Smid emnet her - Anstor

lige her tak^^

Elvira havde lige fra hun var helt lille vist hvordan man skulle fedte sig ind på folk, hvilket hun i høj grad benyttede sig af lige nu" Faaaar..må Charlige godt komme til middag i morgen" sagde hun med en lokkende stemme til Joshua og så på ham med sin dådyr øjne. Hun var en rigtig smiger og hun vidste lige hvordan hun skulle sno en bestemt sag sådan at den gik som hun ville. " Du kender ham...der er ingen som er god nok til hans lillesøster hvorfor skal han altid bestemme over Cade og jeg...vi bestemmer da aldrig hvem han dater " sagde Elvira bebrejdende, men Anstor smilede blot og så ned på Cade der nikkede enigt med sin søster " Tjaaah, han er nok bare meget glad for jer skal I se " smilede Anstor til dem begge og gik hen og begyndte at male igen. " Tak far, men ja jeg ved det godt, jeg har da også fået flere tilbud, men gider bare ikke alle de der fyrer enten er de barnelige eller også må de ikke for Noah " grinede hun og gik hen og lagde også armene om Joshua " Awww det var sødt sagt min skat"og Anstor blinkede over skulderen til Joshua"..., men Elivra, jeg tror på når du siger at Charlie er en flot fyr, glæder mig til at møde ham " smilede han og begyndte at svinge penslen igen.
" Ja de er alle sammen smukke og det har de været lige siden de var små...årh hvor er tiden dog bare gået stærkt" sagde han helt trist og så på sine piger og kunne stadig huske dengang de skulle lege med dukker og lave sandkager i sandkassen.

Joshua nikkede med et let suk. "Ja hvis det er ok med din bror når det er hans ven" sagde han med et smil over sine læber. Ikke fordi det skulle sige det hele hvis Noah sagde nej, men mere fordi han skulle have en chance for at sige noget og ikke sige noget. "Det er heller ikke over jer. Han beskytter jer. Præcis som jeg engang gjorde med min bror. Det er sådan noget søskende gør og især fyrer" forklarede Joshua med et smil efter Anstor havde kommet med sin version af det som trods alt mindede en helt del om Joshuas egen. Joshua betragtede let Anstor som han stod og malede. "Så er der også en logisk forklaring på at han gør som han gør. Han ved hans søstre er eftertrukket. Han er endnu en gang en fyr og ved hvad andre fyrer vil ha" sagde han med et lille let nik da det var klart at Noah så var over dem da hun fortalte om hvor mange tilbud de fik. Joshua mærkede hans arme om sig og nikkede ganske let for sig selv. "Gør jeg også, men vend den med din bror først så han ikke bliver sur. Han har ikke sidste ord i den her familie" sagde Joshua med en ganske rolig, men let bestemt tone.
Joshua nikkede let for sig selv. "Ja helt bestemt og det er uden dine gener skat. Det kan næsten ikke passe for der er ingen pænere her i verden end min mand" sagde han med et smil over sine læber. Joshua havde nemlig sørget for at fri til Anstor inden det her tidspunkt i deres liv

" Arrrg jeg kender min storebror. Jeg skal nok få ham overtalt far " smilede hun og vimsede ud i haven igen og smed sig på drømmesengen og slikkede endnu mere sol. Det var i grunden underligt at Elvira havde udviklet sig sådan, når man tænker på hun oprindeligt var Anstors barn. Anstor med det rolige og lidt tilbagetrukkede sind, ham der altid var lidt bestandig og eftertænksom, og så nu hans og Joshua datter, er med sit lange mørke hår var noget af en skønhed, en der sagtens kunne tage til fest med drenge alene og skeje ude og være vild og ung. Langt fra det som Anstor havde været på hendes alder. Når det var sagt kunne Anstor langt mere genkende sig i den stille Cade, der nok var lige så smuk som sin søster, men alligevel mere reserveret men stadig lige elskelig." Jamen hvorfor skal han altid blande sig !" indvendte Cade og kunne altså stadig ikke indse at Noah kun gjorde det i kærlighed til hende - hun syntes mere han var nærtagende og irriterende når det kom til drenge "Det er godt gjort I må bestemme over os og vi ikke må over jer " svarede hun, men Cade var af en sådan natur at hun ikke kunne blive vred på sine forældre, så hun kyssede Joshua på kinden og slap taget i ham " Jaja, jeg skal nok vende den med ham inden jeg får en kæreste, men der kommer nok til at gå lidt tid vil jeg tro. Jeg er ikke lige til alt det der kæreste tam tam lige for tiden. Jeg rider mig lige en tur inden aftensmad" smilede hun og forsvandt ud af den anden ende af stuen. " Awww. du forstår altid lige at sige tingene som de skal siges min skat " sagde Anstor og hold op med at male for et kort øjeblik og drejede i halsen så han kunne se Joshua bedre. Jeg kunne heller ikke have fået en bedre man end dig - kæft hvor jeg elsker dig " kvitterede han og sendte samtidig Joshua et luftkys.

"Godt min skat. Så er der jo heller intet at være bekymret for er der?" spurgte han med et varmt smil over sine læber da han var sikker på hun godt kunne lokke sin bror til det var ok. Han kendte hende godt nok til det. Joshua havde faktisk også regnet med det ville være omvendt. Mest af alt fordi Cade var både hans og Daviens mens Anstor som sagt var den langt mere rolige. Det gjorde ham dog ikke noget. Han støttede alle sine børn i de valg som de foretog sig bare de ikke var for langt ude. Nok mest af alt fordi hans forældre langt fra støttede hans da han var lille. "fordi sådan er det bare. Som storebror vil man altid beskytte sine søskende og selvom mig og Shane er tvillinger så er jeg den ældste" forklarede han med et smil og så på sin datter. Han elskede nu også alle deres børn og han elskede at han kunne være der for dem, hver og en. "Vi er dine forældre og vi beskytter jer også. Det er fordi vi elsker jer. Det kan du ikke lave om på" sagde Joshua med et mindre nik og kunne ikke lade være med at grine en smule hjerteligt af hende. Han mærkede kysset på kinden og smilede for sig selv. "Du skal bare tage den tid du har behov for Cade. Heller det end at finde en masse og benægte din kærlighed for ham du virkelig elsker" sagde han med et smil og hentydede mest af alt til Anstor. Han havde jo elsket ham i flere år før det var gået op for ham hvor dybt det bunde. Til sidst havde han dog sagt det og hurtigt vundet Anstors hjerte. Han vidste godt at børnene elskede Davien også, men det ændrede bare ikke på hans følelser. Og han hadede jo ikke Davien som sådan. Han elskede ham bare heller ik. Han Han snakkede bare ikke med ham selv. han nikkede let til hun tog sig en ridetur. Joshua træk let på skulderen. "Tja. Jeg ved bare hvordan det er at have forældre der ik støtter en og hvordan det er at beskytte sin bror" sagde han med et smil og gik hen til ham. "Jeg elsker også dig skat. er glad for jeg tog mig sammen til at se jeg elskede dig og endnu mere du elskede mig igen" hviskede han med et smil over sine læber og hæng lidt indover ham. "synes du ik snart vi sku giftes?" hviskede han ind i hans øre som han stod der bag ham og træk stille en ring ind foran hans hoved der ik engang var i æske

