A cabin in Norway

Joshua havde indvilliget i at tage til Norge sammen med Anstor for selvom de boede alene så havde de stadig behov for tid alene uden deres jobs og dermed bare fokus på hinanden. Nok havde de ikke ungerne hjemme mere, men de havde så mange andre ting om ørene i hverdagene. Joshua havde trods alt ikke mindre end 2 butikker at junglere rundt med plus nærmest ugentlige møder med Jesse-alec om tøjet. Udover det kunne han stadig ikke dy sig fra at tulle rundt på resturanter bare for at få opskrifter og komme hjem og lave mad til Anstor trods for det var så dumt når de havde personale der kunne gøre det. Joshua havde bare svært ved at lade være. Desuden gik han stadig i byen engang i mellem og havde da også sine venner han skulle være sammen med.

//så bestemmer du om de lige er ankommet eller har været der nogle dage.

Anstor havde det fint med at Joshua havde mange bolde i lufte, også efter at børnene var fløjet fre reden. Det gjorde ham slet ingenting, idet han vidste at Joshua, altid ville være der for ham, når han havde brug for ham. For en gangs skyld var det Anstor der sad bag rettet i bilen. Ulykken for nogle år siden havde sat en stoppe for hans kørsel, og Joshua havde ikke villet lade ham køre meget siden da. Joshua var beskyttende som altid og Anstor elskede det. De svingede ind på den snebelagte gårdsplads, og han slukkede for motoren. Der var helt stille da han åbnede bildøren. "Hvor er her smukt " smilede han og kiggede over mod Joshua. "Skal vi gå ind og se på huset skat " sagde han og steg ud og gik rundt om bilen og tog Joshua i hånden, da han også steg ud. " Kan du li det " smilede Anstor go ventede på Joshuas reaktion.

vis Anstor havde et problem med Joshua havde mange bolde i luften ville han i hvert fald have fundet den forkerte mand for Joshua havde alle dage haft gang i en masse på en gang da han ikke kunne lade være. Alligevel havde han været der mere for sine børn end hans egne forældre havde. Det var sikkert også derfra han havde idéen med at lave en masse på samme tid. Joshua ville også slippe alt hvis Anstor havde behov for ham. Anstor var trods alt hans alt og fortrød ikke så meget som to sekunder at han havde valgt ham. Selvom det var Joshua selv der havde forbudt Anstor at køre var han nu glad for at se Anstor bag rettet igen. Han havde trods alt haft en frygt for hans skat ville blive revet fra ham. Joshua nikkede enigt til hans ord. "det er et flot sted du har valgt må jeg sige skat" sagde han med et varmt smil over sine læber. Han glædede sig virkelig til den her uge med hans skat. "ja naturligvis" smilede han og stod ud af bilen og lod Anstor være ham der kom Joshua i forkøbet. Han gav ham et blidt kys da han var kommet og at stå. Han flettede deres fingre sammen og gik rundt for at se stedet. "ja meget. Dig?" spurgte han med et varmt smil

/Sorry det ringe svar. Var på vej til arbejde

Anstor smilede, da han dels hørte og så Joshua reaktion. " Det er jeg glad for - jeg ved godt det er lidt unormalt i forhold til de ferier, vi plejer at holde, men denne gang tænkte jeg det bare skulle være du og jeg på helt egen hånd " sagde han og kyssede ham igen. Han fiskede en lille nøgle op ad lommen og gik hen og lukkede den lille trædør ind til hytten. der var lavloftet, og det meste var lavet af træ. "uhhh her er holdt. " sagde han og gik hen til kaminen og hev sin tryllestav frem, sagde en besværgelse og straks var der ild i kaminen. " Jeg henter lige taskerne " smilede han og klappede Joshua bagi, da han gik forbi ham. Som sagt så gjort. Anstor hentede deres kufferter og stillede dem lige inden for døren. Der var et isbjørne skind henne foran kaminen, han tog Joshua med og skubbede ham ned på skindet. Anstor lagde sig ved siden af ham og kiggede på ham med sine brune øjne " Det er rart bare at have dig her... Ja det lyder sukkersødt, når nu jeg siger det... men når jeg ser på dig sådan her, så er det som om alle de mellemliggende år bare er fløjet forbi. " smilede han og så ham dybt i øjnene. Han ville gerne at Joshua lagde armene om ham." Der er også noget andet jeg skal fortælle dig.... Hmmm ja hun ville nok selv have fortalt dig det....men hun sagde jeg skulle sige det til dig..." smilede han og han var lidt i tvivl om hvordan Joshua egentlig ville tage det - men han vidste han ikke sådan rigtig kunne blive vred på Anstor så Anstor satte sig over skrævs på Joshua. " Hihi .... ja nu siger jeg det som det .... Du skal være bedstefar... Elvira er gravid i fjerde måned med tvillinger " smilede han og kiggede på Joshua og lagde hovedet lidt på skrå. Han afventede lidt Joshua reaktion, inden han sagde mere.

"skat jeg har dyrket ekstrem sport i mange år trods mine ribben. Jeg tror nok jeg kan klare ting uden det luksus. Desuden klarede jeg jo alt selv til jeg flyttede ind hos dig" sagde han med et varmt smil over sine læber. Ham og Davien havde trods alt ikke haft tjenestefolk. Kun en nanny til at hjælpe med børnene. Han gengældte hans kys.
Joshua nikkede let til det var koldt og kunne ikke lade være med at smile over Anstor faktisk brugte magi.
Joshua nikkede let til Anstor om han hentede taskerne. Han lod sig derefter hive hen foran kaninen og lagde sig ned på det dejligt bløde skind. Han lod sit blik fange Anstors og kunne ikke selv så mange år efter lade være med at se ham forelsket ind i øjnene. Han elskede virkelig stadig Anstor ligeså højt som da han havde bedt ham blive sin. Faktisk højere end det. Hans kærlighed til ham havde nemlig kun vokset og han fandt stadig ting han ikke kendte til ved ham. "alt ved dig er sukkersødt, men jeg elsker den ting ved dig" sagde han med et varmt smil og strøg ham blidt over kinden.
Joshua skulle lige til at ligge sin arm om ham da Anstor satte sig over ham på den der måde. Han lagde derfor sine hænder på hans hofter og så op på ham med et smil. "jeg skal hvad?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. "jamen" sagde han forvirret og bed sig i læben. Joshua var skam ikke sur. Han var derimod bare paf af glæde. "åh mener du det skat? Skal jeg virkelig?" spurgte han med et kærligt smil og hev Anstor ned til sig. Han var desuden sikker på det var med en hans datter elskede.

” Ja det er rigtigt nok – men jeg syntes nu det var farlig efter hvad du har fortalt mig – omvendt kan jeg se det sikkert også gav en eller anden form for kick. – men du er jo superman, det ved både du og jeg ” fnisede han og sagde det med et lille snært af ironi i stemmen. ” Jeg er bare bange for at Noah slægter dig på, lige på det punkt. Er så bange for der skulle ske ham noget…” sagde han med en bedrøvet mine, men skubbede tanken fra sig og gik ud i bilen og hentede kufferterne, med deres tøj i. ” Hehe …. Ja det må have været dengang du boede sammen med Davien. Jeg var jo bare mig selv, og så kan man sige jeg burde måske nok have klaret mig selv, men så kom Macey og han ordnede også det hele for mig – men både du og han affandt jer hurtigt med at have tjenestefolk, I fandt jo nok begge ud af – at det var rart somme tider at have nogle andre til at gøre arbejdet ” smilede han og sendte Joshua et luftkys inden han lukkede døren ud til gårdspladsen. Anstor lagde sig tæt ind til ham da de lå på skindet i stuen. Varmen fra kaminen var lige så stille med til at gøre stuen varm og hyggeligt. ” Awww…. Vel ikke alt. ” smilede han og bukkede sig ned og kyssede ham kort og blidt på munden. ” Men okay vi ved jo også godt begge to, at jeg er den følsomme her ” blinkede han. ” Du skal være bedstefar har jeg jo lige sagt min skat ” grinede han og syntes det var sjovt at se Joshua blive helt paf af glæde. Hans ansigt lå i nogle meget morsomme folder. ” Det er vel ikke så slemt ..” grinede han. ” Ja det skal du bessefar… og Elvira har fået dem sammen med Charlie hendes kæreste, ham ved du jo godt hvem er ” smilede han lagde sig oven på ham ” Tror det vil klæ´ dig at blive bedstefar ” smilede Anstor og lagde stille sin hage oven på Joshuas. ” Og så oven i købet tvillinger. ” smilede han og var også meget glad ved tanken, men udstrålede det ikke helt på samme måde som Joshua, idet han havde fået det af vide dagen før og tanken var bundfældet i ham.

