Wedding plans

”Ja det er rigtigt nok – hvordan har Josiah det egentlig?!” spurgte venligt og kiggede over på Jesse fra sygesengen. Noah smilede og vente sig om ” Far….du har ingen grund til det…” smilede han og blinkede til ham overskulderen mens han var ved at gå ud sammen med Cade. Det ville bliver rart snart at komme ud fra dette rædselsfulde miljø og komme hjem i sine egne omgivelser og bare være blandt sine egne. ” Ja han er i hvert fald ikke lige så stor og flot som du, men han er heller ikke lige så gammel som dig……ej undskyld jeg er vist kommet i drille humøret i dag- men jeg kan vel ikke gøre for jeg har sådan en indflydelse på ham, det har jeg jo også på dig min skat ” smilede han og rettede sig lidt op. ”Jamen så smider vi ham ind i et gæsteværelse, hvis ikke han har en god grund til andet ” smilede han og straks kom James, tilbage. Anstor nød kysset han lige nåede at få ind James kom ind. ” Se nu har jeg fundet Deres krykker, ej hvor ser De godt ud i Deres normale tøj ” smilede James og Anstor turde slet ikke kigge på Joshua. ” Øhmmm jamen tak – det var da pænt sagt James, James vendte sig nu mod Joshua” Hvis du så ville finde jeres bil, så hjælper jeg Anstor ud til den ” sagde han og vendte sig mod Anstor og begyndte at indstille krykkerne efter Anstor ” Kom lige her skat” smilede han og trak Joshua ind til ham og kyssede ham kærligt,” Gå du bare ud og find bilen, du kan sige til Cade og Noah, de skal følge mig ” sagde han og håbede det ville være trøst nok for Joshua.

"Det går strålende tak. Jeg elsker min bad boy virkelig højt" sagde Jesse med et bredt og varmt smil over sine læber. Jesse var virkelig stadig noget så forelsket selv her 10 år efter de havde fundet sammen første gang. Også selvom de havde været igennem meget så kunne Jesse ikke lade være med at elske ham. Det havde modnet den lave dreng. "Jeg ved det" mumlede Joshua lavt selvom det nu stadig ikke huede ham. Joshua kunne jo ikke li han var så jaloux, men det var han altså. Især når det var en smuk ung fyr. Anstor havde trods alt sprunget ud som homo mens Joshua ikke havde. Joshua var trods alt stadig bi selvom han var sammen med en fyr. Joshua knorrede lavt for sig selv ved Anstors bemærkning om James. Det passede ham virkelig bare ikke. Joshua var sikkert sjovt for de andre, men han synes det ikke selv. Joshua betragtede dem blot i stilhed og var glad for at Anstor kom hjem. Hvor skulle han dog afmærke område når han kom hjem. Joshua gengældte hans kys og nussede ham blidt i håret i nakken. "Min" hviskede Joshua lavt og slappede tydeligt allerede mere af igen, men det kunne blusse op når som helst

” Ja det ved jeg godt – min ven ” smilede han og kom til at tænke på noget andet ” Jeg mener ikke at huske at Josiah, og jeg har været introduceret for hinanden….kan du ikke tage ham med næste gang du besøger os” smilede han og var blevet lidt nysgerrig på hvad det var for en fyr, der havde vundet Jesses hjerte. ” Ja min skat…så bare rolig ” smilede han men kunne godt se at jalousien havde overtaget Joshua, og det tog lidt på Anstor humør, men omvendt var det også noget af det han holdt meget af ved ham. Med sin jalousi viste han jo blandt andet at han holdt meget af Anstor, ligeså meget som fra den første da de kom sammen. Når blot en anden fyr smilede sødt til Anstor kunne det være som en rød klud for Joshua, og Anstor fandt det meget charmerende. ” Skynd du dig bare Joshua, så tager jeg mig af dine nydelige mand så længe ” sagde James, og tog Anstor i hånden for at hjælpe ham ud af sengen. Anstor tog modvilligt imod hånden og håbede ikke Joshau så det. James smilede blændende til Anstor, men Anstor skænkede ham ikke andet end et lille forsigtigt smil, som en hver an kunne gøre det. Noah og Cade kom ind til dem lige som Joshua var gået ud efter bilen. ” Vi har fået instrukserne fra lægen og hun sagde hel og lykke med det hele ” smilede Cade og gik hen og tog tasken med de ting Anstor havde med da han kom. Da de kom ud til bilen var Noah endnu engang den gode dreng. James ville hjælpe Anstor ind på sædet, men Noah kom ham i forkøbet og tog Anstor i favnen” Så nu bær jeg dig præcis som du bar mig da jeg var lille ” grinede han og Anstor grinede med ham, idet han godt kunne se det var lidt paradoksalt.