//tilføjet en linje

"Nej det håber jeg da heller ikke der er - Charlie er en af Noahs gode venner, og Charlie og jo sikker talt med ham om det - så tror ikke der er noget problem" smilede hun og kiggede selvsikkert tilbage til sin far. " Bare rolig far, jeg har alt under kontrol" fortrøstede hun både Anstor og Joshua inden hun smuttede ud på drømmesengen igen. Cade stod og tænkte lidt over det, men godtog sin fars forklaring og forlod så rummet for at tage den ridetur hun havde sagt hun ville inden aftensmaden. Anstor forstod godt hentydningen selvom han stod med ryggen til Cade og kom til at rødme en smule. Anstor havde det lidt ligesom Joshua, i mange år havde han hold af ham, men først og fremmest som Daviens kæreste som en form for den familie han aldrig havde haft, men siden hen fandt han ud af hvor inderligt han elskede Joshua - så Anstor var enig med sin mand i at den første man troede man elskede ikke nødvendigvis var den rigtige. Det var en smuk dag og Anstor kiggede ud over det bølgende hav uden for vinduerne. Anstor tabte øjeblikkeligt paletten med alle farverne da han hørte Joshuas spørgsmål og så ringen foran ham. - " jeg jeg jeg...."stammede han, og prøvede at finde ord for hvad han følte, mne han kunne ikke. Følelserne løb af med ham, og han snurrede rundt på stedet og kyssede sin mand så inderligt som en mand kunne, og tårerne løb ned af hans kinder og han skælvede helt i kroppen. Det kom aldeles bag på ham og han var oven ud lykkelig og græd og græd af lykke.

Der havde været et eller andet over Anstor siden han havde mødt ham. Han havde altid bare troet det var et så godt venskab så de nærmest var søskende som Anstor jo havde kaldt dem, men det var med tiden gået op for ham at han ikke kunne modstå Anstor. Det var trods alt også Anstor der i sin tid havde sagt deres flirt ikke gik an fordi det ville såre Davien hvor Joshua faktisk havde været ligeglad og været mm fra at forsætte. Han havde sikkert også gjort det hvis Anstor ikke seriøst havde stoppet ham. Anstor havde altid været noget helt specielt for ham. Ganske vist havde Joshua elsket Davien dybt og højt i sin tid, men hans hjerte havde flere gange forsøgt at sende ham signaler om han kunne li Anstor også og i sidste ende endda langt mere. Så højt han altid ville være ham tro, så dybt at han havde forsøgt at være sammen med ham i tidernes moden, men Joshua havde benægtet sit hjerte det indtil den dag han endelig havde taget sig sammen efter de små var kommet til verden. Det var heldigvis mange år siden og Joshua havde aldrig været så lykkelig før.
Joshua hørte godt at Anstor tabte sin palet og lod ham vende sig i hans favn. Han tørrede blidt hans kinder mens hans gengældte hans kys og holdte ham tæt indtil sig. Han brød kysset lidt efter selvom det var svært. "er det et ja skat?" spurgte han med et smil over sine læber og kyssede blidt hans kind for at få hans tåre en smule væk. "Jeg sagde jo jeg ville gi dig et smykke i stedet for den ring du havde fået gjorde jeg ik? Det sagde jeg endda første aften" hviskede han ganske blidt og kyssede ham blidt på munden. Han havde trods alt mere eller mindre planlagt det siden de havde fundet sammen og bare ventet på den rigtige dag og tid. Nu var de nogle små gamle mænd over 30 så Joshua ville ikke vente så meget som en dag længere.

Den første gang Joshua var blevet introduceret huskede Anstor stadig lyslevende som var det i går, men omvendt så huskede han også tydeligt i sit hjerte at han hurtigt blev betaget af den flotte muskuløse fyr, med det store ego og det store hjerte. Han havde fanget Anstor opmærksomhed, men han havde gemt sine følelser væk, da hab havde sat Davien foran ham selv, og at Joshua jo var Daviens kærester når alt kom til alt. Det stod også klart den aften for mange år siden hvor Joshua havde opsøgt Ansor i sit hus i Cannes, hvor han kom og var helt knust på grund af problemer med forholdet til Davien og at Anstor endnu en gang havde trøstet ham og det næsten havde udviklet sig til at Joshua havde været sin daværende man og Anstors bedste ven utro. Heldigvis havde Anstor besindet sig i den. 11. time og der var ikke sket mere den aften. Anstor var med tiden komme til at holde så dybt og så meget af sin mand, Joshua, at han ikke længere kunne forestille sig en fremtid uden ham indblandet. Da Joshua kyssede ham i havestuen og alle sanserne blev vagt var Anstor fuldkommen lykkelig " Det er det største "ja" nogen kunne give min elskede. Jeg vil gerne giftes med dig, ja " fastslog han og slog armene så godt han kunne omkring Joshua og hold ham tæt ind til sig. " Ja jeg husker det godt, men troede ikke du med smykke mente en forlovelsesring " sagde han nærmeste hulkende og lænede sig ind ind i hans store favn og græd og græd. Anstor var jo den følsomme af de to. Anstor havde jo aldrig troet han skulle blive gift, det var altid kun noget han havde set på film, eller læst sig til i magasiner, men nu stod han midt i det selv, og hvor var han dog bare glad. - " Hvor er de pokkers unger når man har brug for dem " grinede han og ville ønske han kunne fortælle dem det alle sammen,men ville vente til den kommende middag om ikke så længe.

Joshua havde delvis været glad for at han havde stoppet det hele. Nok mest af alt for venskabet mellem Anstor og Davien som var blevet smadret senere end det var forholdet mellem Joshua og Davien. Det var trods alt i forvejen små dødt og havde været det længe. Der var nemlig ikke sket noget den gang og det var al sammen pga. Anstor havde stoppet det hele. Joshua havde faktisk ville forsætte det, men kunne ikke for Anstors modvilje. Ikke fordi Anstor skulle kæmpe meget for at stoppe det, men fordi han faktisk valgte de rette knapper. I stedet havde Joshua drømt om det i stedet for om natten hvilket havde været en af de bedste drømme i lang tid og han blev ved med at håbe den kom igang. En ting den bare aldrig gjorde. Joshua kunne mærke hans hjerte hamre løs da han hørte hans ord om at Anstor faktisk sagde ja med munden også. "Så må du sige til og så får du alt som du gerne vil have det" sagde han med et kærligt smil og en del glæde i stemmen. Joshua var så lykkelig som aldrig før over Anstor havde sagt ja til ham. Joshua holdte ham tæt indtil sig og nussede blidt hans ryg. ”Selvfølgelig gjorde jeg det. Jeg ville bare vente så du ikke troede jeg havde travlt” hviskede han ganske blidt da det sådan set var ret så sandt. Joshua havde ville gøre det her ret så længe, men Anstor skulle også kunne følge med i hans tanker og endda også kunne følge med i hans hastighed. Joshua havde altid haft fart over feltet, men ville være helt sikker på at Anstor ikke følte sig som en erstatning for det var virkelig det sidste her i verden han var. ”De kommer skat. Lige om lidt når jeg begynder at lave mad så skal de nok komme. Det ved du da” sagde han og løftede hans hoved op for at se ham ind i øjnene. ”Min smukke fyr skal også opleve glæden ved at blive gift og så bliver han smukkere år for år om så det er muligt at han kan blive smukkere” hviskede han kærligt og kyssede ham blidt på munden. Joshua selv var også virkelig glad. Han havde jo ikke kun gjort det her for Anstors skyld, men fordi han virkelig havde et brændende ønske om at blive gift med Anstor. Han elskede hans følsomhed mere end noget andet og fik selv et par tåre i øjnene af bare lykke over Anstor havde sagt ja.