"Det er jo farligt skat. Det er det som er hele pointen i det. Jeg ånder for det kick en gang i mellem, men jeg gør det ikke ligeså meget mere som da jeg var under 30. Du bekymre dig for meget min skat" sagde han med et varmt smil da han mente det godt. Han fik sådan en lyst til at rode ham i håret når han havde den slags fjollet bekymringer selvom det var farligt. "Ja jeg er, men jeg er så også din superman. Du ved nok. Bag en hver stærk mand er der en god partner ikke skat?" konstaterede han med et glimt i øjet da selvom det var den slags ting så blev man stadig stærkere af en god partner. Det gjorde jo også han passede bedre på så Anstor ikke skulle gå og bekymre sig for meget. Han rystede ganske let på hovedet. "Tror jeg så ikke skat. Han er van til du er en hønemor for at være ærlig" sagde han med et varmt smil og nikkede let for sig selv. Især efter han var blevet ældre og Joshua havde forklaret ham hvor skønt det måtte være at ens far bekymrede sig for en når hans egne aldrig havde gjort det.
"Var det også og da jeg boede sammen med Shane i sin tid efter skolen" sagde han ganske roligt. "Det var fandme heller ik lige nemt i starten når man gerne vil lave mad og ordne tingene" sagde han med et grin og sendte så et luftkys tilbage. Joshua havde haft svært i starten ved at give slip og lade James ordne tingene. Det var også derfor at han tit havde givet ham fri ellers smidt ham ud af køkkenet for at lave maden selv. Det var afslappende for Joshua at lave mad. Også efter en lang arbejdsdag. "Nej, men langt hen af vejen og jeg elsker det" sagde han med et smil og gengældte hans kys ganske blidt. "Jeg føler mig jo helt gammel" sagde han med et grin da Anstor begyndte at kalde ham for bessefar. Joshua mærkede hagen mod sin egen og vendte dem rundt. "Ja jeg glæder mig, men du får ikke lov at kalde mig bessefar. Så lyder det som om jeg er 80" sagde han med et grin og lagde sig ovenpå Anstor. Han gav ham et blidt kys på munden. "Ved du godt jeg elsker dig ufattelig højt skat?" spurgte han stille og så ham ind i øjnene.

” Jo men jeg havde nu ikke kunnet holde ud at være din mand, hvis jeg hverdag skulle gå og være bange for om du kom tilbage hverdag. Det kunne jeg ikke holde til – men jeg har det nu ellers fint med når du og William tager jeg tur i byen eller bare hænger ud som I gjorde, da i var yngre ” smilede han. Det passede Joshua fint at han nogle gange tilbragte tid med andre fyre – for dels var Anstor aldrig bange for at han ville flirte med dem og dels kom de begge to til at savne hinanden når de var væk fra hinanden. Anstor brød sig bestemt heller ikke om at han og Joshua ikke sov sammen om natten – hvilket kunne skyldes en forretningsrejse eller sygdom. ” Jeg bekymrer mig fordi jeg holder af jer alle sammen – jeg ville ikke kunne bære, hvis der skulle ske nogle af jer noget. ”svarede han og vidste godt han var mere end bare almindelig pylret. ” Hihi ja han er vant til at jeg er hønemor, men han er også vant til at du er faren, med lidt friere tøjler end jeg ” smilede han og nussede Joshua på kinden. Anstor lagde hænderne på hans six pack, da de lå sammen på skindet. ” Hvordan var det egentlig at være gift med Davien…. Sådan hvis man ser bort fra al det med utroskab og den slags ?... Der må vel også have været nogle god stunder. Jeg kendte ham jo næsten ligeså godt som dig. ” sagde han men kom til at tænke på at det måske var et vovet emnet at komme ind på, hvis de også kom til at tale om Macey, hvilket ikke lige var Joshuas kop te. ” Nej du skulle nok lige vende dig til det – men jeg synes det er rart vi har Chaplin til at hjælpe os når tiden lige er knap ” smilede han og kiggede ham i øjnene. ” Du er nu også sød – men på din egen lille facon min skat. Omvendt er der nogle gange nogle ting der overrasker mig eller som jeg troede jeg havde glemt. ” smilede han. ” Du er jo også gammel ” drillede han og kiggede ned på Joshua håndled og så det armbånd han havde givet ham for mange år siden i skinende diamanter. ” Nej du er ikke besssefar – du er min skat. Men for din to små børnebørn vil du være bessefar – jeg kan fortælle dig at det er tro drenge ” tilføjede han. Derpå væltede Joshua ham rundt sådan at det var ham der lå øverst. ” Nååå skal du lægge lige der ” drillede han og kælede for ham. ” Joooo tanken har strejfet mig … ej selvfølgelig ved jeg det min skat og kan kun sige i lige måde” hviskede han blidt tilbage.

"Nej det er jo det" sagde han med et smil og grinte en smule over det. Det ville ikke være et liv. Desuden kom Joshua jo altid tilbage. Han elskede Anstor og brød sig faktisk ikke om at være fra ham i længere tid. Han kunne også finde på hvis det var en forretningsrejse der tog flere dage at forsvinde nogle timer fordi han havde transporteret sig hjem til Anstor med magi og tilbage igen uden at fortælle de mugglere han arbejdede med han havde været hjemme. "Jeg ved det og jeg må indrømme at jeg i sidste ende nyder det skat" sagde han med et varmt smil og mente det tydeligt. Han nød at Anstor bekymrede sig langt hen af vejen. "Ja det er jo det" sagde han enigt da han ikke kunne være andet når det kom til Noah. Han mærkede hans hånd på sin sixpack og smilede let for sig selv.
"Åhh skat jeg har ærlig talt glemt meget af det. Jeg kan bare huske jeg ikke måtte have mit porno og jeg var sammen med en frygtelig masse piger mens han var sammen med Julius" sagde han og skær en undskyldende grimasse. Joshua havde faktisk fortrængt det meste af det for han havde slet ikke været lykkelig i det forhold. "Det var også der jeg mødte ham min ven som ville begå selvmord i den tid" sagde han stille og bed sig ganske let i læben. Joshua havde fortalt om Kenji der havde været forelsket i Joshua og ville begå selvmord da han havde måtte indse at Joshua elskede Anstor og havde anerkendt sin kærlighed til Anstor. "Synes jeg også" sagde han og nikkede enigt. Det var dejligt at have lidt hjælp en gang i mellem.
"Så som?" spurgte han og lagde hovedet let på skrå til det med Anstor stadig kunne blive overrasket.
"Jeg er på ingen måde gammel. Hvis jeg er gammel så er du også. Du er kun 2 år yngre end mig lille skat" sagde han med et glimt i øjet. Han nød nu det faktum. Davien havde været 3 år ældre end Joshua så det var rart at være den ældste.
Joshua smilede bare over forklaringen med familien og nikkede enigt. Han kunne li tanken om at skulle være bedstefar. Bare ikke navnet bessefar.
"Jaaa det skal jeg" sagde han med et drillende glimt i øjet. "Nej skat helt seriøst. Du ved godt jeg elsker dig over alt på jorden og vil gøre alt for dig ikke?" spurgte han stille og lød faktisk en smule mere seriøs

