt dem. Han havde gjort det fordi han faktisk mente det. Han ville ikke have andre. Han ville heller leve alene end at være foruden Anstor til en hver tid.
”Jeg sagde ikke du løj Anstor. Det er din egen fortolkning af tingene. Jeg siger jeg ikke vil kaldes skat af en der ikke engang kan give mig et simpelt kys på kinden eller gengælde mine kram” sagde han bestemt og rystede på hovedet af ham. Han havde aldrig sagt at Anstor løj og det var skam aldrig det han havde haft i tankerne.
”For jeg måtte jo være der? Jeg måtte jo trøste dig? Jeg måtte jo vise dig jeg stadig elsker dig trods for jeg er en idiot? Det er sådan tingene hænger sammen ikke? Jeg har ikke engang følt jeg fortjente at snakke med nogen om min smerte og min sorg Anstor. Hvem af os to har plaget os selv med at være i vores hus måske?” spurgte han mindre vredt og bed sig selv hårdt i læben. Han havde lyst til at ligge sine arme om Anstor, men inden han havde set sig om havde Crave ført hans Anstor væk og det var også derfor han var taget af sted i hast på den der måde.
Joshua fik lokket hans værelsesnummer ud af en stakkels uvidende receptionist og stormede op mod Anstors værelse. Han bankede ikke engang på da han ikke kunne lide at vide han havde gjort Anstor ked af det og brugte derfor sin stav til at komme indenfor. Han så sig omkring i værelset. Han fandt ham hurtigt og lagde sine arme om ham. ”Skat du må ikke græde. Jeg sagde ikke du løj. Jeg var bange, fuld og ensom” undskyldte han sig selv da han trods alt var vågnet helt op af rusen ved hans tåre. ”Du må godt kalde mig skat selvom det gør ondt lige nu” sagde han stille og holdte godt fast selvom Anstor sikkert ville skubbe ham væk.

” Så er du også bare en kæmpe nar ! – Du er fandme dum hvis du vil ødelægge den gudeskønne krop du har. ” men så tav han med det samme, for det var jo det rene hykleri, når han se ned af sig selv og hvor meget han havde tabt sig! ” Undskyld det var forkert af mig at sige… nu vi er ved helbredet.. Du kan nok også godt se at din fravær har haft en fysisk indvirkning på mig og min krop.. ” han så ned i gulvet som et lille barn. ” Jeg har slet ikke haft nogen appetit.. har manglet din madlavning, jeg ved jo hvor dejligt din mad er! ” sagde han og blev helt trist over at skulle fortælle det til Joshua. Han vidste at Joshua vægtede Anstor ve og vel alt for meget over sit eget.
” Hmm mener du det ” sagde han og trak lidt på smilebåndet ” Ja jeg har måske lidt en effekt på fyrerne, men som jeg har sagt til dig så mange gange så skænker jeg dem ikke en tanke. – Det er kun dig jeg ser på og inden du afbryder mig så nej – Crave er en rigtig sød og dejlig fyr, men han er hetero og han har en kæreste – du skal ikke være så paranoid, undskyld jeg siger det ” sagde han og håbede at Joshua kunne lære lidt af den lektie han lige havde fået. Modsat gjorde det ikke noget at Joshua var meget overbeskyttende omkring Anstor, det gjorde kun Anstor mere glad og bekræftet i at Joshua var meget forelsket i Anstor.
” Ja han er fremmed for dig, men har du gjort noget for at lære ham et kende !!! – Nej vel ! ” sagde han vredt og syntes at Joshua var lidt intolerant lige nu. Anstor vendte sig om og så ud af vinduet, det havde virkelig taget meget energi fra ham at han skulle diskutere så meget, og det var nok ikke nu han skulle sige at han og Elvira havde været ude og spise sammen med Macey – det ville kun gøre det hele endnu værre. ” Nå jamen, synes ikke rigtig du fortjener et kys nu endsige et kram… det er har jeg endnu ikke lyst til !Savrede han kor for hovedet. Det var sindssyg svært at skulle holde distance og på anden side havde han jo bare lyst til at kaste sig over ham, når han bare stod sådan i håndklæde.
” Nej – for du sårede mig .. du sårede mig…. Du sårede mig så dybt !!! ”Skreg han , det var så ondt af ham at give Anstor skyldfølelse! ” Jeg var så ked af det du fatter ikke hvor hård den første tid – hvis ikke jeg havde haft Shane til at se lidt efter mig, så var det slet ikke gået ! ” sagde han og blev bare endnu mere ked af det ved at skulle tale om alt dette her – men han rankede ryggen tørrede tårerne af vendte sig om. Han ville ikke være den tudeprins mere.