Jesse rystede ganske let på hovedet. "Nej har I heller ikke og kan da prøve. Jeg lover intet, men han er jo nærmest på alder med dig Anstor" sagde Jesse og bed sig i læben. Hvis Joshua var 34, så var Anstor 32. Så var Josiah 27 så var Jesse 20 år gammel. Med andre ord var hans kæreste altså 7 år ældre. "kan jeg ik" hviskede Joshua blidt og bed sig selv hårdt i læben. Han kunne ikke finde det spor charmende. Han hadede den bare, men ja det vidste han elskede ham og endda højt. Joshua knyttede sin hånd da han hørte hvad James sagde da han virkelig havde lyst til at råbe af ham og bede ham holde sin kæft. Joshua havde godt set det, men han havde også set det var modvilligt hvilket fik ham til at smile en smule for sig selv. Joshua sendte Noah et taknemlig smil da de kom frem ved bilen hvor Joshua ventede. Joshua lod Noah hjælpe Anstor ind i bilen og Noah sætte sig pænt i mellem James og Anstor da Joshua virkelig bare var jaloux og ikke kunne styre det lige nu. Joshua holdte ikke før de var hjemme og Noah og Joshua hjælp begge Antor ud af bilen og op til huset.

”Det gør da ikke noget – 32 er en dejlig alder” sagde han mens de humpede ned ad hospitalsgangen.” Jo du kan – lad være med at gå på af det hvis du kan, du ved jeg kun elsker dig min skat” sagde han troskyldigt, men kunne godt se at Joshua ikke lige var i humør til det nu. Han var alt for macho og optaget af at beskytte sin forlovede. Anstor så tydeligt at Joshua knyttede sine knoer og håbede ikke at han ville slå James. I bilen var der en trykket stemning og det gjorde det ikke bedre at James spurgte om han måtte sove ved Anstor og Anstor måtte svarer ” Jamen hvis du mener der kan tilstøde mig noget og det er det bedste så er det vel sådan det er – men Joshua skal ligge ved mig ” insisterede han og han kunne hører på James at han kun modvilligt gik med til at Joshua også skulle være der. ”Hvis du Joshua gider og tage syge tingene, så installerer jeg din smukke mand i hans seng ” sagde James da de var kommet ud af bilen, og Anstor var nu den der bed sig i læben og turde ikke tænke på hvad der ville ske, hvis James fortsatte på den måde. Cade og Noah fulgte deres far i hver sin arm op til soveværelset, og kyssede ham godnat og gik ned mod deres egne værelser ” Ej hvor bor du flot her …” ”Ja VI bor flot her ” understregede Anstor og hoppede op i sengen, og James hjalp ham op men snublede halvt ind over ham. ” Ja James, det kan jo ske, men flyt dig lige ” sagde han og James flyttede sig med et slesk smil om munden. Anstor begyndte mere og mere og føle lidt ubehag ved James og hans alt for venlige attitude.

"Han er så.. 27 og jeg er kun 20. De der ældre fyrer er.. Bare beskyttende og jeg kan li det" sagde Jesse stille og bed sig selv i læben igen. Jesse synes var sådan. Det var også en af grundene til Jesse ikke andet kunne smile af hvordan Joshua forsøgte at passe på sin forlovet når sådan en idiot lagde an på Anstor. Havde det været Jesse så havde han for længe siden smadret James eller råbt af ham. Nu kunne Jesse heller ikke slå hårdt, men Josiah havde slået James halvt ihjel på nuværende tidspunkt. Joshua rystede let på hovedet. "Det vil ikke stoppe lige nu og han skal bare holde sig væk. Jeg skaffer fandme en grim fyr eller sådan noget" sagde Joshua med en let irriteret undertone og hørte virkelig ikke det sidste Anstor havde sagt med han kun elskede ham selvom han godt vidste det. Joshua ville ikke slå James. Bare smadre sin hånd på en væg når han kunne det og Noah måtte virkelig holde øje med Anstor når Joshua ikke var nær. Joshua skulle virkelig styre sig og var sat på en grum prøve. "Du kan sove på en freaking feltseng og ikke en skid andet. Sengen er helt og holden til mig og Anstor" sagde Joshua med en spydig undertone og Noah lagde en hånd på Joshuas skulder for at køle ham ned. Da James snublede ind over Anstor hev Joshua fat i James nakke og skubbede ham ind mod væggen. "Hør her lille doktor mand. Du er i vores hjem. Hvis du ikke snart holder op med at gøre min forlovet utryg så kan du godt smutte tilbage til hospitalet. Drop at lig an på min fyr gør. Hvis du nøjes med at passe dit job og ikke en skid andet så får du 10.000 dollars ved siden af og så vil jeg ikke høre så meget som et pip mere fra din side af" sagde Joshua vredt og så på James med øjne der kunne dræbe