Anstor var som han tidligere havde fortalt Joshua af en sådan karakter at han nogen gange valgte at sætte andres lykke over sin egen, og det var såmænd ikke fordi han ikke havde haft lyst til Joshua. Ellers havde han heller ikke gået så vidt som han havde den aften for efterhånden mange år siden. Anstor havde i lang tid følt sig skamfuld over havde han havde gjort over for sin bedste ven, men med tiden forsikrede han sig om at man simpelthen ikke kunne narrer sit hjerte, og dybt nederst nede havde der altid brændt en flamme for Joshua selv da han og Macey havde været sammen, men der var det at Anstor underlige egenskab med at sætte andre før sig selv havde spillet ind. ” Nej det var dog en forfærdelig tanke, vi skal være enige om tingene og ikke lade mig om det hele. Vel min skat. Vi er lige med hinanden. – Men vi kan have hver sin mening, men det er noget helt andet min skat ” fnisede han og kyssede ham og syntes kun det var sødt at han ville give styrepinden til ham, men han ville som han altid havde gjort tage Joshua med på råd. ”Og jeg som troede jeg aldrig blev gift….Årh jeg kan ikke sige hvor glad jeg er….ja jeg burde jo sige lykkelig, men lykkelig det har jeg jo været fra den første dag med dig, med og uden en ring på fingeren….Hvor jeg dog elsker dig Joshua ” fortrøstede han og hulkede helt igen, for Anstor var og blev en lille følebamse med let til tårer, især når det omhandlede Joshua, for lige entop han forstod at trykke på de rigtige følelses-knapper, og han kendte jo efter mange år sammen Anstor ud og ind. ” Jeg har bare sådan en lyst til at fortælle dem det nu…Skal vi ikke gå ned og lave mad ” hviskede han og lod sig holde i ryggen af sin store stærke mand. Noget som Asntor til hver en tid nød og hold af. Af alle de mange rum,saloner, og sale der var i det store hus, så var og blev det i Joshuas favn at han havde det alle bedst. ”Årrrrh din charmør…. Du vil også altid være den smukkeste mand i mine øjne, det ved du jo godt..” sagde han og slev om årene var gået, rømede han lige som han var en ung mand i tyverne igen. Det kom lidt bag på ham, men det viste jo blot verdenen at Anstor havde det med Joshau som en nyforelskede havde den vedkommende lige var faldet for. Og som de stod der kiggede Anstor op på Joshua milde og kønne ansigt. Og i øjenkrogen tegnede der sig en lille tårer, og Anstor smilede voksede men sagde ikke noget om det, da han vidste Joshua spillede meget på sin maskulinitet, og en tårer ville ikke passe ind her. Så han strakte hals og kyssede sin mand et af de der kys som kun Anstor kunne skænke.

Joshua kunne slet ikke forstå det der med at sætte andre foran sig selv. Måske fordi han faktisk aldrig havde gjort det selv. Han havde altid sat sig selv først en hver tid. Det var også derfor han i starten havde følt sig som en virkelig dårlig far for nok elskede han sin børn og nok havde han selv ville have dem, men da han havde fået dem havde han tit savnet det ikke at skulle være afhængig af dem hele tiden og manglet at kunne komme i byen. Joshua havde givet sig selv en hel del af skylden for hvis de ikke ville have det godt når de blev ældre, men de havde jo klaret sig fint så Joshua havde tilgivet sig selv. Joshua havde ikke vist hvor længe Anstor havde kunne li ham og det var også lige meget nu for de var jo sammen. Det var bedre det havde taget noget tid end de aldrig havde fundet sammen. ”På ingen måde. Nok er jeg romantisk anlagt, men skat det der med bryllupper dur jeg ikke til. Mit sidste var et ganske kedeligt et i Las Vegas fordi ingen ville overvære det. Jeg har virkelig ingen idéer. Jeg ved bare at jeg vil giftes med dig og jeg ved at jeg elsker dig. Jeg er sikker på du vil hygge dig langt mere med den slags planlægning” sagde han stille og sendte ham et varmt smil. Det var skam ikke fordi han ikke ville, men fordi han faktisk havde en idé om at Anstor, som en lille pige, nærmest havde drømt hele livet om at blive gift og derfor havde en god del af idéer. [b]”Og min mening er at gøre dig glad. Der er intet som er godt nok til dig og du fortjener kun det bedste. Troede jeg da du vidste, men hvis det betyder meget for dig så vil jeg gerne høre alle dine idéer når du har en plan eller to. Er sikker på du har drømt om det her hele livet og som en lille pige ved mere eller mindre hvad der skal ske” sagde han med et kærligt og varmt smil over sine læber. Joshua var skam også en følebamse og især nær Anstor, men han kunne nu godt holde sine tåre tilbage for ikke at gøre ham mere overvældet. ”Jeg elsker også dig skat. Med eller uden ring, men jeg vil også gerne vise hele verden hvor heldig jeg er at have dig” hviskede han ganske blidt og tænkte ikke over det sikkert ville få ham til at græde endnu mere af lykke. Han nikkede ganske let. ”Ja lad os. Det er som om de kan dufte maden og kommer ind” sagde han med et lille let grin og nikkede let til han var en charmør og tog hans hånd for at begynde at gå mod køkkenet. Joshua elskede når Anstor rødmede stadig. Han kunne slet ikke stå for det. Han stoppede op ved hans ord og strøg ham blidt over kinden mens han så ham ind i øjnene. ”Kun fordi du gør mig det” smilede han kærligt og gengældte hans kys ganske blidt og fuld af følelser. Joshua kunne ikke andet end nyde hans kys fuldt ud. Han træk ham videre mod køkkenet og rigtigt nok. Bedst som de var i gang med at lave mad kom den første af børnene. Det var Cade der var kommet indenfor og ikke længe efter kom Elvira trippende ud i køkkenet for at se hvad de lavede af mad. ”Hva skal vi ha far Joshua?” spurgte Cade og stilte sig helt op af Joshua og så ned i den gryde som han rørte i. ”nu ikke så nysgerrig min kære. Hjælp din søster med at dække bord og ring efter din bror” sagde Joshua ganske roligt. De to piger nikkede og gik ind for at dække bord. Joshua var sikker på Anstor ville sige det når de alle var samlet

