Wedding plans

" En mand er ikke en rigtig man i mine øjne før han kan græde ægte tårer " smilede han og lukkede stille øjnene. Han var træt. Træt i kroppen og i hovedet oven på den lidt voldsomme dag. Han faldt en dyb og naturlig søvn. Han trak vejret dybt og balanceret. Han vågnede op næste morgen. det var solskin uden for Joshua sov endnu. Anstor der ikke kunne bevæge sig havde ikke andet at lave en ligge og kigge på ham. Det var et kønt syn. Joshua kunne stadigvæk få de unge piger til at kigge efter sig og han havde en trænet krop og en flot kulør endnu sådan som han altid havde været.

"for dig kan jeg alt her i verden. Troede jeg du vidste skat. Bare ik dø fra mig. Det kan jeg ikke" hviskede han blidt inden Anstor faldt i søvn. Joshua sov ganske trygt og godt. Han havde ligget vågen en time mere bare for at sikre sig at Anstor for alvor sov og det ikke så ud til at han havde det skidt. Han slog stille sine øjne op da han følte Anstor betragtede ham. Joshua ville sagtens kunne klare det hele hvis Anstor døede før ham, men han ønskede det langt fra. "Godmorgen" hviskede han blidt da Joshua var typen der var frisk når han slog sine øjne op

Anstor synes at Joshus var sød at kigge på når han vågnede " Godmorgen - har du sovet godt, hvis du da har sovet " smilede han og kunne allerede mærke fra staren at han var træt af det der apparat der bippede hele tiden lige ved siden af hans seng. " Årrh troede det hele havde været en drøm, men her ligger jeg fjols endnu ! " sagde han lettere nedtrykt og så over på Joshua. Lidt efter bankede det på døren. Det var børnene der var kommet på besøg igen.

"har skam sovet" sagde han stille og gabte en smule og nåede ikke helt at gemme det bag en hånd. Han havde ikke lyst til at afsløre han kun havde sovet 4 timer og endda ret så forstyrret fordi han hele tiden havde vågnet op for at se om Anstor var ok. Anstor vidste det jo sikkert godt et sted hans søvn mængde var begrænset en del, men det var sådan noget en god kæreste gjorde. "Desværre skat. Ville ønske jeg kunne sige til dig det var" sagde han med en blid stemme og gav hans læber et blidt kys inden døren åbnede sig. Jesse var også med børnene. Selv Anstors svigermor. Alle var tydeligt bekymret for Anstor og hvad der nu skulle ske

"Okay det er godt at vide - kunne ellers forstille mig du kunne finde på at være vågen bare for at holde øje med mig " smilede han og blinkede til ham. Joshua havde altid været meget beskyttende omkring ham - en rigtig macho på den gode måde og samtidig kunne han blive en smule pigesur, hvis en ung fyr så efter Anstor eller lagde an på ham når de var ude nogen steder. "Awww...I hvade da ikke alle sammen behøvet at komme og lige nu hvor jeg er så morgengrim..." sagde han og forsøgte at sætte sig op i sengen, men havde brug for lidt hjælpe og det varede ikke to sekunder før Noah var der for at hjælpe hans far. " Tak min dreng....Jamen jeg er glad for at se jer, jeg har heldigvis ikke så ondt i hovedet i dag. " sagde han og fik kindkys af alle sine børn " Hej Svigermor....øhmm tak fordi du også er kommet " sagde han og var lidt pinlig ved tanken om at hans svigermor skulle se ham sådan.

Han nikkede ganske let for sig selv. Det havde faktisk lagt ret tydeligt i hans undertone at han virkelig ikke havde sovet særlig meget og også ret så forstyrret. Især fordi han sad og gabte. En ting han ville gøre resten af dagen for han var netop beskyttende. Anstor skulle bare ikke have dårlig samvittighed og derfor undlod han pænt de fine detaljer. "De har savnet dig skat" sagde han ganske roligt da han også havde været forstyrret om natten af en bekymret Elvira der havde haft Cade med i røret for at ringe til Joshua og høre om de måtte komme dagen efter. "du kan slet ik være morgengrim. Kan jeg" sagde Joshua med et mindre grin da han egentlig var en smule utilfreds med hans hår ik sad, men det gik nok for denne gang. "Hun ville sikre sig du var ok. Ingen tror på mine ord idag" sagde Joshua og rystede let på hovedet selvom han synes det var sødt

