Wedding plans

Det var ude på eftermiddagen. Joshua havde sørget for at lukke butikken tideligt den dag. Noah var ude i byen da han ikke gad alt det der med at planligge bryllup. Joshuas mor var fløjet ind fra Manhattan og det hele var klar til når Joshua kom hjem. Han havde sørget for der ville være te og boller. Han hentede sin mor i lufthavnen og kørte hjem. Han steg roligt ud af bilen og åbnede døren for hende. Jesse-alec åbnede døren for dem da han som lovet Anstor ville hjælpe til med det hele. Joshua gav Jesse et kram og præsenterede ham for sin mor inden de gik indenfor så de kunne mødes med Anstor. Joshua var ret så spændt da det var dagen hvor de skulle begynde at planligge deres bryllup selvom han nu glædede sig endnu mere til at skulle giftes med sin smukke mand. "Skat så er vi her!" råbte han da de alle tre var trådt ind i indgangshallen

Anstor havde taget fri fra sin Fond den dag og havde brugt tiden på at gøre rent og forbedrede te og boller til når gæsterne skulle komme. Ellers havde han siddet det meste af dagen i havestuen og læst blade og magasiner til lidt inspiration for de bryllupsplaner der skulle lægge når gæsterne kom. Midt i sin læsning hørte han Joshuas velkendte stemme. Han rejste sig, rettede på sit tøj og frisure. " Ej hvor dejligt " smilede han da han trådte ud i hallen til dem, men denne gang gav han ikke Joshua sit velkommen-hjem-kys som han plejede han startede med at kindkyssede " Svigermor " smilede han og bukkede dybt for hende. Derpå omfavnede han Jesse " Hvor er jeg glad for at se dig igen - du ser så godt ud min ven " grinede han og nussede ham på kinden inden han nærmest sprang i armene på Joshua og kyssede ham inderligt.

Joshua gengældte hans kys og lod ham hilse på sin svigermor. Jesse gengældte hans kram og gav de sædvandlige kys på kinden som man nu gjorde som franskmand da Jesse trods alt var halvt fransk. Jesse var stadig alternativ at se på, men han var en del kønnere i tøjet og havde pæne skarpe linjer. "I lige måde søde. Har virkelig savnet dig" sagde Jesse med et smil over sine læber der var stort og varmt. Joshua gengældte hans kys og holdte Anstor indtil sig. "Skat skal vi videre i dagens tekst?" spurgte Joshua med et smil over sine læber og så lidt rundt på forsamlingen selvom det mest af alt var ham og Anstor der havde kontrollen mens de andre bare var til stede. "Jeg har sendt pigerne ud efter stof og sådan til Jesse så de kommer senere og så kan vi få alvor begynde at glæde os" sagde Joshua med et smil og nikkede let for sig selv da han faktisk glædede sig en helt de. Selvom han ikke undrede sig synderligt over det

" Og turen gik godt svigermor " spurgte han høfligt og tog imod hende frakke. Det var noget Anstor have lært fra sin barndom og som endnu hang ved. Det med respekt for de ældre medlemmer af familien og sådan, det var nogle han nærede stor respekt for - for det havde han lært fra helt lille af. " Ej jeg er så glad for du vil hjælpe os" sagde han til Jesse og tog ligeledes også hans jakke. Derpå vendte han sig mod Joshau og kyssede ham somsagt og nød det at blive hold om. " Ja det synes jeg og fik du har sendt pigerne ud. Men ved du hvor Noah er henne. Jeg har slet ikke set ham hele dagen og syntes han burde være her når nu også hans farmor er her " sagde han og kiggede venligt op til sin mand og tog ham kærligt i hånden mens de begyndte og gå ind mod stuen. Der var så meget de skulle i gang med så Anstor kunne dårligt vente med at komme igang " Når ja forresten, der er te og bolle hvis I er sultne ?" smilede han høfligt til sin gæster.