” Nej men det gør jo heller ikke noget – så længe I bare elsker hinanden så er alt andet jo sådan set irrelevant” smilede Anstor og var glad ved at Jesse, havde fundet sig en dejlig mand sådan som han selv havde det for mange år siden. ” Skat – lad nu vær ” bad Anstor og blev mere og mere utryg ved situationen. Det hele var ved at gå op i en spids og han håbede snart der ville være lejlighed til at han og Joshua kunne være alene. Cade gik ud, da hun ikke kunne overskue mere, det blev for meget for hende. Noah var ved at holde om sin far for at holde ham tilbage, men James var også en del muskuløs og yngre end Joshua. ”Hmmm hvis det er hvad du kan tilbyde, så er det jo sådan det er ” smilede han og var smuk til trods for at han var ond indeni. James, var en slesk men flot fyr, der sikket havde knust mange hjerter i sin tid. ” Hahahaha du tror jeg kan købe for penge, tro om igen, jeg passer på din forlovede og tror sundhedsmyndighederne vil se dårligt på at du har prøvet at bestikke mig..” sagde han ,men nu brød Anstor ind, og tog ordet ” James, vær venlig go gå uden for sammen med Noah, han kan vise dig hvor gæstesengene står og så vil du måske være så venlig at tilsltte mig bagefter ” bad Anstor og James gjorde som hans sagde med et smil på læberne mens han gik ud af døren sammen med Noah” Skat skat kom her……” sagde han og hans læbe begyndte og bævrer, han havde aldrig set Anstor opføre sig så voldsomt, men han vidste han kun gjorde det af kærligheden til ham.

"Gør vi skam" sagde Jesse med et stort og bredt smil over sine læber og kunne ikke lade være med at tænke på Josiah. "Jamen det er det. Så længe du skal sove herinde så bliver det ikke bedre" sagde Joshua hårdt og vidste godt et sted han var kørt op i en spids, men nok havde han selv været Davien utro. Det betød bare ikke at han ikke var smittet af det og havde fået en kortere lunte. Joshua kunne slet ikke styre sig som da han i sin tid havde ville smadre Ozzy for at ligge an på Davien. Han elskede bare Anstor højere så derfor var det bare endnu værre. "Du bliver fyret inden dagen er omme" hviskede Joshua med en del spydighed i sin undertone. Lige nu ville han ønske de var i USA for så havde fyren slet ikke tvivlet om han ville have de penge. Joshua flyttede sig og knaldede hånden ind i væggen mens Anstor tog over for så at smadre den anden hånd ind i væggen så hårdt den blødte. Joshua tørrede sin hånd og gik over mod ham Anstor for at sætte sig ned og tog hans hånd. "Undskyld" hviskede han blidt. Han vidste godt at Anstor aldrig havde set det, men han var bare helt oppe og ringe og bare det at sidde ved Anstor gjorde ham roligere

”Jesse, vil du være sød at gå, vi skal lige have en snak Joshua og jeg ” sagde han venligt og håbede naturligvis Jesse ville acceptere det. Og det gjorde han også. ” Det er noget du tror- jeg bliver her så længe Anstor har brug for det og så kan du rende mig med dine fucking penge ” svarede han skarpt tilbage, men blev ført ud af ham med Noah holdende fast i den ene arm. James var også oppe og køre og ville vise sig for Anstor. Anstor begyndte langsomt og stille at græde. Han kunne ikke lide at se Joshua lide og alt det her oveni. At han smed James væk og truede ham. ” Hvad foregår der….sådan kender jeg dig jo slet ikke skat” sagde han og var helt forfærdet over hvad han lige havde været vidende til, og Joshua blødende hænder ”Skat det her må stoppe….Men men men ” hulkede han og var helt bange for der var ved at ske noget. ” Da han faldt ind over mig…viskede han mig i øret….Han sagde at han ville have mig for sig selv og at han nok skulle få det inden han tog herfra….Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige….Joshua du viger ikke fra mig..jeg er begyndte at blive bange for ham her James ” sagde han og lagde sig ind til ham med tårerne løbende ned ad kinderne.