Anstor smilede lidt - men kunne pludselig mærke hans mave knurer. " Måske jeg kunne lokke en af jer til at spørge sygeplejersken om der måske var en eller anden form for morgenmad jeg måtte få " sagde han stille og kunne mærke han stadig var lidt træt endnu. " Men tak fordi I er kommet - det varmer mig at vide I alle sammen passer så godt på mig " sagde han. det var en lykkelig familie de havde sammen og kønne børn oveni købet. " Måske jeg kan få lov at komme hjem så?" sagde han og kunne ikke lade være med have et inderligt håb om at komme hjemme i vante omgivelser snart.

Jesse nikkede let og løb ud af lokalet efter noget mad til Anstor. Jesse havde godt huske at Anstor var sulten så næsten før Anstor havde bedt om mad da han var sikker på Anstor var sulten når hans mave snakkede sådan. "Selvfølgelig gør vi det far" kom det fra Noah med et smil over sine læber og så rundt på sine søskende og sin bedstemor. Noah havde jo været manden i hjemmet og vidst hans søstre havde haft behov for det. Nok havde Noah også selv, men han ville heller have haft sin far var kommet hjem. "Har du det bedre skat?" spurgte Joshua stille og sætte sig en smule mere op inden han så på Anstor igen ganske alvorligt

Anstor smilede over at Jesse sådan styrtede afsted for hans skyld, men på den anden side var han også lidt pinlig over de alle sammen skulle se ham i denne forfatning og den hæslige hospitalsdragt han havde fået på. " Det ved jeg min dreng, men det gør mig bare endnu mere glad. - Det var vat godt at vide du kunne være manden i huset når din far var væk " sagde han og var som altid stolt af Naoh." Jo tak lidt bedre, hovedpinen er næsten væk, men har ondt i siden, og er sulten " sagde han og håbede han kunne få lov at komme hjem igen. Hvis det stod til ham ville han ikke være der et minut mere. " Er der ellers nogen der har noget spændende nyt at fortælle " sagde han og lod sin øjne kører rundt i rummet på alle de tilstedeværende.

"Selvfølgelig far. Det var da det mindste jeg kunne gøre" sagde Noah med et smil over sine læber og nikkede en smule for sig selv. "og der kommer mad om lidt far" sagde Cade mens hun nikkede let for sig selv da hun var sikker på at Jesse havde skaffet noget. Joshua strøg ham ganske blidt over kinden. "Så må vi jo tage hjem senere" sagde Joshua i en kærlig hvisken som de nærmeste godt kunne høre. Lige idet at Anstor spurgte om der var sket noget nyt kom Jesse ind af døren med en bakke mad til Anstor. Joshua kunne klare sig selv selvom det var tydeligt at Joshua ikke ville vige fra sin forlovelses side af. "Jesse er vist begyndt på tingene så du ik skal føle det hele er gået i stå" sagde Cade roligt og så på Jesse der nikkede ivrigt til at han var gået igang

" Det ved jeg du gør - jeg er stolt af dig min dreng, meeeen dine søstre vare vel heller ikke så svære at holde rede på denne gang " smilede han og kunne tydeligt huske dengang de var mindre hvor beskyttende og omsorgsfuld Noah var når det kom til sine søstre, til trods for han godt kunne være lidt af en bølle i skolen, og han havde da også været oppe og slås før - men han var en god dreng" Jeg skulle forresten give dig den her fra Charlie, egentlig er den til jer begge, men tænker Anstor mest skulle have den " tilføjede Elvira og overrakte sin forældre en fin æske chokolade. " Jamen det var da meget sødt, det er jeg glad for" smilede Anstor og lagde gaven over på det lille bord ved siden af ham. " Tak Cade, det lyder godt min skat - jeg er hunde sulten " sagde han og kunne hører sin mave knurre. "Det håber jeg at vi kan, jeg vil helst ikke være her meget mere " sagde han og tog Joshua hånd og hold den ind til sig.