Damen nikkede let til at turen havde gået godt. "jo tak for omsorgen kære. Den gik fint tak" sagde hun med et smil over sine læber og nikkede atter. "Selvfølgelig vil jeg hjælpe jer. Har lavet bryllupstøj før til en af mine venner selvom det er nogle år siden" sagde Jesse med et smil. Han var også blevet ældre. Noget nær de 25 år nu, men man kunne stadig ikke rigtigt se det på ham. Jesse lod ham tage sin jakke og kiggede let på Anstor. Joshua nikkede let til det med pigerne og træk ganske let på skulderen. "Jeg troede du havde styr på vores søn" sagde Joshua roligt da han faktisk ikke have en idé om hvor han var henne. Joshua lod ham tage sig med ind i stuen. De andre gik med. "Jo tak" sagde de to gæster nærmest i kor hvilket fik Jesse til at grine en smule som dog hurtigt blev til et fnis. Jesse satte sig ned efter han havde trukket stolen ud for Joshuas mor. Joshua træk den ud for Anstor. "så har I nogle idéer?" spurgte Jesse og så på Anstor da han var sikker på at han var den som havde mest styr på idéer til hans eget

” Det var godt at hører – og svigerfar befinder sig også godt?” vedblev han og ville gerne gøre hans kommende svigermor det så behageligt som muligt i hans selskab. ” Ja det tvivler jeg ikke om men, jeg er også glad for du vil gøre det her for os, så vi kan se ordentlige ud den dag vi siger ja til hinanden.” sagde han og smilede oprigtigt til Jesse, og var glad for han var kommet med så kort varsel. Ganske vist var der gået nogen tiden, men der var allerede sat dato og udsendt invitationer til brylluppet. ” Nej du kender ham – altid ude med drenge eller hans kæreste. Jeg ser ham dårligt nok efterhånden. Men havde du ikke sagt til ham at farmor kom i dag?” spurgte han, men slet ikke en bebrejdende tonefald, han spurgte såmænd høfligt og pænt. ” Tak søde ” smilede han og satte sig ned ved bordet og vendte blikket mod Jesse og hans spørgsmål. ” Tjjooo jeg tænker noget i de enkle farver, blå for mit vedkommende, men havde mener du?” sagde han og kiggede op til Joshua der stod lige bag ved ham.

Hun nikkede ganske let. "Ja han har det fint. En smule travlt, men han lære heller aldrig at slippe arbejdet med alderen" sagde hun med et smil over læben da hun endelig var gået af med at arbejde og fokusere lidt på sine børnebørn. Nok også lidt for at gøre op for hvordan hun havde været mod Joshua og Shane i sin tid. "Jamen det er da det mindste. Jeg holder jo af min chef og hans kommende mand. Der er ingen så heldige som I er" sagde Jesse med et smil og nikkede ganske let for sig selv. Jesse nød trods alt kærlighed og se andre blive gift, men han var stadig ikke i tvivl om at han ikke selv ville det. "Jo han gør. Jeg er sikker på han kommer når der er mad. Er sikker på vi slet ikke er færdige på det tidspunkt" sagde Joshua med et nik og et smil. Noahs mave havde virkelig et liv for sig selv ligesom det gjorde med Joshua. Joshua skulle godt nok selv lave det, men det ændrede ik på han altid fandt hjem når det var tid til at lave mad. Joshua nikkede ganske enigt. "Jo helt sikkert " sagde Joshua med et smil og var ganske oprigtigt. "Blot med en smule grå også når det kommer til mig. Der skal jo gerne være forskel" sagde Joshua mens Jesse nikkede enigt til det med forskellen

" Nej det er nu engang hans passion - så det skal han vel have lov til. " smilede han og vidste udmærket med sig selv at han ikke ville få et så tæt forhold til sin svigerfar som han havde til sin svigermor. Han havde taget ham til sig lige fra den første dag og Anstor havde på et eller andet plan fået den mor tilbage som han mistede for så mange år siden. " Awww hvor er du sød. Jeg er virkelig glad for du vil hjælpe os. og du skal bare lave en liste med de stoffer og ting du skal bruge så tager Chaplin og jeg ud og køber det så du kan komme i gang med dine kunster " sagde han og skænkede en enkel lille kop te til sig selv. Bare til at begynde på. " Nå ja det gør han jo sikkert nok. Det ville bare være en skam hvis han ikke kom, men det kan være han har drengene med eller ....årh hvad er det nu hans kærester hedder. Hun er så bedårende ?" smilede han og var glad for at alle hans børn var kommet så godt og nogenlunde skadesfri igennem teenageårene. " Ja på det punkt slægter han dig på. I spiser lige så meget som Elvira, Cade og jeg spiser til sammen" drillede han og sendte et luftkys til sin mad hen over bordet.

