A cabin in Norway

” Hmm jo… men du gjorde mig også bare så ked af det og jeg savner jo også Davien og det ved du ligeså godt som jeg! – Og jo jeg kan godt se at det i situationen ikke passede ind at jeg nævnte Davien, men du har bare gjort mig så ked af det med ham du kyssede på ” sagde han og så ned i jorden. Han kyssede dog som sagt Joshua på kinden og gik hen og til bordet i stuen. Stuen var tydeligt mærket af Joshuas vrede udbrud. ” Jaaaa. Du er macho. Jeg ved det godt, og skal nok lade være med at stikke til dig ” sagde han og smilede svagt til ham. Det var en af de ting Anstor allerbedst kunne lide ved Joshua – den måde at han for alt i verden ville vise at han var en mand og at han nok skulle være alfahannen i familien.
” Nå så det var der I mødte hinanden eller hvad ” smilede Jimmy og Anstor kunne godt se det kom til at være ham der skulle svare. ” Jooo…eller det vil sige … jeg mødte Joshua gennem en god ven…men det er en længere historie ” sagde Anstor stille men fik hurtigt smilet tilbage da Joshua puffede til ham. ” Jo ser du Noah, din søster Elvira er gravid i 4. Måned med tvillinger – så du skal snart være Onkel Noah ” smilede han til sin søn.
Anstor mærkede at det gjorde ondt i foden. ” Jeg går lige hen og lægger mig i sofaen. Hvis I vil have mig undskyldt ” smilede han og humpede hen til sofaen og fik lagt sig ned. Han samlede hænderne, men det føltes helt mærkelig ikke at have sin vielsesring. Han så ned på sin højre hånd og kunne tydeligt se at huden var lysere der hvor ringen plejede at sidde.

"Jeg ved godt jeg har gjort dig virkelig ked af det. Jeg ved godt jeg har såret og skuffet dig skat, men at nævne Davien midt i det hele kan virkelig ikke få mig til andet end at føle du savner ham så meget at du fortryder du valgte mig over Davien" sagde han og bed sig hårdt i læben. Han havde virkelig fået den skøre idé i sit hoved igen fordi Anstor bragte det op nu og skulle atter bruge tid på at slå det ud af hovedet. Han havde virkelig brugt de første 2 år af deres forhold på at være bange for Anstor fortrød og nu skulle han igen bruge lang tid på det. Selvom det denne gang var hans egen skyld.
Joshua sendte ham blot et varmt smil da Anstor lovede han ikke skulle stikke til det. Joshua ville for alt i verden ligge sine egne behov for sorger til siden for at have plads til Anstor og deres tre børn. Han ville til en hver tid være der for dem. Det var det vigtigste i verden.
Joshua nikkede ganske let til at det var i skolen de mødte hinanden. Joshua ville stadig helst være fri for at snakke med Jimmy. Han gik ham på og han ville helst bare have han gik sin vej igen. Joshua brød sig ikke om den måde Jimmy blandede sig i tingene eller Joshuas egen frygt for han kiggede på hans skat.
Joshua nikkede ganske let til at Anstor ville ligge sig og rejste sig op da han ville hjælpe ham derhen. Joshua havde godt set at Anstor ikke havde hans ring på og han var virkelig ikke glad for det faktum.

” JOSHUA ! Årh hold nu op med den tanke! Vi har jo talt om det jeg ved ikke hvor mange gange…Jeg var udmærket klar over hvad mit forhold til dig ville betyde! – Og jeg valgte dig ! Mere var der ikke at sige ” sagde han lidt vredt, da han slet ikke gad at diskutere Davien nu. ” Undskyld- jeg sagde det lidt hårdt, men Skat, du må ikke begynde også at tænke på det nu ” sagde han og kom helt i tanke om Noah også var tilstede ” Hov…Øh Noah, ja det var ikke meningen du skulle overvære det her – men altså din far og jeg er også lidt ved siden af os i dag ” sagde han og kigge venligt over på sin store dreng. ” Tak Joshua ” sagde han da Joshua hjalp ham hen på sofaen.
Det var mærkeligt – sådan at være lige dele vred og skuffet op på den anden side ubetinget holde af Joshua. Han lukkede øjnene og lagde sig bedre til rette, men i det samme mærkede han en hånd på hans skulder. Han åbnede øjnene og så det var Jimmy, der sad på hug foran ham. ” Hey Anstor jeg kom jo faktisk også for at se på din fod, og se hvordan det gik med dig – ” smilede han og afventede Anstor svar. ” Jo du må gerne kigge på det – det gør stadig re ondt faktisk ”sagde han og Jimmy begyndte at eksaminere Anstors fod. Anstor var lidt lige glad om Joshua ville blive sur eller jaloux, han havde godt af at føle hvordan han selv havde rørt ved en anden end sin kæreste og nu var det så Joshua kærestes tur til at blive rørt af en anden. – Hans egen medicin så at sige.