Henne på hotellet sad Anstor ved sit skrivebord og kunne godt fornemme at der var nogen uden for døren, men pludselig gik døren op og han nåede næsten ikke at få briller af inden han mærkede en favn han næsten kendte bedre end sin egen! ” Årh er det dig ” sagde han og lagde med de samme armene om ham. Han holdt Joshua tæt tæt tæt ind til sig og ville for intet i verden give slip på ham ! ” Jeg savner dig sådan… ” græd han og kiggede op på ham og trykkede deres læber sammen i kys som man kun kunne få af en der har længtes efter en i lang tid. ” Du vil altid være min skat og jeg vil altid være din !!!!” sagde han og kyssede ham igen på munden. Det var rart at få ham tilbage. Han tog derefter hans og førte ham hen på sofaen. ” Bliv lige siddende ” smilede han og tørrede tårerne væk. Han gik direkte hen til sit smykkeskrin og tog sin vielsesring i lommen. Han gik tilbage til Joshua og satte sig i sofaen. ” Men hvad ville du siden du kommer her ?” sagde han og tog forsigtigt hans hånd og hold om den med begge sine.

Joshua åbnede munden og skulle til at sige noget da Anstor udtalte sig om hans krop. "Siger ham der har tabt sig ganske tydeligt og ødelagt sin egen smukke krop" mumlede han det sidste dog stadig med en vred stemme. Den eneste grund til den var en anelse mere mild var fordi Anstor havde sagt hans krop var skøn før den blev ødelagt.
"Kan jeg godt se. Dit tøj og den krop jeg kender ud og ind hænger ikke sammen" sagde han ganske roligt da han trods alt havde rørt så mange gange ved Anstor at han kendte hans krop i deltaljer med sine hænder og sit blik.
"Ja jeg ved det, men jeg har set det. Jeg ser det altid fra sidevinklen af Anstor. Det må du også kunne forstå og så er jeg ligeglad med at han påstår han har en kæreste. Fuldstændig. Jeg ved stadig hvad min mand kan gøre" sagde han ganske roligt og vidste godt Anstor aldrig kunne sætte sig ind i det på samme måde. Mest af alt fordi selvom Joshua havde den effekt også så var Anstor ikke ligeså jaloux.
"Jeg er ligeglad. Jeg vil ikke lære ham at kende" fnøs han og rystede på hovedet. Macey havde som sådan aldrig været noget problem. Han måtte heller end gerne se sin datter for Joshua uden det gjorde ham noget.
"Så skal du heller ikke kalde mig skat" sagde han ganske roligt og tog sig intet af Anstor var kort for hovedet lige nu. Han havde trods alt mistolket et eller andet for Joshua havde ikke sagt noget om han løj. Joshua havde ikke sænket det en tanke at han kun havde håndklæde på.
"Jo det er præcis det jeg forstår. Davien var mig jo tro hele vejen igennem vores forhold. Det er rigtigt. Det er præcis sådan tingene hænger sammen Anstor. Og fordi jeg ved jeg har dummet mig så ved jeg også præcis hvad jeg har fortjent og ikke har!" råbte han tilbage og så vredt mod Crave. Havde Crave ikke været der havde han råbt op om en masse med Shane, men holdte det lige nu inde og lod ham tage afsted for nu.

Joshua nikkede ganske let til det var ham. Han sank engang da han mærkede Anstors arme om sig og kunne ikke lade være med at smile en smule for sig selv. Joshua smilede endnu bredere da Anstor holdte godt fast i ham og strøg ham over håret blidt. Joshua gengældte hans kys dybt og havde ligeså stærk længsel i hans kys som Anstor havde haft i sit. "Ved jeg, men skat det er bare som om du ik engang gad ligge armene om mig og så føles det forkert du kaldte mig sådan" sagde han undskyldende og gengældte atter hans kys. Joshua tørrede selv nogle af Anstors tåre væk og nikkede let til at han skulle blive. Han smilede let da Anstor tog ringen og lod ham tage fat i hånden. "Kom bare for at sige jeg savnede dig og håber du snart kommer hjem. Jeg skal nok rydde op og sådan bare du kommer hjem" sagde han roligt og håbede inderligt at han ville. Joshua lignede en anelse mere sig selv nu hvor hans skæg var væk selvom han stadig manglede muskelmasse