Joshua nikkede enigt mens hans mor kom med et halvt ryst på hovedet og halvt nik. Det var tydeligt hun ikke var enig, men det var også kun hende der havde set hun havde svigtet sine børn da de var yngre. Joshua vidste godt at Anstor og hans mor ville få et tæt bånd. Det ville blot glæde ham, men han ville aldrig selv kunne få det til hende efter deres fortid sammen. Jesse nikkede og strålede let. "Jeg er bare glad for I tænker på mig og jeg må være med til at hjælpe jer. I er sådan et sødt par og jeg kan godt forstå dit valg Anstor" sagde Jesse med et stort og bredt smil. Selvom Joshua var smuk og ganske venlig ville Joshua aldrig have kunne være nok. Jesse elskede sin bad boy langt højere end noget andet i verden. Joshua bed sig ganske let i læben. "åh det kan jeg da sørme ikke huske. Jeg er ikke god til den der slags, men ja du har helt bestemt ret" sagde Joshua med et smil over sine læber. Joshua begyndte bare at grine over hans kommentar med mad. "Sådan har han altid været" tilføjede Joshuas mor til det med Joshuas madvaner. "Og altid glad for at skulle bruge tid med kokken for at blive bedre" sagde hun ganske roligt mens Joshua rystede på hovedet af dem

Anstor prøvede at være lidt alla den svigersøn som han med tiden håbede at Cade og Elvira ville give ham. Charlie, der kom sammen med Elvira var lidt af en don Juan, men han var god mod hende og de tilbragte efterhånden mere og mere tid sammen, og kunne ikke lade være med at smile hele tiden. De var søde at se på, syntes både Joshua og Anstor. ” Det er da kun så naturligt at jeg eller vi tænkte på dig. – Hihi jaaaa jeg synes også mit valg har været godt ” fnisede han og tog en lille tår af teen. ” Jamen der har vi ham.” sagde Anstor og rejste sig fra stolen, og ind i stuen kom Noah med to af sine venner, et par høje bredskuldrede fyrer, der også var meget trænet lige som Noah. ” Hej far ” sagde han og gav Anstor sine kindkys, ” Det er Kevin og Andrew, men dem kender du jo så godt ” sagde han og slog ud med armen mod sin venner. ” Din farmor og Jesse er her ” smilede Anstor venligt og kiggede rundt på gæsterne der nu var samlet, nu kunne det lige passe at Cade og Elvira også kom. ” Hej Far, ” smilede Noah og gik hen og gav sin far en krammer ” Nåååå sidder du her og leger sypige, ”drillede han men han gjorde det med sådan et glimt i øjet at ingen kunne blive fornærmet over hans kække bemærkning ” Vil I have noget med eller hvad skal I?” spurgte Anstor drengene

Anstor var den svigersøn som Joshuas mor altid havde ønsket sig og mere til. Joshua håbede da også på at få nogle gode svigersønner og svigerdatter, men han stolede også på at hans børn kun fandt det som de fortjente. Jesse blev helt rød i hovedet ved Anstors ord om de naturligvis ville tænke på ham. Joshua og Jesse så op da Noah kom ind af døren. "Jeg sagde jo at han ville komme som madtid nærmede sig" sagde Joshua med et grin hvilket Noah heldigvis ikke kunne høre. Så havde han givet sin far et klask i maven. Jesse bed sig hårdt i læben da han fik øje på de andre fyrer mens Joshua daskede blidt til Jesses skulder. "Styr dig" hviskede Joshua blidt til Jesse som nikkede mens han fniste. Joshua gengældte hans kram og var sikker på at Noah lagde mærke til at Jesse sad og rødmede en smule. Over Noahs venner. "Sygpige og sypige. Ejer en butik. Mere end du gør kære Noah og desuden er det ikke mig der syer, men Jesse" blinkede Joshua let til Noah og nikkede mod den tomatrøde Jesse. Noah så let forundret på Jesse. Jesse vendte bare blikket mod sine tegninger som Noah kommenterede som være pæne og fik bekræftet det var tøj til hans forældre og dem selv.