"Jeg fyre dig din snothvalp! Husk lige du er i vores hjem og jeg kan til en hver tid fyre dig hvis det er det som jeg har lyst til" sagde han med et lusket og provokerende smil over sine læber. Joshua skulle nok få ham ud af huset om så han ville få en fængeselstraf for at tæve på ham. Hvor han dog savnede USA lige nu. Joshua så over på ham da de var blevet alene fordi Noah havde fået James ud af rummet. "Ingen. Jeg gentager. Ingen skal ligge an på min skat foran snuden på mig" sagde han stille og kom til at fnyse lavt da han bare var så vred og gav hans hånd et klem fordi han ikke mente det fnys der havde fulgt med. Han lagde blidt sine arme om ham da han begyndte at hulke. "Jamen det stopper ikke før den snotunge er ude af vores hjem. Jeg kan ikke li ham og jeg ved ikke hvorfor" sagde han stille og nussede blidt hans ryg. Da han hørte hans ord var han klar over hvorfor hans jalousi havde raset så voldsomt. "Jeg viger ikke fra din side så meget som 2 sekunder no matter what. Kan jo godt se han ligger an på dig og du ikke bryder dig om det. Du elsker kun mig og jeg elsker kun dig" hviskede han ganske blidt og kyssede hans kind. Han så ham hele tiden i øjnene under det sidste han sagde

” Hmmm måske, men jeg ved hvor I bor nu ” sagde ha lige så lusket tilbage og kiggede over på Anstor der hurtigt kiggede væk ” Bare vent, min tid her er langt fra forbi ” smilede James smøret og fulgte med Noah ud af rummet. Anstor brød sig ikke om den måde at han havde været over for ham på og de blikke som han sendte ham. Det var ulækkert og ikke rart. ” Nej det forstår jeg godt – og han provokerer dig, og jeg forstår dig godt ….men skat, du må ikke være så bange for de unge piger og drenge der end måtte kigge efter mig. Jeg elsker kun dig ” smilede han og tog ham kærligt i hånden og mærkede hvordan han gav den et klem oven på fnyset. Anstor hulkede lidt fordi Joshua havde optrådt sådan og det var han slet ikke vant til. Han var rystet, men ikke på en negativ facon han skulle nok bare lige kaperer hvor meget han betød for Joshua og hvor langt Joahus ville gå for at beskytte ham. ” Jamen han rørte ved mig og de blikke han sender…..jeg er bange for han vil gøre mig noget mens jeg ligger her helt forsvarsløs og hvad så når du er på arbejde, så skal jeg være alene med ham medmindre Noah er her…og han har endda endnu mere temperament end du” snøftede han og huskede tydeligt at de havde været til forældre samtale da Noah var yngre, fordi han havde været en bølle. Ligesom Joshua kunne Noah fare frem og gennembanke folk, når de havde såret ham eller nogen af de mennesker han elskede og hold meget af. ” Nej jeg vil ikke være alene med ham …jeg vil ikke …jeg vil ikke ” vedblev Anstor og var fortvivlet over situationen.

” Hmmm måske, men jeg ved hvor I bor nu ” sagde ha lige så lusket tilbage og kiggede over på Anstor der hurtigt kiggede væk ” Bare vent, min tid her er langt fra forbi ” smilede James smøret og fulgte med Noah ud af rummet. Anstor brød sig ikke om den måde at han havde været over for ham på og de blikke som han sendte ham. Det var ulækkert og ikke rart. ” Nej det forstår jeg godt – og han provokerer dig, og jeg forstår dig godt ….men skat, du må ikke være så bange for de unge piger og drenge der end måtte kigge efter mig. Jeg elsker kun dig ” smilede han og tog ham kærligt i hånden og mærkede hvordan han gav den et klem oven på fnyset. Anstor hulkede lidt fordi Joshua havde optrådt sådan og det var han slet ikke vant til. Han var rystet, men ikke på en negativ facon han skulle nok bare lige kaperer hvor meget han betød for Joshua og hvor langt Joahus ville gå for at beskytte ham. ” Jamen han rørte ved mig og de blikke han sender…..jeg er bange for han vil gøre mig noget mens jeg ligger her helt forsvarsløs og hvad så når du er på arbejde, så skal jeg være alene med ham medmindre Noah er her…og han har endda endnu mere temperament end du” snøftede han og huskede tydeligt at de havde været til forældre samtale da Noah var yngre, fordi han havde været en bølle. Ligesom Joshua kunne Noah fare frem og gennembanke folk, når de havde såret ham eller nogen af de mennesker han elskede og hold meget af. ” Nej jeg vil ikke være alene med ham …jeg vil ikke …jeg vil ikke ” vedblev Anstor og var fortvivlet over situationen.