Anstor hvade sådan set allerede fra barnsben haft det der med at sætte andre før ham selv. Det var i grunden mærkeligt, når han kom netop fra en meget fornem og rig familie, der så at sige nærmeste leve og åndede på 1. Klasse. Men Anstor så det mere som en styrke, på den måde at det hjalp ham til at føle sympati og nemmere kunne med jævne mennesker, til trods for at han selv var milliarder og alt det der. Desværre kunne det give bagslag, sådan som det var tilfældet med Joshua, men præcis som Joshua, var også Anstor også lige glad med det, for nu var de jo sammen, og så kunne alt det dystre fra fortiden være lige meget. Skønt han stadig kunne finde på at sætte andre før ham selv.”Nå så det mener du…Hmm hvis jeg skal være ærlig så har jeg ikke de store planer om det, - for jeg troede jo aldrig jeg skulle blive gift, så det med planlægning af noget der måske slet ikke var udsigt det – det er ikke lige noget jeg har gjort mig i, men tak min skat. Det var en sød tanken ” sagde han og kvitterede med et let kys, og smilede ved sig selv over Joshau omtanke og sødhed. ”Awww….du fortjner nu også kun det bedste, og det lyder måske lidt plat, men for mig kan der ske hvad som helst på vores bryllups dag, men bare jeg har dig og børnene ved mig den dag – så er den perfekt lige meget hvad…Bare jeg har dig hos mig ” understregede han og tog hans hånd og gav den et lille klem. For Anstor var et bryllup kun et bryllup når man kunne dele det med de rigtige mennesker, og så kunne rammerne i for sig være på månen eller under vandet eller noget helt tredje, når blot Joshua var ved hans side.” Jeg tror jeg tager pigerne med på råd, de har god smag, så kan det være du kan få et par råd af Noah med hensyn til køretøj, bryllupsrejse, og tale og tøj. Det tror jeg godt I to flotte fyrer kunne finde ud af.”. Det var en sjov situation, Anstor der kunne virke som den lille i forholdet og som jo var langt mindre muskuløse og lavere end sin store stærke fyr, kunne alligevel få et par tårer frem i han øjne. Anstor hjerte smeltede jo bare ved synet. Joshua var ikke mere mand end han godt kunne græde når det skulle være og det var guld værd i Anstor øjne. En mand der ikke kunne græde var ifølge ham ikke en rigtig mand. ”Og jeg skal vise hele verden at de godt kan skyde en hvid pil efter mig, og jeg skal vise den til alle. Ej jeg siger det bare hele tiden, men lige nu ved jeg slet ikke….der tog du fusen på mig….Jeg elsker dig min skat” vedblev han og kyssede ham igen og igen og lod tårerne trille.
Lidt efter de ned og begyndte så småt at lave mad, men Anstor rødmede havde længere tid om at forsvinde end han lige havde regnet med og det irriterede ham grusomt, især nu hvor børnene var på vej. ” Jeg er bare lykkelig” svarede han stille tilbage og kiggede beundrende på sin flotte mand og kunne stadig ikke fatte sin egen lykke- men det lagde sig vel når han havde vænnet sig til ringen og til at kunne kalde Joshua for sin mand, med ring og det hele. Kysset som fulgte efter var så passioneret og så dejligt at Anstor bare ikke andet end kunne lukke øjnene og nyde det for hvert millisekund og bare lægge et par arme om Joshua og holde ham ind til sig. Elvira lagde dog hurtigt mærke til sin fars rødmen ” Far! Hvad har du nu sagt til Anstor ” sagde hun skarpt til Joshua fordi hun vidste at Anstor kun rødmede når Joshua havde spillet charmør overfor Anstor ” Det skal du lige straks få at vide, jeg skal sige det til maden, men skynd jer nu at få dækket bord” sgade han venligt og de to søstre gik fnisede til spisestuen og dækkede bord, men da de vidste der var sket noget, to de det fine stel og rettede an med levende lys og blomster på bordet. Nede i køkkenet kom Noah ind, i shorts og bar overkrop. ” Hvad sker der, skal vi snart have noget spise”. Anstor vendte sig om og så på sin søn. Han var højere end han, men ikke så høj som Joshua, han var bredskuldret og muskuløs og ligende lidt sin far fra dengang han var yngre ” Ja det skal – smut op og tag en trøje på så skal jeg fortælle dig noget – ” Det er så i orden ” svarede Noah ” Og hey far, James og jeg nede ved stranden vi bænkede 78 kg…. Er det ikke godt ? Se ” smilede han og spillede med musklerne inden han løb op og skiftede tøj ” Hvor han dog ligner dig ” grinede Anstor efter Noah var forsvundet og han gik hen ved siden af Joshau og nussede ham på ryggen ” Er vi klar til at spise ” spurgte han smilende.

Joshua selv havde altid været for ego på det punkt. Han kunne godt med andre og var ligeglad med hvilken socialt lag de kom fra, men da han var yngre skulle de minimum være halvblod og de skulle helst ikke være fattige. Han havde mere været interesseret i folks blod og ikke deres levestandard. Joshua vidste dog godt at Anstor sætte andre først og Joshua sætte så Anstor først for at nogen skulle gøre det. ”Ikke det? Der må jeg sige. Der gjorde du mig faktisk ret så overrasket skat, men jo. Vi finder ud af noget. Jeg er blot ikke så god til det der. Husk mit sidste var i Las Vegas uden nogen. Det vil jeg slet ikke udsætte dig for siden jeg ved du elsker romantisk ligeså meget som jeg selv gør” sagde han med et smil over sine læber der var ganske kærligt og nikkede let for sig selv. Joshua rystede let på hovedet af ham. ”Ikke spor plat. Har det på samme måde, men på den anden side vil jeg også gerne det er romantisk så hele verden kan se jeg virkelig elsker min skat” smilede han kærligt og mærkede hans hånd fik et mindre klem. Joshua nikkede ganske let til hans idé. ”Helt enig. Synes jeg vi skulle gøre. Det er også en stor dag for dem kan man sige” sagde han med et smil over sine læber og elskede selv idéen. Intet var som sagt godt nok til Anstor. Alt skulle være perfekt. Hvis man spurgte Joshua. ”De har ku skyde en hvid pil efter dig i flere år. Nu er det bare officielt og er sikker på Jesse-Alec gerne vil hjælpe med tøjet eftersom han stadig syr en del tøj til butikken” sagde han med et lille let nik og grinte kærligt og tørrede hans kinder. ”Jeg elsker jo også dig. Jeg ved godt du ik regnede med det. Det gør bare det hele en smule mere værd min egen” sagde han stille og kyssede hans kind efter han havde gengældt hans kys. Anstor vr virkelig bare for dejlig og han var glad for han endelig var hans.
Joshua elskede det faktum at Anstor stadig rødmede en del. Det var virkelig sødt og han kunne ikke andet end elske synet. ”Så er vi to skat. Har jeg altid været mig dig” sagde han med et glimt i øjet og betragtede selv let Anstor inden han gav ham et kys på kinden. Han valgte ikke at kommentere hans røde kinder så han kunne få dem til at stoppe inden børnene ville komme. Joshua grinte let af Elviras reaktion og lod Anstor forsvare sig. Joshua nikkede anerkende til sin søn da det var sandt nok. Joshua nikkede atter til om de var klar og fik Anstor til at hjælpe sig med tingene. Et bredt smil bredte sig over hans læber da han så hvad børnene havde lavet. Han sætte tingene ned og så på de spændte børn som vidste deres forældre skulle sige noget. Joshua træk stolen ud for Anstor og gav ham et kys på håret. ”Vil du eller skal jeg?” spurgte han stille og kunne se hvordan børnenes utålmodighed spredte sig.

Anstor havde for sin del aldrig været så optager af hvilken stand eller baggrund folk i sin omkreds kom fra, men han gik derimod langt mere op i om folk omkring ham var ærlige og oprigtige i deres måde at være på. Når han havde fødselsdag og sådanne andre mærkedage, var der ikke det Joshua ikke ville gøre for ham, og Anstor mærkede hvordan det var at være den som der blev værnet mig, og han hold uendeligt meget af Joshua og den omsorg han havde for ham. ”Nej men ville du selv begynde at planlægge på noget som du måske ikke vidste gik i opfyldelse, nej vel skat ” smilede han og nussede Joshua blidt og nænsomt på kinden ” Og ja jeg, husker da godt dit sidste bryllup, og nej sådan skal det heller ikke være. Det skal være noget som vi kan dele med andre og som er noget som siger også begge noget….og som udtrykker den kærlighed vi begge har for hinanden….og ikke prøv at snyde mig….jeg ved godt hvor romantisk du kan være ”sagde han og vidste udmærket godt at der var en indre Don Juan gemt i Joshua, det var bare ikke altid lige tydligt, men han var der. ” Det vil jeg også gerne …. Men jeg har vist verdenen i mange år at jeg elsker dig sinddsyg højt. ”tilføjede han og lænede sig stille ind mod ham.” Det var egentlig en god idé, jeg ringer til ham i morgen og fortæller ham nyheden ” sagde han og glædede sig allerede til at høre Jesses reaktion på de glædelige nyheder. Anstor blev lidt rørt da han kom ind i stuen og Joshau trak stolen ud for sig ” Tak min skat ” smilede han og kunne tydeligt mærke at alle børnenes opmærksomhed hvilede på ham. ” Far, hvad er det så ?” spurgte Noah og virkede ligeså utålmodig som sine søstre ”Ja sig hvad det er ” tilføjede Elivra, og kiggede nysgerrigt på sin fædre. ” Jeg synes du skal sige det ” sagde Anstor og kiggede helt forelsket på Joshua.