"ved jeg jo godt skat. Det var udelukkende fordi du bragte ham op nu jeg falder tilbage i de samme tanker. Især når jeg lige nu ikke føler mig det venskab værdig" sagde han ganske roligt og bukkede sit hoved nedad. Lige nu var han sikker på deres venskab havde været mere værd end en mand der kyssede på andre. Hvis Anstor ikke havde bragt Davien op havde der stadig været en masse der gik ham på, men idet mindste ville han ikke tilføje denne her dimension. Joshua fortrød trods alt inderligt hvad han havde gjort. Han skammede sig virkelig over det.
"Du skal ikke undskylde det skat. Jeg fortjener det lige nu" sagde han med et let nik inden hans blik gled tilbage på ham. Joshua havde godt kunne høre at Anstor ikke gad snakke mere om Davien, men han vidste også det ville blive i hans hoved til den dag Anstor virkelig tilgav ham for hans fejltrin.
Joshua så op da han fandt ud af Noah stod i døren, men sagde intet til ham. Han sendte ham blot et smil og lod sit blik glide tilbage til Anstor.
"det er da det mindste jeg kan gøre" sagde Joshua ganske roligt da Anstor takkede ham. Havde det ikke været for Joshua havde været en idiot så havde Anstor ikke været løbet og kommet til skade. Joshua tog derfor fuld ansvar for Anstors skade.
Joshua var kun fyldt op af sorg og fortrydelse. Han var så skuffet over sig selv og hadede at se Anstor på den der måde. Hans blik forlod på intet tidspunkt Anstor da Jimmy gik over til ham og han havde ikke været til at rokke sig væk fra sin stol medmindre Anstor kaldte. Noah forsøgte at snakke til ham, men Joshua lyttede på ingen måde efter. Hans tanker rasede rundt i knolden på ham som de snakkede. Det gik ham på han havde været skyld i det her. Det gik ham på at han ikke kunne hjælpe. Det gik ham på at han var sikker på Jimmy var mere end blot en venlig fremmede der havde alt for meget interesse i HANS Anstor. Det ville være en farlig cocktail at gøre Joshua mere jaloux end det her da han trods alt tidligere havde præsteret at smadre Anstors læge synder sammen fordi han havde lagt en finger på hans mand. Joshua ville ikke kunne styre sig hvis det slog klik for ham som dengang

” Ja og du må lægge den tanke fra dig – ja det er nemt nok for mig at sige – men altså, SKAT! Du er min eneste ene og jeg vil være sammen med dig for evigt og altid som jeg lovede til vores bryllup. Og hvad angår mit og Daviens venskab .- så er det sket med det og det ved du også godt, og jeg får ham aldrig tilbage ” sagde han og humpede hen og og ham under hagen og rettede hans hoved op ” Hey … hold op med at bruge al din energi i fortid, brug den hellere på nutiden og fremtiden!...ikke ” sagde han, men smilte ikke, men sagde det tværtimod heller ikke i en ond eller hård tone. Anstor var bare inderligt træt af, at Joshua hang i fortiden og det undrede ham efterhånden at Joshua lagde så meget i det med Davien og at han gjorde sig så mange tanker om lige netop Davien. ” jo men det er sødt af dig alligevel, selvom jeg nu godt kunne humpe herhen af mig selv – men du passer jo altid på mig ” smilede han svagt og fik lagt sig ned. Det var rart at komme lidt ned og få foden op. Det gjorde mere ondt i den end han lige troede.
” Hey far lytter du overhovedet… ” gentog Noah… ” Så du gamle, jeg ved godt at du er fyr og flamme efter far Anstor, men du må da også vide at det ikke er alle fyrer der lægger sig ud med Anstor og vil scorer ham..hold nu op med det du gamle ” sagde han venligt og ville ikke kritisere hans far. Noah vidste alt for god hvilket temperament hans far havde og han tænkte at det var bedst at blive i stuen.
Henne i sofaen var Jimmy færdig med at undersøge Anstor, og han sluttede med at kilde ham lidt under foden så Anstor kom til at grine ” hihi Ej Jimmy, det må du ikke … det kilder alt for mig ” smilede han og Jimmy satte sig på hug ved hans hoved. ” Ja jeg skal nok være ordentlig. Nu skal du hører, jeg har kigget på den og den ser fin ud. Den er som sagt forstuvet så jeg vil råde dig til at få den bundet ind, men er lidt bange for dine sener i anklen… kan du kigge forbi mig i morgen eller kan jeg komme her, jeg vil gerne undersøge dem nærmere. ” smilede han og så på Anstor. Anstor tøvede lidt. Han vidste at Joshua kunne høre hvert et ord der blev sagt, men gad ikke tænke på ham lige nu så han sagde bare ” Jo – men det kan vi godt finde ud af – hvis du mener at det er nødvendigt. ” sagde han og smilede venligt tilbage. ” Fint nok – jamen kommer du til mig kl. 11:00” spurgte han. ” Jo det er fint, jeg kan få Noah til at kører mig ” svarede han og Jimmy lystes op i et smil! ” Godt jamen så glæder jeg mig til at se jer to i morgen” smilede Jimmy og sagde farvel til de tilstedeværende og tog derfra.
Anstor lukkede øjnene trak vejret dybt.