” Ja jeg ved det godt – men det er jo bare et synligt bevis på, hvordan jeg har det når du ikke er der sammen med mig ” sagde han og kiggede nysgerrigt på sin Joshua.
Det var svært sådan at stå skoleret for Joshua på en eller anden måde. Det gjorde også ondt da han sagde det til Anstor direkte, men det gjorde det selvfølgelig også tydeligt for dem begge, at de savnede hinanden voldsomt. ”Jeg forstår dig også godt – og nej det er nok ikke den krop du er vant til” tav han og så et kort øjeblik ned af sig selv og fik en utrolig dårlig smag i munden. Han mærkede også Joshuas stikkede øjne mod ham – det gjorde ondt mentalt. ” Det kan jeg også…. Hold nu op Joshua! Det er jo ikke det som det handler om … det handler om at du ikke må gå og se rivaler alle vegne ikke… Jeg ved det er fordi du holder meget af mig, men du må også vide – at jeg god kan være sammen med andre mennesker og fyrer uden at de alle sammen vil være sammen med mig ” sagde han og prøvede virkelig at få ham til at indse at de begge var lidt paranoide. Anstor kunne også være jaloux på Joshua nogle gange når han gik i byen og han vidste a de unge piger var vilde med hans mand – men han viste det ikke på samme måde som Joshua. ” Jamen så lad vær med det ” sagde Anstor kort for hovedet og vendte ryggen til Joshua.
” Du er virkelig en kæmpe idiot! Du har lige tabt så mange point på den konto !!! ” skreg Anstor og lod Crave fører ham ind i bilen og bede chaufføren om at køre tilbage til hotellet. Anstor så sig over skulderen og blev helt ked af det ved tanken om alt det som var sket mellem dem og han kunne slet ikke genkende den Joshua som stod tilbage i hoveddøren kun iført et håndklæde. Han var så forandret.
” Hmmm nej men jeg var så vred på dig og du skulle straffes lige til det yderste… Ja det lyder hårdt men tænkte at jeg måtte være så hård som mulig ved dig, for at du kunne få dig en ordentlig lærestreg og du aldrig ville gøre mig ulykkelig igen når du ved hvad omkostninger det har…” sagde han med tårerne trillende ned af sine kinder. Anstor kyssede ham igen. ” hehe hvor er du sød… Jeg skal tænke over det om jeg komme hjem… men som en slags plaster på såret… ej vent lidt ” sagde han og gik ind i et andet værelse og så hørtes der et brag, og lidt efter kom Anstor ind med to glas champagne. ” Det er til dig og sååå….ja sååå ” sagde han og rødmede allerede inden han havde fået sagt det han ville. Han fiskede sin vielsesring op og lagde den i Joshua hånd ” Vil du give mig den på ?!” smilede han og håbede at Joshua forstod symbolværdien i det – at Anstor havde tilgivet Joshua.

Han nikkede ganske let til det var et tydeligt bevis. Det var tydeligt at ingen af dem fungerede uden den anden. Joshua havde dog gjort i starten, men det var heller ikke ham der var blevet udsat for en masse sorg. Det var ham der havde skabt den og dermed skulle han også holde sig selv oppe og havde da også gjort det langt hen af vejen. Han rystede ganske let på hovedet. "Nej, men det går nok. Så må jeg jo snart stoppe noget mad i dig" sagde han med et mindre smil i håb om at Anstor snart ville lade ham gøre det. "Det er jeg da godt klar over at det gør, men sådan er jeg altså. Jeg troede du snart havde vendet dig til at jeg er skide jaloux" sagde han med et suk da han trods alt havde været sådan længe. Joshua havde faktisk ingen idé om at Anstor blev jaloux når han var i byen. Også fordi han aldrig sagde det. Joshua ville et sted elske at vide Anstor var bare en smule jaloux. Især fordi Joshua aldrig så meget som kiggede på pigerne længere. Det var han for længst holdt op med da han var begyndt at være sammen med Anstor. Også andre mænd for den slags skyld. Joshua klarede sig også helt fint uden kvinder denne gang for Anstor var hans eneste ene og det var han godt selv klar over.
"Tabt point? På hvad dog? At jeg har nosset mig langt mere sammen end når Davien og jeg gjorde det her? Det er sørme flot Anstor!" råbte han efter ham da han godt vidste at det han havde gjort galt sikkert var at han havde mistet sit fodfæste, men han havde skam også kæmpet en indædt kamp for at holde sig selv oppe i håb om Anstor kom hjem igen. Han savnede ham så inderligt og han fungerede virkelig ikke i længere tid uden ham.

"Men jeg havde ikke tænkt mig at gøre det igen. Jeg ved godt prisen vil være at du går fra mig helt. Det har jeg på ingen måde lyst til skal ske Anstor. Jeg elsker dig om så du tror på mig eller ej" sagde han stille og forsøgte at fange hans tåre ved at tørre dem væk så godt som han kunne. Det gjorde mere ondt på ham at se Anstor på den der måde end tanken om Anstor måske havde noget kørende med en anden. Han gengældte atter hans kys. "Plaster på såret? Skat du skal jo kun komme hjem hvis du har lyst. Ikke for at gøre mig glad" sagde han stille med en skæv grimasse. Joshua ville mere end noget her i verden gerne have at Anstor kom hjem, men det krævede at han var klar til det. Joshua lod ham ligge den i sin hånd og nikkede let.
Joshua lagde sig på knæ foran Anstor som da han havde friet til ham og sætte den tilbage på hans finger. "Sådan der. Så er det mere som alt skal være igen" sagde han stille og gav ham et kys på håndryggen.