Anstor var ikke i tvivl om at han og deres børn ville få et godt familieliv sammen, skønt det stadig var svært for ham at skulle vende sig til den frygtelige tanke det var, at vide at hans små rollinger om inden for en overskuelige fremtid ville flytte hjemme fra. ” Naaawww…jeg troede ikke det ville gøre sådan et indtryk ” smilede Anstor og blev selv lidt forlegen da han så hvilken virkning hans ord havde på Jesse. Anstor og Joshua mor hørte til gengæld godt Joshua kommentar om sin søn og de fniste sådan halvt i de smug, de vidste begge at de to herrer lignede hinanden ufatteligt meget – ikke bare af udseende men også af være måde og omgangstone. ” Hej Kevin og Andrew ” smilede Anstor til Noahs to bedste venner og de muskuløse fyrer smilede venligt tilbage og så lidt over mod Jesse, de kunne selv både godt mærke og se de gjorde indtryk ” Hej Farmor ” sagde Noah og gik hen og krammede sin farmor hjerteligt og vente sig mod Anstor ” Du har sgu gjort ham macho der ovre til en lidt mor-agtig fyr ” drillede han og Anstor spillede med bare for at drille Joshua på deres egen hjertelige måde ” Jaaa…han er faldet lidt af på den….men han er vist stadig den stærke af jer …men dermed ikke sagt at han har bestemt du skal være hans forlover i et pink jakkesæt ” grinede han og kunne se på Noah at han først troede på det men siden grinede de sammen og Noahs venner vedbled ” Vi ville bare spørge om hvornår der var mad og om Kevin og Andrew måtte spise med ” spurgte han høfligt og vidste at det var nemmeste somme tider at få et ja ud af Anstor frem for Joshua, der var en anelse mere strengent men også rimelig i sin opdragelse. ” Ja selvfølgelig må de det….Men ja jeg skal nok lige ud og købe nogle stoffer til Jesse, sammen med Chaplin, men I andre kan jo lave mad og så passer det nok med at dine søstre er her samtidig, og så kan vi spise ” smilede og Noah nikkede og vendte sig til Jesse, ” Fede tegninger , inden han forsvandt ud af stuen, der blev råbt noget om en gang basket, og så vidste både Anstor og Joshua hvor de var at finde når der skulle siges det var spisetid

"Tror mere han rødmer over vores søn kære" sagde Joshua med et grin hvilket fik Jesse til at rejse sig og daske til Joshua hvilket egentlig bare sagde at det var rigtigt. Det fik bare Jesse til at rødme endnu mere da han var ret så busted i han havde rødmet over Noah. "Mor-agtig? Ej nu må du styre dig skat" sagde Joshua med et grin og rystede let på hovedet selvom det passede. Joshua var dog blevet mere mor glad på sine ældre dage. Joshua og Jesse kunne ikke lade være med at grine da det var tydeligt at Noah havde hoppet på den med jakkesættet. Det var dog mere fnis hos Jesse end hos Joshua. Joshua nikkede enigt til de gerne måtte spise med. Jesse rejste sig op da han hørte de skulle købe stof nu og var faktisk glad for de skulle væk fra stedet lige nu. Det var altså pinligt det her. Joshua så let efter de andre end han begyndte at gå og gik selv igang med nogle andre ting der skulle laves. Nemlig at skrive endnu et usendt brev til sin lillebror for at fortælle hvordan tingene gik.