"Skrid siger jeg!" råbte han højlydt da han ikke ville se på James. Joshua var virkelig pissed off og havde virkelig tænkt sig de kunne tage hen til et af de andre steder hvis det var det. Han kunne også bare smide en anti-muggler ting over huset for ikke at James skulle røre hans fyr. "Du aner ik hvem du messer med lille barn" sagde Joshua med et selvsikkert smil over sine læber der på samme tid var noget så lumsk. Joshua skulle nok komme af med den mide til James hvis det var det han ville. Sådan en lille latterlig muggler. Nogle gange forstod han godt at han havde fået forbud mod at hænge med mugglere da han var barn af sin mormor. "Jeg er ikke bange. Jeg kan ikke li ham. Der er noget over ham som jeg ikke kan li og nu ved jeg hvorfor. Ved godt du kun elsker mig, men der er forskel på at kigge og være slesk" sagde han med sit stadig lusket smil der helt sikkert også freakede Anstor ud. "Må jeg minde dig om børnenes oldemor hader mugglere?" spurgte han med et mindre smil over sine læber der var mm fra et grin. Joshuas hjerne havde virkelig sagt klik overfor James. Joshua var virkelig tæt på at falde tilbage i sit mugglerhadende jeg pga. James. Joshua ville gå hele vejen for at beskytte Anstor. Han havde for pokker været forelsket i ham i længere tid end han sådan lige anede. "Jamen jeg viger ikke fra din side og så må Jesse passe butikken mens han er her medmindre han seriøst vil smage hvordan imperio" mumlede han lavt for sig selv og bed sig så i læben."Og jeg ved godt han er en bølle ham der Noah. Han slægter mig på og jeg tror Noah er mere villig til avakadava end mig når det gælder hans far Anstor" sagde han stille og holdte stadig Anstor indtil sig. "Kommer du ik til skat. Han skal ik engang sove i værelset. Nogle gange ville jeg ønske du ikke var så godhjertet" hviskede han blidt og kyssede ham i håret

” Jeg ved det og det er heller ikke så meget det …. Det er mere den måde du var overfor ham på – jeg har aldrig set dig sådan før og slå ham ind mod væggen. Jeg ved du er glad for mig, og du kun gør det fordi du virkelig holder af mig og bare vil beskytte mig, men det kom alligevel bag på mig….Undskyld skat…jeg ved det mente det godt, det kom bare bag på mig ” sagde han stille, og med en stemmeføring der signalerede, at det havde rystet ham en del. ” Nej det vidste jeg ikke, men jeg har heller aldrig mødt din mormor…lever hun endnu da?!” spurgte han og smilede venligt til Joshus og lagde sig tætter indtil ham, så godt han nu kunne det. Hans ribben var jo brækket så så mobil var han heller ikke. ” Ikke det….du toturer ham ikke bare fordi han har kigget på mig…det gør du ikke ” sagde Anstor bestemt og vidste at Joshua og ikke mindst Noah var meget macho når det kom til at beskytte deres familie og deres kære.” Ja han har været det, men det er han ikke så meget mere, det er jo længe siden vi har været til forældre samtale sidst, - men ja det er bestemt noget han har fra dig og ikke fra mig ” fnisede han og trykkede Joshua på næsen. ” Hmmm ja det siger du jo….men sådan er jeg nu engang….. men ja godhed kender også sine grænser….tror også nogle gange børnene udnytter det…jeg har på fornemmelsen de hellere spørger mig end dig når de skal låne en af bilerne eller sådan noget ” sagde han og kom til at smilede ved tanken om sine børn.