De var begge meget afhængige af hinanden – ikke mindst i forhold til at de jo havde være sammen i den del år efter hånden og havde en familie sammen og de var meget tæt knyttede endda inden de blev et par. Anstor husekde tydeligt alle de gange han havde haft Joshua på besøg, hvor han var ked af det og alt muligt. ” Hehe ja det kunne være lækkert – savner din madlavning, det er ikke fordi Shane er dårlig til det, slet ikke han laver skam lækker mad, men har virkelig svært når han og jeg skal lave mad…. Jeg kommer altid til at tænke på at det plejer at være du og jeg der står i køkkenet og laver mad sammen.. og så mister jeg bare appetitten ” indrømmede han desværre. ” Ja det har jeg jo måttet leve med – men det er virkelig ikke noget jeg ynder – jeg ved jo ganske godt at det er fordi du er sådan en macho og du elsker mig højt og derfor ikke vil have nogle rivaler og det er jeg også meget smigret over – men jeg selv er jo ikke sådan… jeg har da været jaloux på dig også…men jeg behersker mig også Joshau ” svarede han igen og ville helst ikke virke belærende – men han håbede at Joshua kunne forstå ham lidt hen ad vejen. ” Joshua du er bare så utålelig lige nu … og jeg gider slet ikke at dette her skal samlignes med dit og Davien brud …. Nu er du for langt ud… ville ønske jeg aldrig var kommet og havde set til dig ” vrissede han og blev ført ind i den ventende bil. Det var så underligt at køre ud af indkørslen uden sin Joshua ved siden af sig eller på føresædet.

” Selvfølgelig tror jeg du elsker mig… det ved jeg jo med sikkerhed da du giftede dig med mig tosse… men forstå mig ret. Da du oppe i Norge fortalte mig om det du havde lavet i byen vidste jeg med mig selv det blev rigtig hårdt at komme tilbage til det normale… jeg sagde til mig selv at du skulle have det lige så hårdt som jeg – før at du kunne få lov overhovedet at se mig igen. Du skulle så langt ud som muligt for at mærke hvor store omkostninger din har” sagde han og kiggede ned i gulvet da det var hårdt at sige. ” Jeg elsker jo også dig ” tilføjede han. Anstor kiggede atter op på Joshua,da han forsøgte at tørrer hans tårer væk. ” Nej det ved jeg godt. Jeg skal nok flytte hjem når jeg er klar til det. Det er bedst sådan for os begge to.
Det fik Anstor til at rødme den måde Joshau gave ham ringen på og han smilede ved synet af ringen på sin finger igen. Derpå båede han sig frem med et stort smil og hviskede i Joshua øre ” min… ” præcis som Joshua have hvisket ham i øret den dag de blev gift. Derpå tog han sit champagne glas og tømte det. ” Men du må gå nu … Jeg skal have en musik time nu og ja… vi har jo nok begge fået noget at tænke over… men kom til hotellet i morgen, så har jeg noget vi kan lave sammen ” smilede han og kyssede ham kort på munden inden han lukkede ham ud af værelset.

"Så må du jo komme forbi til noget aftensmad. Det kan jo være at min mad får dig til at flytte hjem når jeg i mig selv ikke kan lige nu" sagde han ganske roligt og sendte ham et varmt smil. Det kunne være hans mad kunne lokke ham hjem. Det håbede Joshua i hvert fald. Han elskede trods alt Anstor noget så inderligt og ville bare gerne have sin bedre halvdel hjem igen.
"Ja jeg ser rivaler alle steder. Jeg ved godt jeg burde stoppe for du er langt fra som Davien og vi har været sammen i så mange år at jeg virkelig alene i det burde begynde at slappe af, men jeg har svært ved at styre det" indrømmede han selvom det ikke som sådan var nogen indrømmelse når Anstor jo godt vidste det. Han havde bare været sammen med Davien i mange år også trods for der havde været utroskab og de til sidst var endt med at danne tremandspar blot for at gøre Davien glad og det havde stadig ikke gjort ham tilfreds. "Har du?" spurgte han og hævede det ene øjenbryn da han virkelig ikke havde regnet med at Anstor havde været jaloux på den måde på ham. Joshua valgte ikke at sige noget til det sidste. Han var jo godt klar over det ikke var det samme. Anstor skulle virkelig aldrig havde bragt Davien på banen for det havde gjort det hele meget værre.