" Bare lige huske at lave mad til to mere " smilede han og gik ud og tog overtøj på og fandt bilnøglerne frem fra det lille chatol ude i hallen. " Lige et øjeblik " smilede han venligt til Jesse, der ligeledes var igang med at finde overtøjet frem. Anstor små trippede tilbage til stuen " Jeg skynder mig alt det jeg kan " smilede han og kyssede Joshua kærligt på munden og gav ham et knus. Derpå strøg han hurtigt tilbage i den lille bil og begyndte at kører afsted, og det varede ikke længe at få gjort de der indkøb, for Jesse var en høg til at finde de stoffer og materialer der skule bruges, og så kunne Anstor bare betale og det gjorde ham ingenting. På turen hjem gik det knapt så godt. - Anstor var så ivrig for at komme hjem til Joshua, da han syntes han havde virket lidt nedtrykt og de havde talt om at invitere Shane. I et lyskryds kørte han frem som han skulle, men en billist havde overset dem, og bankede i dem i den side hvor Anstor sad. Hjemme kom Elvira styrtende ind med tårerne flyvende ned af kinderne og bagefter kom hendes kæreste Charlie og Cade var bleg som et lig og Charlie gik og hold om hende. " FAR FAR FAR FAR -JOSHUA! "vedblev hun hele tiden at råbe. Da hun langt om længe fandt ham tudebrølede hun " Faaarr.... de har ringet fra hospitalet....Anstor Jesse er kørt galt, de sagde ikke hvordan, men Jesse blev ikke så hårdt ramt som Far... åårrh hvad tror du der kan ske ?!" spurgte han fortvivlet og knugede sig ind til sin trygge far.

Joshua havde bare nikket let til at han skulle huske at lave mad til to mere. Joshua var nu ikke nedtrykt. Han kom bare altid til at tænke på sin lillebror i himlen når han snakkede om Shane. Det var det eneste for alt det andet var ude af verden for ham.
Joshua vendte sig om da han hørte sin datter. Han tænkte ikke mange sekunder før han styrtede ud af døren uden jakke på. Han havde kun lige fået sine sko på og havde heldigvis ikke tændt for nogle blus. Joshua havde det skidt med den slags ulykker da han trods alt selv havde haft brækket nogle ribben på den måde da han havde været ganske ung og set sin lillebror død ved siden af sig. Han farede afsted til hospitalet og kørte virkelig for en gang skyld som død og pine. Joshua holdte stærkt sine tåre igen for at Elvira ikke skulle blive bekymret for ham, men indeni gjorde alt ondt. Han ville hverken miste Jesse eller Anstor. Han ville ikke miste sin elsket for noget her i verden. Joshua blev dog vred da han endnu ikke måtte se Anstor og vagten måtte hive ham ned og sidde

Anstor var ikke så ilde tilredt som man måske skulle vente, to brækkede ribben, en brækket arm og rifter på kind arme og ben. Og en mindre hjernerystelse. Jesse, sad på en stol inde ved ham. Han var sluppet med nogle blå mærker og ellers et par rifter. Anstor var sådan ved nogenlunde bevidsthed, og kunne tale og se helt som hvis der ikke var sket ham noget. " Undskyld undskyld så mange gange, jeg ville bare så gerne hjem til Joshua...hvor var jeg dum " bebrejdede han sig selv og forsøgte at undskylde over for Shane. Elvira græd håbløst og Noah forsøgte at holde om hende og gøre hvad han kunne for at trøste sin søster, og havde sin anden arm om Cade. Hun var mere stille men tydeligt tynget af situationen. Kevin, Andrew og Charlie var jo gode venner og var blevet hjemme i huset. De ville gøre maden klar og sådan hvis de skulle finde på at komme tilbage. Anstor hørte støj uden for døren. " Jesse, vil du ikke se hvad der er ?!" sagde han venligt og Jesse humpede hen til døren og åbnede den og så hele Anstors familie uden for, og så var det Jesse der skulle til at græde. Han åbnede døren så de kunne komme ind. Cade og Elvira var hurtige til at stille sig på hver sin side af deres far. " Årrrh det må I vikelig undskylde" sagde han med grødkvalt stemme og så ned i sengegavlen hvor Noah stod, han knyttede næven og pegede på ham " Det der- det gør du bare aldrig mere....er du med " sagde han hårdt og satte sig ned på den stol og slog hånden ind i væggen. " Skat..hvor er min Joshua " sagde han til sine døtre, da hen endnu ikke havde kunnet set ham endnu, inde i den lille hospitalsstue.