"Den kom stadig kun frem af du nævnte Davien midt i det hele. Du kunne have beholdt dit venskab med Davien hvis jeg aldrig havde sagt mine følelser til dig. Så var det her svigt aldrig sket og gud må vide jeg har været dig tro og ikke engang kigget på andre. Du har altid været noget specielt og hvor jeg dog fortryder jeg ikke indså det langt tid før" sagde han stille og mærkede ikke længe efter Anstor der rettede hans hoved op.
"Gør jeg også skat. Du mit alt og så fucker jeg op. Hvad nu hvis du aldrig tilgiver mig?" spurgte han stille og bed sig let i læben. Joshua var virkelig en halv mand uden Anstor og holdte virkelig kun sig selv oppe fordi han vidste Anstor elskede hans stærke mand.
Joshua hang som sådan ikke i fortiden. Han havde kun husket den fordi Anstor nævnte den. Det eneste der var med fortiden var han var blevet ødelagt af den, men ikke mere end han sagtens kunne se at Anstor var ham tro. Det gjorde bare ikke frygten for andre lagde an på hans mand mindre. Han vidste trods alt han var sammen med en diamant. Desuden havde Davien cuttet al forbindelse, ja endda til sine egne børn da han var gået.
"Selvfølgelig passer jeg på dig skat" sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Han ville til en hver tid passe på Anstor uanset hvad. Det var også lidt derfor han skulle vide hvad han havde gjort. Det beviste jo bare at han fejlede i at passe på ham hvilket han på ingen måde brød sig om. Han ville virkelig gøre alt for sin Anstor.
Joshua hørte slet ikke efter hvad Noah sagde og så bare over mod Jimmy og Anstor. "Sagde du noget?" spurgte han idet Noah var holdt op med at snakke da han virkelig ikke havde hørt noget som helst. At Jimmy kildede Anstor havde han også virkelig meget imod lige nu. Nok også ligeså meget fordi andre kunne gøre Anstor glad, men han ikke selv kunne det. Da han hørte Jimmy og Anstor skulle mødes dagen efter rejste Joshua sig da også op ligeglad med at Noah faktisk snakkede til ham og gik ud af hoveddøren efter han havde smækket den hårdt i efter sig. Det plagede desuden Joshua at han ikke kunne gøre noget for hans fod, at han følte han var ved at miste Anstor pga. hans dumhed og sidst, men ikke mindst måtte han ikke være sur på Jimmy selvom han havde lyst til det. Han gik da også et stykke væk fra huset for at smadre hånden ind i det nærmeste træ. Han brød sig ikke om tanken om at Jimmy og Anstor skulle mødes alene selvom Noah var der og hvor ville han dog slå Jimmy ihjel hvis han rørte hans Anstor. Han ville ikke engang nøjes med at tæve ham som Anstors læge hvilket på nuværende tidspunkt ville være dobbelt moralsk når Joshua selv havde kysset med en anden.

” Joshua….” sagde han og holdt en kunstpause. ” Du er ret sød ved du godt det… jeg har jo aldrig set den her side af dig…men hey, du må altså ikke hænge dig i det mere. At venskabet mellem Davien og jeg gik forbi, var jo ligeså meget mit egen skyld…Hold op med at tage det på dine skuldre det hele ” sagde han lettere opmuntrende. Joshua var sød at han tænkte så meget over noget der lå så langt tilbage i tiden – men han skulle altså holde op med at tillægge det så stor vægt. Han burde være glad for det han havde i stedet for at tænke på det han har mistet – især når det ikke er noget af sådan større betydning han har mistet.
”Ja hvad vil du så gøre – hvis jeg ikke tilgiver dig ” spurgte Anstor alvorligt. Han var endnu vred på Joshua selvom han smilede lidt.
Anstor fik lagt sig bedre til rette og så op på Joshua. Han kunne godt se at Joshua var helt ude af sig selv, selvom ham ikke sagde det direkte. Han lagde mærke til hans hånd der var helt blå og hævet, over at han havde slået den ind i væggen. – Det gjorde lidt ondt i ham at se ham sådan nede – men han var selv uden om det – han kunne ikke bare regne med carte blanche tilgivelse fra Anstor.
Noah rystede på hovedet. – ” Du er altså umulig. Jeg sagde bare at du skal lade være med at tro på at alle andre fyrer er ude efter far Anstor. – Anstor elsker kun dig og det ved du godt. Du skal da bare være stolt over du har en mand der er så tiltrækkende at alle andre også gerne vil have ham – men så kan du jo glæde dig over at du er den eneste der har ham” smilede han og klappede sin far venligt på skulderen.
Anstor lagde godt mærke til at døren smækkede. Joshua måtte være sur hvis han ville det – Det kunne han ikke tage sig af nu. Jimmy smilede til Asntor man han blik var mere rettet mod Noah efterhånden. ” Fint jamen så ses vi i morgen” Sagde Jimmy og hilste farvel til Noah og forlod huset og tog hjem.
Tilbage i sofaen kunne Anstor mærke at han var træt – meget træt. Så han lagde sig tilbage og faldt let i søvn.