"Så du er nærmest stolt nu af jeg begyndte at drikke for at lappe mig selv? Anstor for pokker. Jeg vidste jo godt jeg havde dummet mig. Jeg håndtere det bare til at starte med på en anden måde end dig" sagde han roligt og kunne slet ikke forstå det her. Han havde jo andre måder at arbejde med tingene på.
Joshua nikkede ganske let og havde mest af alt bare lyst til at han skulle komme hjem nu. Det store hus var så underligt tomt og han ville slet ikke have personalet i huset når Anstor ikke var der.
Joshua smilede ganske let ved Anstors hvisken i øret og tog kun en meget lille tår af glasset da han trods alt ikke havde behov for mere at drikke. Da Anstor smed ham ud blegede hans smil dog.
"Så nu smider du mig ud? Fedt.." sagde han med et dybt suk og forlod lokalet uden noget kys eller noget i den stil. Joshua var ufattelig tæt på at give op lige nu og selvom han virkelig inderligt elskede Anstor og altid ville gøre det så blev hans kamplyst sveget af han hele tiden skulle straffes for noget han havde været straffet nok for og hvis ikke det var fordi han elskede Anstor havde han faktisk lidt overvejet bare at være skredet fra det hele. Joshua havde så tit været straffet grundigt når han havde dummet sig med Davien og aldrig blevet belønnet og Anstor skubbede ham hele tiden væk at det virkede nemmere at give op selvom han ikke kunne for sine følelser til Anstor der var så meget dybere.

” Det vil jeg da gerne, det kunne være hyggeligt og du så jo nok også gerne jeg tog lidt på igen .. og nej hvis jeg skulle flytte hjem, så var det ikke for din madlavning, så var det for dig Joshua.” svarede han venligt og trak lidt på smilebåndet, men var ikke sikker på om Joshua lagde mærke til det. Anstor ville jo inderst inde gerne flytte hjem til sin Joshua, men det skulle ikke være for en værd pris og det skulle være skulle være når Anstor var klar til det – Joshua måtte forstå konsekvenserne af sin handling. ” Det var heller ikke for at virke belærende – undskyld.. jeg er jo også glad for du ser sådan på det og vil have mig for dig selv, det elsker jeg jo også ved dig!” svarede han og så skævt over mod ham. Joshua skulle jo ikke stå skoleret for Anstor, han skulle bare slev kunne være kritisk over for sig selv, og se Anstor pointe, det var det hele som Anstor ville frem til.
” Ja jeg har været jaloux…. Skal jeg fortælle dig en ting… Du tænker sikkert jeg er en idiot når du siger det – men ham som lavede vores bryllupstøj og som du har ansat, - jeg havde det ret så svært i mange år du havde ham ansat.. Jeg så ham hele tiden vimse rundt om dig med stoffer og nåle og tage model på dig…jeg var grøn af misundelse og mange gange jeg sad på kontoret, så tænkte om jeg ikke lige skulle køre forbi og kyssede lidt på dig og vise ham, at du var min.. ja det virker tosset, men nu ved du det ” sagde han og kiggede sørgmodigt over på ham.

” Nej for helvede er jeg da ikke stolt over det !!! – Vi håndterede det på hver vores måde, men havde aldrig regnet med at det ville tage så hårdt på dig... at at … ” han mund begyndte at bævre ” at jeg troede aldrig vi skulle ende sådan her ” sagde han og tårene begyndte at løbe ned af hans kinder igen. Det var så smertefuldt at tænke på – det skar Anstor sådan i hjertet af tænke sig og forestille sig Joshua stå og kysse med en anden. Det var så uvirkeligt! Han tørrede sin tårer af med håndryggen ” Undskyld, det var ikke meningen, jeg er også sådan en være grædekone ” smilede han og så op på ham med sine milde øjne. Anstor lod mærke til at han ikke tog meget af sin champagne, og det var rart at se, at han ikke var blevet afhængig af alkoholen.
” Joshua.. jeg smider dig ikke ud – jeg har bare noget andet jeg skal ” smilede han og håbede da ikke han tog det personligt. Anstor tænkte lidt over det. Han løbe ud efter ham og nåede lige at fange ham inden elevatordørene lukkede. ” Hey … Undskyld… Joshua.. tro mig det skal nok gå, alting ordner sig… stol på mig ”hviskede han stille og nærmede sig ham langsomt. Han lagde hænderne om på ryggen af ham. Trak ham ind til sig og kyssede Joshua på hans dejlige læber hele vejen ned i elevatoren. Han fulgte ham ud igennem receptionen. ” Kom her hen i morgen … kl. 11:00 … så har jeg noget vi skal samme. ” sagde han og kyssede ham på kinden. ” Og husk.. nu har jeg den her på ” sagde han roligt og så ned mod sin vielsesring.