"Det er helt ok Anstor. Jeg forstår dig godt" sagde Jesse med et smil over sine læber inden han havde humpede hen for at åbne døren. Jesse kunne tilgive en hel masse.
Alle de andre blev stille da Joshua blev nævnt. Mest af alt fordi han stod i døråbningen og kom stille gående ind. Nok havde Joshua intet mod at Anstor så ham græde, men han ville helst ikke lade sine børn se det også. Joshua trådte stille hen og tog Anstors hånd og kyssede den blidt. "skat du skal slet ikke skynde dig sådan for at se mig" hviskede Joshua ganske blidt og kyssede hans kind blidt. Egentlig ville Anstor godt kunne se at Joshua var mm fra at give sig til at græde, men han holdte sig stærk lige nu for Anstor og børnene

" Nej det var min fejl, - kun fordi jeg så gerne ville hjemme og igang med arbejdet " sagde lettere nedtrykt og det hjalp lidt på humøret men tværtigmod på skyldfølelsen da hele hans familie troppede op. Anstor kunne se vagten ugen for stå og puste ud, og Joshua måtte åbenbart have tilkæmpet sig vej ind til ham. Hvor var han sød. Prinsen på den hvide hest. " det ved jeg, men jeg ville så gerne hjem til dig go være en god vært også for din mor og Jesse " sagde han og vidste godt at det var lidt at lægge skylden over på de andre og det var slet ikke hans mening. " Jeg er ked af det Noah, Cade og Elvira. " Pigerne satte sig ved siden af deres fars seng. " Undskyld min skat...."sagde Anstor og turde slet ikke tænke på hvad følgerne ellers kunne have været. De slap billigt. " Han tog Joshua hånd, selvom det gjorde ondt, og der lå han så ellers med slanger og ilt koblet til. " Skat vil du ikke nok spørge om jeg kan komme hjem - jeg vil helst ikke være her mere " sagde han og lod tårerne trille ned af kinderne. " Kan I tilgive mig ?" spurgte han stille og kunne mærke svimmelheden efter hjernerystelsen.

Joshua fandt et mindre spot og kyssede let Anstors håndryg. "Du bliver her i nat. Jeg sender de andre hjem og så bliver mor hos børnene til i morgen. Nok er de voksne og forsvarlige unge mennesker så synes jeg ikke de skal være alene lige nu" sagde han og strøg let Anstor igennem håret da det var det bedste sted. De nikkede alle sammen til de kunne tilgive Anstor. "Så bliver jeg ved din side skat" hviskede Joshua blidt og sendte alle andre ud af rummet. Ikke lang tid efter gled der en enkelt stille tåre ned fra hans kind. "Du må aldrig gøre mig så bange igen skat.. Aldrig. vil du love mig det?" spurgte han stille da de var blevet alene og vidste godt han lige nu var en smule ego da deres børn også ville se deres far, men det hele havde ramlet sammen for Joshua pga. den ulykke han selv havde været i for mange år siden

Anstor nikkede det han kunne og smile uden at vise at han følte en smule smerte ved det. Et efter et kom hans dejlige unger hen og hviskede farvel og kyssede ham på kinderne. Da Noah kom hen til ham hviskede han venligt " Nu er du manden i huset - pas godt på dine søstre og dig selv " sagde han og var ved fuld fortrøstning om at Noah nok skulle passe på det hele. Et eller andet sted var han ked af at skulle blive natten på et hospital men hvis Joshua var ved ham gik det jo nok. " Det lover jeg....Jeg elsker dig alt for højt til jeg vil miste dig. " Og Noah, forresten, tag dig også af Jesse, han siger det måske ikke selv, men tag jer lige lidt af ham." smilede han og knyttede hånden da det gjorde ondt da han havde forsøgt at rejse sig i sengen. " Jeg lover jeg aldrig mere skal gøre dig så bang. " sagde han og og rykkede lidt ud i siden. " Må du ville ligge her ved mig i nat. Godt nok kan du ikke nusse og holde om mig som du plejer, men det kunne være rart at falde i søvn ved siden af dig min skat " sagde han, men kunne ikke længere smile så godt på grund af smerten i hovedet.