"Det har intet med sød at gøre. Havde jeg aldrig sagt hvor meget du betød havde jeg aldrig kunne svigte dig sådan her eller kostet et venskab mellem dig og Davien. Så havde Noah og Cade kunne se deres første far stadig selvom de elsker deres far Anstor så meget højere. Så havde heller ikke de oplevet et svigt i en tidlig alder" sagde han stille og bed sig hårdt i læben. Han tog tingene på sig. Det havde han faktisk altid gjort. Bare ikke så tydeligt før. Han var trods alt alfa-han. Joshua var jo også glad for det han havde. Ellers havde han været Anstor utro en del mere og ikke bare et dumt kys. Det var også derfor han ikke kunne forklare hvorfor han havde givet Kenji det kys når han elskede Anstor så højt som han gjorde. Normalt havde han givet slip på fortiden. Normalt tænkte han ikke på den. Den var kun bragt op af Anstors ord om Davien.
Joshua bed sig ganske let i læben da Anstor sendte ham spørgsmålet tilbage. "Kæmpe hver dag for du gør og kun holde mig sammen ved den tanke og for vores børn skat" sagde han ganske stille da han måtte indrømme overfor sig selv hvor halv han så ville være. En skygge af sig selv trods for han udadtil ville nogenlunde ligne sig selv. Det ville kun være folk der kendte ham som Noah der ville kunne se hvordan han havde det og intet måtte gøre.
Joshua var godt klar over det var tydeligt at han var nede. Han vidste også godt han ikke kunne skjule det overfor Anstor og han havde heller ikke tænkt sig det. Joshua havde nu heller ikke regnet med Anstor bare sådan lige ville tilgive ham igen. Det gav han jo også til udtryk ved hele tiden at være bange for Anstor forlod ham og det gjorde det ikke bedre at Anstor ikke havde sin ring på.
"Jeg er stolt og glad over at have en mand som alle vil have, men lige nu ved jeg ikke din far elsker mig" sagde han stille uden at kigge på Noah i mens. En stor del af ham var bange for Anstor tog hævn i sin egen sorg over hvad Joshua havde gjort. En hævn akt der udelukkende ville opstå fordi Anstor var så såret at han blot ville være mere ked hvis han gjorde noget. Joshua bemærkede knapt klappet på skulderen da hans øjne var fastlåst på hans elskede mand.
Joshua blev ved med at stå og slå på træet trods for hans hånd allerede var hævet. En ting han ikke kunne tage sig af. Det var først da Jimmy forlod huset han gik ind igen. Han løftede Anstor op der lå og sov mens han håbede han ikke vågnede og lagde ham ind i sengen. Anstor skulle ikke få ondt flere steder fordi Joshua var et fjols. Han lagde et tæppe over ham og gik ud i køkkenet for at lave aftensmad og fik Noah til at vove over sin sovende far.

” Jo for det er lidt sødt af du viser denne her side af dig – den har jeg jo aldrig set før… Men sødt det er måske ikke lige ordet… nå men altså JOSHUA! ” sagde han og rettede blikket stift mod Joshua ” Vil du ikke nok holde op med at tænke så meget over det!!!! Sket er sket og hverken du eller jeg kan gøre noget ved det lige meget hvor meget vi ønsker det ! – Det er blevet som det er og så må vi få det til at fungere, hvilket jeg også syntes det har gjort helt fint lige ind til nu.” sagde han og s ned i gulvet. Det hele var så forandret nu. Det var underligt. Tænk om der var mere mellem Joshua og ham han havde snavet- Anstor tænkte hele tiden over det eller om det var noget ved ham, som havde gjort at Joshua var begyndte at synes mindre om ham. Det var gået i uorden det hele og Anstor hjerte var helt forvirret og knust. Det gjorde ondt. ”Hmm ja okay … der vel nok ikke så meget du kan gøre.” sagde Anstor lettere køligt, men begyndte også at tænke på hvor længe han skulle blive ved med at ” straffe ” Joshua – men han var sørme selv uden om det. ”Joshua…. Nej ligemeget ” sagde han og vendte sig om. Nu måtte de bare se fremad og så hvordan de kunne redde deres ægteskab.
Noah smilede let ” Hey…. Du er altså en idiot, hvis du ikke tror på Anstor kærlighed… Hvis du ikke selv tror på det – så har du jo mistet den helt sikkert ! Far, du må ikke tvivle på far Anstor. ” sagde Noah og forsøgte virkelig at få sin far på høj kant selvom han kunne mærke at det var en opgave op ad bakke. Noah var sin fars dreng og i mangt og meget lignede de hinanden i mange ting.
Anstor lå henne på sofaen og var helt træt over alt det som var sket i løbet af de sidste par dage. Han havde allermest lyst til at gøre det han ville have gjort i starten, at rejse over til Shane og være der i et stykke tid.
Noah smilede, da han så Joshua bære Anstor ind i seng, og han indvilligede i at sidde og våge over ham mens Joshua lavede mad.
Lidt efter vågne Anstor lige så stille. ” Hey Noah… har du siddet her hele tiden. ” spurgte han og Noah nikkede som svar. ” Noah vil du gøre mig en tjeneste… I morgen vil du så pakke min kufferter og sørge for jeg får dem med når vi skal over til Jimmy. ” sagde han og så på Noah ” Jooo det vil jeg gerne, skal det være det hele” ”ja tak ” svarede Anstor og så på Noah ” og så var der lige en anden ting. Hvis du vil hente Joshua til mig, jeg vil gerne tale med ham ” smilede han forsigtigt.