Han nikkede ganske let til at han gerne så at Anstor tog bare en smule på igen. Det var ikke rart at se ham på den der måde og han var sikker på Anstor ikke ville komme tilbage bare for at få god mad. Joshua havde svært ved at blive ved med at leve på tanken om Anstor stadig ikke var der. Anstor havde selv startet med at sige det ikke var utroskab og alligevel var han flyttet og blev ved med at pine Joshua der holdte desperat fat i tanken om Anstor måske ville komme tilbage. Joshua havde også pga. sit alkohol forbrug mistet lysten til at prøve at gå i byen og score som han normalt ville have haft håndteret det. Han åndede og levede virkelig kun for tanken om Anstor måske ville komme hjem og holdte sig ellers isoleret da alle andre mennesker gik ham på. Desuden var det virkelig længe siden Joshua havde vist præcist hvor ondt tingene gjorde på ham, men Joshua elskede bare Anstor så helt igennem dybt at han ikke kunne give slip på ham om så han ville det. "Og alligevel prøver du at belære mig. Har startet dit eget liv uden mig i det Anstor.. Det er for sent at undskylde" sagde han stille og bed sig hårdt i læben pga. det sidste han havde sagt, men det var sagt med et såret toneleje. Joshua vidste godt han så rivaler over det hele, men det var fordi han altid havde været dybt bange for at miste Anstor trods for han var langt bedre for ham end Davien nogensinde havde været det.
Joshua kunne ikke lade være med at smile varmt da Anstor indrømmede han havde været jaloux på Jesse-alec. "Men skat. Jeg er ikke mand nok til Jesse-alec. Desuden har han elsket Josiah siden han var en lille dreng på 13 år. Der er ingen grund til at være jaloux på ham" sagde han med et kærligt smil og gav Anstor et kys på manden. Joshua vidste pr. faktum at Jesse-alec skulle have tingene en del hårdere end han nogensinde ville kunne give ham og Jesse-alec var alt for feminin til Joshua. "Desuden er han så feminin jeg ligeså godt kunne have været med en pige hvis jeg var sammen med ham" sagde han med et hjerteligt grin og synes bare det var sødt. Jesse-alec sagde bestemt ikke Joshua noget som helst.
"Jeg forstår godt jeg skal straffes for at kysse en anden, men at jeg skal køres så langt ud jeg ødelægger mig selv for dig Anstor. Sådan troede jeg ikke du var!" halvt råbte han da hans tonefald var vredt og skuffet på samme tid. Da Anstor begyndte at græde kunne Joshua dog ikke få mere over sine læber selvom han havde lyst og lagde sine arme om ham og tørrede hans tåre væk fra kinden. "Du min grædekone skat" hviskede han ganske blidt og vidste godt når Anstor havde det sådan der havde han svært ved at gøre modstand og snakke højt om andet end hvor meget han savnede ham. Han vendte sit ansigt om da Anstor kom løbende og mærkede hans arme om sig. Han lod sig hive indtil ham og gengældte hans kys blidt. "Jeg skal nok komme. Det er bare ikke let at se ens mand havde startet et liv uden sig selv i det" sagde han roligt og nikkede til det med ringen. Joshua forlod stedet for at gå i byen. Han bemærkede ingen andre end sig selv den aften selvom der var flere der havde henvendt sig til ham og prøvet at få ham med hjem.

Han havde da heller ikke sovet mange timer som han næste dag mødte op på hotellet igen, men omvendt så han ganske udhvilet ud og havde da også taget jakkesæt på og sat sit hår. Hans skæg havde han trods alt barberet væk dagen før med magi og lignede faktisk næsten sig selv fra den dag de var blevet gift bortset fra hvis man kiggede efter kunne man godt se hans øjne havde oplevet en del smerte mens han havde været væk fra Anstor.