Noah rystede ganske let på hovedet. Det havde mest af alt bare været at trøste dem, give dem mad og ting i den dur. Jesse havde mest af alt bare låst sig inde med sine sy-ting da det var hans måde at håndtere det på. Joshua kunne ikke lade være med at smile. "så sig tak til Charlie for at tænke på jeres far Anstor" sagde Joshua med et smil og nikkede let for sig selv. Han synes tanken var sød. Jesse sætte bakken på Anstors skød så han kunne komme til at spise. Joshua lod ham tage sin hånd. "Du kommer bare med hjem og hvis der er behov for det så må vi ansatte en sygeplejerske nogle dage for jeg nægter at du bliver ved med at ligge her og pynte" sagde Joshua ganske bestemt og mente det tydeligt. Anstor fortjente kun det bedste og Joshua ville ikke undvære ham. "Håber du kan li maden" sagde Jesse ganske forsigtigt

" Hvis I ellers har noget I skal så behøver I ikke bliver her længere " smilede Anstor venligt til sine børn da han gav dem sit tilbud. Han vidste udmærket godt hvor meget de havde at lave i deres hverdag så derfor skulle de ikke føle sig forpligtet til at være her. " Hmmm hvis du siger det far " sagde Elvira og gik hen og kyssede ham på kinden. " Jeg kommer og besøger dig senre i dag og så tager jeg Charlie med " sagde han og tog sin taske og strøg ud af døren, men dog havde hun lige for inden også noget at give Joshua et kram og et knus. " Det håber jeg også min skat - jeg vil helst ikke være her mere. " sagde han og kiggede op på Joshua, selvom de begge vidste at det var en beslutning der lå uden for deres rækkevide. " Tak søde....Det er jo ikke dig der har lavet det, men tak for det "kommenterede han og begyndte så småt at spise noget af maden. "Jeg vil altså gerne blive!" fastslog Cade og satte sig ved siden af sin far på en stol. Lidt efter kom en ung kvindelige læge ind. " Jeg er dr. Larwing.-Jeg skal lige undersøg dig Mr. Romanov. -De må være hans kæreste kan jeg forstå " smilede hun og trykkede Joshua i hånden " Jeg må desværre bede jer forlade lokalet mens jeg undersøger patienten " sagde hun venligt og håbede ikke at familien ville tage det personligt.

"Vi venter på at få vores far med hjem" sagde Noah en smule bestemt da han helst bare ville have dem alle sammen med hjem. Ikke fordi Noah ikke kunne klare det, men fordi han ønskede lige nu alt var som det plejede. Så vidste han at hans far havde det godt og som Joshua ville han ikke sige det var derfor, men sige det indirekte. Desuden ville det få Cade og Elvira til at falde til ro. Joshua så let efter Elvira og kunne godt forstå hvis hun ville være med sin kæreste for at få tiden til at gå med noget andet. "Skal du heller ikke skat. Vi hiver dig hjem og så må en passe dig derhjemme. Vil ik ha du bliver her" sagde Joshua ganske bestemt. Jesse rødmede let da der blev sagt til ham. Joshua fik hevet dem alle sammen med ud så de kunne se på Anstor

" Ja det ved jeg godt - jeg er også ked af jeg skulle udsætte jer alle sammen for det her " sagde han og kunne godt hører imellem Noahs ord at det tog på ham, også psykisk. Anstor var altid ked af det når han påførte andre sorg, på grund af ham. Anstor spiste hvad han kunne nå inden lægen skulle tilse ham. Da alle var ude af rummet begyndte hun at undersøge ham og tage blodprøve. Det tog et kvarter, men for Anstor varede det en evighed. " Det var fint " smilede lægen og gik ud på gangen til familie " Jeg har undersøgt deres kæreste, og det ser ud til at han er sluppet billigt - jeg er dog lidt betænkelig ved at han har den hjernerystelse, så hvis de vælger at forlade hospitalet vil jeg forslå de tager en sygeplejerske med - dertil skal han nok hele sig, men De må ikke lade ham alene og han skal nok gå med krykker en to ugers tid, til læsionerne i den ene side har fortaget sig " smilede han og kiggede flirtende på Joshau, han var jo en flot mand. " De må gerne gå ind til ham igen " smilede han og forsvandt ned af gangen.