"Det er jo bare fordi jeg elsker dig så højt skat. Jeg vil ikke have nogen skal røre ved dig og når jeg ikke må slå på idioten så er jeg jo nød til at gøre noget andet" sagde han stille og strøg ham let over kinden med den hånd som ikke var kommet til skade. "Og du skal ikke undskylde skat. Det er helt ok. Jeg forstår dig godt" sagde han med et nik da han godt kunne se det fra hans synsvinkel af. "Nej du har ej, men ja hun gør faktisk. Hun er en gammel dame på 90 nu og hun er virkelig en strid gamle dame. Hende ønsker du ikke at møde" sagde han roligt da hun virkelig var en mugglerhader. Nok var Anstor ikke muggler, men stadig. "Skal vi væde? Hvis ikke Noah holder mig tilbage så gør jeg. Han skal ikke røre dig. Jeg bruger magi til at få dig ned i sommerhuset med børnene. Jeg vil ik være nær ham og jeg kan godt passe dig selv med hjælp fra Noah" sagde han bestemt da han ikke ville have nogen skulle ligge an på Anstor og han kunne ikke love at holde sig væk fra at smadre den idiot

” jeg ved det jeg ved det og det er jo slet ikke fordi jeg ikke værdsætter det – det er jo virkelig rørende du vil gøre den slags ting for mig, men omvendt så må du ikke gøre sådan min skat ” smilede han og prøvede at vende sig bedre imod ham, men det gjorde ondt i ribbene og han skar en grimasse. Det gjorde virkelig ondt. ” Hmm okay, du er bare dejlig og en rigtigt løve mor overfor mig hva” tilføjede han og kunne lige se Joshua klædt ud som love, med manke, klør og det hele. ” Haha hmmm nej hvis du siger det så lade vi det være som hidtil, du har måske heller ikke inviteret hende til vores bryllup?” spurgte han og følte det lidt mærkelige at han aldrig havde hørt om hans mormor før nu. På den anden side, hvis hun var som han påstod, kunne han godt forstå det. ” Hmmm tror du vi kan det – men ja så gør vi det sådan, for det her bliver ikke ved med at gå. Men skat jeg tror jeg vil prøve at få noget søvn, komme du ikke og sover her hos mig lidt ?” smilede han og kigge på den tomme pude ved siden af ham.

"Hvorfor må jeg så ik det?" spurgte han og lagde sit hoved uforstående på skrå. Joshua var virkelig ligeglad med alt lige nu. Der måtte ikke ske hans kommende mand noget og han ville virkelig gøre alt for ham. Joshua kunne godt se det gjorde ondt på ham og havde virkelig ondt af ham. Han ville ønske han kunne få det væk, men han kunne ikke den slags magi og overvejede virkelig at tage ham til Skt. Mungus. "Løve mor? Er det ikke lidt det forkerte køn?" spurgte han med et grin og synes stadig det var sødt. "Nej ik medmindre du gerne vil ha det. Jeg har virkelig noget imod hende. Hun har før været sur for jeg var med en halvblods. Slemme mig" sagde han med et lille let grin og rystede let på hovedet. Han ville dog ikke have noget mod at have hende med hvis Anstor gerne ville det. Hun ville jo intet have mod Anstor. Joshua nikkede let og lagde sig ved hans side. "så tager vi afsted bagefter og Noah holder øje med klaphatten plus Jesse så er sikker på det går" sagde han med et hjerteligt smil og kyssede blidt Anstor på munden kort

”Fordi du gør skade på dig selv og på andre….vil ikke have hverken du eller nogen andre kommer noget til her i huset. Vi skulle nødig have at der kommer flere folk fra hospitalet nu, hvis enten du eller Noah gennembanker sygeplejer til mig….det går ikke vel min skat ” smilede han og lagde hovedet til skrå til den samme side som Joshua. Det skær igennem marv og ben når han skulle vende sig i sengen. De brækkede ribben gjorde deres indvirkning, og skønt han prøvede at skjule sin smerte fra Joshua, så gik det ikke helt godt. ” Så løve han, jeg beskyttet min flok eller min familie om du vil ” grinede han og nussede ham kærligt på kinden samtidig. ” Så synes jeg vi undlader at give hende en invitation, hvis du føler sådan omkring hende. Din dag, sammen med mig den dag skal være perfekt og intet mindre. ” tilføjede han og lagde sig forsigtigt ned i madrassen, men det gjorde igen lidt ondt. ” Ja det gør vi…men nu vil jeg vil mig” sagde han og skuttede sig ind mod Joshuas bryst og faldt hurtigt i søvn. Han håbede at Joshau dels ville vække ham igen når tiden var inde til de skulle rejse og at han ville lægge sin stærke arme om ham.