Joshua værdsætte da også ærlighed og oprigtighed. Han værdsætte også bare at folk havde haft en vis blodlinje, men det var op til flere år siden. ”Fordi jeg faktisk troede du havde den slags planlagt. Ikke for at kalde dig piget skat, men fordi en del af mig troede du drømte om det. Ikke fordi det er grunden til jeg frier, men ja” sagde han og kunne godt høre han kludrede rundt i det, men han var sikker på at Anstor kunne forstå det. De kendte hinanden så det kunne han helt sikkert godt. Det var mere ment som han faktisk havde troet at en som Anstor ville drømme og tro på at han blev gift. ”Hvorfor har du egentlig aldrig troet du skulle blive gift?” spurgte han stille og bed sig selv en smule i læben. Det var faktisk dybt uforståeligt i hans hjerne. Anstor var nok den dejligste. NEJ! Han var den dejligste i hele universet. Hvordan kunne han ikke tro han skulle giftes?! Han nikkede ganske let. ”Ja jeg vil gøre din dag uforglemmelig. Det er både din første og eneste gang” hviskede han blidt og kærligt. Han rystede let på hovedet til det ikke skulle være sådan. Han kunne faktisk ikke være langt mere enig. Det var også Davien der ville have haft det sådan. Pga. deres venner. Joshua havde været sikker på at Anstor ville møde op, men Davien lod ham ikke. Det var aldrig faldet Joshua ind om der havde været en grund. ”Ved det skat. Jeg gør din dag uforglemmelig. Jeg skal nok sørge for at vise dig hvor meget du fortjener det når du har ventet alle de år på mig. Selvom jeg også har på dig. Jeg har bare været mere blind end du var” hviskede han kærligt og gav ham et blidt kys på munden da han ikke kunne lade være. ”Har jeg ikke dig. Har været blind på mit hjerte til jeg faktisk spurgte dig” sagde han stille og bed sig selv en smule i læben. Joshua kunne aldrig se det lige foran hans næse. Han nikkede ganske let til det med Jesse. ”Synes jeg også, men ham får du lov til at ringe til. Han nævner tit han savner dig” sagde han med et smil over sine læber. ”Så lidt smukke” sagde han roligt da han havde trukket stolen ud for ham og nikkede ganske let. Han tog stille Anstors hånd op og flettede dem sammen så de kunne se Anstors ring. De tre børn så på hinanden og var tydeligt uforstående til pigerne begyndte at hvine i kor. ”SKAL I GIFTES?” lød det nærmest i kor på dem mens Joshua nikkede. ”Ja. Har lige friet til jeres far. Han siger ja og I skal naturligvis med” sagde Joshua med stolthed i stemmen. Noah havde ikke forstået noget som helst før Joshua havde sagt det. Noah var så også den midterste og havde Joshuas blindhed overfor den slags ting. Selvom Joshua lagde mærke til meget. Bare ikke følelser.

” Det er nu ikke fordi jeg ikke havde drømt om at blive gift, slet ikke. ”indledte han og bøjede blikket lidt ned, fordi han langsomt begyndte at opfatte hvad han havde sagt ja til. ” Men på den anden side havde livet bare lært mig at ægteskab ikke skulle være mig. Du ved mine tidligere forhold var gået i kludder og løbet ud i sandet….og så med tiden så opgav jeg tanken, da jeg nok bare overbevidste mig selv om at det ikke var mit lod i livet at blive gift ”sagde han og syntes ordene lød hård til trods for de kom fra hans egen mund. Det var bare et noget han havde tumlet med i mange år, men nu var hans ønske indfriet og Anstor var mere end lykkelig. ” Jeg troede nok bare ikke på det fordi, fordi…alle de forhold jeg havde haft ikke var til ægteskab” sagde han med nedtrykt mine, men smilede atter i samme sekund som han fik øjenkontakt med Joshua igen. ” Og jeg vil også gøre din dag uforglemmelig , tosse ”fnisede han og uglede Joshau lidt i håret. Tænkt at han for alvor er min lige til døden, tænkte Anstor ved sig selv, men sagde det selvfølgelig ikke. Det var ikke til at fatte det hele. ” Jeg forestille mig dog allerede det bliver noget ret privat, men alligevel med vores nærmeste venner og familie…Jeg har altid haft en særlig tilknytning til huset i Cannes her. Mine forældre ligger her og min barndom tilbragte jeg meget sammen her med min mormor, og ja..så fik jeg Elvira her, og du kom og besøgte mig her første gang og det samme gjorde Cade og Noah” sagde han og havde allerede bryllupsplanerne kørerne i hovedet. Det kunne være i huset….hmmm eller måske nede på stranden hvis vejret var til det, spekulerede han, indtil Joshua nævnte det med Jesse ”Årrrh hvor er han sød, jeg ringer til ham straks i morgen, kan lige se ham hoppe og skrige. ” tilføjede han og trykkede endnu en gang Joshau hånd. Pigerne sprang op af stolen og løb hen og omfavnede deres far på skift, og Anstor nød det til fulde ” ja hvem kan dog sige nej til sådan en flot mand ”grinede han sammen med sine døtre, og rejste sig og knugede dem ind til sig på skift. Så kom Noah, og det var tydeligt han var glad ” Det var sgu også på tide du gamle, ” grinede han og puffede med en knytnæve på skuldren til Joshau og vendte sig om mod Anstor som jo var langt mindre end ham ” Og hvor er jeg glad for du sagde ja til ham” sagde han lige så sødt og tog Anstor i favnen og krammede ham inderligt ” Tak min skat, det er jeg også ”smilede han og begyndte at græde igen, og Noah rystede på hovedet ”Faaaar…Nu ikke igen ” smilede han og gik hen og talte lavmælt med sin søstre.

Joshua strøg ham ganske let over kinden og trak ham indtil sig. ”Så det du siger er altså det kun er mig du har kunne se blive gift med og derfor ikke kan tro på nu det faktisk sker?” spurgte han stille og kyssede ham i håret. Han vidste jo godt at Anstor havde været uheldig. Joshua kunne stadig sparke sig selv gul og blå over han havde ville eje Davien for at være uopnåelig og ikke så meget som tre sekunder stoppet op og gjort sit hjerte tilfreds. Han havde for pokker ikke elsket Davien. Så havde han været ham tro. Joshua havde ik engang så meget som to sekunder overvejet at være Anstor utro fordi han netop elskede ham. Anstor var ikke bare uopnåelig. Han var så meget mere end det. En eller anden betegnelse som var højere end det som Joshua ikke kendte. En som han ville ønske han kendte for det var præcis det som han var. Derfor ville han også gå i panik hvis Macey nogensinde kom tilbage. Fordi Joshua var bange for at være en erstatning. Han havde selv forsøgt at gøre Anstor bevist om han ikke var en erstatning for Davien. Havde han skulle være det havde Joshua slet ikke stillet så højt som han havde. På den anden side.. Anstor sætte altid andre først. Han ville vel slet ik sætte et venskab udover kanten og ned i afgrunden, sætte sig selv først for første gang i hele hans liv hvis han ikke elskede Joshua inderligt? Han løftede hans hoved let op. ”Skat du fortjener at blive gift ligesom alle andre. Har ville sætte den ring på din finger i flere år. Næsten lige siden jeg lovede dig et smykke, men har hver dag været bange for tingene gik for hurtigt og du ikke ville vide hvor hårdt jeg er faldet for dig” sagde han stille og bed sig selv i læben. Lige nu var det Joshua der var ved at knække sammen, men han holdte humøret oppe. Nok havde Anstor været vidne til hans fejlagtige ægteskab, men alligevel havde han hængt i. Joshua kunne bare stadig ikke slippe tanken om han nogensinde havde haft en chance hvis Macey ikke var skredet. Var stadig lige bange for at han aldrig skulle ende lykkelig så Joshua. Han var lykkelig lige nu og nød hvert lille sekund, men han var bange for det var en skæbnes ironi. ”Min dag er ikke halv så vigtig som din. Du er mit et og alt skat. Vil ha du er lykkelig og glad. Så er jeg det også. Det er alt der skal til” sagde han med et smil over sine læber. Joshua grinte da hans hår blev uglet. Han nikkede ganske enig med hans ord. ”Det er fint med mig. Det er trods alt det sted jeg altid har kunne finde ro, glæde og hjertevarme. Skal de andre mærke” sagde han stille og fik en tåre i øjet ved alle de minder om Anstors arme om sig når han havde været trist. Når børnene havde skulle passes.. Alle de minder om hvor mange gange han havde haft en dyb lyst til at kysse ham, være nær ham. Bede om aldrig at slippe igen.. Alle de ting der ville gøre den store og styrende fyr så lille at han ikke selv kunne fatte det. ”Gør det skat. Jeg er sikker på I finder ud af noget så min smukke mand bliver endnu smukkere selvom jeg ikke tror han kan” sagde han med et varmt smil med det til Jesse. Joshua smilede ved børnenes reaktion. Det var sødt. ”Ja jeg ved det. Har altid været langsom når det drejer sig om Anstor. Kan ikke gøre for det.” sagde han med en mild latter og lagde sine arme om Anstor og gav hans kind et kys. ”så, så skat. Jeg elsker dig og nu ved du jeg aldrig går nogen steder” hviskede han blidt ind i Anstors øre og lod pigerne trøste Anstor da Noah hev Joshua til side for at fortælle ham et par ting til hvordan de kunne gøre det. Noah lignede sin far på det punkt og ville hjælpe til hvor han kunne.