"

” Nej – vel. Tænk på hvordan du havde det … ” han tav kort, da han ikke ville gøre Joshua ked af ” Ja…..tænk på hvordan du havde det dengang jeg impliceret i den bilulykke. ” sagde han og lod sit blik stirrede ud af vinduet. Det var ikke kun Joshua, der havde været bange. Anstor havde også været bange for aldrig at skulle se Joshua igen. Det havde været forfærdeligt for dem begge to. Anstor tænkte det samme. Han huskede alt for godt de gange, hvor Joshua havde været væk på forretningsrejse. De havde talt i telefon sammen og ønsket godnat til hinanden og børnene. Og når Anstor var gået i seng og havde lagt sig helt alene og tænkt på Joshua, så havde han hørt et lille pust og så var Joshua kommet – han havde transferet sig hjem og så havde han lagt sig ind under dynen til Anstor. ” Det tænkte jeg nok. – det har jo også været praktisk nogle gange ikke ” blinkede han og hentydede til når de havde haft brug for at være sammen sammen. Det var rart at ligge oven på den varme krop. Den var stor og muskuløs og der var altid plads til Anstor. ” Jo det ved jeg godt, men jeg tænker da også der må have været tider hvor I var sammen, hvor det var lykke. I virkede da som et lykkeligt par som jeg havde fornøjelsen af at være ven af og I fik to søde dejlige børn, som jeg er så heldig at kunne kalde mine. ” smilede han. ” Ja det fortalte du mig godt – jeg kan huske hvor svært jeg i grunden også havde det med vores kærlighed i starten. – Men ja det var så stærkt at intet kunne få det til at knirke ” sagde han og kiggede tilbage til Joshua og det smukke ansigt. ” Ja jeg kan undrer mig over at du har så stor en lyst til mig… hehe Ja det virker underligt, men hvis jeg selv skal sige det havde jeg aldrig tænkt på at det skulle ende med os to…Du virkede som den der havde det perfekte liv med Davien og børnene og mig, der var ene og alene med min lille hund. Og så den aften hvor Macey var gået fra mig. – og du kom ” smilede han og kneb en lille glædeståre. ” Og du kom og spurgte om jeg ville være din ” smilede han og kyssede ham lige straks efter. ” Ja vi er begge to nogle gamle mænd du ” grinede han og kilede ham på hans mave. ” Ja kan lige se dig lige med de to små drenge – det vil lige passe til dig ” smilede han og kunne levende forestille sig Joshua i rollen som bedstefar. ” Haha jamen så læg du dig bare oven på mig så ” fnisede han og vidste godt Joshua ikke lagde sin vægt i det, men passede på Anstor ikke blev mast. Anstor kiggede på ham og så ham dybt i øjnene og trak vejret dybt. ” Jo det ved jeg godt. Og jeg elsker også dig over alt på jorden ” hviskede han og smilede tilbage til sin mand.

"Ja jeg kan godt huske det. Det og din frygtelige læge der hele tiden lagde an på dig" sagde han med et let suk da han godt kunne huske den idiot. Han havde også smadret ham for det. Anstor var hans og han ville ikke have andre skulle røre hans skat. Joshua kunne jo ikke undvære Anstor og sneg sig gerne hjem for at se om nogle timer. Om ikke andet end for at holde om ham da han sov langt bedre når han sov sammen med Anstor.
"Ja jeg ved det" sagde han med et smil over sine læber.
"Har der også været, men jeg har lykkeligt glemt dem. Jeg husker bare at hver gang jeg havde været utro eller omvendt forkælede vi hinanden overdrevet og jeg kan huske en masse sex og fokus på de små. Jeg ville for pokker ikke engang have de to små til at starte med selvom min veninde Hammi gjorde mig lige forelsket i hendes 5 små øjesten hver gang jeg så dem. Da de altså var over 3" sagde han og kløede sig ganske let i nakken da han virkelig havde haft det blandet med det at være far. Det var mest Davien der havde ville have børn. Joshua havde ville glæde Davien og så igen havde han ville have børn. Han havde bare nogle gange stået af ved arbejdet og skredet i byen igen
"Jeg var ik et sekund i tvivl og efter vi havde kysset var det bare ligesom om noget begyndte at blive tændt mere og mere tændt på det var dig jeg ville have" sagde han og bed sig ganske let i læben da han trods alt var begyndt at have noget for Anstor bare det han havde mødt ham. Der havde jo altid været en gnist i mellem dem. "Jeg var ikke lykkelig skat. Jeg troede jeg var, men jeg var slet ikke. Jeg nød bare tanken om børnene og fast sex" sagde han stille og tørrede Anstors lykketåre væk. Det kunne virkelig få Joshua til at smelte. Joshua vidste godt han ikke havde ladet Anstor være single længe, men han havde ville have ham og når Joshua ville noget så gav han ikke bare sådan op igen. Joshua gengældte hans kys og mærkede sit hjerte skippe et slag.
"Ja det er skrækkeligt" sagde han med et grin til at de var gamle.
"Du må aldrig forlade mig skat. Jeg elsker dig så fucking højt" sagde han og sank en klump spyt. Det var tydeligt der var noget som gik Joshua på.
"Skat du kan virkelig godt huske min ven der ville begå selvmord da han fandt ud af han igen havde haft en flirt der ikke elskede ham ik?" spurgte han stille og fik lagt en smule mere vægt i for at sikre sig Anstor ikke rejste sig. "Ser du. Han har endelig fundet en der er vild med ham, men han havde stadig noget for mig.. Vi var i byen. Jeg var fuld.... Det.. Det.. " sagde han og fik helt ondt, men Anstor fortjente virkelig det her. "Jeg er så bange for at miste dig skat" hviskede han lavt og holdte godt fast i Anstor

” Ja det var ikke særligt rart for nogle af os – Især ikke for dig af alle måske, jeg kender dig jo og jeg ved hvor meget du værner om din familie og ikke mindst mig ” smilede han og havde som altid et svagt punkt for Joshua jalousi og trang til at beskytte Anstor – det fik tit Anstor til at smelte og bare tankerne om det hele fik ham til at smile til Joshua som de lå der på skindet. ” Hmm ja altid det vidste jeg jo ikke noget om – I ville nok skærme mig fra sandheden… Hmm I virkede bare som den lykkelige familie og Davien talte altid så rosende om dig når bare han og jeg var sammen. Og tænk i grunden er det ham vi kan takke for at vi mødte hinanden aller første gang for så mange år siden… ” smilede han men kort efter blegnede hans smil, da Joshua sagde han i grunden ikke ville have haft Noah og Cade. Det stak ham i hjertet dybt, da han sagde det. ” Hvorfor ville du ikke have Cade og Noah – ja jeg ved godt du siger at Davien bestemte det, men hvis du selv havde kunnet bestemme, skulle du og Davien så ikke have haft børn ?” spurgte han stille og så op på Joshua som havde lagt sig oven på ham.
De lå lidt sammen og samtalen gik videre og Anstor begyndte at nusse ham på hans sider og i nakken. ” Hmm nej men hvorfor lige mig – jeg mener du må da have haft mange tilbud gennem årene og jeg var vel ikke den eneste ene eller var jeg måske ” grinede han og undrede sig i grunden over at de aldrig havde talt om dette – Joshua havde helt sikkert haft kæreste før både Davien og ham selv – måske endda piger. Det var hårdt at høre på at Joshua ikke havde været lykkelig for Anstor ønskede jo kun det bedste for sin skat. Han glædede sig dog ved at han kunne sige han havde været hos Joshua når det gik godt såvel når det gik skidt – oveni købet en gang hvor de var kommet til at kysse i Cannes og Anstor havde skubbet Joshua væk inden det gik helt galt. ” Du bliver en smuk gammel mand uden tvivl ” smilede han og kyssede ham endnu engang. ” Nej selvfølgelig forlader jeg dig ikke – hvorfor i alverden skulle jeg dog det” fniste han og kyssede Joshua på munden – men efter kysset kunne han se i Joshua blik at der var noget der tyngede ham. ” Jeg elsker også dig ”hviskede han stille og ville lade Joshua sige det selv, i stedet for at krænge det ud af ham - hvad end han måtte brænde inde med. Anstor blik stivende da han hørte de første par ord og hans ansigt blev følelseskoldt med det samme. ” Ja jeg husker ham – det var frygteligt han var så langt nede. ” tilføjede han og sagde det ikke ironisk. ” Du var i byen og fuld – og hvad så, det er jo ikke nogen forbrydelse ” smilede han og tav så igen ” Hvorfor er du bange for at miste mig ?!” sagde han og kiggede på ham med sine stor øjne.