"Jeg er ligeglad. Ingen skal ligge an på dig mod din vilje og ingen skal have lov til at røre min kommende mand" sagde han bestemt da han sådan set var ligeglad med det faktum. Han ville også komme i fængsel kort tid for at smadre sygeplejersken, men han var noget så ligeglad. Når det kom til Anstor ville han beskytte ham med hver en lille fiber i hans krop og så var det ligemeget hvad der skete bagefter.
Joshua var jo godt klar over det gjorde ondt. Han havde jo selv været udsat for det samme. Han havde bare været en hel del yngre end Anstor var. Det gjorde ikke han ikke kunne huske smerten. Så om Anstor skjulte den eller ej var underordnet. Joshua kendte den og vidste det gjorde ondt.
"Meget, men du er min skat og min kommende mand. Ingen skal røre dig mod din vilje. Sådan er det bare" sagde han bestemt og smilede ved nusset på kinden.
"Jeg har intet mod hende mere. Jeg siger bare hun er mugglerhader. Så er du advaret" sagde han ganske roligt og smilede for sig selv. Anstor var så sød når han sagde den slags ting. Det kunne virkelig få hans hjerte til at pumpe.
Joshua lagde sine arme om ham og træk ham en smule indtil sig uden det ville gøre for ondt. Han lå blot og betragtede ham og strøg ham over kinden. Efter noget tid kom Jesse vimsende ind af døren. "Joshua det er tid" sagde Jesse stille mens Noah stadig holdte idioten i skak. Joshua nikkede let og vækkede stille Anstor op. Han håbede de kunne komme afsted ubemærket

” Det ved jeg og jeg har det på præcis sådan måde med dig og med ungerne der er ikke den smerte eller det helvede jeg ikke ville kunne udstå hvis jeg vidste det var for at beskytte jer. – Jeg elsker jer jo og jeg elsker dig min Joshua” smilede han og strakte hals for at kysse ham. Joshua havde på det punkt altid været lidt af en alfahan, men han havde naturligvis også sine bløde sider og bløde værdier, men når det kom til hans familie skød han ingen midler for at beskytte dem. Ansto vidste han ikke kunne skjule sin smerte for Joshua så han bed læberne sammen og knyttede nævnerne, han ville ikke være en tøs foran Joshua, så hellere bide smerten i sig og lade som ingenting. ” Det ved jeg, men James var også bare ubehagelig fra starten…han gjorde noget ved mig inde på skadestuen da han skulle slutte mig fra de der dumme apperater” sagde han og kiggede ned og fortrød lidt han havde sagt det. Joshua skulle ikke blive mere vred end han allerede var i forvejen. Anstor puttede sig ind til ham og faldt hurtigt i søvn, ulykken tærede på hans kræfter og det var rart at kunne slappe af i kroppen i Joshua trygge favn. Nogen tid efter mærkede Anstor nogen ruske lidt forsigtigt i ham. Med halvt åbne øjne spurgte han ” Hvad sker der….skal jeg op nu?” spurgte han og satte sig lidt op i sengen. ” Er der noget min skat” smilede han og kigge

"en smerte både noah og jeg gerne tager på for vores familie. Er du ik snart van til at være med en alfahan?" spurgte han med et kærligt smil over sine læber. Han vidste godt Anstor mente det kærligt, men hverken ham eller noah kunne lade være. Joshua kunne jo godt følge at Anstor måske bliv lidt overvælet af nogen bare virkelig slog hjernen fra pga en, men på den anden side var Anstor jo glad for det i sidste ende. "min lille Romanov" hviskede han tilbage for at drille ham lidt. "elsker nu også dig" hviskede han blidt og kyssede ham let. Joshua lod med vilje være med at påpeged han godt vidste det da Anstor tydeligt ville vise han var mand også. "du skat. Du er altså kær når du understreger du mand. Ved du det?" spurgte han i en kærlig hvisken da han ikke kunne lade være. Han spærrede let det ene øje op. "han gjorde hva?" spurgte han og gjorde tydeligt alt for ik at springe til konklusion på forhånd.
"vi skal afsted inden Noah slår James ihjel" sagde joshua bestemt og rejste sig op. Han tog Anstor i favnen og fik dem til Joshuas sommerhus og ik længe efter fulgte de andre med

” Jo det ved jeg, I er også nogle værre nogle ” smilede han og kunne lige se dem stå vagt uden for hans dør. Som far og søn. De lignede alt for meget hinanden, når man tænkte på de biologisk set ikke var far og søn. ” Jo du er en alfahan, og det har du alle dage været. ” hviskede han og havde altid set op til den side af Joshua. Det smigrede ham indeni. ” Du bliver jo også en Romanov en dag om ikke så længe ” smilede han og kiggede ham dybt i øjnene. ” haha når jeg understreger jeg er en mand, hvad skal det sige om jeg må spørge ?” smilede han og var lidt skeptisk i stemmen, men på den søde måde. ” ikke noget glem det….vi skal ikke have mere ufred nu min skat” smilede han og kyssede kærligt Joshua på munden. Pludselig mærkede han at Joshua løftede Anstor op sin favn og inden han fik set sig om stod de pludselig i Joshua hus i Florida i USA. ” Jamen skat, hvad laver vi dog her….” grinede han der som han lå i Joshuas favn på samme måde som han ville gøre det når Joshua skulle bære ham over dørtærsklen når de var blevet gift.