"Det er ok far. Det går nok. Vi skal nok klare os" sagde Noah med et smil over sine læber. Noah var trods alt ligeså stærk som sin far Joshua så i bund og grund skulle han nok klare den, men det var også tydeligt at han holdte sig oppe for sine søstre. Joshua nikkede let og lagde slet ikke mærke til at lægen forsøgte at flirte med ham hvis ikke det var fordi Noah stod og skubbede en smule drillende til sin far. "Havde jeg også tænkt mig at vi skulle. Jeg lader ikke min kommende mand være alene" sagde Joshua med et smil over sine læber og understregede virkelig kommende mand ved at trykke ekstra hårdt på ordene blot for at sige han kun havde Anstor og han godt kunne droppe det der. Joshua gik tilbage mens Noah og Cade stod og morede sig over at der var blevet lagt an på hans far og Jesse fniste en smule for sig selv. "Skat vi skal hjem" sagde Joshua med et smil over sine læber og kyssede hans pande. "børnene kommer og pakker dine ting om lidt og så sørger jeg for du får en sygeplejerske med hjem" smilede Joshua stort og bredt

” Det ved jeg I vil, og jeg har fuld tiltro til du vil kunne klare det hele i vores fravær” smilede han til Noah fra sit sygeleje og vidste at det nagede hans søn at se ham sådan som han lå der nu. Lægen blev en anelse fornærmet da han sådan på det groveste blev afvist, noget hun vist ikke var vant til efter so hun så ret så godt ud. Hun drejede om på hælen og gik med hastige skridt væk dem og ned mod de andre sygestuer. ” Årh det er jeg glad for at hører, jeg ville helst ikke være her mere ” smilede han og var glad for nyheden. ” Hvorfor skal vi have en sygeplejerske med hjem ?!” spurgte han og blev lidt bange for der var noget galt.

"Kan jeg også far" sagde Noah med et smil over sine læber da han godt kunne klare det. Joshua var da ligeglad med om lægen blev fornærmet. Han elskede kun en og selvom det var en ganske nydelig person så havde han faktisk kun øje for Anstor og ingen anden her i verden. "Skal du heller ikke skat og det er blot for at sikre mig der ikke sker dig noget når jeg vender ryggen til. Ikke noget andet" sagde han med et smil over sine læber og kyssede hans pande. "Du har det fint. Jeg vil bare være sikker" sagde han med et smil over sine læber og nussede hans kind. "Og så skal du ik undersøges af den læge igen" mumlede han lavt for sig selv da han faktisk ik havde behov for at blive lagt an på igen

” Det ved jeg min dreng – fik I spist i går, - jeg mener vi havde livet dig og gutterne mad, og nu var vi der pludselig ikke ” smilede han og kiggede over på Noah. Han var høj lyshåret og meget muskuløs – præcis som hans far var på hans alder. Det var lidt som at se Joshua for så mange år siden efterhånden. ”awww du er så sød. Men jeg er altså ikke lavet af glas. Sagde lægen for resten noget om hvor længe jeg skulle blive i sengen?!” _ eller om hvornår jeg måske kunne være klar igen til brylluppet ?!” sagde han og lige som Joshua havde kysset ham gik døren op og Cade kom ind med en høj ung fyr, der havde et ansigt som en engel. ” Øhhh det er James, og han skal så vidt jeg forstod være fars hjemme sygeplejerske. Anstor kom til at smilede lidt i smug, da han vidste at Joshua var lidt mere jaloux end ham selv, og udsigten til at denne unge flotte fyr nu skulle passe ham – var måske ikke lige det Joshua havde tænkt sig, men Anstor morede sig over det. ” Ja det er så mig, jeg kunne forstå på Deres datter I bor i et stort hus. Vil det sige jeg kan bo der også – det vil kun forbedre behandlingen ” smilede han og gik hen og trykkede Anstor forsigtigt i hånden. ” Og De er hans kæreste eller hvad?!” sagde James, og Anstor frygtede