"Nej, men går nok. Han fik hvad han fortjente" sagde han med et nik der var en anelse bestemt. Joshua havde virkelig ikke ondt over at fyren havde fået en ordenlig en på kassen og Noah havde måtte hjælpe ham af med idioten.
"Jeg ved det og jeg elskede ham også, men når jeg ser på hvordan jeg havde det dengang og sammenligner med hvordan jeg har det nu så kan jeg godt se jeg ikke har været lykkelig. Det er jeg derimod nu" sagde han med et smil der var kærligt og mente det virkelig. Joshua var godt klar over det med Noah og Cade næppe hvilede godt hos Anstor da han jo elskede dem og det samme gjorde Joshua jo.
"Jeg ville også gerne have dem. Jeg ville bare gerne have ventet nogle år. Jeg var ikke 18 husker du nok. Vi var faktisk ikke særlig gamle og jeg var stort set kun blevet færdig på skolen da vi besluttede os for at få børn og vi var hinanden utro dengang også. Jeg har alle dage ønsket mine to øjesten ville komme til at have en lykkelig familie med to forældre der kun elskede hinanden. Han valgte kun mig fordi Julius ikke ville have børn eller giftes. Ellers var han stukket af med Julius hvilket jeg havde skulle lade ham" sagde han med en skæv grimasse da han virkelig havde været bange for han havde ødelagt Noah og Cade i mange år. Joshua mærkede hans nus i siden og nakke og slappede en del af.
"Har jeg også, men der var bare noget over dig skat. Din ro, din kærlighed til tingene, dit ydre og din varme person. Hvordan kan man ikke falde for det? Du har endda tæmmet mig mens andre ikke kunne" sagde han med et kærligt smil da det var sandt. Anstor havde virkelig gjort en del godt ved Joshua. Joshua havde haft 3 kærester inden Davien og et helt hav af piger ved siden af Davien også. De havde bare ikke været hans kærester. Joshua havde troet han havde været lykkelig alle de år med Davien, men når han så på sit forhold med Anstor vidste han godt han først var blevet lykkelig med ham.
"Gør du også skat. Jeg glæder mig nu stadig til den dag du får dine første grå hår og vi begge går i panik. Nok mest mig" sagde han med et lille grin da Joshua kiggede efter dem ret så ofte og havde været heldig ikke at få nogle endnu.
Joshua mærkede kysset på kinden, men det fjernede stadig ikke hvordan han havde det. Joshua lagde godt mærke til det kolde udtryk og måtte erkende med sit indre at han virkelig bare blev mere bange. Joshua lukkede kort sine øjne og fik fugtige øjne. "Vi.. vi... kyssede den aften.. Jeg er så ked af det for jeg elsker dig for helved. Jeg ved ik hva der gik af mig overhovedet. Her har jeg gået flere år uden at gøre noget og så gør jeg det alligevel" sagde han stille og lod en tåre trille da han oprindeligt var ked af det. "Det var første og eneste gang. Jeg har ik engang lyst til at gøre det igen for jeg vil meget heller være med dig" hviskede han lavt da hans stemme ikke ville snakke højere

” Jo men jeg er nu ked af det skulle ende sådan – men omvendt var jeg også mega angst for hvad han kunne finde på ved mig, når det bare var ham og jeg. Især den måde han kiggede på mig på – det var så slesk og så uhyggeligt ” hviskede han og krøb automatisk nærmere til Joshua. Han havde brug for beskyttelse og det gav Joshua ham. ” Hmm ja det gjorde du vel også eftersom du giftede dig med ham – der må jo have været et eller andet ved ham ” smilede han og havde det ikke længere dårligt med at tale om Davien og gamle dage. Somme tider savnede han deres selskab, men omvendt havde han være klar over at det ville have konsekvenser for ham at han indledte et forhold til Joshua. ” Awwww det var sødt sagt ” smilede han og kyssede ham på kinden. ” Tjaaah, men når du tænker over det nu – er du så ikke glad for du har fået sådan to dejlige unger – jeg husker hvordan jeg altid glædet mig til at komme og besøge jer og havde gaver med til dem. ” sagde han og huskede de gange han havde været på besøg hos Joshua og Davien, og hans lille nevø og niece og Nethan. ” Men jo, jeg kan godt se det var ret tidligt at få børn ” smilede han og kiggede ham i øjnene og kunne fornemme, der var et eller andet ved ham. ” Hmmm jo men alligevel – jeg havde ærlig talt aldrig tænkt tanken sådan rigtigt, men aaawwww hvor er du sød – er glad for at høre det ” hviskede han og nussede ham ekstra kærligt. ” Tjjjoooh jeg har måske tæmmet pop-fyren jeg faldt for ”grinende han og blinkede til ham. ” Ja grå hår og rynker er jo det som følger med det faktum at blive gammel. – selv for os skønheder ” sagde han og lod sin håndryg glide ned langs Joshua kind. Den var blød og varm, det var tydeligt at mærke han var nybarberet. Joshua nyhed kom som en bombe. Anstor tøvede kort og så ” Flyt dig … flyt dig fra mig nu ” beordrede han og fik vredet sig løs fra Joshua og skubbede ham væk fra ham. Han sagde ikke noget – han kiggede bare på ham med et skuffet udtryk i øjnene. ” Hvor kunne du gøre det ! ” sagde han og gik hen på kommoden og fandt bilnøglerne og tog dem i sin lomme. Tog overtøj på. Han kiggede sig kort over skulderen. Så på Joshua – ” Jeg kører! ” Sagde han og smækkede døren efter sig. Han sat sig bare rattet og speedede op. Han drønede ned af landevejen med tårerne trillende ned af kinderne. Han var ikke vred på Joshua , for han vidste udmærket godt det ikke var noget i det kys. Han var bare enormt skuffet af Joshua brud på hans tillid og han vidste udmærket godt at han ville køre tilbage når han havde tænkt det igennem. Han skulle fandme bare ikke tro at Anstor ville stå model til hvad som helst ! Han drejede ind på en parkeringsplads i den nærliggende by. Slukkede motoren og lagde hovedet tilbage i sædet og græd stille for sig selv.