” Hmmm ” Anstor tog sig til kinden og tænkte lidt ” Nej ikke dig som sådan. Nok mere bare sådan generelt, mine tidligere forhold var ikke til det, men omvendt så mistede jeg bare lidt troen måske da du ikke spurgte mig som noget af det første da vi fandt samme ” smilede han og kunne godt hører det lød lidt selvmelidende ” Men når folk omkring en ikke vil giftes med en, ja så opgiver man lidt tanken eller skubber den fra sig ” sagde han og blev lidt trist til mode ved lyden af ordene i den sammenhæng. Det havde altid pnit ham at han i sine unge år ikke havde giftet sig sådan han havde en fast støtte i de tider hvor han havde det svært og trængte til beskyttelse og omsorg, og ikke mindst fortrolighed. Det kunne have været rart set i bagklogskabens lys, men sket var sket og sådan var det ikke til at ændre. ” Nuur hvor er du sød – så du har bare gået og gemt tanken til i dag – ” smilede han og rødmede igen, og nu endnu mere fordi han kom i tanke om at børnene også var tilstede. Han var virkelig blevet overrasket, for han plejede at kunne mærke når Joshua pønsede på et eller andet, men han havde intet kunnet mærke på ham i løbet af dagen. ” Jeg vil så gerne giftes med dig min skat ” kvitterede han og sendte ham at luftkys. ” Du er bare så dejlig – og ja grin i bare ” smilede han til børnen og de himlede alle tre med øjnene ” I er nu meget søde, men også lidt pinlige nogen gange ” sagde Elvira og lagde arme over kors, mens Noah bare smilede slesk ” Hvad skal vi så hedde når I gifter jer? Hvad efternavn skal vi bruge”? Spurgte han og satte sig ned ved spisebordet igen. Han var en stor og trænet fyr og han havde lidt trænet så derfor var han sulten og han begyndte at tage for sig af maden. ” Så så min skat – det dejligt, men kom nu lige ned på jorden igen ” smilede han og kyssede ham kærligt på de fyldige læber ”Vi skal nok finde ud af at gøre brylluppet godt for alle, og du skal også være lykkelig…..det skal vi alle sammen ” sagde han og kyssede ham kærligt igen. Anstor gærd ofte af glæde og nu stortudede han, men hans døtre kom han til hjælpe og fik ham i fin stand igen ” Ej det er så skønt I endelig skal giftes ” sagde Cade og var nok den som mente det af alle når hun sagde det ” Ja det synes jeg også, og så kan jeg dele dagens sammen med jer, det er jo bare vidunderligt ” sagde han og gav sin datter et knus ” Men far ….Ikke alt for mange søde ord til Anstor ved talen til bryllupet, vi gider ikke sidde med regntøj på indenfor ” grinede Noah og blinkede til sin far og øste lidt mad op til dem alle, og lidt efter sad de alle placeret rundt omkring bordet og tog for sig af retterne.

”Det var ikke fordi jeg ikke ville det skat. Det var fordi jeg ville være sikker på du ikke følte sig som en erstatning for Davien og den fyr jeg aldrig elskede rigtigt. Jeg har gået og ventet på timingen var korrekt og har haft ringen liggende siden vi fandt sammen. Jeg ville have gjort det noget før. Jeg har bare frygtet du skulle føle dig som den erstatning du aldrig har været” sagde han roligt og strøg ham over kinden. Joshua havde jo for pokker altid elsket ham og selv hvis Macey aldrig havde forladt skolen ville Joshua stadig kæmpe for Anstors hjerte om så det havde været forgæves. Joshuas hjerte ville dog bløde ved det, men hans hjerte måtte heller bløde end han ville miste sine følelser for Anstor. De havde jo altid været lige der. Viftende foran hans snude og han havde intet set. Blot lykkelig over det ikke havde været for sent. Han strøg ham atter over kinden og holdte ham tæt indtil sig. ”Jeg burde have givet udtryk for mit ønske noget før. Noget bedre” hviskede han blidt da han godt kunne se at Anstor blev helt trist ved tanken. Han nikkede ganske let til at han bare havde gået og gemt det. ”Ja og det var ikke altid lige let” sagde han stille og bed sig hårdt i læben. ”Og så bliver vi det for jeg ønsker mig intet mindre” hviskede han ganske blidt og lod som om han fangede hans luftkys for at placere det i hans hjerte og sendte ham et tilbage. ”Jackson Romanov” sagde han med et lille let nik til det med efternavnet da han gerne ville gøre Anstors til sit eget. Og han satte endda sit eget forreste. Det var mere end han havde gjort da han havde Wents Jackson. ”og forældre skal i øvrigt være pinlige til tider. Det kan I ligeså godt vende jer til” sagde Joshua med et grin og nikkede let. Han nød at se hvordan døtrene tog sig af Anstor og nikkede let. ”Kan jeg desværre ikke love min søn. Faktum er jeg elsker din far alt for højt til ikke at kunne det” sagde han roligt og tog selv mad op. Han spiste som de andre og nød virkelig hvordan dagen udviklede sig.