"sådan er det bare skat. Kan intet ændre på" smilede han varmt og nikkede let for sig selv. "der kan du selv se og jeg vil vove den påstand det sikkert også var en af de sider der var med til at få dig til at falde for mig" blinkede han selvsikkert da han vidste Anstor elsked den side an ham præcis som Joshua elskede at beskytte ham. "ja og jeg glæder mig. Selvom jeg kommer til at blive en Romanov Jackson da jeg ik smider mit eget navn helt væk" sagde han med et kærligt smil og kyssede blidt hans kind. "hvad gjorde han?" hviskede han blidt da han ville vide det. Han havde allerede lyst til at slå James ihjel så det kunne næppe ændre meget nu.
Joshua fik Anstor henover dørtrinet og lagde ham på sofaen. "væk fra James. Jesse og noah kommer om lidt når Jesse har kølet noah ned. Så kommer pigerne og passer dig og så skal du på højkant igen så vi snart kan blive gift" hviskede han kærligt og gav Anstor et kys på kinden idet Jesse og noah trådte ind af døren. Noah var stadig tydeligt ganske rasende på James

” Det gør heller ikke noget, jeg har altid godt kunnet lidt det sådan ” sagde han og kiggede op på ham med kærlige øjne, der bare udstrålede at han elskede ham rigtig højt. ” Det var det også, det kan du godt stole på, men der er jo mange ting ved dig som jeg faldt for igennem årene, også nogle sider af dig som jeg først opdagede mange år senere, men sådan er det jo nok typisk i et hvert forhold” sagde han og tvivlede ikke et sekund på at Joshua også havde opdaget nogle særlige sider ved Anstor som han var faldet for. Anstor hold også meget af Joshua havde denne indre trang til at beskytte ham så godt han nu kunne. ” Mr. Romanov Jackson, …det lyder også meget godt, og børnene får også efternavnene, naturligvis. ” Det er lige meget han, er væk nu….” sagde han og kiggede ned i jorden. Det havde været ret ubehageligt og Anstor ville ikke ind på det igen. ” hviskede han tilbage ” hahah det burde være mig der passede dem, kan du huske når de var små hvordan vi begge styrtede hjemme og hyggede og forkælede dem når de var syge. Årrrh det var dengang ” smilede han ved sig selv og var udmærket godt klar over at han var den af dem som havde sværest ved at indse at deres børn var store. ” Kom her min dreng…” sagde han stille til Noah. ” Joshua vil du ikke lige bære mig ind i soveværelset, jeg vil godt lige tale med Noah” smilede han sødt til Joshua.

"Havde jeg godt lidt på fornemmelsen du kunne" sagde han med et smil over sine læber og nikkede let for sig selv. Joshua kunne godt li at se ind i Anstors øje. De strålede på nogenlunde samme måde som hans egne, nemlig af kærlighed til den anden. "Hvilke sider?" spurgte han og lagde hovedet en smule på skrå. Han blev da han en smule nysgerrig på hvad det var for nogle sider som Anstor havde lagt mærke til.
"Ja det synes jeg også det er" sagde han med et smil over sine læber og nikkede let for sig selv. "Selvfølgelig skal de det. Selvom de er gamle nok til selv at vælge så ved jeg i hvert fald Noah gerne vil have det så mon ikke hans søstre gerne vil også?" spurgte han med et smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Det var han i hvert fald.
Han rystede ganske let på hovedet. "Nej jeg vil vide det selvom han er væk" sagde han ganske roligt mens hans tanker blev fyldt op med en masse lort. Han fik virkelig de værste tanker selvom man ikke kunne se det på ham.
"På et tidspunkt vender det jo og især når Noah minder så meget om mig" sagde han roligt og bed sig let i læben. Han nikkede let da han godt kunne huske det. Det var mange år siden nu. Joshua nikkede ganske let og fik Anstor ind i soveværelset. Jesse forklarede hvordan han havde fået Noah ned da de var alene og Joshua fik nok engang lyst til at slå James halvt ihjel. Ikke lang tid efter kom pigerne via magi også da de trods alt var magiske som deres fædre.