Han rystede ganske let på hovedet af ham. "jamen nej skat. Jeg vil hele tiden tænke over det til den da du tilgiver mig. Jeg elsker kun en og det dig. Jeg vil ikke have du tro noget som helst andet blot fordi jeg har været en idiot i fortiden. Jeg kan ikke lade være med at tænke på jeg aldrig havde såret dig hvis jeg havde lukket mine følelser inde trods for du den person jeg altid har elsket og altid vil elske højst" sagde han stille og bed sig ganske hårdt i læben. Joshua kunne ikke lade være med at give sig selv skylden og hvem kunne dog også bebrejde ham andet? Han vidste han havde kysset en anden og fortrudt det noget så inderligt.
Joshua vidste jo godt det hele nok havde sat en masse tanker igang hos Anstor og hvis han ikke havde lovet ham at kæmpe hver dag for ham ville han seriøst stille halen mellem sine ben af skam. Det ville bare heller intet bevise overfor Anstor. Han ville gøre alt for han ikke tvivlede på han fortrød det og kun elskede Anstor. Det gjorde bare ondt at se Anstor sådan der.
"nej hva?" spurgte han stille og gav hans skulderblad et kys.
"det er ikke som sådan hans kærlighed jeg ikke tror på. Det er om den er så stærk han tilgiver mig og indser han ikke selv er skyld i mit fejltrin" sagde han roligt stadig uden at se på Noah. Det skær nu stadig i ham at se andre kunne gøre ham glad lige nu.
Joshua kom ind ikke længe efter Noah havde hentet ham og placerede maden ved hans side. Han kunne ikke få et ord over sine læber og desuden skulle Anstor have lov til at snakke nu hvor han havde bedt Joshua komme. Desuden var hans talerør spærret pga en klump i halsen. Han frygtede stadig Anstor tog ud til Shane hvilket Joshua slet ikke kunne håndtere. Shane var godt nok stadig Anstors bedste og eneste ven, men også stadig Joshuas eks og han frygtede de råd han ville give. Desuden opgav Joshua ikke bare sådan Anstor uden kamp

” Joshua, Joshua, Joshua…du er håbløs. Jeg kan tydeligvis ikke få vendt din tankegang, men lov mig ikke at tynge dig alt for meget. – Der er vigtigere ting at bruge sin energi på lige nu ” sagde han og ville mest af alt give Joshua et knus, men lod værre. Han havde godt af at stege lidt i nu, så han aldrig ville kysse på nogen anden fyr igen. ” Du er ikke en idiot, når du indrømmer dine følelser for mig – de følelser er det dyrebareste jeg har foruden dig og børnene. ” sagde han bestemt, men med en smule sødmen i stemmen. ” Du er mere en idiot, når du drikker dig fuld og snaver med andre ” sagde han skrapt og så lidt nedladende på ham. Hvor kunne han dog gøre det mød Anstor.
I starten kunne Asntor havde forladt Joshua på stedet, men vreden havde fortaget sig og han var begyndte at tænke sig om - men så var Jimmy kommet ind i billedet og havde rykket lidt ved det hele.
” Det kan være lige meget…Det var ikke noget. Tro mig ” sagde han og vendte sig rundt. Trætheden tyngede ham og han kunne snart ikke stå på benene mere. Han smilede da han mærkede kysset på skulderbladet skønt Joshua ikke kunne se Anstor smil. Joshua var såmænd sød nok. Det var bare underligt han til tider tænkte så meget på Davien. Anstor for sit vedkommende tænkte da også ind i mellem på Macey, men det sagde han naturligvis ikke til Joshua, da han vidste hvor skinsyg Joshua var. ” Det må du ikke tvivle om – jeg kender far Anstor – der er ikke nogen mere kærlig og sød far end ham…og tak fordi du gav mig ham som far.. Anstor skal nok tilgive dig. Tænk på alle de gange han har været til forældre samtale i skolen når jeg var en rod – men han har altid tilgivet mig lige meget hvad jeg lavede. Vis ham det samme ” sagde Noah helt voksent og kunne godt føle på sin far, at de ikke skulle snakke videre – så Noah gik ind og satte sig ved Anstor.
”Mmmhm . det dufter lækkert ” påpegede Asntor og siste en del af maden, mens Joshua blot så på. ” Det jeg ville spørge dig om… Vil du ikke godt sove sammen med mig i nat – savner sådan at ligge med dig og mærke dine arme omkring mig ” bad han og håbede at Joshua ville indvillige. Han rakte hånden frem på Joshua.