"selvfølgelig vil jeg ligge i sengen ved dig skat. Du skal bare se og få det bedre. Du må aldrig gøre mig så bange igen ok?" spurgte han stille da Anstor ikke havde svaret på det i første omgang. Joshua lagde sig op i sengen ved hans side og lå bare og smilede til ham. "jeg blev virkelig bange og det hele rev mig tilbage til dengang jeg selv var i en ulykke" sagde han stille og mærkede en tåre mere glide over sine kinder. "og endnu værre. Frygten for at miste min kommende mand. Du må virkelig ik gøre mig så bange igen. Så heller du passer på og køre langsommere. Vi havde jo intet vi skulle nå" sagde han stille og tørrede sin tåre væk da han vidste at Anstor ikke kunne for alle slangerne

Anstor smilede det bedste han kunne da han mærkede Joshua lagde sig op til sig. Anstor drejede sig halvt for at kunne se bedre på ham men det var svært med alle de der apparater koblet til sig. " Nej det lover jeg - det var dumt af mig.....Jeg kan huske da jeg så den anden bil ind mod os tænkte jeg bare at der ikke måtte ske mig noget...jeg kunne slet ikke kalre aldrig at skulle se dig og børnene mere " hviskede han og lukkede øjnene og forsøgte at læne sig ind til ham. " Nej men jeg ville bare så gerne hjem til dig igen " sagde han og vidste godt det var en ualmindeligt dårlig undskyldning at diske op med, men han hold vitterligt meget af sin Joshua!

Joshua var godt klar over det var svært med alle de ting der sad på Anstor, men det var bedre det var der end han tog hjem for tidligt. Han ville trods alt gerne sikre sig han var ok. "Godt skat. Jeg vil ikke miste min kommende ægtemand. Det elsker jeg har for højt til" sagde han med en blid hvisken og fik en tåre i øjet når Anstor snakkede sådan der om dem. "det er ok skat. Jeg kender det jo godt selv. Jeg har bare ikke brudt mig om at køre stærkt pga. den ulykke for mange år siden" sagde han ganske roligt da det trods alt var sandt.

" Jeg ved det godt....Jeg kan godt huske du fortalte mig om det for mange år siden...Men jeg mistede også en søster da jeg var meget lille..." sagde han men græd ikke. Den sorg og smerte var for længst væk. Han savnede dog ofte det med at have sin familie omkring sig. Hans forældre var døde og den eneste der var tilbage var hans tante i England, og de så ikke engang hinanden særligt tit. " Jeg elsker også dig...Meget højt min skat " sagde han og kiggede ind i Joshua øjne og så tåren. " Du er smuk når du græder min skat" sagde han smilede men kunne ikke tørre tåren væk " Må jeg godt sove ind til dig søde....vil du holde dig vågen mens jeg falder i søvn " sagde han bedende og tog en raske arm og flettede deres fingre sammen.

"Gal jeg blev bange for at miste dig også" sagde han stille og bed sig hårdt i læben. Han selv havde heller ingen sorg over det længere, men det blev revet op i når Anstor var kommet til skade sådan her. "Ved jeg skat" sagde han til det med søsteren og sendte ham et varmt smil. "Awh hvor du sød skat" hviskede han blidt og tørrede stille sin tåre væk da Anstor havde kommenteret det. "Kan ikke se hvordan det skal gøre mig smuk" hviskede han blidt og nikkede let til at han nok skulle holde sig vågen for ham. Han lod deres fingre flette sammen og betragtede ham let. "Sov du trygt skat. Så bliver jeg lige her og passer på dig" sagde han med et smil og kyssede hans kind da han fandt et sted hvor han kunne komme til at give ham et kys på kinden