"Jo tak jeg husker det skam godt og ingen skal se sådan på min mand uden det kommer til at koste en dyrt" sagde han med et bestemt nik og mærkede hvordan Anstor krøb sig tættere indtil ham. Joshua ville ikke have nogen skulle se sådan på hans mand og han huskede kun for godt han havde prøvet at røre hans skat også. Anstor var hans og Joshua ville ikke dele ham med nogen som helst. Joshua ville gøre alt for at Anstor var i sikkerhed.
"Ja der har, men jeg kan ikke huske hvad. Jeg kan ikke huske det. Jeg var en lille snotunge på 15-16 år skat" sagde han stille og bed sig let i læben. Han kunne faktisk ikke huske det. De havde været gode venner og Joshua havde aldrig troet han ville svinge til fyrer hvis det ikke var for Davien.
"Jamen jeg mener det. Jeg er mere lykkelig med dig end jeg nogensinde har været med Davien. Ellers havde jeg ligesom horet rundt for længe siden" sagde han ganske roligt da han vidste det var sandt. Han mærkede kysset på kinden og smilede let for sig selv.
"Jo helt bestemt og jeg fortryder heller ikke jeg fik dem så tidligt for har jo bedre kunne lege med dem da de var små. Fortryder bare lidt det ikke var med dig jeg fik dem skat" sagde han med et kærligt smil over sine læber da han mente det. Joshua havde altid hadet tanken om Nathan. Det var bevis på at Davien havde været med andre og endda en biologisk unge som Davien havde fået selvom det var før Joshua var kommet ind i billedet, men det beviste et sted hvor uansvarlig Davien var med det med at få børn og han havde altid været bange for at Davien ville holde mere af Nathan end Noah og Cade. Desuden havde det virket nemt for Davien at give Noah og Cade op efter de var blevet skilt.
Joshua nikkede bare til det havde været en tidlig alder at få børn i. Han havde ikke været særlig gammel og slet ikke særlig voksen.
"Jeg siger jo bare sandheden skat. Intet andet" sagde han med et nik og mærkede hans kærlige nus. Det var skønt og Joshua blev helt elektrisk af det.
"Har du" sagde han bare for at færdiggøre det. Anstor havde jo tæmmet Joshua. Davien og Joshua havde mest af alt haft en leg om hvem der kunne såre hinanden mest.
"Ja, men du bliver smuk med den slags ting" sagde han med et smil og mærkede hans hånd over sin kind. En ting der forsvandt to sekunder efter.
Joshua rystede på hovedet. "Nej jeg vil ikke" sagde han stædig med tårene ned af kinderne og mærkede til sidst Anstor kom væk derfra. Joshua rejste sig op og stoppede op da Anstor spurgte hvordan han kunne gøre det. Han træk let på skulderen.
"Jeg ved det ikke skat. Jeg var fuld og dum ok? Jeg elsker dig for satan!" råbte han mest af alt det sidste og løb efter Anstor da han ikke ville have han skulle køre. Da Anstor satte bilen igang løb Joshua stadig efter selvom han godt vidste han ingen chance havde for at nå op på siden af ham og stoppede først da Anstor var langt ude af syne. Han fandt sin mobil i sin lomme og prøvede på at ringe flere gange velvidende at Anstor ikke ville tage telefonen og vendte om for at sætte sig på trappen selvom han ville blive iskold. Det havde virkelig ikke betødet en skid og Joshua ville aldrig kunne forklare hvorfor han havde gjort det. Efter hans læber havde forladt Kenji var han også begyndt at stortude og ryste mens han havde ævlet løs om han kun elskede Anstor hvor Kenji bare havde måtte holde ham for intet havde kunne trænge ind i Joshuas hoved. Joshua forsøgte stadig at ringe til Anstor for lagde op til flere beskeder på telefonsvaren om han skulle komme tilbage. Han lagde sine arme om sig selv idet han frøs da han trods alt ikke havde overtøj på.
"Skat du skal vide at kort tid efter jeg havde kysset Kenji begyndte jeg at græde og ryste. Jeg har for pokker altid elsket dig. Vil du ikke nok komme hjem? Det betød intet for mig. Det er virkelig kun dig jeg elsker. Jeg er så bange for du går fra mig" skrev han som sms mens han stadig klaprede tænder. Han var ligeglad. Anstor var mere end en skide sygdom værd og når han ikke kunne bevise det på andre måder måtte han gøre det sådan her. Desuden tænkte Joshua kun på en ting - At få Anstor til at komme tilbage.

” Du er sød – du siger altid noget sødt om mig ”smilede han og nød at ligge med ham til den gnistrende lyd fra ilden i pejsen. Det var hyggeligt og det var varmt. Bare de to. Ingen andre til at forstyrre dem. ” Ja jeg har tæmmet hanløve – hehe der kan man bare se, ej lidt hanløve er der vist tilbage, det fik ham min sygeplejeske jo at mærke kan man vist roligt sige ” fniste han og kyssede ham lidenskabeligt på halsen og kiggede dernæst på ham. Længe og intenst. ” Det håber jeg – ellers kan det jo være du skifter mig ud med en yngre model ” drillede han og gav ham et lille smækkys på hans dejlige læber.
Anstor så tårerne på hans kinder og hvis ikke det var fordi han var så skuffet, havde han strakt trøstet ham og givet ham et ordenligt knus. ” Flyt dig! ” gentog han bestemt og skubbede ham om på siden. ” Hmmm ! Så gør man ikke den slags ” sagde han skarpt, men alligevel ikke så skarpt som han gerne ville det – det elskede han Joshua for højt til, selv i sådan en situation som den foreliggende. Anstor vred sig fri af hans greb og kiggede sig ikke mere over skulderen, da han braste ud af døren. Han var så skuffet at det gjorde helt ondt. Anstor så godt i bakspejlet at Joshua løb efter ham i det tøj han ny havde på, men han satte bare farten op og forsvandt ikke længe efter i et sving. Da han kørte afsted kunne han mærke sin mobil rumstere på en hylde i bilen. Han holdt ind til siden og tjekkede den. Det overraskede ham ikke at Joshua ringede til ham. Han slukkede sin mobil, lagde den fra sig og kørte videre. Det var smukt solskin, men Anstor var sort inden i af ren og skær skuffel. Hvor kunne han gøre det mod mig. Mod mig !! sagde han til sig selv inde i bilen. Ikke længe efter kom han til byen. Han havde siddet og grædt i bilen alene et stykke tid – han var stadig for vred til at vende hjem. Joshua havde også godt af at føle, at han ikke bare kunne gøre hvad som helst. Anstor stod ud af bilen og travede hen til en nærliggende café. Han fandt sig et bord og lidt tilbage i lokalet og bestilte en kop kaffe og tog dagens avis og satte sig med den. Han var nødtil at have noget til at aflede hans opmærksomhed med. Det med avisen virkede ikke, han krøllede den sammen ret hurtigt efter og smed den fra sig. Han fandt sin mobil frem og læste Joshuas besked efter han havde lukket den op. Selvom han var skuffet og vred på Joshua kunne fangede han alligevel sig selv i at smile lidt da han læste beskeden. Han bed sig let i læben – men han ville ikke svare tilbage. Det var dejligt at vide at han elskede ham – og inderst ind vidste Anstor det også godt at han elskede Joshua ligemeget hvad. Men han var stadig vred, meget vred. Lidt efter kom der en tjener. En ung flot mand. ” Værsgo ”smilede han. Anstor var ikke i humør til nogen samtale så han nikkede bare. ” Er der noget glat ?” spurgte den unge tjener ” Hmm nej det er fint” svarede Anstor kort for hovedet. ” Jeg så bare du krøllede avisen sammen, er du okay ?” smilede han og der kunne Anstor konstatere at han flirtede med ham. Typisk tænkte han . Det her vil Joshua ikke blive glad for ” Jeg har det fint okay! . Undskyld jeg er lidt uhøflig, men jeg vil gerne bare være i fred ” sagde han og tjeneren smilede og svarede ” Okay – men jeg er her oppe i baren, hvis der er noget ”. Anstor nikkede kort og gav ham ikke mere opmærksomhed. Hans mobil ringede. Det var Noah ” Hey Far – Er I kommet godt frem?”. Anstor kom i tanke om at han havde aftalt med Noah at han ville ringe og sige når de var fremme. ” Øhh jo vi er kommet fint frem. Hytten er dejlig”. Anstor sagde det i neutral tone og Noah opfangede den med det samme ” Far – er der noget, jeg kan høre det på din stemme. ” sagde Noah på en venlig og måske lidt bekymret facon ” Undskyld skat. Det er ikke noget – jeg skal bare lige være mig selv. Vi tales ved ” sagde han og smækkede på. Hjemme i Frankrig var Noah ret forundret. Det lignede slet ikke Anstor at være sådan overfor ham. Han ringede derfor straks til Joshua for at høre hvad der foregik. Da han endelig fik fat på ham sagde han: ” Hey gamle… Hvad sker der lige. Jeg har lige talt med far Anstor men han smækkede røret på. Det har han aldrig gjort før. Er der noget med ham, eller er der sket noget ” spurgte han Joshua. Anstor sad på kaffebaren og kom til at græde igen. Den unge tjener kom ned til ham ” Hey – sig mig så hvad der er ” sagde han på en indsmigrende måde. ” Undskyld – men vil du godt lade mig være i fred. Ja det har ikke noget med dig at gøre, og tag det ikke personligt. Jeg har bare lige brug for at være mig selv. Okay! ” sagde han lidt hårdt. Tjenere smilede bare og stillede sig i en position bag baren, hvor han kunne holde øje med Anstor.