"Nej lige nu kan du godt nok ikke nej. Jeg virkelig bare så ked af hvad der er sket og jeg ville sådan ønske dit venskab med Davien ikke var lige så forspildt som det er lige nu" sagde han og bed sig hårdt i læben. Lige nu følte han virkelig det venskab havde lidt en last for noget så stor en idiot som ham. Joshua havde godt kunne bruge et kram lige der. Hans sind var i ubalance og han holdte ikke op med at frygte Anstor gik fra ham før han faktisk havde tilgivet ham.
"Og det forstår jeg bare ikke lige nu. Jeg har svært ved at tilgive mig selv før du gør skat. Jeg elsker dig så uendeligt højt det gør ondt på mig at vide hvad jeg har gjort ved min skat" sagde han stille og sank engang. Joshua ville aldrig kysse på nogen anden end sin mand igen. Han elskede jo Anstor helt igennem.
"hvor svært det end er at tro på så gør jeg det aldrig mere. Jeg elsker kun en mand her i verden. Elsker ham af hele mit hjerte og kunne jeg trække min fejl tilbage så gjorde jeg det" sagde han med en skæv grimasse og bed sig atter i læben. Han elskede virkelig kun Anstor og han var så ked af det der var sket. Joshua var desuden bange for Jimmy lagde an på hans mand og ville røre hans såret mand. Udnytte hans sorg så Anstor så ville være utro.
"det tror jeg bare ikke på" sagde han med sin forsætte grimasse over sine læber.
Det eneste tidspunkt Joshua tænkte på Davien var i form af venskabet der var mellem Anstor og Davien. Joshua tænkte ellers aldrig på Davien. Davien havde forladt ham med børnene og nægtet at se dem nogensinde igen og Joshua havde ikke haft andet end ejerskab det sidste år af deres forhold. Ingen følelser overhovedet.
"men Noah der forskel på at du kom i rod på skolen og jeg kyssede min bedste ven" sagde han roligt og bed sig ganske let i læben. "jeg bare bange for at han ikke kommer til at tilgive det her. Jeg elsker ham så inderligt højt Noah. Uden Anstor er jeg halv" sagde han lavt så kun Noah kunne høre det.
"selvfølgelig vil jeg sove med dig skat" smilede han kærligt og tog hans hånd for at give den et kys

” Hmmm tjahh… Jeg vil inderligt sige at jeg aldrig har vejet vores forhold op imod det som jeg havde med Davien. – men jeg tænker da over det nu – men jeg vil til altid vælge dig frem for ham… og selv nu, hvor vi har disse problemer” sagde han og så over på Joshua. Helt neutralt. Anstor tænkte meget på om Joshua havde en lyst indeni sig til andre fyrer. Han havde jo været noget af en player før og i sit ægteskab med Davien var der også meget utroskb. Kunne der have været andre som Joshua ikke havde fortalt ham om. ” Jeg kan ikke tilgive dig nu… Du har simpelthen ramt mig så hårdt lige nu…” sagde han og man kunne hører tydeligt stemmen at han havde lyst til at tilgive, men der var bare noget i ham, der sagde at han ikke kunne gøre den slags på kommando.
” Hmm jeg kan trøste dig med at jeg også elsker kun én mand i hele verden. Og det har jeg ring på selvom jeg ikke bærer den nu. ” smilede han svagt og mente oprigtigt det som Joshua sagde.
Anstor stille og sov mens Noah og Joshua talte sammen inden i stuen.” Nej jeg kan godt se der er en forskel, det jeg prøver at sige er bare, at Anstor er det varmeste og kærligste menneske jeg kender og han har et hjerte af guld og jeg ved…..for det har han selv sagt til mig, så er hans hjerte dit. Ja jeg ved det lyder lidt skørt jeg siger det her…men tro mig, far Anstor skal nok tilgive dig ” smilede han forsigtigt og lod sin far til sine tanker alene. Da Joshua sagde det sidste om at han elskede Anstor vendte Noah sig blot om. ” Ja det ved jeg og du ved også at Anstor elsker dig.
Da Joshua kom ind spilede Anstor først sur og smilede ikke. Han ville lige stege ham en smule mere. Han sagde heller ikke noget umiddelbart og spiste lidt af maden. Derpå, kiggde han op og sendte ham et smil ” Du er smuk som du står der – det er ikke til at tro at tiden bare er gået sådan ” smilede han og rødmede lidt da han kyssede hans hånd ” Så kom dog herned din tossede ” sagde han og trak ham ned til sig så de lå ansigt mod ansigt ” Det var så mærkeligt at sove alene uden dig ” sagde han og nussede ham på kinden. ” Jeg savnede dig….” hviskede han.