Anstor kunne tydeligt se på Joshua blik, at han ikke fandt behag i at Anstor var blevet tyndere end hvad han i forvejen var, men så var omstændighederne nu, om man kunne li dem eller ej. Utroskab var bare i Anstors øjne det værste der kunne overgå ham – hvis så bare Joshua havde fortalt ham om hans forhold til Kenji, - men omvendt ville Anstor ikke have vidst, hvis hvad han skulle have gjort hvis Joshua ville have en elsker. Der gik ikke en dag uden at Anstor så Joshua for sig med en armene om en anden fyr og deres læber mødtes, men han vidste også godt, at Joshua bitterlig havde fortrudt det og det havde såret dem begge dybt på hver sin måde. Han ville gerne snart hjem. Hjem til sin mand, sit hus, sin seng og alle de andre ting, der gjorde det til deres hjem og som han følte sig tryg ved og glad ved. Han savnede inderligt sin mand og den kærlighed han følte når blot han var sammen med ham og kunne se ham, mærke ham og dufte ham. ” Undskyld – men jeg måtte videre for at vide om jeg ville tilbage – ja det lyder mærkeligt! Men jeg vil heller ikke du forstår det ! – Du skal bare vide at du ALDRIG skal gøre det her mod mig igen !” vrissede han og vendt sit ansigt bort fra. Nu havde han sagt det med store bogstaver – men han ville ikke bruge mere tid sammen med Joshua på at træde rundt i det her. Det var så opslidende hele tiden at skulle tale om. Han var begyndt at blive lidt urolig for om Joshua var ved at miste troen på dem sammen, men Anstor ville meget snart tage sin Joshua tilbage.
Anstor nød at se Joshua smile ikke lang tid efter, da han fortalte hvordan han havde været jaloux på Joshua. ” Heheh nej jeg ved det godt – og ved også godt det lyder lidt tosset når jeg siger det – men sådan havde jeg det de første år du havde ham ansat, - men da jeg så lærte ham ar kende kunne jeg godt fornemme at I havde det godt sammen, men at det aldrig ville blive mere end forretningsmæssigt eller venskabeligt. ” smilede han og så over mod sin Joshua igen. ” Hvorfor er du ikke man nok til Jesse-alec?” spurgte han nysgerrigt, da han vidste hvor meget Joshua værnede om at være den maskuline. ” Det er sandt nok – han er meget feminin, sådan som jeg husker det … det er jo efterhånden længe siden jeg har set ham – hvordan har han det egentlig og hvordan går det med ham og Josiah ?” spurgte Anstor dernæst og satte sig tættere ind mod Joshua.
” Hmm ja det skulle du have tænkt på ! ” råbte han lidt tilbage – han vidste godt han havde kort det langt ud, men det havde været med det ene formål at give Joshua en sådan lærestreg at det aldrig nogensinde ville gentage sig i deres tid sammen. ” Og jeg havde ikke regnet med at du ville kysse med en anden – det havde jeg ikke troet om dig ” svarede han igen og lod ørene hænge lidt i luften, men så var det tårerne begyndte at presse sig på. ” Okay, så jeg din grædekone, selvom jeg ikke kan forstå du kan holde mig ud når jeg græder sådan om de mindste ting, men der må jo være noget ved mig der får dig til at holde fast” smilede han forsigtigt og mærkede armene omkring sig- og gud hvor han havde han savnet dem.
” Jeg ved det godt min skat ” sagde han da han brød kysset i selv samme øjeblik som elevatordørene åbnede. Han tog ham i hånden og fulgte ham helt af hotellet.
Derpå vidste han at måtte gøre det forbi med Crave og det kunne ikke udsættes. Han gik op til at ham og fortale ham det der skulle siges, og skøn de havde haft et godt forhold, så blev Crave meget såret og jaloux, så han slog Anstor kraftigt i hovedet og spakede ham i ribbene da han lå på gulvet. Anstor havde aldrig oplevet ham så, og Crave råbte at han ville være der når han en dag fik øjnene op for ham – Anstor turde ikke sige ham i mod, men forlod værelse og låste sig inde i sin suite og græd over det han lige havde opdaget. Han blødte fra mundvigen og han havde smerte i ribbene. Han tog et langt bad og gik i seng.

Anstor stod tidligt op, forsøgte med lidt make up at skjule det blå mærke han havde fået og tog en tyk trøje på som måske kunne værne hans blå ribben mod slag. Han havde redt sit hård og gjort sig klar til Joshua. Han gik ham i møde da han kom og kyssede ham kærligt velkommen. ” Kom vi skal denne vej ” smilede han og tog ham i hånden og gik ned af gaden med ham. ” kom du godt hjem i går ” smilede han og så over på ham og vidste det kun var et spørgsmål om tid inden Joshua ville finde ud af hvad der var sket.
” Luk øjnene ” hviskede han og ventede på at Joshua gjorde sådan. Han lukkede dem ind i den restaurant som Anstor havde fået i gave. Han lukke dem ud i den lille gård der lå bagved. Anstor havde indrettet den som en lille oase. ” Så… nu må du ikke” smilede han og førte Joshua hen til et lille bord han havde dækket med lidt mad til dem. Da Joshua sad ned, gik han kom til ham og lagde sig på knæ for ham ” Jeg … jeg vil gerne have min mand og mit hjem tilbage ” sagde han og tog et armbånd frem han havde fået købt. Datoen var ridset ind i det og det var besat med to safirer- Anstors ynglingssten ” Vil du være min mand igen ” hviskede han og så op på ham med sin funklende mørke øjne.