"Jamen skat jeg mener det. At kigge er langt fra det samme og du ved godt jeg knapt nok ligger mærke til at andre end dig kigger på mig" sagde han og nikkede let i mens da han faktisk mente det.
Joshua sad og frøs i sin egen lille verden. Det var ikke fordi han ikke ville kæmpe for Anstor for det ville han stadig til en hver tid. Det var mere det at han ikke vidste hvor han var taget hen. Joshua nåede da også at fryse en helt del før Noah ringede. Han klaprede stadig tænder da han tog telefonen hvilket egentlig bare ville give Noah en bedre idé om at Joshua faktisk havde fucket op.
"Jeg.. Jeg har ikke været særlig god overfor din far. Jeg skal nok fortælle det hele senere, men ved du hvor han er henne?" spurgte Joshua med klaprende tænder og holdte stadig om sig selv da han var for stædig til at gå indenfor idet han savnede Anstor. Joshua havde skam også nået at ringe til den slukket mobil, men det kunne ligeså godt været fordi Anstor havde lagt på med det samme og derfor havde han lidt taget chancen med den sms. Joshua var rasende på sig selv over at han ikke kunne gøre noget før han vidste hvor Anstor var henne i verden. Han var rasende på sig selv over at han ikke havde passet ordenligt på Anstor når han elskede ham. Han havde heller ikke haft et modsvar til at man ikke kyssede med andre når man elskede dem. Joshua håbede bare at Noah kunne lokke det ud af Anstor og ellers måtte han prøve at tage til byen for at lede efter ham. Joshua havde trods alt stadig sin stav på sig og ville sætte alt på spil for at nå Anstor om så det var at bruge magi foran mugglere.

Anstor sad og drak sin kaffe stille og roligt. Han tænkte godt nok over at Joshua havde været fuld og så er man jo netop ikke sig selv, men det undskyldte heller ikke Joshua for at han havde kysset en anden mand. Anstor tog sin mobil frem og skulle til at ringe Joshua op, men tjeneren kom og satte sig ved Anstor bord " Hey - hvad hedder du, jeg her Jimmy, og jeg har aldrig set dig her før " Anstor kiggede op fra sin mobil og så tjeneren side foran sig " Hey Jimmy - det er ikke noget, det privat, men hyggeligt at møde. Undskyld jeg var lidt uvenlig før - men tak for kaffe. Men jeg må se at komme hjem. " sagde han og rejste sig og var ved at få overtøj på da tjeneren tog ham i armen og kiggede på ham " Jeg får dig vel at se igen. "spurgte han ængsteligt. Anstor kiggede ned på hans hånd der hold om sin " Vil du godt slippe mig - og nej jeg kommer nok ikke lige tilbage foreløbig. Jeg har en mand... der " og Anstor gad ikke forklare grunden til en vildt fremmede. Han drejede bare rundt og smed nogle penge på bordet og gik ud til bilen igen. Ha startede den og begyndte at trille derhjem ad. Tusmørket var begyndt at trænge sig på og det var koldt i vejret. Han sank en klump da hytten kom til syne. Han var endnu vred kunne han mærke,men alligevel ikke så meget som da han kørte afsted tidligere på dagen. Næsten som han parkede bilen ringede hans mobil igen. Det var Noah " Hallo" sagde Anstor stille " Hey far hvad sker der - hvad har ham den gamle nu lavet. " Anstor smilede lidt når Noah kaldte Joshus for den game " Noah min skat det er ikke noget - det der bare noget dig og din far skal finde ud af sammen. - Det er ikke noget alvorligt bare rolig - og undskyld jeg smækkede på før " sagde han undskyldende. " okay hvis du siger det " svarede Noah og de sluttede samtalen. Anstor steg ud af bilen og kunne se Joshua sidde henne på trappen. Han gik derhen uden at smile eller noget. Han bøjede sig i knæene - og så på Joshua " Hvor længe skal du sidde her " sagde han og kiggede stift på ham. Han rørte ham ikke og gav ham ikke noget velkomstkys.

Et let smil bredte sig over Joshuas læber da bilen kom tilbage. Han var dog for kold til bare at kunne rejse sig op og måtte derfor også hive fat i Anstor for at komme op igen selvom han godt vidste det næppe var smart lige nu. Joshua ville blive vred og smadre fyren i caféen hvis han kendte til det for Anstor betød virkelig verden for ham. "Siden.. Du.. Du" sagde han med klaprende tænder og tog fat i Anstors hånd. Han nøs engang da han var blevet virkelig kold, men han var som sagt død ligeglad lige nu. "Du.. Kørte.. Fordi.. Jeg... Elsker dig" sagde han stadig lige klaprende og gik indenfor. Han havde nået at tage sin stav frem og havde tydeligt været på vej ud efter ham, men ikke nået længere. Joshua nøs igen og lagde sine arme om Anstor. "Skat.. Kenji har kæreste på nu. Det betød.. Intet" sagde han da varmen hjælp en smule og nøs så igen. Joshua ville virkelig komme til at skrage sig en sygdom sammen af det her, men som sagt var han ligeglad og desuden fandtes der elikisire mod forkølelse der virkede en del bedre end mugglermedicin. "Jeg ved godt man ik kysser andre.. Hvis.. Man elsker din mand. Jeg ved godt.. Fuld ingen undskyldning er" sagde han roligt og holdte stadig fast i ham for han ikke skulle gå og slap kun fordi han skulle nyse igen. "Jeg bliver syg for så meget betyder du. Du må ikke forlade mig" sagde han stille og slog blikket ned da han virkelig var bange for at Anstor ville gå fra ham. Det var en værre tanke end så mange andre ting her i verden.