Joshua bed sig let i læben. Selvom en del af ham godt vidste Anstor ville vælge ham over Davien så ville han ikke kunne lade være med at tænke på det lige nu hvilket udelukkende hvilede på Anstor havde nævnt Davien. Joshua sænkede aldrig Davien en tanke. Det var fortid og han var så meget mere lykkelig med Anstor så han så ingen grund til det. Heller ikke når Davien havde nægtet at se sine børn.
Joshua havde bestemt hverken lyst til piger eller andre fyrer. Det havde været en enkelt smutter og han fortrød den inderligt. Før i tiden når han havde været Davien utro havde det ligeså meget været fordi Davien havde været utro med Julius. Desuden havde Joshua bare været utro, været ligeglad med Daviens reaktion og faktisk ofte med vilje valgt kvinder for at få noget Davien ikke kunne tilbyde ham. Denne gang havde været så meget anderledes for han var virkelig brudt ud i tåre efter kysset var slut af ren skam over det var sket.
"Ved jeg skat, men jeg kan ikke tilgive mig selv før du gør. Ikke at du skal lige nu, men jeg vil bare ikke kunne tilgive mig selv for at såre manden jeg elsker så dybt" sagde han roligt og skær en skæv grimasse. Han fortjente ikke at blive tilgivet af sig selv før Anstor gjorde det.
Joshua sagde intet til hans ord om han elskede den mand han havde ring på. Det skær nemlig en del i ham at Anstor ikke engang kunne bære at have sin ring på. Desuden ville han slet ikke ane hvad han skulle sige.
"Noah hvorfor tror du jeg faldt pladask og uhjælpeligt for din far Anstor?" spurgte han ganske roligt og sendte ham et varmt smil. "Det er blandt andet fordi han er det kærligste og varmeste menneske jeg kender. Derfor jeg hader hvad jeg har udsat ham for og grunden til jeg har kunne holde en ren sti så længe og ville kunne holde det igen til dagen hvor vi bliver revet fra hinanden af døden" sagde han roligt, men mente det skam. Anstors milde væsen havde gjort Joshuas lyst til utroskab var væk.
Joshua nikkede let til det sidste der blev sagt. Han vidste godt Anstor elskede ham.
Joshua hævede let sit øjenbryn ved hans ord om han var smuk. "Vi har været sammen i mange år ja" sagde han med et varmt smil og kunne ikke lade være med at glæde sig over Anstors rødmen.
Joshua lod sig hive ned mod ham i et grin og landede ovenpå Anstor med et smil.
"I det mindste var jeg i lokalet" sagde han med et varmt smil og gned sin hånd mod hans da Anstor strøg ham over kinden.
"Jeg savnede også dig skat" sagde han tilbage i en hvisken og nød at være tæt på. Han håbede virkelig ikke han fik sagt noget dumt igen så Anstor smed ham ud af sengen og derfor sagde han helst intet. Joshua havde så inderligt lyst til at give ham et kys, men lige nu plantede han blot et på Anstors kind da han ikke ville smides ud derfra igen