” Det ved jeg min dreng – fik I spist i går, - jeg mener vi havde livet dig og gutterne mad, og nu var vi der pludselig ikke ” smilede han og kiggede over på Noah. Han var høj lyshåret og meget muskuløs – præcis som hans far var på hans alder. Det var lidt som at se Joshua for så mange år siden efterhånden. ”awww du er så sød. Men jeg er altså ikke lavet af glas. Sagde lægen for resten noget om hvor længe jeg skulle blive i sengen?!” _ eller om hvornår jeg måske kunne være klar igen til brylluppet ?!” sagde han og lige som Joshua havde kysset ham gik døren op og Cade kom ind med en høj ung fyr, der havde et ansigt som en engel. ” Øhhh det er James, og han skal så vidt jeg forstod være fars hjemme sygeplejerske. Anstor kom til at smilede lidt i smug, da han vidste at Joshua var lidt mere jaloux end ham selv, og udsigten til at denne unge flotte fyr nu skulle passe ham – var måske ikke lige det Joshua havde tænkt sig, men Anstor morede sig over det. ” Ja det er så mig, jeg kunne forstå på Deres datter I bor i et stort hus. Vil det sige jeg kan bo der også – det vil kun forbedre behandlingen ” smilede han og gik hen og trykkede Anstor forsigtigt i hånden. ” Og De er hans kæreste eller hvad?!” sagde James, og Anstor frygtede allerede nu at der var lagt kakkelovnen til en cat-figth.

Noah nikkede let. "Ja. Jesse og jeg gik i køkkenet og lavede mad" sagde Noah med et smil over sine læber. "Og Jesse rødmede hele tiden" grinte Cade da hun synes det var morsomt. Det var jo ikke fordi Jesse var vild med Noah, men han blev altid nemt forlegen og især omkring pæne fyrer og det måtte man sige Noah var. "Nej ved jeg godt skat, men du ved også godt jeg vil beskytte dig med al min magt" sagde Joshua med et kærligt smil over sine læber. "Og det bliver du. Din vilje er stærk og du har et fighter-vilje som mig så det tvivler vi ik på" sagde Joshua med et smil over sine læber og lod blikket glide mod døren. En grim skygge gled indover Joshua da han så sygeplejersken. Joshua tog fat i Anstors hånd og klemte den let. "Forlovet" understregede Joshua med et mindre fnys da hans jalousi var og blev stærk stadig. En ting han hadede ved sig selv. Joshua gad ik svare på om han kunne være der, men en ting var sikkert. Han ville være endnu mere om Anstor end bare det at han var syg

” Nå det var godt – var bange for at I måtte gå sultne i seng ” sagde han og kiggede over på Noah og siden på Jesse, da Cade luftede sin kommentar. ” Ja det kunne jeg forestille mig, og Jesse, har du fundet et værelse du kan li at bo i i vores hus?!” spurgte han Jesse, der igen var begyndt at rødme. Det var sødt at Noah havde en sådan indvirkning til trods for at han nok ikke selv var vidende omkring det. ” Det ved jeg min skat og er glad for jeg har en så flot og sød fyr som dig til at passe på mig ” sagde han troskyldigt og strakte sig for at få et kys af ham. ” Okay – jamen så forlovet da ” smilede James, selvom han godt kunne mærke Joshuas skepsis. ” Jamen De må da gerne bo hos os James, hvis de mener det forbedrer mine chancer for hurtigt at komme mig !” sagde han og håbede ikke Joshus ville lave en scene eller modsætte sig Anstors gestus. ” Mange tak – så skal vi nok få dig ordnet igen!” sagde James og vendte sig mod de andre. ” Hvis I måske ville gå uden for, så skal jeg frakoble Mr. Romanov og give ham almindeligt tøj på ” sagde James og kiggede tilbage på Joshua. Anstor forstod ikke James´ venlighed, var han flirtende eller bare meget venligt ” Det er pænt af dig James, men måske Joshua kunne klæde mig og efter du har frakoblet mig ” spurgte han og så på den flotte sygeplejer. ” jooo det kan vi godt sige hvis De vil det sådan.” sagde han og gik ud for at finde nogle krykker. Cade og Noah fniste i smug da de atter gik ud. De kunne godt se på deres Far Joshua, at han var meget jaloux allerede.