” Nej det kan der selvfølgelig være noget om – men det skulle du da bare have sagt, for sådan følte jeg det slet ikke. Lige siden dengang vi var ved at gøre noget dumt ” sagde han for at børnene ikke helt skulle vide hvad han hentydede til ” Ja så vidste jeg med mig selv at jeg inderste inde havde nogle følelser for dig, men dertil skal det siges at jeg aldrig nogensinde har sammenlignet mig med Davien endsige forsøgt at væres hans erstatning, ligesom du jo heller aldrig har været en erstatning for Macey, det må du ikke tro min skat ” smilede han og kyssede ham endnu en gang, dog lidt mere heftigt denne gang. Forholdet med Joshua og Anstor var så stærkt og Anstor elskede ham hver evig eneste dag, fra de stod og til de gik i seng – så det med ægteskab og bryllup var lidt en slags bi-ting, fordi de levede som ægtefolk og Anstor stolede ligeså meget på Joshau og elskede ham ligeså højt som hvis havde ring og papir på det. ” Nej det gør ikke noget – det var bare mig der havde det lidt svært der, men det er jo snart så længe siden, og jeg er kommet vider ” sagde han og forsøgte at blive glad igen, og da han kiggede på smilede alle hans tre børn til ham og så kunne han ikke andet end få humøret tilbage ” og nu har du jo så givet udtryk for det må man sige – og det var et held jeg ikke fandt ringen før du havde tiltænkt jeg skulle få den ” grinede han sammen med sin familie og kunne lige se han var faldet over ringen en dag hvor han havde gjort rent eller ryddet op, eller noget helt tredje i den stil. ” Ja men ikke hver aften ved spisebordet ” svarede hun igen , og rystede smilende på hovedet ” Det lyder godt – ” smilede Noah og spiste videre med stor appetit. Han var en sød dreng og lignede Joshua mere og mere ”Men det bliver også lækkert når I skal på bryllups rejse – så har vi det hele fra os selv ” drillede Elvira og Cade tog den videre ” Og så kan vi holde vilde fester og gøre lige hvad vi vil ” og Noah tilføjede ” og jeg kan lave drenge aften med gutterne og se fodbold ” smilede han og pigerne himlede med øjnene ” Nej det skal du ikke – I larmer altid sådan og de skal altid lægge an på mig ” protesterede Cade med et smil.” Ja nu må vi se, - jeg har faktisk slet ikke fået tænkt på et sted vi kunne tage hen ” sagde Anstor og kunne lige se sit hjem raseret af en masse unge mennesker ” Ej jeg håber I kan klare det og ikke vælter huset når vi er væk – det tror jeg dog godt I kan ” smilede han og var pavestolt over sine børn og hvor godt de havde udviklet sig.

Han nikkede ganske let. ”Jeg ved det godt, men jeg har bare altid haft den i baghovedet i stedet for at få ord på det. Vores forhold føles også til tider som om det er for godt til at være sandt” sagde han stille og bed sig selv let i læben. Ikke fordi han ikke nød det for det gjorde han skam helt igennem, men fordi Joshua havde haft svært ved at hvile i sig selv på det der punkt. ”Jeg ved godt jeg ikke er en erstatning for ham langt hen af vejen, men jeg kunne i lang tid ikke slippe tanken om hvad der var sket hvis han aldrig havde forladt alt” sagde han stille og bed sig selv let i læben. Joshua stolede dybt og inderligt på Anstor. Han stolede ikke på Macey derimod. Nok havde han forsøgt at danne et venskab med ham, men det var jo kun pga. Anstor. Han havde heller ikke brudt sig om Louis og det var først senere det var gået op for ham hvorfor han ikke kunne det. Joshua elskede også hvert lille sekund med ham og selvom de først fik ring på det nu så levede de lidt som ægtefolk. Han nikkede ganske let til det var længe siden og kyssede hans mund blidt da han havde behov for det. ”Du har aldrig undret dig over hvad der var i det lille pengeskab i min natskuffe når du har ryddet op?” spurgte han med et mindre grin da den ikke lavede ligget særlig langt væk. Den havde bare været låst inde. Nøglen havde ligget i det skab hvor han havde gemt porno som sjovt nok også var låst. I en videoæske faktisk og siden han vidste Anstor ikke kiggede i hans pornoskab var der ikke særlig stor chance for han ville finde den. Joshua begyndte at grine af børnene da han synes det var en smule sjovt. ”Jeg er helt enig med jeres far. Hvis I ikke vælter huset og holder reglerne op til vi tager af sted så er der intet problem i det” sagde han med et nik da han godt kunne forstå hvis de ville feste. Sådan havde han jo også været i den der alder.

”Ej det må du da ikke sige min skat ” smilede han og syntes det lød en lille smule sjovt, når Joshua mente at deres forhold var for godt til at være sandt . Det var også lidt sødt. I samme sekund kom Anstor også i tanke om noget andet og udbrød ” Du må også lige ringe til William i morgen – hvis du ikke allerede har indviet ham i hvad der skal ske ” smilede Anstor og tog dig en bid mad, mens han fik svar af sin dejlige mand. ” Det skal du ikke tænke på – det var sådan skæbnen ville det og så blev det sådan….Det var meningen at vi to skulle finde samme – så lad vær med at bruge tid og kræfter på det, for jeg elsker dig, og kun dig, og jeg elsker dig meget meget højt hvis du ikke ved det” sagde han med en vis sikkerhed i stemmen. Han ville ikke kunne klare hvis ikke Joshua stolede på hans kærlighed, og jalousi var noget af det værste han vidste. ”Hmmm nej jeg ved ikke hvad du gemmer for mig – og det interessere mig heller ikke, jeg gættede på det var dit pornoskab ” grinede han, men kunne i det samme hører at en eller anden tabte sit bestik så det sagde højt mod porcelænet. Det var Cade ” Ej far – er du ikke for gammel til det. ” bebrejdede hun, men kunne ikke lade være med at smile ” Fuck hvor fedt ” storgrinede Noah, og slog sig på låret i sin latter. ” Undskyld, men det røg bare ud af mig ?” Sagde Anstor og undskyldte overfor Joshua at han havde røbet hans hemmelighed. ” Men nej jeg har ikke kigget i den og heller ikke haft lyst ” smilede han og blinkede til Joshua på den anden side af bordet. ” Okay – nu holder vi jer oppe på det ” sagde Elvira hurtigt og man kunne se det passede hende glimrende at få sin vilje som hun plejede ” Jeg skal nok passe på jeres tøsefest ikke går for vildt ” sagde Noah blæret og kiggede over på sine søstre ” Okay. Hr. Politimand ” sagde Elvira tilbage og spiste uforstyrret videre ” Ej jeg kommer sådan til at savne jer – jeg har jo aldrig været på ferie uden jer rollinger ” sagde Anstor helt mut.

"Det er ikke sådan negativt ment. Et sted er det jo godt at vi ikke har helt så meget modstand og dog så har vi alligevel. Det er bare.. Mere os mod andre og ikke os mod hinanden hvis du forstår" sagde han med et lille let nik da han trods alt havde ment det på en god måde. Det var trods alt den eneste modgang de havde haft so far. Det var i form af andre og ikke så meget dem selv. Det var egentlig bare lidt en lettelse. "Jeg skal nok sige det til ham. Selvfølgelig skal han da ikke gå glip af den nyhed" sagde han med et bestemt nik da han ikke ville holde den slags skjult for William. Det var hans bedste ven trods alt og han skulle vide alt der foregik. Det var dog langt fra som med Anstor hvor han mere eller mindre havde delt hver lille sexfantasi. Hvis Anstor kunne huske alt det ville han faktisk også vide hvordan han gjorde Joshua tilfreds for han havde jo sagt det igennem årenes løb. "Jamen jeg ved godt du elsker mig. Det var også mere i starten end det er nu. Joshua kunne virkelig heller ikke li jalousi, men han var det selv i ret så høj grad. Han hadede dog selv at han var det. Det hvilede jo ikke på at han ikke stolede på Anstors følelser og forstod godt hvis Macey skulle se sin datter. Han vidste bare hvor meget Anstor var værd efter han havde mistet så mange igennem tiden var Joshua blevet ødelagt ved tanken om at miste den han faktisk han truely elskede. Han ville altid være bange for at nogen forsøgte at stjæle Anstor fra ham selvom han godt vidste at Anstor ikke lod dem. "Nej det er ikke der. Det er gemt et andet sted" sagde han med et lille let grin og så over mod Cade. Joshua rystede let på hovedet. "Det er fra min ungkarle tid og siden jeg havde to små tosser boende var jeg jo nød til at låse det inde ikke sandt? Desuden forbød jeres far Davien mig at have det så købte tit noget nyt når han vendte ryggen til2 sagde han ganske roligt til et grin trængte over hans læber pga. Noah. "det er ok skat. Jeg har ikke noget mod at indrømme det overfor mine voksne børn" sagde han med et lille let nik og tog Anstors hånd for at give håndryggen et kys for at sige det var fint nok de vidste det. Joshua begyndte bare at grine ved Anstors svar om han ikke ville kigge i skabet. Det var jo derfor han havde gemt nøglen der til æsken for han vidste Anstor ikke kiggede der. "Skat du skal nok klare den. De er så voksne de også snart flytter hjemmefra og så er der kun os to gamle nisser. Det er ulempen ved at få børn i en ung alder" sagde han ganske roligt selvom det var sandt