Nogen gange var Joshua fjollet på en eller anen dum facon som Anstor ikke brød sig om. Det irriterede ham især at Joshua var så usikker på ham – som et udslag af at han ikke stolede på Anstor og den kærlighed han nærede til Joshua. Somme tider tænkte Anstor skam også på fortiden, men han dvælede ikke ved det længe og tillagde det slet ikke stor betydning. Han talte da også nogle gange i telefon med Macey eftersom han var Elviras far og han blev nok også nød til at kontakte ham nu hvor Elivira skule have børn og dermed gøre Macey og ham selv til bedsteforældre og Joshua selvfølgelig også. Anstor var lykkeligt sammen med hans Joshua, men filosofisk som han var – så tænkte han nogle gange ganske kort på, hvordan livet var blevet hvis han havde været sammen med Macey. Macey og han havde bevaret et fint forhold og så nu og da i sammenhæng med Elvira.
Anstor var på den anden side nok også lidt lige som Joshua – han kunne ikke lægge tanken fra sig om der havde været andre før ham Joshua havde snavet med! Måske endda kvinder – det vidste han ikke. Det gjorde ham urolig og særlig nu fordi hans tillid til Joshua var meget lav. Han ville dog ikke spørge Joshua om det – hvis der havde været andre skulle det komme fra Joshua selv- men så havde det også været sidste gang han så Anstor i sit liv.
” Det er da altid noget du har rygrad til at tænke sådan – for min tilgivelse kommer heller ikke lige om hjørnet ” sagde han skarpt og kiggede på ham med lidt kølige øjne. Det var bare så hårdt at forestille sig Joshua med en anden. ” Det min mig om – ” sagde han og gik hen til ham tog hans hånd og lagde sin vielsesring i Joshua hun ” Du kan være sød at holde den for mig indtil jeg får brug for den igen ” sagde han.
” Tjaaah ” startede Noaf og smilede ” Well, Det må jo være fordi du elsker ham og den person han er … og ” smilede han og igen og smilet blev nu slesk ” Såå er der nok også noget andet du godt kan li sammen med ham … hvis jeg gætter rigtigt ” grinede han og vente sig mod Joshua ” Hvad kan du egentlig bedst lig ved far Anstor.. jeg mener du var jo oprindeligt sammen med Davien, da du fik mig… meeen altså, hvordan fandt du ud af at Davien var den forkerte og Anstor den rigtige ” spurgte Noah interesseret. Noah hørte godt hvad han sagde ” Ja det må du jo så til at bevise for fremover nu… jeg skal ikke fordømme dig, men hvordan kunne du dog gøre det mod far Anstor ” sagde Noah.
” Lad os håbe vi kan få lov at være sammen i mange år endnu fremover ” smilede han og kunne ikke andet end smile sødt til Joshua. Det kom lidt bag på ham, at Joshua kun kyssede ham på munden, men Anstor var lige glad og trak ham ned i kys på hans smukke læber. ” Vil du ikke nok ligge her ved siden af mig i nat – har svært ved at sove, når jeg ikke kan fornemme at du er i nærheden” smilede han og håbede Joshua ville som han bad om.

Joshua stolede på Anstor til fulde. Han stolede bare ikke på fyrene omkring hans et og alt. Han var bange for at folk lagde an på hans Anstor og så frygtede han at Anstor fortrød sit valg om Joshua pga. Davien blev brugt i et skænderi. Normalt tænkte han slet ikke på det længere. Det var mange år siden han havde tænkt sådan.
Joshua tænkte dog aldrig på hvordan et forhold med Davien ville have forsæt for han vidste godt det bare ville have inkluderet en helveds masse utroskab og et forhold der kun var til for børnene. Et faktum Joshua ofte var bange for havde ødelagt hans børn, men siden de havde fået far Anstor i en ung alder var han sikker på havde reddet hans børn.

Anstor var på den anden side nok også lidt lige som Joshua – han kunne ikke lægge tanken fra sig om der havde været andre før ham Joshua havde snavet med! Måske endda kvinder – det vidste han ikke. Det gjorde ham urolig og særlig nu fordi hans tillid til Joshua var meget lav. Han ville dog ikke spørge Joshua om det – hvis der havde været andre skulle det komme fra Joshua selv- men så havde det også været sidste gang han så Anstor i sit liv.
” Det er da altid noget du har rygrad til at tænke sådan – for min tilgivelse kommer heller ikke lige om hjørnet ” sagde han skarpt og kiggede på ham med lidt kølige øjne. Det var bare så hårdt at forestille sig Joshua med en anden. ” Det min mig om – ” sagde han og gik hen til ham tog hans hånd og lagde sin vielsesring i Joshua hun ” Du kan være sød at holde den for mig indtil jeg får brug for den igen ” sagde han.
” Tjaaah ” startede Noaf og smilede ” Well, Det må jo være fordi du elsker ham og den person han er … og ” smilede han og igen og smilet blev nu slesk ” Såå er der nok også noget andet du godt kan li sammen med ham … hvis jeg gætter rigtigt ” grinede han og vente sig mod Joshua ” Hvad kan du egentlig bedst lig ved far Anstor.. jeg mener du var jo oprindeligt sammen med Davien, da du fik mig… meeen altså, hvordan fandt du ud af at Davien var den forkerte og Anstor den rigtige ” spurgte Noah interesseret. Noah hørte godt hvad han sagde ” Ja det må du jo så til at bevise for fremover nu… jeg skal ikke fordømme dig, men hvordan kunne du dog gøre det mod far Anstor ” sagde Noah.
” Lad os håbe vi kan få lov at være sammen i mange år endnu fremover ” smilede han og kunne ikke andet end smile sødt til Joshua. Det kom lidt bag på ham, at Joshua kun kyssede ham på munden, men Anstor var lige glad og trak ham ned i kys på hans smukke læber. ” Vil du ikke nok ligge her ved siden af mig i nat – har svært ved at sove, når jeg ikke kan fornemme at du er i nærheden” smilede han og håbede Joshua ville som han bad om.

//Svare resten på et andet tidspunkt, men nu kan du se jeg ikke har glemt dig