Joshua og Kenji var egentlig ikke mere end han havde fortalt Anstor og de ville aldrig blive det. De havde haft en flirt før Joshua havde sagt sine følelser for Anstor, men Joshua havde aldrig haft noget for Kenji af nogen art. Derimod var Kenji faldet for Joshua i den periode og var blevet synderknust da Joshua var gået efter Anstor i stedet for Kenji. Kenji havde fået en kæreste ikke længe efter Joshua og Anstor var blevet gift og så var den faktisk ikke længere. Joshua så kun Kenji som sin ven og Kenji så nu kun Joshua som sin ven. Til gengæld var de også blevet bedste venner i al den tid hvor Joshua var sammen med Anstor, men det havde han også sagt til Anstor. Joshua kunne helt seriøst ikke forklare hvorfor han havde haft et kort tilbagefald, men to ting var sikkert og det var at Joshua fortrød det og han virkelig ikke havde noget for Kenji på den der måde.
”Og du tror ikke jeg godt vidste jeg ikke skal gøre det igen? Du tror jeg har lyst til det her igen? At du rejser væk for noget du startede med at sige ikke var utroskab giver bare ingen mening skat. Det må du da selv kunne høre” sagde han med et hævet øjenbryn da han virkelig ikke kunne forstå hvordan det kunne være sådan. Anstor havde påstået til at starte med det ikke var utroskab og alligevel var han rejst. Joshua havde for helved ikke tænkt sig at lade den her slags ske igen. Det havde været et uheld der ikke skulle gentages og han havde betalt en pris der var enormt høj for det. Så høj at han ikke havde lyst til at prøve igen og han var mere end tilfreds med sin smukke og helt igennem fantastiske mand. Joshua havde mistet troen en anelse, men ikke mere end han stadig ikke havde været sammen med nogle andre. Havde han mistet troen helt ville han have fjollet rundt med en masse og det havde han ikke. Han ville virkelig kun være sammen med Anstor og ingen anden.
Joshua lyttede til hans ord og sendte ham et varmt smil. Jesse-alec var slet ikke noget for Joshua og det havde han alle dage vist og det passede ham fint. Det var en af grundene til han havde ansat ham. Så ville der forhåbentligt aldrig opstå jalousi på nogle fronter. ”Fordi Jesse-Alec er masochist skat. Du drømmer ikke om hvor mange ar han har på sine arme under sit tøj fordi han tænder på at bløde” sagde han med et smil der næsten var et grin. Nok var Joshua en mand og ganske maskulin, men det der med blod og sex det var altså ikke lige ham. Det var en anelse for meget. ”Det går fint. Hans tvilling, Jacques, skal snart giftes så Jesse-Alec er endelig begyndt på at plapre op om at han også vil giftes nu” sagde han med et mindre grin da det var ret så sjovt at høre på. Især fordi Jesse-Alec havde påstået han aldrig skulle giftes. ”Ser du. Når Jesse så fiser rundt og ævler om ægteskab så må du kunne forstå at jeg ikke kunne håndtere det længere. Det var først der jeg fik et nedbrud” sagde han roligt og bed sig selv ganske let i læben. Da al snakken om ægteskab havde været for meget havde Joshua virkelig savnet Anstor inderligt og måtte fortælle at ægteskab var en del bedre end det han oplevede i disse dage.
”Jeg havde sgu da tænkt på det, men lige fremme at ødelægge mig på vejen! Så langt behøvede jeg fandme ikke blive kørt ud. Jeg havde for helved ikke tænkt mig at gøre det igen! Jeg fucking elsker dig!” råbte han da han virkelig ikke ville gøre det igen. Han havde fortrudt det mere end han havde da det havde været Davien. ”Troede jeg jo for helved heller ikke selv. Jeg elsker dig så meget højere end jeg gjorde med Davien. Jeg fortryder det for en gangs skyld” råbte han tilbage og lagde så sine arme om Anstor. ”Fordi du er dig. Du er kærlig, smuk, betænksom, hjertelig og følsom. Jeg elsker din følsomme side” hviskede han blid og kærligt ind i hans øre.
Han rystede ganske let på hovedet da Anstor næppe kunne forstå hvilken smerte Joshua gik igennem. Joshua havde trods alt ikke startet et helt liv op uden Anstor i det.
Joshua gengældte hans kys og nikkede let til hvor de skulle hen. Han lod ham tage sin hånd og kunne ikke lade være med at smile let for sig selv. Han nikkede ganske let. Anstor behøvede ikke vide han havde været taget i byen. Der var jo ikke sket andet end en masse afvisninger fra Joshuas side af. Joshua lod sine øjne lukke i og så sig omkring da Anstor havde gjort det pænt. Joshua nikkede let med et bredt smil over sine læber. ”Ja jeg vil skat. Det burde du vide” sagde han med et kærligt smil og lagde sine arme om ham for at hive ham indtil sig og gav ham et kys. Det var bestemt noget af det han ville. Da han kom tæt på lagde han også pludselig mærke til make-uppen. "Skaat? Har du make-up på?" spurgte han og lagde hovedet ganske let på skrå.