Anstor smilte ikke tilbage til Joshua, men inden i gjorde han en lille bitte smule. Havde han siddet ude så længe tænkte han. Det var frygtelig koldt. Selv Anstor frøs og han havde endda overtøj på. Det var lidt i mod hans vilje at Joshua holdt tog om ham, men han lod ham det gøre så han kunne komme på benene – men så heller ikke mere, så trak Anstor sig fra ham med det samme. Guskelov for at Joshua ikke havde været vidne til det på Caféen – så havde han nok bare gjort det endnu værre end nu. ” Hmm… det var dumt af dig at sidde i den kulde – og jeg kørte fordi jeg måtte tænke mig om. – Jeg kunne bare ikke være i rum med dig da du sagde det til mig ” sagde han i en kold og fjern tone. Han lagde mærke til at Joshua tog sin stav væk igen. Gad vide han havde ville bruge den til tænkte han, men skød tanken fra sig. Joshua ville lægge armen om Anstor men han trak sig væk ” Ej… ikke kram mig lige nu. Det er jeg slet ikke i humør til. Sorry – men du har skuffet mig så meget, så jeg er slet ikke til noget kys og kram lige nu. Det håber jeg du forstår. ” Hmm jamen god for Kenji så ” sagde han og fnøs lidt over den bemærkning. Det ændrede jo stadig ikke på at Joshua havde snavet med en eller anden gut. Anstor kiggede lidt væk, men fik også en naturlig medlidenhed med ham, som han stod der og havde helt blå læber af kulde og var så ked af det og bedrøvet. ” Forlade dig …. HA ! Du er godt nok en kæmpe stor idiot hvis du tror jeg ville lade sådan et kys ødelægge vores ægteskab! - Selvfølgelig forlader jeg dig ikke…….du er min ” sagde han og tav. ” Du er min skat også…. Men jeg er pisse vred og skuffet over dig - og du skal ikke tro jeg bare finder mig i hvad som helst ”!” svarede han hurtigt igen. Anstor gik hen og tog sit overtøj og hang det på plads. ” Jeg synes du skal gå ind i sengen og få varme. – du fryser kan jeg se ” sagde han med ryggen til ham. ” Jeg laver en kop te og komme ind med den til dig. ” sagde han og gik lige bagefter ud i køkkenet og begyndte at koge vand og finde teblade. Da teen var færdig gik han ind i soveværelset og så Joshua i sengen. ” Her drik den – det vil hjælpe dig med at få varmen ” sagde han stille og stillede teen på natbordet og gik igen. Han vendte sig i døråbningen ” Jeg sover inde på sofaen i nat – jeg kan ikke sove med dig lige nu kan jeg mærke ”sagde han og kiggede en sidste gang på ham. ”Godnat ” sagde han og gik hen og begyndte at finde lagn og dyne til sofaen. Han bredte det ud og slukkede lyset sådan at der kun var pejsen tændt. Han lagde sig i den gamle sofaen og knyttede hænderne sammen og så begyndte han ellers at græde i stride strømme. Det gjorde så ondt indeni. Joshua havde virkelig givet ham et ar på sjælen, men inderst inde var han glad for at være tilbage ved sin mand.

Joshua havde været ligeglad med kulden for det eneste der betød noget for ham var at Anstor var ked og vred på ham. Han var glad for at Anstor lod ham holde fast i ham for at komme op da han trods alt var stivfrosen, men han kunne godt mærke det gjorde ondt da Anstor vred sig ud af hans greb. Joshuas blik gled derfor ned mod jorden. "Ved jeg godt det var, men det er så meget du er værd skat. Jeg forstår godt du ikke kunne være i rum med mig" sagde han stille og bed sig hårdt i sin læbe ved hans koldhed og den fjerne undertone i hans svar. Joshua lod Anstor vride sig løs fra ham og slog blikket ned igen. Han sank en klump spyt. Han nikkede ganske let da han godt forstod det. Det var jo præcis det her han havde været bange for og var lige nu på ingen måde den stærke Joshua som Anstor elskede.
"Synes jeg da. Det betyder chancen for sker noget igen ikke er til stede" sagde han stille og lagde sine arme om sig selv. Det var jo ikke kun fordi Kenji havde kæreste og var ovre Joshua, men også fordi Joshua ikke ville gøre det.
Joshua kiggede op ved det næste som Anstor sagde og mærkede en tåre glide ned af sin kind igen selvom den denne gang var delvist af lykke fordi Anstor ikke ville forlade ham. "Jeg.. Jeg tror jo heller ikke du finder dig i alt. Hvorfor tror du jeg er bange for du går fra mig?" spurgte han stille og holdte stadig om sig selv da han virkelig frøs sådan. Han elskede jo Anstor dybt. Han ville ikke være sammen med andre end Anstor i sidste ende og fortrød det jo virkelig. Det værste var at han ikke vidste hvorfor det var sket. En del af ham havde vel savnet Anstor hvilket var så dumt når de boede sammen.
"Jamen.. Jeg vil ikke i seng" sagde han stille, men gik alligevel derind for at gøre Anstor glad. Han puttede dynen godt om sig og ventede på Anstor. Han var virkelig svagelig lige nu og brød sig slet ikke om det. Han burde kæmpe hårdere for Anstor. Joshua åbnede munden og skulle til at sige noget, men lukkede munden igen. Han drak teen ud og nikkede til han ville sove på sofaen selvom han heller ville have det skulle være omvendt.  Joshua slog sin dyne om sig som han sætte sig på sengekanten da teen var væk og bevægede sig ind mod stuen. Han fandt sin stav frem og hviskede lumos til den inden han fandt frem til sofaen. Han sætte sig på knæ ved siden af den og nussede Anstor i håret.
"Jeg hader virkelig hvad jeg har udsat dig for skat. Her går jeg og siger du havde tæmmet mig og så laver jeg den slags nummer. Jeg er så ked af hvad gør jeg ved dig" sagde han stille og sank en klump spyt igen. Han ville virkelig ønske han kunne gøre noget. Det var ikke så meget at Anstor afviste ham der skær i ham. Det var det faktum han havde gjort Anstor ked af det på den der måde og brudt et løfte til ham. "You know. Jeg begyndte at råbe på dig lige efter kysset og rokke. Jeg rystede og gentog bare dit navn i en time mens jeg græd" sagde han stille selvom han var sikker på Anstor ville smide ham væk igen da Joshua ville blive noget så syg af det her.

Anstor kiggede bare neutralt på ham. Der var ingen glæde at spore i hans øjne med hensyn til Joshua. Han havde virkelig brændt nallerne hvad angik Anstor lige pt. Det var koldt at stå ude, så Anstor gik hurtigt indenfor og holdt døren for Joshua og gav ham et dømmende blik da han gik forbi. ” Fint – jamen så er der ikke mere at diskutere, og hvad angår du holder af mig, så behøver du ikke fortælle mig det – det ved jeg tilstrækkeligt ” sagde han bestemt og gad ikke tale mere om det lige nu. Anstor havde altid været den sådan lidt afholdne af de to, men et eller andet sted i hans milde sind, så var der også en lille grad af empati og sympati han følte med Joshua. Det var jo åbenlyst for enhver at han så bitterligt fortrød det han havde gjort. ” Nej deri har du helt ret, jeg finder mig nemlig ikke i hvad som helst – jeg hadet at du har gået og snavet med en eller anden gut jeg ikke engang kender og at han har fået en kæreste har jo ingen betydning nu. – min tillid er jo brudt på det punkt. ” sagde han i en vred og bebrejdende tone – men han fortrød lidt efter ” Ej det var ikke sådan ment, men min tillid har lidt et knæk – men det er jo ikke ensbetydende med at jeg har mistet den i forhold til dig ” sagde han og kiggede på Joshua, men ikke længere med et bebrejdende blik. ” Ja det må vel være fordi du inderst inde til trods for du kysser andre alligevel elsker mig et eller andet sted. – men jeg overvejede det et kort øjeblik, da jeg var aller mest vred ” sagde han kort for hovedet. ” Fint nok med mig – så kan du bare blive her og fryse, det må du selvom ” sagde han og gik forsat ud i køkkenet. Hvis ikke Joshua ville have teen, så kunne han da drikke den selv. ” Ligger du godt?” spurgte han med en følelseskold stemme, da han kom ind med teen til ham. På den ene side virkede det mærkeligt at han ikke gik om til sin plads på den anden side af sengen og lagde sig ind til ham. Anstor kunne ikke genkende den store og stærke Joshua, der nu var skrumpet til en nedbøjet fyr med utrolig stor skyldfølelse. Det var en lidt aparte situation i forhold til den daglige. Anstor lagde sig ind på sofaen. Han tog sin vielsesring af som han pleje, men modsat hvad han ellers plejede så tog han også sin kæde som han havde fået af Joshua i bryllupsgave af og lagde den på gulvet ved siden af sofaen. Han ville ikke bære den lige nu, da han var vred på Joshua. Han lukkede øjnene og forsøgte at falde i søvn, da han pludselig mærkede en hånd nusse ham i håret. Han vendte sig om og så Joshua i øjnene. Han tog hans hånd og fjernede den fra ham, så han ikke længere kunne nusse ham, men inden han slap den gav han den et lille klem. ” Det håber jeg sandelig også du gøre ” sagde han vredt til at starte med, men nu kunne han se hvor nedbrudt Joshua var. ” Hey – jeg gider ikke tale om det lige nu…. Okay. ” sagde han og lidt efter sendte han ham et forsigtigt smil. ” Du skal bare lade mig vende det med mig selv. Okay – jeg ved da udmærket godt at du ikke lagde noget i det – selvfølgelig gør jeg det ” smilede han og lagde hovedet lidt på skrå. ” Men du gjorde mig bare så ondt ” kommenterede han kort efter og kiggede ned. Han tog hans hånd. ” Jeg holder jo også af dig min skat – men kom, skal jeg hjælpe dig ind i seng igen ” hviskede han stille .