Der blev rystet let på hovedet til at de måtte gå sulten i seng. Jesse nikkede ganske let. "Ja jeg sover bare på en af de mange gæsteværelser for nu og måtte sige til min skat jeg er her lidt længere så når du kommer hjem tager jeg kort tilbage til mig selv inden jeg tager tilbage til Paris" sagde Jesse med et smil over sine læber. Jesse boede trods alt rimelig tæt på så derfor ville det nok gå at han var der lidt længere og bare brugte et gæsteværelse. Godt nok synes Jesse at Noah var køn, men i sidste ende elskede han kun sin Josiah. "der er ikke noget her i verden jeg heller vil" sagde Joshua med et smil over sine læber og nikkede let for sig selv. Joshua gengældte atter hans kys. Joshua modsætte sig ikke, men han ville være over James som en anden høg. Han ville jo gerne have at Anstor kom på benene hurtigst muligt igen. "Jeg tror bare du frakobler og så klæder jeg min forlovet på" sagde Joshua ganske roligt med en kold undertone som de andre gik ud af værelset. Det var tydeligt at Joshua var dybt jaloux og skeptisk

” Okay – jamen du kan jo betragte det som dit eget hjem – det ved du da søde Jesse ” tilsagde Anstor og smilede over til Jesse, men kunne mærke en svimmelhed komme ind over sig, så det blev et lettere hastigt smil. Noah gik hen til Joshua ” pas på du gamle, ham James er vist en værre sygeplejerske, ” drillede han og klappede sin far på skulderen inden han tog om livet på Cade og gik ud på gangen imens Joshua kunne få klædt en smule om. ” Hvor det ligner dig min skat…” fniste Anstor og kunne allerede nu indse det ville komme til at være lidt af en prøvelse med James sværmende om Joshua, især når Josua på et tidspunkt skulle på arbejde igen. ” Han er da ret handsome……ej jeg driller dig min skat – undskyld, det var ikke pænt når jeg ved hvordan du har det – men tro mig, jeg er din og ikke James´, - jeg håber ikke han skal sove i samme værelse med mig, for så skal du vel også være der ?!” smilede han og lod forsigtigt Joshua klæde ham på så godt det nu var muligt. ” Er du stadig jaloux?!” spurgte han med et smile på læberne og strakte derefter hals for at få et kys.

Jesse nikkede ganske let. "Jeg ved det godt, men nu bor jeg jo ikke længere væk end Paris så det går nok. Tror også snart min skat begynder at savne mig" sagde Jesse stille og hentydede til Josiah. Selvom Jesse var omkring de 25 nu og dermed 9 år yngre end Joshua var han stadig ikke særlig høj. Joshua smilede bare et falsk smil ved Noahs kommentar. "Jo tak det ved jeg godt" sagde Joshua lavt så kun Noah kunne høre det. Jesse fulgte efter ud på gangen og håbede bare Joshua kunne styre sig. En ting Noah også håbede, men Jesse regnede ikke lige fremme med det. Joshua sendte blot Anstor et smil. Lige pludselig skulle Joshua nok klare alt i butikken hjemmefra. Han ville ikke lade James være alene med Anstor. Ikke fordi han ikke stolede på Anstor, men fordi han ikke stolede på James. Joshua var sikker på James godt kunne finde på at ligge an på Anstor når Joshua så væk og måske endda give Anstor et kys, selvom Anstor naturligvis ikke ville gengælde det, men stadig. "Handsome? Ha! Du får mig til at grine skat. Han er ingenting ved siden af din kommenende mand" sagde Joshua med et selvsikkert smil der på samme tid var kækt mens han begyndte at hjælpe Anstor i tøjet. "Han kan sove på et gæsteværelse kan han" mumlede Joshua lavt så det kun var Anstor der kunne høre det. Joshua nikkede let til om han stadig var jaloux og gav Anstor et blidt kys på munden og nussede let hans nakke. Hvis der var noget Joshua var så var det i hvert fald at være jaloux