” Hmmm nej det forstår jeg ikke helt. Jeg kan ikke se din pointe min skat - men hovedsagen er vel blot den at vi er sammen og vi elsker hinanden uendeligt meget ?” tilføjede han og prøvede at gøre samtale i hans verden en anelse mere forståelig. – Anstor kunne ikke mindes på noget tidspunkt at deres forhold havde været i et stadie af krise eller nedgang. Selvfølgelig var de ikke enige om alting, men de var gode til at give alle parter plads og bøjede sig for flertallet, fx, når den ene af dem fik børnenes medhold i et eller andet, ja så bøjede den anden sig for familiens bedste. Dermed ikke sagt at alt lige blev løst på den måde. Som i alle andre forhold måtte de ind i mellem indgå kompromiser, men samlet set levede de en lykkelig tilværelse. ” Nej det tænkte jeg nok – det kan være han kan hjælpe dig med noget? Hvad ved jeg ? I to kommer jo godt ud af det med hinanden. Men bliv nu ikke sur, når du ved at alle mændene og dammerne til et bryllup har ret til at kysse bruden, i vores tilfælde brudgommen, altså os begge to” smilede han og kunne lige se William kysse ham for næsen af Joshua, det var nok ikke lige noget der ville falde i god jord hos Joshua. ” Awww….du kan stadig blive jaloux? Hvor er du bare sød ” grinede Anstor og frydede sig lidt på sin mands bekostning ” Ej du gamle – tro mig jeg kan se det på far, han elsker dig højt ” understregede Noah overfor Joshua, og lagde sit bestik fra sig da han var mæt og færdig. ” Ja se selv Noah kan se hvor meget jeg elsker dig ” kommenterede Anstor på det hans søn lige havde sagt. ” Ja det undrer mig ikke – men jeg gider ikke tale om jeres sexliv, det er altså ulækkert far ! ” sagde Cade og ville tydeligvis ikke indvies mere end højest nødvendigt! Hun var lidt sippet, men hun var også tolerant så det gik nok tænkte Anstor i sit stille sind. ” Ja vi gider ikke at hører om jeres lagengymnastik når vi spiser ” tilføjede Elvira flabet og smilede et tandsmil til Joshua. ” Nej de ved godt alt det kan man sige ” grinede Anstor og kunne levende huske da han havde haft samtalen om bierne og blomsterne med sine børn. Det havde været både sjovt mens også meget akavet. ” Ej det må du da slet ikke sige, jeg ville ønske min små engle aldrig forlad mig ” sagde Anstor helt trist og kunne ikke bære tanken om at ungerne en dag ville flyve fra reden. ” Så far….nu ikke tag sorgerne på forskud vel ” prøvede Elvira t muntre sin far lidt op. ” Hvornår skal brylluppet være? ” spurgte Noah, idet han godt kunne mærke situationen skulle rettes lidt op fra det med at de med tiden ville flytte hjemmefra.

Han nikkede enigt. "ja jeg ved det. Jeg er egentlig også glad for der ikke er de vilde af problemer. Tyder på jeg er blevet voksen" sagde han stille og nikkede for sig selv. Det var mere f.eks. ting som Davien der havde gjort at de havde fået modstand på et punkt hvor de stod sammen i stedet for de skændes hele tiden. Joshua var også bare glad for at de kunne løse det. Det skyldes dog mest af alt Anstors rolighed for den smittede frygteligt af på Joshua der sikkert havde haft godt af det. "Nej dog ikke lige her. Han har haft travlt med sin pige og det må han også gerne" sagde han og nikkede ganske let for sig selv inden en latter gled over hans læber. "Skal godt nok ik ha andre til at kysse mig end min mand. Det er da både sikkert og vist og lige den dag gør det mig ikke det vilde hvis han tantekysser nogen" sagde han med et smil og nikkede let for sig selv. Joshua ville dog sku bide sig i det hvis det var Macey. Han var dog ret så sikker på at William ikke ville kysse nogen af dem andet end for at drille Joshua siden William var ret så hetero. Det var kun en af hans gamle venner som hed Mani som Joshua havde lokket til at få fra hetero til at være tiltrukket af Joshua noget så groft og kysse med ham foran pigerne for at bruge det som billigt scoretrick... som havde virket.. Han nikkede ganske let til om han kunne blive jaloux stadig. "mmmh.. En.. Helt.. Del" mumlede han ganske lavt og kunne ikke se det søde i den skrækkelige vane. Joshua VAR jalouxanlagt og især omkring Anstor. Han havde jo også været super jaloux på alle de andre han havde set hvilket var ufatteligt dobbeltmoralsk. Joshua kunne slet ikke se hvad der var at fryde sig over heller. Jalousi var en sygdom i hans hoved og han led noget så voldsomt af den og især når det kom til Anstor fordi han vidste han var meget værd. "Jeg ved det Noah, men gør mig ikke mindre jaloux. Faktisk tværdigmod" mumlede han med et dybt suk og følte sig lidt rottet sammen mod lige nu. "Kan jeg også skat.. Derfor jeg er bange for at miste dig" sagde han stille og bed sig selv let i læben mens pigerne tydeligt bare synes det var sødt af deres gamle far elskede Anstor så højt at han stadig kunne blive helt jaloux og andre ting i den der stil. Især da han indrømmede han stadig kunne blive bange for at miste Anstor kom de begge to med et nurh. "du lyder som Anstor lige nu" sagde Joshua med et grin da Cade ikke ville høre mere da han kom i tanke om alle de gange Anstor havde nægtet at høre om Joshuas sexliv som altid havde været ufatteligt aktivt. Joshua rejste sig op og lagde sine arme om Anstor bagfra og nussede hans kind. "De kommer jo og besøger os smukke. Sådan er det når man får børn i en alder af 20 og ca. deromkring for dig også. Så har vi to mere tid til hinanden senere i livet. Så skal du male og få te ude på terrassen og jeg skal læse for dig til dine øre falder af" hviskede han blidt ind i hans øre da han allerede havde et par gode idéer til hvordan de blev når de blev ældre. "Og så er jeg sikker på at der kommer børnebørn i huset for at vække liv igen og få hele huset til at ryste mens deres gamle far Anstor bliver så rørt at han er noget af det smukkeste i verden" hviskede han blidt og gav hans kind et kys inden Elvira begyndte at snakke. Joshua var faktisk glad for hun gjorde det for han var selv på nippet til at knække over ved tanken om hvordan deres pragtfulde liv ville blive. "snarrest muligt. Det tager minimum 3 måneder at planligge et bryllup så hvis det står til mig så bliver det om 3 måneder" sagde Joshua med et nik og nussede blidt Anstor på brystkassen som han stod bag ham. Det var tydeligt at Joshua elskede Anstor når han tog sig så godt af ham fordi han var blevet trist.