Joshua var godt klar over han virkelig havde fucked up denne her gang. Han hadede jo også sig selv noget så grusomt for det. Også selvom det ikke kunne hjælpe spor selvom det vidste hvor meget han fortrød det. Joshua lagde ikke mærke til blikket, men kunne godt mærke det. Han gik trods alt med hovedet foroverbøjet. Han nikkede ganske let til hans ord. "Jo du gør for den her slags handling viser ikke lige fremme jeg holder af dig" sagde han stille og bed sig ganske let i læben.
"Og noget siger mig du heller aldrig ville møde ham hvis du kunne det. Jeg ved godt din tillid er brudt. Jeg ville stå på tungen hvis jeg vidste det kunne hjælpe dig med at få det bedre" sagde han stille og sank engang. Det gjorde egentlig ondt det her. Han vidste godt det ville tage tid og at sige det når de var på ferie sammen ikke lige fremme var det bedste, men han ville heller ikke holde det skjult. Det ville gøre alt værre for han ville blive ædt op af dårlig samvittighed.
Joshua nikkede let da han trods alt elskede Anstor og det glædede ham en anelse at Anstor faktisk kunne se det. Joshua skulle jo nok drikke teen, men han savnede allerede at kunne holde om Anstor.
Han svarede ham heller ikke på om han lå godt. Han vidste godt det var unaturligt at han bukkede så meget sammen, men det var fordi han elskede Anstor. Fordi han fortrød hvad der var sket. Fordi han ville virkelig gøre alt for ham.
Joshua mærkede taget i hånden og lod ham flytte den og mærkede godt klemmet. Hans næse viberede let og inden længe gled der da også tåre ned af hans kinder igen ved hans ord. "Jeg.. Jeg vil bare ikke være skyld i du er ked af det skat.. Jeg vil være grunden til du smiler" hviskede han nærmest da det var som om ordene ikke ville komme over hans læber højere end det. Han mærkede godt taget i hånden og rystede ganske let på hovedet. "Nej jeg vil sidde lige her og være sikker på du ikke græder inden du falder i søvn" sagde han en anelse stædigt og ville tydeligt ikke lytte mere lige nu. Han sætte virkelig Anstor forrest lige nu og var skide ligeglad med sig selv. Præcis som han plejede at være det når det kom til Anstor

Anstor havde det svært med at tænke for meget over det. Han dannede sig et blik af en anden fyr holde om Joshua og kysse ham. Det virkede så forkert – og det var det jo i grunden også – hvordan havde han overhovedet kunne gøre det mod ham. Det var så ubegribeligt. Det skortede ikke på Anstor sympati, at Joshua gik foroverbøjet – han havde godt af at vide, at Anstor ikke tog let på at Joshua gik og kyssede på andre. ” Nej det kan man jo ikke ligefrem sige de gør – men jeg håber det var det værd ” fnøs han og var stadig sur på Joshua. Han kiggede ud af vinduet og sukkede dybt. Han begyndte at tænke på om Joshua var begyndt at holde mindre af ham, siden han følte sig fri nok tik at kysse med andre. Kunne det være derfor måske. ” Den er måske lidt varm, så pas på med at drikke teen for hurtigt. ” sagde han og stillede koppen fra sig på natbordet. Han drejede sig og i farten så han på den plads hvor han hver aften plejede at ligge sammen med Joshua. Det skulle bare ikke ske i aften tænkte han i sit stille sind. Anstor havde ikke ligget længe i sofaen før Joshua var ved hans side. På den ene side var han glad for det og på den anden ville han bare ønske han skred tilbage til soveværelset. ” Lige nu er du skyld i at jeg græder som jeg gør – det må du vide…” sagde han og kunne mærke at hans egne tårer var ved at presse sig på. ” Godnat ” sagde han og vendte sig om med ryggen til – men da Joshua sagde han ville sidde der hele natten. Så vendte han sig om imod ham igen. ” Hey…. Du ! Joshua… jeg var nok ikke her i dag hvis det ikke var for dig – jeg har dig at takke for så meget. Det du fortalte mig i dag det gjorde mig bare så ked af det. – Men skat jeg elsker dig jo alligevel ” hviskede han og nussede ham kort på kinden. ” Du behøver ikke sidde her til jeg falder i søvn”. Sagde han bestemt og tænkte på at det ville være både hårdt og uhensigtsmæssigt for ham at sidde ret op og ned en helt nat. Han satte sig op i sofaen, men lod sig lige så stille krybe ned ved siden af den, så han sad ved siden af Joshua. Han mærkede noget under sig go fiske hans bryllupsmorgengave frem. Det måtte være første gang Joshua så ham uden den. Han skyndte sig derfor også at lægge den fra sig. ” Må jeg læne mig op ad dig og falde i søvn ” spurgte han ligeså stille og ganske langtsom lod han sin hånd glide under dynen og finde Joshua hånd og flettede deres fingre sammen ” Jeg vil ikke være ked af det mere nu ” sagde han med en helt bedrøvet stemme og en underlæbe der bævrede.

Joshua vidste godt han ikke ville tage let på det. Som sagt var det mest af alt det at vide han havde såret Anstor så dybt der gjorde frygteligt ondt på ham. "På ingen måde. Så var jeg ikke gået i chok bagefter og havde skreget dit navn" sagde han stille da han trods alt havde fortrudt det lige bagefter. Han havde virkelig ikke været til at komme til på nogen måde en time efter. Han var synderknust ved tanken om han ville gøre Anstor ked af det af den simple grund at han elskede ham og ikke kunne lade være med det. Han havde jo faktisk ment det med at han var mere lykkelig med Anstor end han nogensinde havde været med nogen. Joshua lyttede bare til det med teen, men sagde ingenting. Han ville ikke. Det var jo også bare en info fra Anstors side af.
"Ved jeg godt jeg er. Jeg siger bare jeg ikke kan li det" sagde han stille og mærkede flere tåre løbe ned af sine kinder da Anstor vendte sig om. Stille og rolige tåre der gled ned over kinderne uden så meget som en lyd. Joshua bemærkede ikke Anstor vendte sig om før han snakkede igen og drejede hovedet om mod ham.
"Ved jeg godt det gjorde, men du skal ikke takke mig. Jeg skal takke dig for du har givet mig alt og så røvrander jeg dig på den der måde" sagde han stille og mærkede nusset på kinden som langt fra fik de stille tåre til at stoppe. "Hør nu her skat. Jeg er skideligeglad med om det er hårdt at sidde her. Jeg vil sikre mig du ikke græder dig selv i søvn. Jeg sidder her fordi jeg vil. Så er den ikke længere" sagde han en anelse mere bestemt og tørrede sine tåre væk da han ikke ville græde, men være stærk for hans Anstor.
Joshua mærkede Anstor kom ned til sig og ikke mange sekunder efter Anstor havde spurgt om han måtte sidde op af ham lagde Joshua sin ene arm om ham og træk ham indtil sig. Han lod ham flette deres fingre sammen og gav ham et kys på håret. "Men skat du må gerne være ked af det. Du må bare ikke ligge og være ked af det alene. Jeg er sådan en tumpe" sagde han stille og træk Anstor det sidste lille stykke indtil sig. "Du ved godt du kommer til at blive øm i morgen ikke?" spurgte han i en blid hvisken og var stadig ligeglad med sig selv. Nu handlede det om at være stærk for Anstor